Julekræs i november

Kvæde i Lemvighusets have

Kvæden er et flot, bredt, lille træ, som om foråret står med yndige, store blomster, der minder om æbleblomster. Frugten er en æble- eller pæreformet kernefrugt, som indtil modningen i oktober er dækket af en fin filt. Derefter bliver frugten gul og kan plukkes hen omkring de første frostnætter. Frugten forbliver hård, men har en skøn aroma. I tidens løb er kvæden blevet brugt til mange ting, blandt andet til marmelade, gele og snaps.

Kvædebrød er en meget gammel delikatesse. Brødene fremstilles af kogte kvæder, der tørres og spises som konfekt. Kvæder optræder allerede i 1504 i dronning Christines hofholdningsregnskaber. I 1800-tallet var kvædebrød meget brugt som julekræs i Danmark.

I år skal det altså være! Jeg vil prøve at lave kvædebrød. Jeg kender flere, der med skiftende held har forsøgt sig, så jeg er noget spændt på resultatet.

Det tog tid at finde frem til en opskrift, der så lovede ud, men sluttelig lykkedes det. Jeg vil prøve denne opskrift:

KVÆDEBRØD

750 g kvæder

Vand

500 g sukker

1 tsk. vaniljesukker

Ca. 1 dl perlesukker

Skyl kvæderne og gnid det hvide filt af. Kom kvæderne i en gryde, og fyld så meget vand på, at de netop er dækket. Kog kvæderne, til de er meget møre (alt imellem 40 og 90 min. nævnes). Tag kvæderne op, og lad dem afkøle. Gem vandet. Skræl kvæderne. Skær dem i både og fjern kernehuset.

Kog videre i kogevandet ved svag varme under konstant omrøring i ca. 30-60 min., og tilsæt sukker lidt efter lidt. Massen skal koge helt ud og være jævn. Tilsæt lidt vand, hvis mosen er for stiv. Smag evt. til med lidt ekstra sukker.

Læg et stykke bagepapir i en bradepande eller et fad på ca. 25 x 20 cm. Kom kvædemosen i et ca. 2,5 cm. tykt lag i bunden. Lad massen stivne og tørre i ca. 8-14 dage ved stuetemperatur – eller tør i ovn ved 80 grader, indtil massen er sammenhængende og let slipper underlaget.

Tag massen af formen, og lad den køle af. Skær den ud i firkanter, når massen ikke længere hænger i fingrene. Dyp alle sider i perlesukker. Stykkerne kan også overtrækkes med chokolade eller vendes i kakao.

Opbevares i dåse eller glas, der stilles køligt og tørt.

Kvædebrød

Hvis mine anstrengelser mislykkes, har jeg selvfølgelig en plan B. Jeg vil straks gribe fat i min mors gamle kogebog (Exam. husholdningslærerinde Girly Skodshøj: Den danske mad, Nordens Forlag, MCMLVI), hvor der på side 314 bringes en opskrift på kvædebrød. Opskriften lyder måske lidt lettere.

Her er den:

Blomsten skæres af frugterne, der skoldes, flåes og rives. Massen blandes med samme vægt sukker. Det kommes i gryde og koges ca. ½ time, til det er tykt. Det hældes på store fade eller bradepande, stilles lunt og tørt, til det er tørt. Så udskæres det i passende stykker, der vendes i tesukker.

Kvædebrød kan efter sigende holde sig i månedsvis – men det forudsætter selvfølgelig, at man kan holde fingrene fra dem!

Resultatet fra mine forsøg skal jeg nok huske at viderebringe her på bloggen!

Kvæde i Lemvighusets have

I Danmark er der ikke tradition for at spise rå kvæder, men det gør man gerne i Sydeuropa. Frugtens søde og syrlige smag kommer først frem ved kogning. Frugten plukkes sent, og må gerne lige have fået en enkelt gang nattefrost. Kvæder er rige på både C-vitamin og pektin. Indholdet af pektin gør, at massen stivner uden problemer.

På portugisisk hedder frugten i øvrigt marmelo, og det er netop det portugisiske ord for kvæde, vi har overtaget i form af ordet marmelade – men dét er en helt anden historie.