Sådan når du det hele til jul – inkl. frisør og frokost

Der er nok at se til i julen. Alle forberedelser skal være på plads, så julen bliver, som den skal være. Gaverne skal være købt og pakket ind, maden forberedt, juletræet hentet, pynten flettet og klejnerne vredet.

I 1966 lavede ugebladet Alt for damerne en praktisk julekalender for husmoderen, så tiden op til jul ikke blev helt så travl, og så man var sikker på at nå det hele.

Kalenderen, som også blev kaldt en ”huskekalender” er desværre ikke med låger. Til gengæld starter den allerede i november, d. 24., hvor dette gode råd gives: ”Endnu er der en hel måned til jul, så der er masser af tid til alt det, der skal nås, hvis De blot fordeler det med lidt hver dag. Og glem ikke Dem selv i travlheden, bestil allerede nu tid hos frisøren.”

De gode råd fortsætter med et nyt for hver dag. 28. november minder kalenderen om hele tre ting, nemlig børnenes julefotografering og kalenderlyset, samt at ”finde småting til børnenes julekalender.” Modsat i dag var det ikke en mulighed at købe gaverne til pakkekalenderen samlet og indpakkede, så det var alene op til forældrenes fantasi at finde små gaver at pakke ind. Skal man tro Alt for damerne, var opgaven mødrenes. Fra en pakkekalender i museets samling ved vi, at en mor få senere valgte gaver som en pixibog, en karamel, en klementin, en blyant eller lignende.

Alt for damerne inddrog dog også kvindernes ægtefæller i juleopgaverne. 10. december lyder rådet: ”Hvis både De og Deres mand holder fri om lørdagen, er det en rar dag at få ordnet alle julegaveindkøbene på – mon De ikke også skulle tænke på at spise frokost ude i dag?

Dagen efter opfordrer bladet til, at man gennemgår juletræspynten, så der er overblik over behovet for reparationer og for at kreere nyt. Rådet opfølges 13. december med følgende ”I dag finder De anvisninger på juletræspynt i Alt for damerne, ideer til gaveindpakning, bordpynt og så videre, mon ikke der er noget, De kan bruge?” Rådene er altså timet, så det passer med indholdet af bladets julenumre.

I bladet der udkom 29. november var der opskrifter på alskens julebag. Helsidesannoncen viser ideer til ønskesedlen.

Kalenderen giver også råd om at besøge en ”ensom gammel”. Her kan man medbringe hjemmebagte småkager og en juledekoration. Har man fulgt et tidligere råd, er materialet til dekorationen allerede i hus. 27. november er der nemlig en tur på programmet: ”De skulle tage hele familien med på en rask travetur i skoven – det er ikke for tidligt at samle kogler og kønne grene til juledekorationerne – sørg for et godt tebord ved hjemkomsten og tænd det første lys i adventskransen.”

Gran til dekorationer kunne også købes i forretningerne, som her i Føtex i Aarhus, hvor der også er færdige dekorationer til salg. Foto: Per Allan, 1968.

De mange opgaver i kalenderen kan give indtryk af, at Alt for damerne forfølger et ideal om, at husmoderen skal ligge vandret i julen, men bladet slår faktisk til lyd for at gøre mindre og tage tid til sig selv som i eksemplet med opfordringen til at spise frokost ude og rådet om at bestille frisørtid. På samme måde er der både d. 5. og d. 19. december fokus på ikke at overgøre de praktiske opgaver. 5. december lyder rådet: ”De ved vel, at det der med julerengøringen er et afskaffet begreb? Det er tilstrækkeligt med en grundig ”afpudsning”. Men synes De, nypudsede vinduer og nyvaskede gardiner hører til Deres jul, kan De roligt bestille vinduespudser og vaske gardiner nu”. Og 19. december følges der op med ”Selv om De ikke skal slide i det med julerengøring, må messing- og kobberting nu gerne skinne, puds dem nu og gør ellers, hvad De synes er strengt nødvendigt i huset.” Selvom den store julerengøring er aflyst, er der fortsat nok at gøre, men målet synes at være at nå frem til juledagene, uden at husmoderen er lagt ned af arbejdsbyrden, og hvor det har været hyggeligt undervejs.

