Noget om et barn og en by

Lørdag den 23. december 1820 udkom nummer 103 af det lille tidsskrift Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. På forsiden bringes N. F. S. Grundtvigs tekst til Jule-Sang for christne Børn. Det er ikke just en titel, der siger en ret meget. Når man læser teksten, står det dog lysende klart, at alle ordene er særdeles velkendte.

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Grundtvigs salme, som han i øvrigt ændrede lidt på i 1845, er en meget fri gendigtning af en dansk version oversat fra latin af reformatoren Hans Tausen i 1553. Den latinske salme Puer natus in Bethlehem blev allerede i 1300-tallet sunget som en vekselsang mellem præst og menighed ved midnatsmessen julenat.

Et barn er født i Betlehem, ja. Den romerske kejser Konstantin den Store legaliserede i 313 kristendommen, der dog først omkring 380 blev ophøjet til statsreligion. Kort før sin død i maj 337 modtog kejser Konstantin dåben, og blev dermed den første kristne kejser af Rom.

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Allerede i 326 rejste hans moder kejserinde Helena, med sønnens tilladelse og velsignelse, Det Hellige Land tyndt. Hendes agt var at finde og identificere så mange steder og relikvier som muligt med relevans for dyrkelsen af Jesus Kristus.

Eftersøgningen gik forrygende. Kejserinde Helena fandt i Jerusalem blandt mange andre relikvier således Det sande kors, nogle nagler og rebstumper fra selve korsfæstelsen, samt dele af Jesu Kristi kjortel. Legenden vil vide, at Helena i en drøm så stedet for selve korsfæstelsen i Jerusalem. Da man gravede ned i jorden her, opdagede man hele tre kors, de to røveres og Frelserens. Men hvilket kors var nu det rigtige? Da en død mand i samme øjeblik blev bragt forbi, lagde man kors efter kors på ham.  Det tredje kors bragte ham til live, og nu var ingen i tvivl om Det sande kors.

Helena blev æret som helgeninde i det østromerske rige, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia

Helena blev æret som helgeninde, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia, nuværende Izmit ved Marmarahavet i Tyrkiet

I byen Betlehem besøgte hun en grotte, som hun blev fortalt var selve stedet for Jesu fødsel. Grotter blev dengang ofte brugt som stalde, så heri er der intet unormalt. Allerede i 327 begyndte man på kejserinde Helenas opfordring rejsning af en kirke over denne grotte.

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

I næsten 1700 år har der stået en kirke over fødselsgrotten, og det er dermed en af verdens ældste fungerede kirker. Den nuværende kirke er meget stor og dækker mere end 12.000 m2. Til det omfattende bygningskompleks hører da også både et græsk-ortodoks kloster, et armensk kloster og et romersk-katolsk kloster.

Det vil føre for vidt at nævne ret meget om kirkens lange historie. Blot skal det nævnes, at den byzantinske kejser Justinian I i midten af 500-tallet restaurerede, ja nærmest genopførte kirken. Det markante fæstnings-lignende ydre skyldes de latinske konger af Jerusalem, der i 1100-tallet lod sig krone her i kirken – med Balduin I som den første juledag år 1100. Meget fromt ville de latinske konger ikke modtage en krone af guld i Jerusalem, hvor Kristus blot fik en krone med torne.

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Det sted, hvor selve fødslen fandt sted i grotten, er i dag markeret af en 14-takket stjerne og en inskription, der fortæller, at lige her blev Jesus født.

