Browse Tag

Design

Smykkeskrinet i Den Gamle By

Tirsdag 7. februar åbnede kronprinsesse Mary Smykkeskrinet i Den Gamle By. Her vises 1000 smykker af de bedste danske designere fra hele det 20. århundrede. Flere har spurgt, hvordan denne samling og udstilling er kommet til Den Gamle By. Her kommer forklaringen.

Tirsdag 7. februar åbnede kronprinsesse Mary Smykkeskrinet i Den Gamle By. En enestående samling af dansk smykkedesign, som nu indgår som en permanent udstilling i Den Gamle By.

I november 2011 fik jeg et prik på skulderen om, at et ægtepar i Berlin havde en hel enestående samling af dansk smykkekunst. En samling af en sådan kaliber, at den burde kunne ses på et museum i Danmark.

Javel, sagde jeg til denne kender af dansk smykkekunst: ”Men hvorfor kontakter du mig?”

”Jo, af to grunde”, sagde han. ”Dels vil den svinge godt med Den Gamle By øvrige samlinger af sølvtøj, porcelæn og finere ure. Dels har jeg bemærket, at Den Gamle By har en heldig hånd med at realisere større projekter”.

Det var jo svært at sidde overhørigt! Så vi undersøgte sagen. Vi havde et hyggeligt møde med Marion og Jörg Schwandt, som have skabt samlingen over de seneste 40 år. Mødet foregik i Den Gamle By, og senere var vi i Berlin for at se nærmere på sagerne.

Og hold da op! Sikke en samling! Der udstrålede kærlighed til dansk design, udviste stort overblik og en kompromisløs kvalitetssans.

Denne broche er en af mine personlige favoritter. Designet af Nanna og Jørgen Ditzel for Anton Michelsen i 1953.

Tanken om et underjordisk smykkeskrin opstod!

To ting skulle dog kunne lade sig gøre. For det første skulle et sådan smykkeskrin kunne indpasses i de underjordiske udvidelser, som Den Gamle By allerede var ved at planlægge. Og for det andet måtte de nødvendige midler tilvejebringes fra ekstern side, idet et underjordisk smykkeskrin ville være en investering langt over Den Gamle Bys egen formåen.

Vi kontaktede derfor Niels Peter Louis-Hansen, der som formand for Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden tidligere har hjulpet os. Efter en positiv samtale om samlingen sendte vi en ansøgning og krydsede fingre. Der gik ikke længe, inden vi fik et brev med tilsagn om midler – både til erhvervelse af samlingen, til et underjordisk udstillingslokale, til registrering og publikation af samlingen og til opbygning af udstillingen.

Så var det bare om at komme i gang, og 7. februar kunne Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary – som feen i eventyret – trykke på knappen og tænde lys i montrerne i det 70 kvm store udstillingsrum.

Armbånd designet af Bent Knudsen i årene omkring 1960.

Samlingen omfatter 1000 smykker, hovedsagelig i sølv, men også enkelte guldsmykker. Det har været målet for ægteparret at skabe et overblik over de strømninger i det 20. århundredes smykkekunst, som er særligt danske. Det vil sige det enkle, det funktionelle, og med fokus på lys og refleksion.

Ifølge de eksperter, som Den Gamle By har konsulteret, er samlingen ”helt enestående i såvel Danmark som i udlandet”.

Alle de kendte smykkedesignere og sølvsmede er repræsenteret med mesterværker i samlingen. Det gælder for eksempel Mogens Ballin, Thorvald Bindesbøll, Kay Bojesen, Marie Christiansen, Nanna Ditzel, Bent Exner, Kay Bojesen, Torun Bülow-Hübe, Bent Gabrielsen, Karl Gustav Hansen, Kastor Hansen, Bent Knudsen, Henning Koppel, Uwe Helmuth Moltke, Evald Nielsen, Svend Weihrauch og selvfølgelig Georg Jensen.

Vi har oplevet at mange gæster, der kommer for at opleve Den Gamle By classic, bliver positivt overraskede over – som en slags sidegevinst – også få mulighed for at opleve Smykkeskrinet. Og jeg er overbevist om, at smykkeinteresserede fra hele verden nok skal finde vejen til denne betagende samling af dansk smykkekunst.

Broche af sølv med stiliseret slyngornamentik og rødbrun rundslebet agat. Designet af Thorvald Bindesbøl for Holger Kyster omkring 1905.

