Tak for alt!

Endnu et helt år er gået. Julesæsonen 2018 i Den Gamle By er slut for denne gang. Julen 2018 bød på mange dejlige stunder og oplevelser.

I går aftes blev Helligtrekongers lyset tændt

Siden lørdag den 17. november 2018 har hele 162.584 besøgende lagt vejen forbi Den Gamle By.  Det er ganske enkelt det højeste antal gæster, der nogensinde har kigget forbi Den Gamle By i julesæsonen. Topsæsonen julen 2016 med 162.455 gæster er hermed slået. Det er et besøgstal, der virkelig kun kan vække stor glæde og dyb taknemmelighed.

Når jeg har talt med nogle af gæsterne, er det tydeligt, at de er kommet hertil af vidt forskellige årsager.

Nogle har givet udtryk for, at det da ikke kan blive jul, før man har set museets traditionsrige udstillingsrække, der i tid spænder fra 1625 til 1974. Nogle er kommet, fordi man lige skulle en tur forbi Museumsbutikken eller i Julebutikken for at købe et par julegaver eller noget af det fine, tyske glaspynt til træet. Nogle skal bare hvert år nyde et glas glögg, en vaniljekrans eller en gammeldags æbleskive samt tage en god spadseretur hånd i hånd rundt i de gamle gader, gyder og stræder.

Uanset hvad der har fået de mange gæster til at besøge Den Gamle By, håber jeg, at I har fået en god oplevelse med hjem. Vi har i al fald stræbt efter at gøre jeres ophold her så varmt og velkomment som muligt.  Af hele mit hjerte: Tusind tak til hver og en af jer!

Det er dog også med megen vemod, at jeg poster dette indlæg. Det er nemlig det sidste indlæg, som jeg skriver til denne blog. Jeg har været juleinspektør her i Den Gamle By siden julen 2005. Efter 14 år på denne herlige post er det så endegyldigt slut nu. Her må det være på sin plads at citere Johan Krohn, der i sidste kapitel af Peters Jul, denne vidunderlige facitliste til den danske jul, skriver:

See, nu er da Julen strax forbi,

Det er Helligtrekongersaften!

Saa ender den rare Jul, men vi

Er glade, at vi har havt den.

Tre Lys har vi tændte, tænk engang,

For Kongerne, de som bragte

Jesusbarnet en Julepresent;

Vi veed det, for Faaer har sagt det.

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

 

Jeg kan ikke slutte her uden også at rette en stor tak til alle de, der igennem årenes løb har været forbi julebloggen for at se eller læse de forskellige indlæg. Og tak for alle jeres kommentarer og bemærkninger til de forskellige indlæg!

Det er med ro i sindet, at jeg både takker af og byder hjerteligt velkommen til min efterfølger og gode kollega, Anna Wowk Vestergaard. Jeg ved, at den danske juls historie fremover vil være i de bedste hænder!

Tak for alt!

 

Hvad de ønskede –

Findes der noget så dejligt som at pakke julegaver op? Hele december måned er gået med at drømme og tænke og fantasere og fabulere og spekulere: Mon man nu får den frimærkelup eller den Tekno-bil eller det fort fra Det vilde vesten, som man nu så brændende har ønsket sig?

Her er alle de gaver, som man kan drømme om: Dampmaskine, hund, dukke, racerbil, damplokomotiv og en flyvemaskine

Her er alle de gaver, som man i ugevis kan drømme om: Dampmaskine, hund, dukke, racerbil, damplokomotiv og en flyvemaskine

Alligevel har de fleste af os vist også på et eller andet tidspunkt i livet oplevet en juleaften, der rent gavemæssigt ikke helt levede op til forventningerne. Vi kan faktisk godt blive så skuffede over julegaven fra Faster Else eller Onkel Henrik, at det kan være mere end svært at holde masken. Så er det jo meget heldigt, at der findes noget, som hedder Store-Byttedag mellem jul og nytår.

Vore Damers Jul er et herligt hæfte. Her er julenummeret fra 1927

Vore Damers Jul er et herligt hæfte. Her er julenummeret fra 1927

Temaet med de bristede forventninger blev i 1927 taget op af hæftet Vore Damers Jul. Her gør man på bedste måde rede for, hvad forskellige mennesker (!) ønskede sig – og hvad de fik. De nedenstående fire billeder og den tilhørende tekst er alle hentet fra Vore Damers Jul 1927.

Babs ønskede sig et dejligt Kødben - og fik en Mundkurv

Babs ønskede sig et dejligt Kødben – og fik en Mundkurv

Mogens ønskede sig en Masse Legetøj – og fik en Skolemappe

Han ønskede sig et Julegratiale – og fik en Opsigelse

Hun ønskede sig en Mand – og fik et Barn

Ak ja! Sådan kan det gå. Jeg forstår til fulde, at Mogens godt kan føle sig skuffet. Han ønskede sig et væld af legetøj, men fik en skoletaske, så han kunne være velforberedt til første skoledag efter jul. Sikke en nedtur! Hun ønskede sig en mand, men fik et barn. Ja, det var ingenlunde nogen dans på roser at være enlig forsøger i 1927 – men heldigvis ser hun da ikke ud til at være på grådens rand!