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både æsler og kameler i at få adgang til kirkens indre

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både heste og kameler i at få adgang til kirkens indre

Fødselskirken i Betlehem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Placeringen på den meget fine liste står i strid modsætning til kirkens ydre og især indgangsdøren fra omkring 1500 til selve kirken. Vil man ind i kirken, må man i al ydmyghed bukke sig for at komme ind ad den blot 120 cm høje Ydmygelsens Dør

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Der er også spor af danskere i kirkerummet. Skibet er i sin nuværende form fra 530-erne. Rummets fire lange rækker med rødlige korintiske søjler blev i 1100-tallet forsynet med en række helgenbilleder. Til højre for indgangen kan man stadig skimte maleriet af Knud den Hellige, død 1086 og ophøjet til helgen 1100, med kongekrone, lanse, korsmærket skjold og indskriften Scs. Canutus Rex Danorum, altså Hellig Knud, Danernes konge.

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det er i dag Jesu fødselsdag, og her var lidt om barnet og byen.

Kanel er julens krydderi

Kanel er julens krydderi nummer 1. Duften af kanel er uløseligt forbundet med den danske jul og december måneds bagværk.

Alle de krydderier, som vi flittigt anvender i vor julemad, giver ved deres duft både minder om middelalder og gammeldags kolonialhandel. Krydderier var før i tiden ikke for fattigfolk. Det var kun købstadens bedre borgerskab, der havde råd til at indkøbe de dyre, importerede krydderier. Velhavende borgere havde ofte ligefrem et krydderiskab, som kunne aflåses for at beskytte de dyre krydderier. Krydderier var statussymboler, ganske som Ferrari eller Rolex er det i dag. Jo flere krydderier i maden, jo mere velhavende var værten.

Kanel (commons.wikipedia.org)

Kanel (commons.wikipedia.org)

Mange af de krydderier, som vi i dag ved juletid hyppigt gør brug af, lærte de europæiske korsfarere at kende i Det hellige land fra 1099 og et par hundrede år frem. Kendskabet til krydderierne blev bragt med hjem, og snart spredte østens dufte sig i Europa.

Kanel er et af de ældst kendte krydderier i verden, og stammer oprindeligt fra Sri Lanka og det sydlige Indien. I oldtiden bragte fønikiske og arabiske købmænd kanel med karavaner ad Silkevejen fra Asien til landene ved Middelhavet. Længe var kanels oprindelse en gåde i Europa.

Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)

Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)

I Det gamle og Det nye testamente omtales kanel flere gange. I 2. Mosebog kapitel 30 befaler Herren således Moses at bruge to slags kanel ved helligdommens indvielse. I Ordsprogenes Bog kapitel 7 får vi at vide, at vi skal tage os i agt for den fremmede kvinde, der med indsmigrende stemme siger jeg har stænket mit leje med myrra, aloe og kanel. Kom, lad os beruse os i elskov… For min mand er ikke hjemme. Kanel var et meget fornemt krydderi, der indgik som ingrediens i parfumer og salver. I det gamle Rom var kanel flittigt anvendt ved religiøse ceremonier. Kejser Nero brugte i år 65 e.v.t. mængder af kanel på ligbålet for sin gravide hustru Poppaea Sabina, som han egenhændigt havde sparket ihjel.

Historikeren Herodot, storleverandør af skrøner, skrev omkring 440 f.v.t. om indsamlingen af kanel (Historier, 3. bog):

de siger, at store fugle bærer de tørrede pinde, som vi har lært fra fønikerne at kalde kanel, bærer dem, siger jeg, op til reder, som er lavet af ler og sidder fast på stejle bjergsider, som mennesker ikke på nogen måde kan nå op til… Araberne har udtænkt følgende påfund: De parterer selvdøde okser og æsler og andre lastdyr i store stykker og bringer stykkerne hen til klippesiderne. Når de har lagt stykkerne ned ikke langt fra rederne, så trækker de sig lidt tilbage. Fuglene flyver ned og bringer kødstykkerne op til deres reder. Rederne kan dog ikke bære vægten af kødet, men bryder sammen og falder til jorden. Så kommer mændene frem og indsamler kanelpindene. Sådan samles kanel og sendes ud til de andre lande i verden.

Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde

Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde. Fransk bogillustration ca. 1450. Museum Meermanno (bestiary.ca)

Andre var af den formening, at en arabisk fugl ved navn Cinnamologus byggede sin rede ved hjælp af kaneltræets frugter på tynde grene i toppen af et højt træ. Det var umuligt at klatre derop. Derfor skød man reden ned med blybolde sendt afsted med slynger. Kanel fra denne fugls rede blev regnet for den mest værdifulde af alle kanelarter. Her skal man hæfte sig ved fuglens navn. Kanel hedder på latin cinnamomum, hvoraf det engelske ord cinnamon er afledt. Det danske ord kanel stammer derimod fra det franske cannella, der betyder et lille rør; dette ord har sin rod i det latinsk ord for rør, canna.

Først i 1200-tallet blev man klar over, at kanel ret beset blot er den tørrede bark fra stedsegrønne træer, der tilhører laurbærfamilien, og som vokser i Asiens tropiske egne.

Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)

Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)

Der findes to typer kanel: Sri Lanka- eller Ceylonkanel og Cassiakanel. Kanel fra Sri Lanka regnes for den ægte og fineste kanel. Den fås som kanelstænger eller stødt, og egner sig både til desserter og varme retter. Cassiakanel, som kommer Kina, Vietnam og Indonesien, har en skarpere smag, og kaldes ofte kinesisk kanel. Cassiakanel er grovere i barken, mørkere i farven, har en kraftigere aroma og indeholder færre af de æteriske olier, der karakteriserer den ægte kanel. Den forhandles som barkflager eller stødt.

Sri Lanka tv og indonesisk th (commons.wikipedia.org)

Kanel: Sri Lanka tv og cassia th (commons.wikipedia.org)

Kanel er tillige et godt, gammel lægemiddel, som igennem hundreder af år var officinel, hvilket vil sige, at landets apotekere var forpligtet til altid at have kanel på lager. Allerede Henrik Harpestreng (død 1244) gav udtryk for, at kanel stilner al hoste, uddriver al hæshed, styrker brystet samt lindrer hjernen, hovedet og øjnene. Kanel er både stimulerende og hjertestyrkende, feberreducerende, blodtrykssænkende og bakteriehæmmende, men modvirker tillige tarmvinde. Nyere forskning tyder endog på, at kanel kan have en positiv effekt på type II diabetes, som nok er den hurtigst voksende sygdom i den vestlige verden i dag. I sandhed et fortræffeligt krydderi!

Kanel kan sætte sindene i kog – eller nærmere: Når EU påtænker at sætte loft over bagernes og borgernes brug af kanel, kan det næsten udarte sig til et godt gammeldags bondeoprør. Skal vi danskere nu til at undvære vore elskede kanelsnegle? Hele miseren skyldes stoffet kumarin, et naturligt aromastof indeholdt primært i den billige Cassiakanel. Kumarin kan i høje doser være skadelig for lever, nyre og lunger. Cassiakanel kan indeholde imellem 700-12.000 mg kumarin pr kg, hvorimod den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel indeholder så lille en mængde af stoffet, at det ofte slet ikke kan måles.

Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! (kinna.dk)

Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! Og hvis du vil vide, hvordan du laver en rigtig lækker kanelsnegl, så besøg blot kinna.dk, der også har leveret billedet

Under fire procentdel af befolkningen er i risikogruppen for at pådrage sig leverskader, da deres lever grundet en genvariant giver en dårligere omsætning af kumarin. Der skal dog immervæk en hel del kanel til, før kumarin kan skade kroppen.

Hele balladen skyldes reelt set kun, at den gode Sri Lanka- eller Ceylonkanel er blevet fortrængt af den langt billigere og lettere tilgængelige Cassiakanel. Problemet med kumarin kan let løses, hvis vi alle blot bruger den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel.

Den ægte kanel fra Sri Lanka er både sund og velsmagende. Køb derfor den ægte kanel – og undgå at beskadige leveren i julen!

