Browse Tag

I Chr Olsens Kunstforlag

Nissekongens Hule

Så kom dagen, som alle vi juleelskere har ventet på i et helt år! Det er i dag den første december – og vi er klar til at åbne den første låge i årets julekalender. Julekalenderen, som jeg i år har valgt til at dække denne dato på julebloggen, så første gang dagens lys i 1943.

Nissekongens Hule er en herlig julekalender
Nissekongens Hule er en herlig julekalender

Det er med vilje, at jeg bruger udtrykket ’første gang’. Kalenderen her er nemlig en evighedskalender. På grund af et drejehjul med de for alle julekalendere så vigtige 24 tal kan evighedskalenderen genbruges fra år til år. Evighedskalendere er en meget brugervenlig og økonomisk form for julekalender. Denne slags kalender var meget udbredt i 1940’erne og i 1950’erne.

På forsiden af denne evighedskalender er en sneklædt gravhøj i en granskov. Indgangen til gravhøjen er dækket med kalenderens eneste oplukkelige låge, der er mærket med kalenderens titel NISSEKONGENS HULE.

Julekalenderen Nissekongens Hule er en tidlig form for interaktiv kalender. Indlagt i kalenderen er en cirkulær papskive, der kan drejes rundt og rundt. Drejehjulet anes langs julekalenderens lodrette højre side.

Her er drejehjulet ført frem til den 3. december
Her er drejehjulet ført frem til den 3. december

Når man dag for dag flytter drejehjulet lidt frem, sker der flere forskellige ting. Til venstre for indgangen til højen er en stolpe med notesblok med en udstansning, hvor tallet fra drejehjulet kommer frem og angiver datoen. Et stykke oppe på højen sidder en hare, der i et udskåret felt kommer med forskellige udsagn, efterhånden som man drejer hjulet. På toppen af gravhøjen er en stendysse med en udstansning. Her kommer de forskellige motiver frem, der er trykt på drejehjulet. Motiverne er nisser, der udfører en eller anden handling, som ofte passer til harens udsagn. Ofte, men ikke altid! Tredje december siger haren således Hvad ønsker du dig til Jul? Motivet viser ikke, som forventet, en nisse med en ønskeseddel, men derimod en forvorpen nisse, der af al kraft kaster en snebold i nakken på en agtværdig seniornisse.

Tekst og det sammenhørende billede er ikke uden humør. Den 13. december er teksten ved haren således Nu gælder det om at være artig, hvor den tilhørende tegning viser en uartig nisse, der netop har haft fingrene nede i syltetøjskrukken og nu er i færd med at slikke på fingrene.

På gravhøjen står til venstre en oplukkelig postkasse, lavet af sammenflikkede brædder, med teksten BREVKASSE TIL ØNSKESEDLER.

Firmaets monogram og serienummer på bagsiden af julekealenderen
Firmaets monogram og serienummer på bagsiden af julekalenderen. Nederst er den metalring, der holder drejehjulet på plads

På bagsiden er evighedskalenderen mærket med LLI (i monogramforn) København Nr. 3211. Dermed får vi at vide, at kalenderen er fremstillet af bog- og kunsttrykfirmaet L. Levison Junior i København og bærer serienummeret 3211. Dette firma var i begyndelsen af 1930’erne, sammen med firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag i København, ansvarlig for indførelsen og udbredelsen af julekalendere i Danmark. Vi kender også udsalgsprisen på kalenderen, da der med blyant er skrevet 1,25 i nederste højre hjørne. Kunstneren bag tegningen er ukendt, da der ikke er angivet en kunstnersignatur.

Del af bagsidens sekundære påskrift
Del af bagsidens sekundære påskrift

På bagsiden er også to senere påførte tekster med <giverens navn> 4a Nr. 12 10 Aar. samt årstallet 1944.

Kalenderen kan derfor dateres til 1944. Men faktisk udkom Nissekongens Hule som alt nævnt allerede i 1943. Kalenderen er nemlig både omtalt og afbildet i firmaet Levisons Heimdal Posten 1943. Her er ordene fra omtalen i 1943:

Omtalen af Nissekongens Hule i firmaet L. Levison Juniors tidsskrift Heimdal Posten i 1943
Firmaet L. Levison Juniors ord om Nissekongens Hule 1943 i tidsskriftet Heimdal Posten

Kalenderen her må være blevet genoptrykt i mindst et par år, da giveren fik denne til julen 1944. Det var ingenlunde noget særsyn, at populære julekalendere senere blev genoptrykt.

Jeg ved godt, at man aldrig må tage forskud på glæderne. Alligevel kan jeg ikke dy mig. Her er, hvad der sker, når drejehjulet er nået frem til den 24. december, og gravhøjens låge er lukket op.

Et smugkig ind i selve gravhøjen, hvor nissekongen og nisedronningen omgivet af glade nisser er klar til helt store julefest
Et smugkig ind i selve gravhøjen, hvor nissekongen og nissedronningen omgivet af glade nisser er klar til den helt store julefest

Den første låge

Så blev det da langt om længe den 1. december! I dag skal vi åbne den første låge i årets julekalender!

For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.

Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.

Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.

Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.

Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.

Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.

To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.

Julekalender ca. 1930

Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.

Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.

Lågekalender fra 1933.

Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.

Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!

De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.

Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.

De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!

En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.

I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.

Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.

Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.