Browse Tag

ippocras

Lav din egen – biskop

Jeg har tidligere haft fat i både julesnaps og gløgg og ippocras i forskellige indlæg på denne blog. Nu er tiden så kommet til en biskop.

Biskop er en krydret vindrik, der, som flere andre arter af varm punch, blev overmåde populær i 1700- og 1800-tallet ved selskabelige lejligheder hos byens bedre borgerskab. Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at biskoppen også kan nydes afkølet.

I sin grundsubstans består en biskop blot af rødvin, pomeransskal og sukker. I stedet for pomeransskal kan man anvende appelsinskal. I sidste halvdel af 1800-tallet nævner de forskellige opskrifter ofte, at både smag og holdbarhed kan øges ved tilsætning af lidt rom til biskoppen.

At lave en biskop er ingenlunde svært. Her kommer et par gode opskrifter.

Biskop 1815

Til en flaske rødvin tager man to pomeranser. Den ene skrælles meget fint og kommes i vinen. Saften af begge presses ud i vinen, der hviler tildækket i en time. Herefter hældes vinen igennem sigte, hvorefter der tilsættes sukker efter smag. Sådan!

Denne opskrift, som Den Gamle By før har brugt, er hentet fra bogen Nye Kogebog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte, anrette o.s.v. af C. Jacobsen. Denne Christopher Jacobsen var kok hos greve Ahlefeldt Laurvig på Tranekær Slot.

En anden variation af opskriften anvender både appelsin og pomerans.

Biskop 1795

Til tre liter rødvin skal man bruge seks gode pomeranser, to-tre appelsiner og halvandet kilo sukker. Pomerans- og appelsinskaller rives ud over sukkeret. Pres saften ud. Hæld alt i en krukke og lad biskoppen stå tildækket et par dage. Hæld herefter på flaske.

Denne opskrift stammer fra Beate Augustine Friedels bog Nye og fuldstændige Confectyr-bog eller grundig Underviisning til selv at forfærdige alle muelige Slags Conditorievare; En Haandbog til Brug for Huusmødre, Mands- og Fruentimmer-kokke. Bogen er skrevet på tysk, men oversat til dansk i 1795.

Madam Mangor, alias Anne Marie Mangor (1781-1865)
Madam Mangor, alias Anne Marie Mangor (1781-1865)

Biskop 1876

En af de personligheder, der ofte trækkes frem, når talen er opskrifter på alt godt til bordet, er og bliver Anne Marie Mangor, bedre kendt som Madam Mangor. Her er hendes opskrift på biskop.

Til hver flaske vin bruges en halv deciliter rom, 125 gram sukker og to små pomeranser. Pres al saften af pomeranserne og si den ned over sukkeret. Hæld vinen igennem sigten. Tilsæt en halv deciliter koldt vand. Skallen af en kvart pomerans skrælles så fint, at intet af det hvide kommer med. Sæt til biskoppen. Lad den hvile tildækket et par timer, inden den hældes på flaske.

Denne version er hentet fra 20. oplag af A. M. Mangor: Kogebog for smaa Huusholdninger indeholdende Anvisning til forskellige Retters og Kagers Tillavning, med nøiagtig angiven Maal og Vægt.

Og så er der jo lige det med navnet Biskop. Ordbog over det danske Sprog er ikke i tvivl. Oprindelsen til navnet skal søges i Tyskland, og navnet Bischof forklares som en hentydning til bispedragtens violette farve.

I den katolske liturgi er farven violet et symbol på faste, omvendelse og bod, og bruges blandt andet i adventstiden.

Bispebolle formet som en biskophue. 1980. Tegnet af C. Achton Friis
Punchebowle formet som en bispehue. 1980. Tegnet af Claus Achton Friis

Drikken var ligefrem så yndet i 1700- og 1800-tallet, at flere danske og udenlandske fajancefabrikker fremstillede punchebowler af form som bispehuer eller biskopper til servering.