IMG_941En fuldstændig pervers tradition siger, at 25-års fødselarer skal overdænges med kanel. Et træ i Botanisk Have oktober 2015. Kanel hører til på risengrød og i bagværk. BASTA!6

Et træ i Botanisk Have i Aarhus oktober 2015 efter et kanelattentat. Ifølge en nutidig og aldeles forrykt tradition skal ugifte 25-års fødselarer overdænges med kanel. Kanel hører dog til på risengrød og i bagværk. BASTA!

 

Marcipangrisen

 

En marcipangris fra 1930-erne

En velbevaret marcipangris fra 1936.

I dag kan alle og enhver spise sig overmæt i søde sager, men i gamle dage var det noget, man kunne glæde sig til i næsten et helt år. Kun ved juletid var der både dadler og figner, appelsiner og nødder, honningkager og sukkerfigurer, karameller og rosiner – og så måske lige en marcipangris!

I ældre tid hentede man ingredienserne til marcipan hos købmanden eller på apoteket. Både købmanden og apoteket fik dog hurtigt konkurrence fra marcipanmagere og sukkerbagere. I takt med at den stærkt voksende oversøiske handel med både Amerika og Ostindien medførte prisfald på eksotiske varer, begyndte folk snart selv at lave deres konfekt og søde sager.

Marcipan og andre søde sager, såsom chokolade, kunne man i ældre tid købe på apoteket. Foruden lægemidler måtte ethvert apotek i årene 1672-1913 sælge øl, vin og spiritus, samt krydderier og konfekt. Søde sager var uundværlige, hvis man var syg og måtte sluge en bitter pille – selv i den søde juletid. Vi kan med sindsro spise marcipan i de for maven så hårde juledage, idet marcipan skal være særdeles virkningsfuldt imod både forstoppelse og tarmvinde.

Den hjemmelavede konfekt er en uundværlig tradition i mange hjem

Den hjemmelavede konfekt er en uundværlig tradition i mange hjem

Konfekt er et fællesbegreb, der dækker sukkerholdige lækkerier, altså både marcipan, sukkersager, fyldte chokolader og kandiserede frugter. Navnet konfekt stammer fra det latinske confectum, der betyder, noget der er fremstillet eller forfærdiget.

Marcipan blev antageligt opfundet i det persiske rige, det nuværende Iran, engang i løbet af 600-tallet. Kendskabet til marcipan blev snart spredt til Byzans. Korsfarerne i Det hellige land lærte i 1100-tallet at sætte pris på marcipan og bragte kendskabet videre til Europa. I et land som Danmark, hvor alt skulle sødes med honning, vakte marcipan uskrømtet glæde allerede i 1200-tallet.

På grund af den høje sukkerpris før i tiden var marcipan en meget dyr fornøjelse forbeholdt samfundets elite.

Marcipan er en velsmagende blanding af sukker, mandler og gerne lidt rosenvand. Marcipanens karakteristiske smag stammer især fra bitre mandler (som regel mellem 4-6 %). Ret beset findes der to forskellige slags marcipan: Ren marcipan og bagemarcipan. Den væsentligste forskel er, at bagemarcipan også indeholder abrikoskerner, der gør, at marcipanmassen ikke flyder ud under bagning.

I første halvdel af 1800-tallet blev marcipan en uundværlig del af det bedre borgerskabs gængse juletraditioner. Forskellige figurer af marcipan blev efter tørring brugt som pynt på juletræet, der som bekendt først blev vist – siden spist. Marcipan fra Lübeck har siden 1880’erne været en fast ingrediens i den danske familiejul. Først i 1909 startede en dansk industriel fremstilling af marcipan, da bogholder Lauritz Thobo-Carlsen overtog en lille marcipanfabrik og dermed startede Odense Marcipanfabrik.

Odense Marcipanfabrik 1909 (odense.marcipan.dk)

Odense Marcipanfabrik 1909 (odense.marcipan.dk).

