Skal et museum være politisk korrekt?

I Den Gamle Bys Jazzbar Bent J er det tilladt at ryge, når baren er åben og der spilles musik. For de, der ikke har lokalkendskab, kan jeg oplyse, at Jazzbar Bent J indgår i Den Gamle Bys kvarter, der med fokus på året 1974 viser Danmark i 1960erne og 70erne. Jeg er selv ikke-ryger, og personligt hader jeg at være i røgfyldte lokaler. Men det må jeg leve med, for oplevelsen skal være troværdig for publikum.

I Den Gamle Bys Jazzbar Bent J viser vi et klassisk værtshusmiljø fra 1970erne. Og naturligvis må der ryges!

I Den Gamle Bys Jazzbar Bent J viser vi et klassisk værtshusmiljø fra 1970erne. Og naturligvis må der ryges!

Sådan er det imidlertid ikke alle, der har det. Det blev vi klar over, da Den Gamle By modtog en henvendelse fra en jazzelsker, der lider af astma og som derfor ikke kunne holde ud at være i lokaler, hvor der bliver røget. Den pågældende mente, at rygningen forhindrede ham i at høre god Jazz på Bent J. Jeg forklarede, hvorfor vi gør som vi gør, hvilket efter lidt skriven frem og tilbage førte til en officiel klage. Her fremførte klageren det synspunkt, at Den Gamle Bys politik på dette område måtte være er i strid med museets formidlingsopgave. Synspunktet baserede sig på den opfattelse, at aktiviteterne i et offentligt støttet museum skal være for hele befolkningen.

Nu er det slet ikke noget problem. Lovgivningen er 100 pct overholdt, fordi det såkaldte serveringsareal i Jazzbar Bent J er under de 40 kvm, som pr automatik forbyder rygning. Klagen er derfor også blevet afvist af den offentlige myndighed, hvortil den er stilet.

Dertil kommer, at Den Gamle Bys formål med at have genskabt Jazzbar Bent J ikke er, at publikum her skal kunne høre jazz. Nej, formålet er at genskabe et troværdigt miljø, der fortæller om 70ernes brune værtshuse, Bent J og jazzmiljøet omkring dette værtshus. Som bekendt er Den Gamle By et open-air museum, hvis særkende er, at publikum skal komme så tæt på en ægte historisk oplevelse som overhovedet muligt, herunder skal der være mulighed for at opleve med alle sanser, inklusive lugtesansen.

Sagen aktualiserer imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt et museum skal være historisk korrekt eller politisk korrekt. Vi mener selvfølgelig, at et museum i videst muligt omfang skal være historisk korrekt.

I Bogcentralens afdeling ”Kun for voksne” er der blade med afklædte unge kvinder på forsiden. Skaberen af de butikskæden Bogcentralen, Jørgen Irmil, fortæller at billedpornoens frigivelse var det, der skabte forretningsgrundlaget for disse butikker. Det vil derfor være historisk forkert ikke at have blade af den type i butikken.

I Bogcentralens afdeling ”Kun for voksne” er der blade med afklædte unge kvinder på forsiden. Skaberen af de butikskæden Bogcentralen, Jørgen Irmil, fortæller at billedpornoens frigivelse var det, der skabte forretningsgrundlaget for disse butikker. Det vil derfor være historisk forkert ikke at have blade af den type i butikken.

Når vi i Den Gamle By har besøg af venner og kolleger fra udlandet, undrer en del sig over, at vi tillader, at snedkermesteren anno 1864 stikker lærlingen en på kassen. Endnu flere er chokerede over, at Bogcentralen fra 1974 sælger – eller skal forestille at sælge – blade med billeder af afklædte unge kvinder på forsiden. Nogle løfter øjenbrynene, fordi vi i boghandelen fra 1927 sælger børnebogen Lille Sorte Sambo. Og så er der altså dem, der undrer sig over rygningen i Jazzbar Bent J.

I dag ved vi, at man ikke længere må revse hverken børn eller tyende, vi ved at nøgenhed støder manges blufærdighed, at Lille Sorte Sambo tegner et vrangbillede af sorte afrikanere, og vi ved at det er forbudt at ryge på restauranter og på mange værtshuse.