Dog er det vigtigt at huske på, at gaver er givet af mennesker, som rent faktisk holder af én og gerne vil glæde én. Inderst inde ved vi det jo godt: Den største glæde er at glæde andre.

Mellem himmel og jord

Før i tiden var det kutyme, at man i de små hjem selv fremstillede det meste af den papirpynt, der hvert år prydede juletræet. Der blev klippet og klistret og flettet og samlet både kurve og kræmmerhuse, hjerter og stjerner, engle og –  jakobstiger.

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Hvert år i juletiden pryder en Jakobsstige juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue. Det er en kopi af den Jakobsstige, der blev klippet af premierløjtnant ved vejvæsenet Tønne Bloch i Rødby. Stigen er hele 211 cm. lang, men blot 10 cm. bred, og lavet af sammenlimede stykker bøttepapir. I hvilket år Tønne Bloch lavede denne Jakobsstige er ukendt. Man ved imidlertid, at han døde i år 1837. Dermed er Jakobsstigen ikke bare en Jakobsstige, men Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir.

Jakobsstigen er et udpræget religiøst billede, der symboliserer menneskets vej fra jord til himmel – og til Gud. Stigen har sin rod i Den Gamle Testamente, hvor patriarken Jakob en nat drømmer om en stige, der danner forbindelse mellem himmel og jord:

I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen. (1. Mosebog, 28, 12).

Jakobsstigen er blevet flittigt brugt i kunstens verden. Således nævner Helge Rode den i 1921 i Som en rejselysten flåde, der er et hyldestdigt til vort land. I tredje vers hedder det:

Lærken klatrer fra sin seng

I den morgenvåde eng

Ad sin jakobsstige.

I 1825 nævnes den implicit i Grundtvigs vidunderlige salme Velkommen igen, Guds engle små. Salmens syvende vers indledes med ordene Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige. Når menigheden synger denne salme, rækker tonerne helt til himlen, hvor Vorherre selv siger Guds Fred.

I Paradisets Have, som H. C. Andersen fik udgivet i 1939, er Jakobsstigen også omtalt og der var Jacobs Drøm, hvor Stigen gik lige ind i Himlen, og Englene med store Vinger svævede op og ned.

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige (polemonium caeruleum)

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige, polemonium caeruleum (wikipedia.commons)

Inden for floraens verden findes der også en staude med navnet Jakobsstige. Det er en meget smuk plante med lavendelblå blomster og gule støvknapper, der dog kun bliver op til ca. 50-80 cm. høj. Navnet Jakobsstige stammer sikkert fra den kendsgerning, at stauden har et væld af mange, regelmæsigt anbragte små blade, som kan minde om trin på en stige.

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger (wikipedia.commons)

Jakobstigen er også blevet anvendt som dekoration inden for arkitekturens verden. Således pryder to Jakobsstiger vestsiden af  Bath abbey fra ca. 1499-1539, den sidste af de store middelalderlige katedraler, der blev bygget i England.

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstigen er også et vejrfænomen. Stigen dannes, når stråler af sollys tilsyneladende tager deres udgangspunkt ét bestemt sted på himlen og nærmest vifteformet spreder sig ud. Fænomenet kalder man ofte for tusmørkestråler, da det ofte ses ved skumringstid. Jakobsstigen kan af og til ses i Nordvestjylland ved midsommertid, hvilket har forbindelse med solens stilling i forhold til fjeldene i det sydlige Norge.

Brugen af Jakobsstigen på vore moderne juletræer er så godt som gået i glemmebogen. Eller er den? Af og til støder man på navnet Jakobsstige om både en musetrappe og en guirlande eller kæde lavet af ringe af glanspapir samlet led for led for led. Der findes vel næppe den børnehave i dag, hvor julepynt af denne art ikke bliver lavet hvert år i december. Pynten tages med hjem til mor og far, der troligt hænger podernes kunstfærdige frembringelser op på juletræet.

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

 

 

Lånte fjer

Firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København regnes for, sammen med papirfirmaet L. Levison Junior, at være ansvarlig for kendskabet til og udbredelsen af julekalenderne i Danmark.

De ældste danske julekalendere fra 1930’erne gør tydeligt opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på motiverne, emmer alt her sædvanligvis af sydtysk vinteridyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, den særlige tyske bjergnisse og de små motiver bag lågerne. Det er den tyske julekalender, som er forbilledet for de danske julekalendere. Selv i 2018 er mange danske julekalendere i deres formsprog en skøn sammenblanding af brødrene Grimms eventyr og Walt Disneys tegnefilm. Meget hurtigt efter 1930 måtte den mere bister udseende tyske nisse dog vige pladsen for sin mere fornøjelige danske slægtning, den søde julenisse, som boltrer sig oppe og nede, ude og inde på de danske julekalendere.