Bispebowle af fajance fremtillet omkring 1770 i Kellinghusen i Holsten
Bispebowle af fajance fremstillet omkring 1770 i Kellinghusen i Holsten

I Den Gamle Bys Kunstkammer står en herlig punchebowle, fremstillet i Kellinghusen i Holsten omkring 1770. Den 45 cm høje bowle af fajance er udformet som en siddende biskop. Dekorationerne er i violet, gult og blåt. Bowlen kan skilles ad på midten, hvor der i den hule underdel er plads til en biskopdrik.

Som man kan se, har biskoppen en bog liggende på skødet. Bogens tekst er ingenlunde uden humor. I fordanskning lyder teksten

Vi kan måske holde hele præsteskabet i live

Når bare man os ofte endnu en Biskop give

Med sin venstre pegefinger peger biskoppen ned på de meget sigende ord
Med sin venstre pegefinger peger biskoppen ned på de meget sigende ord

 

 

Ippocras, juleinspektørens egen juledram

Lübecker Rotspon. Hansestaden Lübeck havde i middelalderen eneret på handel med rødvin til danske købstæder

Når november melder sin ankomst med regn eller rusk, og december starter med slud eller sne, er det rart at have lidt at styrke sig på. Her er opskriften på en dram, som jeg holder meget af. Egentligt er det en dejlig juledram, men den kan være overmåde nyttig, hvis man allerede i november føler sig lidt kuldskær.

2 kanelstænger

½ tsk. hel sort peber

½ tsk. revet muskatnød

1 tsk. revet ingefær

1 tsk. kardemomme

10 hele nelliker

60 gram farin

1 flaske rødvin (har med stor succes prøvet en 2 år gammel Lübecker Rotspon fra Den Gamle Bys museumsbutik, men en kraftig spansk rødvin kan også anbefales)

1 dl. cognac/brandy (evt.)

Hæld krydderier og farin i et glas, tilsæt 2 dl. rødvin (evt. 1 dl. cognac/brandy). Sæt låg på glasset, og lad trække natten over. Filtrer (gerne hele tre gange) igennem en si foret med et stykke klæde. Hæld på flaske, og tilsæt resten af vinen. Server ved stuetemperatur. Kan nydes allerede dagen efter – eller gemmes til kolde juledage.

Opskriften er en modificeret udgave af opskriften trykt i læge Henrik Smid: En skøn lystig ny Urtegaard…; Malmø 1546 og trykt Rostock 1599, blad 155-56.

Om den gamle medicinske lægedrik skrev Henrik Smid: Denne Drik er en lystig og kostelig Drik til gamle Mennesker og særdeles om Vinteren om Morgenen fastendes drukket styrker og varmer den kolde Maver og god for Hjertens og alle Seners kolde Sygdomme. Denne Drik skulle unge Mennesker ikke bruge for sin store hedes skyld.

Ippocras er dog langt ældre, end Henrik Smids omtale af den lader formode. Rygter vil vide, at korsfarerne allerede i 1100-tallet bragte kendskabet til denne herlige drik med hjem til Europa fra Orienten.

Ippocras blev i løbet af middelalderen meget yndet blandt europæiske fyrstehuse, hvor den blev serveret ved de fleste banketter. Solkongen Ludvig XIV af Frankrig var en af de herskere, der med fryd nød ippocras. I 1600-tallet var drikken en højt værdsat gaveartikel – kun overgået af marmelade. Tilberedt med det dyre sukker var det en yndet drik for de få, hvor den mere jævne del af befolkningen ville søde den med honning.

Efter sigende skulle drikken have forskellige medicinske egenskaber, ja endda virke elskovsfremmende. Begge egenskaber ved ippocras fremgår af Henrik Smids bemærkninger om brugen.

Nytårsskål i Ippocras, Basel 1. januar 2013

I løbet af 1700-tallet går drikken langsomt af mode, men ippocras er ingenlunde blevet glemt. Hver nytårsmorgen springer der ippocras i stride strømme ud i Dreyzaggbrunne i bydelen Minschterbärg i Basel. Her udbringer man en nytårsskål, den såkaldte Neijoors-Aadringgede. Denne tradition stammer tilbage fra 1996.

Ippocras som begreb lever i forvansket form videre i bedste velgående den dag i dag i Danmark. Dog er navnet nu blevet en fællesnævner for alle stærkt alkoholholdige drikke, der både river og kradser: Hybenkradser.