Marcipan kan meget vel være opfundet i det gamle Persien, ja, men det skal alligevel nævnes, at meningerne om marcipanens oprindelse er stærkt omdiskuteret. I Spanien har man den klokkeklare holdning, at marcipan blev opfundet engang i 1000-tallet i byen Toledo. Der var hungersnød i byen, og en nonne fandt så på at bage brød lavet af en mandelmasse iblandet sukker til nonneklostrets beboere. I Italien mener man bestemt at vide, at den første marcipan blev opfundet i middelalderens Venedig ved et uheld, hvor en bagerdatter engang havde fået hakket alt for mange mandler og aldeles tilfældigt fik lavet den første marcipan. I Tyskland er man fast overbevist om, at en tysk kok med det meget sigende navn Frantz Marcip en gang i 1600-tallet udviklede denne lækkerbisken til en meget fornem fest. Senere vendte hr. Marcip hjem til sin fødeby Lübeck (ja, hvor ellers?) og grundlagde en marcipanfabrik.

Julekonfekt med marcipan og nougat

Julekonfekt med marcipan og nougat

Men hvor stammer selve ordet marcipan så fra? Også den forklaring kommer vidt omkring. Ordet marcipan skulle være afledt af det persiske eller det arabiske ord for en højere embedsmand, mautheban eller mawthaban. Andre hælder mere til den teori, at marcipan, men også sukker og mandler, var pakket i små æsker, kaldet massapana.

Den siddende Kristus på tronen. Henholdsvis anonym byzantinsk mønt fra ca. 1025-1050 og en venetiansk kopi fra 1300-tallet.

Den siddende Kristus på tronen. Henholdsvis anonym byzantinsk bronze-follis fra ca. 1025-1050 og en venetiansk sølv-grosso fra doge Bartolomeo Grandenigo 1339-42.

Marcipanen skulle ifølge sidstnævnte forklaring være blevet solgt i æsker dekoreret med en tegning af en 1000-tals mønt fra kejserriget Byzans eller en senere mønt fra republikken Venedig med Kristus siddende på en trone. Prisen for en æske marcipan var dengang 1 mautheban, der netop betyder siddende mand på trone. Møntnavnet gik med andre ord over til at betegne først emballagen og dernæst til at betegne indholdet. Mawthaban, mautheban og/eller massapana endte så med at blive til marzapane på italiensk, mazapán på spansk, marzipan på tysk, marchpane på engelsk og massepain på fransk – og altså marcipan på dansk.

Hvis oprindelsen til det danske ord marcipan skal søges i emballagen mautheban, kan man måske med fordel rette blikket mod havnebyen Martaban (nuværende Mottama) i landet Myanmar. Byen Martaban var allerede i 1000-tallet berømt for de glaserede, såkaldte Martaban-krukker, der blev eksporteret i stor stil til Middelhavsområdet, og som indeholdt netop syltede og kandiserede lækkerier! Krukkerne blev blandt andet af det nederlandske ostindiske kompagni senere også sejlet til det sydligste Afrika, hvor selv de engelsktalende indvånere lærte at kalde dem for Martevaans.

Marcipangris fra 1936 - den ægte vare

Den slags indviklede forklaringer kan trætte selv en 78-årig gammel marcipangris og en knap så gammel juleinspektør!

Under både 1. og 2. Verdenskrig var mandler så absolut blevet en mangelvare. Mandlerne blev derfor erstattet af kartofler eller havremel eller hasselnødder.

Her er en opskrift på marcipan fremstillet af kartofler, hentet fra Sven Holm: Farmacevtens Juleknas, 1945, side 22:

Kartoffelmarcipan

Den bestaar blot af et halvt kg fint mosede usaltede Kartofler (kogte), som æltes med et halvt kg Flormelis og smages til med et Par Draaber Mandelessens. Dersom Marcipanen er for tør, tilsættes Rosenvand. Den bør ikke gemmes for længe, da den bliver knastør, og saa er den ikke god.