Juleoppyntningen af hjemmet er omtalt flere steder i kalenderen. Alt for damernes bud på oppyntning er at tage det i etaper. 8. december foreslår kalenderen, at man tænder et levende lys på morgenbordet, og at man ”finder enkelte juleting frem og pynter med dem.” 18. december pyntes hele huset op til jul. Samme dag er der i øvrigt meget på programmet: ”Send Deres mand og børnene ud at hente juletræet og gør imens klar til at alle kan lave julekonfekt. … Skriv de sidste julekort og breve i aften.”

Århusianerne kunne i 1967 bl.a. købe juletræet på Bispetorv. Foto: Per Allan.
Nogle af de mange opskrifter på julekonfekt for hele familien.

Kalenderen kommer omkring alle tænkelige juletraditioner fra tiden, kalenderlys, julefrokost, adventskrans, pakkekalender, juledekorationer, hjemmebagte småkager, sammenskudsgilde med gløgg og meget andet. Følger man alle kalenderens gode råd, bliver opgaverne spredt ud, så man når det hele til jul uden alt for meget juletravlhed.

Alt for Damernes sidste råd bærer præg af andre åbningstider i butikkerne og andre priser på opkald end dem, vi kender i dag: ”På forhånd: God jul, men husk, at der kommer 2 helligdage, så sørg for at have mælk og brød nok. Hvis De ringer julehilsner til familie og venner, så husk, at telefontaksterne er lavest mellem klokken 18 og 8.”

Valgte læseren at sende julehilsnerne som kort, gav Alt for damerne ideer til, hvordan børnene i familien kunne dekorere julekortene.

Om kalenderen virkelig er blevet brugt til at organisere de hjemlige opgaver i den travle juletid, er svært at vide, men den er uanset et godt indblik i, hvordan opskriften på den ”rigtige” jul blev formidlet. Samtidigt er det tydeligt, at Alt for damerne brugte kalenderen som salgsstrategi, for flere af tipsene er koordineret med, at ugens eksemplar af bladet kunne hjælpe med lige præcis det.

Det allerbedste juleråd bringer bladet dog 13. december i sektionen ”Breve til Alt og alle”. Her skriver A.M: ”Det var en søndag før jul. Vi skulle gerne i skoven, men jeg syntes ikke, at jeg havde tid. Der var så mange ting, der skulle fra hånden den eftermiddag. Nå, mor skulle nu helst med … Vi gik i granskoven … og samlede grangrene, kogler og mos, og det blev til meget, for set med barnets øjne var der ikke den ting i skoven, som ikke netop kunne bruges til jul. Det var skumring, da vi kom hjem, friske af turen og endnu med duften af skov hængende i næseborene. Så hyggede vi os med kakao, boller og julekage, tændte adventskransen og sang en julesalme. Og tro mig: der var bestemt ingen, der tænkte på det, mor ikke nåede den juleaften.” Juletempoet kan selv for en rutineret husmor blive for højt, og det er vigtigt at huske på, hvad der egentligt er det væsentlige i julen.

Til slut er der bare tilbage at ønske alle husmødre m/k en glædelig juletid uden julestress.

Også Lis Byrdal var i bogen ”Små fester. Glade gæster” fra 1964 inde på betydningen af planlægningen i julen. Byrdal foreslår, at man anskaffer sig en bog til planlægningen af julens aktiviteter og videregiver dette gode råd: ”Sætter De f.eks. brune kager, kvædebrød og ”skrive julekort” på en mandag, skal De fredagen forinden notere sirup, krydderier, julemærker, kvæder og krystalsukker – for så står De rustet og spilder ingen tid.”. Byrdal tilføjer: ”Hvis man alligevel henunder den tyvende bli´r lidt febrilsk er det, fordi man trods at kun er et menneske, der udfører ti elefanters arbejder.”

Den første låge

Så blev det da langt om længe den 1. december! I dag skal vi åbne den første låge i årets julekalender!

For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.

Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.

Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.

Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.

Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.

Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.

To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.

Julekalender ca. 1930

Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.

Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.

Lågekalender fra 1933.

Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.

Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!

De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.

Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.

De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!

En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.

I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.

Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.

Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.