Smykkeskrinet er en permanent udstilling og et af Den Gamle Bys bidrag til kulturbyåret Aarhus 2017.

 

 

MOMA, SMK, HEART, SNYK, MAS og MIAT! – mon folk faktisk ved, hvad der gemmer sig bag disse navne?

Mange institutioner og virksomheder har fået navne på engelsk eller noget, der ligner. Andre forkorter navnet til en masse store bogstaver. Personligt er jeg glad for, at Den Gamle By slet og ret hedder Den Gamle By.

For nogle år siden blev det foreslået, at vi skulle kassere det lidt gammeldags navn Den Gamle By til fordel for det kortere DGB. Fordelen var, fik jeg at vide, at sådan gjorde de museer, der var smarte og moderne, og så var det fikst at sætte sammen med navnene på museets forskellige afdelinger – fx DGB Event, Klub DGB osv.

Både navn og design fortæller, at Den Gamle By er et museum, der handler om by og byliv.

Som med alle andre ideer, var der anledning til at give det en tanke.  Umiddelbart syntes jeg ikke om forslaget, for selvom Den Gamle By for nogen kan lyde lidt gammeldags, så fortæller navnet jo præcist, hvad det drejer sig om, nemlig at Den Gamle By handler om byer, gamle byer. Og hvem vil egentlig kunne egentlig aflæse navnet DGB, med mindre de i forvejen kender Den Gamle By?

I tiden derpå holdt jeg øjne og øre åbne og måtte konstatere, at det godt nok var enormt populært blandt museer ændre navn til en række store bogstaver.

Jeg tror de fleste kunst- og museumsinteresserede ved, at forkortelsen MoMA dækker over verdens nok mest kendte kunstmuseum, nemlig Museum of Modern Art i New York. Men mon lige så mange er klar over, at SFMOMA er San Francisco Museum of Modern Art, eller at MMOMA er Moskva Museum of Modern Art.

De fleste kunstinteresserede ved nok, at MOMA er forkortelsen for Museum of Modern Art i New York.
Det er nok de færreste, der ved, at SFMOMA dækker over San Francisco Museum of Modern Art – og at MMOMA betyder Moskva Museum of Modern Art.

De fleste danske kunstinteresserede er sikkert også klar over at SMK står for Statens Museum for Kunst. Men mon ligeså mange kender HEART (Herning Museum of Contemporary Art), eller KØS (Museum for Kunst i det Offentlige Rum, som tidligere hed KØge Skitsesamling) eller SNYK, som vist ikke længere er aktuelt, men som var projektnavnet for Skive NY Kunstmuseum. Jeg tvivler på, at ret mange uden for de deciderede kunstinteresserede kredse kan knække disse koder.

 Jeg var på en tur rundt til en række museer i Belgien og kunne konstatere, at her var man da gået helt grassat.  I Antwerpen har man således både et MAS, et MoMu og et FoMu – som dækker over henholdsvis Museum An de Stroom, som er en slags bymuseum, MoMu dækker over Mode Museum og FoMu over Foto Museum, men det kunne man jo ikke vide, med mindre der fulgte en forklaring med. Tilsvarende i Gent, hvor byens meget fine, nye bymuseum hedder STAM (for STAds Museum), og byens museum for samtidskunst hedder SMAK (Stads Museum voor Aktuellen Kunst), mens byens industri og arbejdermuseum hedder MIAT (Museum over Industrie, Arbeid en Textil). 

Tænk hvis Københavns Zoo blev forkortet til KZ!

Og så var jeg ellers kureret! Jeg kiggede mig omkring, og konstaterede, at Fårup Sommerland ikke hedder FSL, Fregatten Jylland ikke hedder FreJy og Københavns Zoo ikke KZ, og det kan man jo godt forstå!

Tæt ved mit sommerhus er der et firma, der hedder Hem Træpladeopskæring – og hvor er det befriende! Det er et specialiseret, højteknologisk firma med eksport til hele verden. Det er mit indtryk, at firmaet går godt, og at det altså ikke er nogen hæmsko at navnet fortæller, hvor firmaet ligger og hvad det laver.

Hem Træpladeopskæring er et bevis på, at det ikke nødvendigvis er en hæmsko, at et navn fortæller, hvor den pågældende virksomhed ligger og hvad den beskæftiger sig med.

Hvor er jeg dog blevet glad for, at det museum, jeg har med at gøre hedder Den Gamle By, ligesom det altid har gjort!