Men som et historisk museum skal Den Gamle By jo vise verden og virkeligheden, som den var, og ikke som vi måtte ønske, den skulle have været.

Det tror jeg, er vigtigt at erkende i en tid, hvor nutiden rydder så effektivt op i fortiden, og hvor meget af det, vi ikke kan lide lige for øjeblikket, bliver fejet ind under gulvtæpper og gemt væk. I børnesangen Elefantens vuggevise er negerdrengen blevet erstattet af en kokosnød. Pippis far, der oprindelig var negerkonge, er nu blevet sydhavskonge. Det er ikke længere muligt at købe negerboller og negerkys. Lucky Luke har et strå i munden i stedet for en smøg. I Sverige er Tin-tin i Congo vistnok forbudt. For et par år siden undlod Nationalmuseet i København at udstille indianske skalpe i forbindelse med udstillingen Powwow – angiveligt af hensyn til indianernes ønske om at vise deres forfædre respekt. Og i Holland er det kæmpestore Rijksmuseum gået i gang med at fjerne udtryk, der tidligere var gængse, men som nu opfattes som krænkende, ligesom man igen diskuterer, om julemandens hjælper, Svarte Piet, er en racistisk tradition, der bør forbydes.

I Den Gamle Bys historiske boghandel kan man naturligvis købe børnebogen Lille Sorte Sambo, selvom den i dag betragtes som politisk ukorrekt.

I Den Gamle Bys historiske boghandel kan man naturligvis købe børnebogen Lille Sorte Sambo, selvom den i dag betragtes som politisk ukorrekt.

Museer har et særligt ansvar. De skal være troværdige og vise historien som den var. Det indebærer også, at de til enhver tid bør kæmpe imod tendenser i retning af styring og politisk korrekthed. Det må alene være den historiske korrekthed, der tæller. For faren er, at begynder man først i det små, så er skinnerne lagt til en større tur væk fra den troværdighed, der altid har været museernes særkende.

I Den Gamle By vedkender vi os verdens og historiens mangfoldighed – også de dele, vi eller andre ikke synes om. Det publikum, der benytter museet, skal kunne stole på, hvad de oplever, hvad de ser og hvad de får oplyst. For begynder man at retouchere, risikerer man at gøre verden mere endimensional og i sidste ende totalitær.

I nutiden skal den politiske korrekthed såmænd nok finde nye emner at tage fat på. Og når jeg er i det humør, spekulerer jeg på, hvornår mon det bliver forbudt at kalde nytårsskyts for kinesere, den dejlige julesmåkage med kanel, sukker og mandel for jødekage og den uskønne fisk, ulken, for en københavnertorsk? I Den Gamle By har vi under alle omstændigheder tænkt os at blive ved med det.

 

 

8 tanker om "Skal et museum være politisk korrekt?"

  1. Tak for oplysningen.
    Jeg kommer (er hidtil komnet) i Den Gamle By flere gange årligt.
    Jeg kan godt lide at høre jazz, og kom såmænd også tidligere på Bent J. Nu skal jeg absolut ikke besøge det. Hader røgfyldte lokaler. Nej jeg er hverken astmatiker eller andet, og ja, jeg er forhenværende storryger. Røgfyldte lokaler bvadrr.
    Ang. revselse. I efterårsferien var jeg hos jer et par gange med mine børnebørn. Oplevede børn, der var “børn i gamle dage, for en dag”. De blev udmyget og skældt ud, fordi de ikke lige pudsede sko ordentligt, så det faktisk var rigtigt ubehageligt at se på/opleve. Må så sandelig ikke håbe, at det er børn, der bliver mobbet, og skulle have en hyggelige dag i skoleferien, der bliver udsat for det. Mine børnebør (2 på på 5 år og 1 på 4 år stod med tårer i øjnene, og vi måtte skynde os videre. Kort tid efter blev vi overfaldet af en flok gæs.. Heldigvis kom boghandleren os til hjælp. Det varer lidt onden vi skal på ferietur til jer igen.
    Jeg er altså HELT og aldeles Uenig i dine betragtninger, og synes da også det er en tilsnigelse, at I har fået ok til rygningen. Det er jo da et Museum vi besøger, og ikke et værtshus.
    Hilsen Tove Bach Schriver

