I 1834 skrev sognepræst i Tingsted, Johan Frederik Biering (1785-1867) en lejlighedsvise, som fik navnet Jul i Tåderup Præstegård. Sangen blev afsunget juleaften i Tåderup Præstegård, der hørte til embedet. Lejlighedsvisen er anbragt nederst i dette blokindlæg.
Johan Frederik Biering
Der er to ting, som gør denne lejlighedsvise særdeles interessant. For det første handler den om juletræet og fejringen af julen på et tidspunkt, da juletræet endnu var forholdsvist sjældent i Danmark.
For det andet er det værd at bemærke ligheden til Peter Fabers klassiker Højt fra træets grønne top, der er skrevet i 1847 – hele 13 år efter Jul i Tåderup Præstegård. Det er ufatteligt spændende, at Peter Faber ikke er den første, som har forfattet en lejlighedsvise om en jul hos en bestemt familie. Ligeledes er det interessant at se, at Højt fra træets grønne top er opbygget på præcis samme måde: med gaver på træet og navn på den person, som gaven er tiltænkt. Selv melodimæssigt er der overensstemmelse.
Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)
Kan man nu forklare disse ligheder de to lejlighedsviser imellem? Er det hele blot et sært tilfælde, eller er der en eller andet skjult eller for os i dag ukendt forbindelse de to familier imellem.
Der er lidt for mange sammenfald til, at jeg tror på den første mulighed.
På en eller anden måde må Peter Faber have kendt til Johan Frederik Bierings lejlighedsvise fra julen 1834. Hvordan kan et sådan kendskab være kommet i stand? Min teori er: Polyteknikeren Peter Faber må have kendt den polytekniker, der nævnes i vers 4, og som var søn af lejlighedsvisens forfatter.
Polyteknikeren i vers 4 er identisk med Christian Henrik Biering, født 1813. Han skiftede omkring 1832 studiet af teologi ud med studiet af naturvidenskaber, måske på opfordring af H. C. Ørsted, der i al fald var Christian Henriks vejleder. I året for lejlighedsvisen 1834 blev han alumnus på Ehlers Kollegium. Han underviste i matematiske og fysiske videnskaber. I foråret 1838 tog han polyteknisk eksamen i de anvendte naturvidenskaber. Maj 1838 blev han adjunkt i Rønne. I vinteren 1839-40 var han tilbage i København, men i 1840 blev han ’virkelig adjunkt’ ved Rønne skole. Allerede året efter, i 1841, kom han til Aalborg katedralskole.
Peter Faber
Vender vi os til Peter Faber, blev han jo født i 1810, altså blot tre år før lejlighedsvisens polytekniker. Faber startede på Polyteknisk Læreanstalt i 1835, hvor en af hans lærere netop var H. C. Ørsted, som jo også havde været vejleder for Christian Henrik Biering. Vi ved, at Christian Henrik Biering blandt andet underviste på Polyteknisk Læreanstalt i matematik og fysik. Det ligger da snublende nært at spørge: Modtog Peter Faber undervisning af Christian Henrik Biering? Peter Faber bestod eksamen i 1840, blot to år efter Christian Henrik Biering. Senere blev Faber inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt.
De to personer Biering og Faber kan vel kun dårligt have frekventeret den samme læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, i disse år uden at have fået kendskab til hinanden!
Jeg funderer over følgende spørgsmål: Lærte Peter Faber 1834-lejlighedsvisen at kende i København, hvor han i al fald i årene 1835-38 (og måske tillige i vinteren 1839-40) må have været bekendt med Christian Henrik Biering? Havde Christian Henrik Biering en kopi af faderens lejlighedsvise med til København? Fik Faber en kopi af sangen – eller afskrev han den?
Der synes at være enighed om, at Højt fra træets grønne top oprindeligt blev skrevet til melodien Komme, hvo som komme vil, der i dag bedst kendes under navnet I en kælder sort som kul. Faber brugte ofte denne melodi til sine lejlighedsviser. Lejlighedsviser er jo netop overraskende og ukendte viser, der bedst kan synges på en i forvejen velkendt melodi.
Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top
Komme, hvo som komme vil er et digt fra 1795 af Peter Andreas Heiberg. Digtet bærer egentligt titlen Laterna Magica, hvori Heiberg præsenterer en række personer fra Det gamle testamente som en slags billedfilm. Både Biering og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer i deres respektive lejlighedsviser. Bemærk også, at Johan Frederik Biering netop vælger at indlede sin lejlighedsvise med linjen Komme hvo, som komme vil.
Melodimæssigt må vi konkludere, at både Højt fra træets grønne top fra 1847 og Jul i Tåderup Præstegård fra 1834 må være skrevet til samme melodi Komme, hvo som komme vil. Da Hornemanns melodi fra 1848 passer perfekt til Højt fra træets grønne top, ligger det jo i sagens natur, at samme melodi også passer til Jul i Tåderup Præstegård fra 1834.
Peter Fabers lejlighedssang Højt fra træets grønne top, der er blevet synonym med den danske familiejul, er langt mere forfinet og mundret, men i sit væsen er den en klar aflægger af Jul i Tåderup Præstegård fra 1834. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de to unge polyteknikere har kendt hinanden – og at Peter Faber har fået hele ideen til og opbygningen af sin Højt fra træets grønne top netop fra Christian Frederik Biering i årene 1835-40, som må have medbragt et eksemplar af sin faders lejlighedsvise til København. Antageligt har vi her selveste inspirationskilden til Højt fra træets grønne top!
Juletræ i Tåderup Præstegård 1834
1
Komme hvo, som komme vil,
Komme hver en Unge!
Skuer ikkun nøje til,
Mens de gamle sjunge.
Vist I da så smukt vil le,
Når I Eders Navne se
Blandt de grønne Grene,
Blandt de grønne Grene.
2.
Jomfru Lise træd nu frem,
Tag Du først din Gave.
Thi vi ved, at Du er slem
Efter mer’ at have.
Du Presenten ta’er jo, om
End fra Anonym den kom,
Ja vel selv fra Ræve,
Ja vel selv fra Ræve.
3
Nicoline, væne Mår!
Kom og hid på Scenen!
Og se til, Du hittet får
Hvad dit er på Grenen!
Nu Du dog vel skjule kan
Din Tistilles hvide Rand
Som Dig når til Halsen,
Som Dig når til Halsen.
4
Min Hr. Polytekniker!
Mon han vel kan finde,
Hvad på Træet hannem er
Tiltænkt denne sinde?
Dog han dele broderlig,
Og rav ikke alt til sig,
Som han åd Kalkunen,
Som han åd Kalkunen.
5
Du som Savn af Klæderne
Idelig på-anker,
Og derfor – hvad alle se
I Sløjkjole spanker.
Trøst Dig nu ved denne Skat!
Snart Du får en Faldehat
Og ad Åre Bukser,
Og ad Åre Bukser.
6
Og Du som på Kortet vil
Griffenfeld oplede,
Søg Du op, hvad Dig hør til!
Det er mere rede.
Bliv kun så Kommissionær
For din Moder, men især,
Når hun Smør skal købe,
Når hun Smør skal købe.
7
Nu til Storken Raden kom
– det har varet længe –
Se, hvor stolt han ser sig om,
Hvad der end kan hænge.
Gid med Sølibat han sig
Må forsvare drabelig
Og med Trækanoner,
Og med Trækanoner.
8
Ene Askefisen nu
Ikkun står tilbage,
O, hvor gram han er i Hu
Efter sit at tage!
Kom da, lille Hr. Patron,
Du vor bedste Husspion:
Tag hvad Dig tilhører,
Tag hvad Dig tilhører.
9
Plyndret ses da Træet stå,
Dog vi Håb tør nære,
At I Alle, Store Små,
Nu tilfredse ere;
Altså endnu blot til Rest
Eder en glad Julefest
Vi af Hjertet ønske,
Vi af Hjertet ønske.
(Tusind tak for til Hanne Mikkelsen i Birkerød og Jesper Asmussen i Jægersborg, som satte mig på sporet af Jul i Tåderup Præstegård 1834)