    • Kære Tove Bach Schriver
      Tak for dit indlæg. Vi synes, det er en vigtig sag at diskutere.
      Som museum er vi omfattet af museumsloven, og det betyder bl.a. at det vi viser og de historier, vi fortæller, skal være troværdige og historisk korrekte. Det er også derfor, der er toppede brosten i Den Gamle By, selvom vi godt ved, at det gør det vanskeligt for dørligt gående at komme rundt. Det er derfor, personalet i de historiske butikker tiltaler “deres kunder” med De og ikke du. Det er derfor, der ligger en stinkende mødding på gårdspladsen i købmandsgården. Det er derfor børn, der deltager i Barn for en dag i 1864 bliver sat i arbejde og skældt ud. Osv osv.
      Når det er sagt, skal det imidlertid også siges, at vi gør, hvad vi kan, for at folk, der er dårligt gående, ikke kan lide røg osv kan have glæde af Den Gamle By. Og ang rygning på Bent J, som jo er den aktuelle anledning til debatten, så ryges der kun, når der er jazz og servering. På alle andre tidspunkter kan man besøge jazzværtshuset og høre fortællingen herom, uden at blive generet af røg.
      Venlig hilsen
      Thomas Bloch Ravn

      • Hvorfor er det så udelukkende ved Bent J der må ryges? Hvorfor ryges der ikke også i konditoriet, i kollektivet, i kapervognene eller …… eller …… Alle de steder røg man jo dengang. Selv i nogle butikker blev der røget.
        Hvirfor indføres der ikke også rygetilladelse alle de steder? Der er det vel også vigtigt for den historiske gengivelse, eller?
        Nej, du behøver ikke svare, jeg er godt klar over, at denne diskussion ikke ændrer en dyt.
        Hilsen Tove S

        • Jeg svarer gerne, for som tidligere nævnt synes jeg, det er en vigtig diskussion. Jeg skal tilføje en vinkel, som jeg ikke fik nævnt i mit første svar. Nemlig at det er en integreret del af Den Gamle Bys metode at samle nogle koncentrerede historiefortællinger på bestemte steder. Det er fx det, vi gør i Købmandsgården 1864, hvor køkkenpigerne smider affaldet ud i gården, hvor der er dyr i staldene, mødding i gården, og hvor vandposten står midt mellem mødding og lokummet. Det er også det, vi gør i Bent J. Når der er musik og baren er åben, ja så går vi så tæt som muligt på den tid, som jazzbaren skal vise, nemlig 1970erne. Som jeg skriver i mit indlæg, hader jeg røg, men det må jeg leve med, fordi det er oplagt, at det er her, vi fortæller historien om røg og værtshus i 70erne. Det drejer sig jo kun om forholdsvis få dage om året, så mon ikke de fleste kan leve med det.
          Venlig hilsen
          Thomas Bloch Ravn

    • Kære Rasmus
      Tak for din opbakning til synspunktet, som jeg udtrykker i indlægget, som i øvrigt også har været trygt som debatindlæg i Berlingske Tidende. Avisen lagde det på sin facebook-side, og det var dejligt at opleve en meget stor opbakning.
      Det er ikke en let diskussion, og jeg tror ikke der findes nogen lette løsninger. I hvert fald ikke løsninger, der gør alle tilfredse.
      Men helt grundlæggende er jeg overbevist om, at det vil være farligt, hvis vi som museum begynder at vise og fortælle historien, som vi synes, den burde have været og ikke som den virkelig var. Tak for din opbakning til synspunkterne.
      Venlig hilsen
      Thomas Bloch Ravn

  2. Jeg bor i århus og kommer tit i den gammel by sammen med gæster og mine børn, og jo den gammel by skal være lige præcist som det er nu. Da jeg mener at den skildrer perfekt de forskellig tids periode og sådan var det jo dengang med revselsen og røg fyldt bar og bare damer
    Bliv endelig ved med det gode arbejde
    Venlig Hilsen
    Ina

Skriv et svar