Julekalender fra 1937

Julekalender fra 1937

Indbegrebet af en hyggelig julekalender er stadig en blanding af ingredienser som bjerge, graner, bindingsværkshuse, en kirke – alt behørigt klædt i den hvideste julesne. Man kan ligefrem hævde, at en traditionel dansk julekalender ikke kan have et motiv fra for eksempel den flade jyske hede eller det kuperede sydfynske landskab.

Kalenderen foroven er en af de ældste i Den Gamle Bys store samling af julekalendere. Alle 24 låger har været åbnet, men desværre mangler der hele 13 låger. Formatet er 24 x 32 cm.

En dansk nisse? Nej, vel!

En dansk nisse? Nej, vel!

Motivet på den let glimmerbestrøede julekalender er en gående julemand med stok og gavesæk ledsaget af bjergnisser med gaver. De går ved nattetide i en sneklædt by med huse, kirke og træ. Bemærk den gule ramme med den uregelmæssige bort med stjerner, klokker, tændte julelys, pyntede juletræer og honningkagefigurer. Forneden i borten er angivet I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1417. På bagsiden er der med blyant skrevet Til Elsebeth Julen 1937 Moster Jenny, der klart og entydigt giver en fin datering på kalenderen.

I. Chr. Olsen Kunstforlag - Printed in Denmark 1417

I. Chr. Olsen Kunstforlag – Printed in Denmark 1417

Det fremgår altså med al ønskelig tydelighed, at denne julekalender er fremstillet af firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, og at den netop er Printed in Denmark.

En lastbil med en tysk presening er motivet til låge 9

Lastbil med en tysk presenning er motivet til låge 9

Det er dog ingenlunde tilfældet. Motivvalget er tysk selv ned i de mindste detaljer. At der vitterlig er tale om en tysk julekalender fremgår også entydigt af visse lågemotiver. Se her for eksempel lågemotivet nederst til højre på julekalenderen, hvor låge nummer 9 er bortkommet: En lastbil med det tyske ord Stick-Kalender på presenningen.

Det selvsamme motiv findes på en julekalender i en privatsamling i Nederlandene. Den nederlandske julekalender er noget mindre (21 x 30,5 cm), kraftigt glimmerbestrøet, har en anderledes bort, og enkelte af lågerne har form som stjerner i stedet for at være cirkulære.

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany - og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany – og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Forneden i den hvide bort er trykt Made in Germany US Zone og Crystal No 284. Angivelsen af US Zone daterer julekalenderen til årene 1945-55. Læg mærke til kunstnersignaturen Brandes for tegneren Kurt Brandes (1905-77) i nederste venstre hjørne. Motivet på den danske julekalender fra 1937 er vandret beskåret forneden, så kunstnersignaturen ikke er synlig.

Forklaringen på alt dette kan vist kun være, at firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag omkring 1937 hjemkøbte et antal tyske julekalendere, fjernede de oprindelige trykte angivelser om udgiver med mere og trykte firmaets eget navn på dem.

Julekalender fra 1937-39 udgivet af I. Chr. Olsen Kunstforlag i København

Og så er der jo lige det med den specielle bort. Præcis den samme gule ramme og borten går igen på to ens julekalendere, der forsøgsvis er blevet dateret til cirka 1937-39, i Den Gamle Bys samling. Også her er alle motiverne tydeligvis af tysk oprindelse. Læg især mærke til børnenes englevinger og kjoler. Også denne julekalender gør opmærksom på, at den er fremstillet i Danmark. Nederst i borten står igen I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1430. Kalenderen her er forsøgt dateret til cirka 1937-39.

Det bemærkelsesværdige ved denne julekalender er, at også den er set med andre påskrifter, nemlig Made in Germany US Zone og Crystal No 285 R. Præcis samme kalender, men dateret til årene 1945-55 takket være tilstedeværelsen af ordene US Zone!

Det hæderkronede firma I. Chr. Olsen Kunstforlag pynter sig dog med lånte fjer, da de to julekalendere med Printed in Denmark med sikkerhed er af tysk herkomst.

Sølvsmedens uro

Mange danske designere af smykker kendes i dag mest for deres arbejder i andre materialer: Kay Bojesen for trælegetøj, Thorvald Bindesbøll for keramik og stentøj, Nanna Ditzel for møbler, Henning Koppel for ure og lamper, mens multikunstneren Sigvard Bernadotte kendes for alt fra køkkengrej til køleskabe.

Det gjaldt også for Kolding-sølvsmeden Bent Knudsen (1924-97). Han blev udlært i 1942 som korpussølvsmed hos det store firma Carl M. Cohr i Fredericia. Fra 1946 var han ansat hos det velrenommerede sølvfirma Hans Hansen i Kolding. Firmaet fremstillede både smykker, korpusvarer og bestik. Bent Knudsen arbejdede i firmaets smykkeafdeling frem til 1950. Han var deltidsansat hos Hans Hansen i årene 1952-56, medens han samtidigt var selvstændig som sølvsmed med fabrikation af smykker som speciale. I 1956 etablerede han sig så sammen med hustruen Anni Knudsen (1926-2013) endegyldigt med egen sølvsmedje i Kolding.

Bent Knudsens armbånd med designnummer 318 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Bent Knudsens armbånd med designnummer 138 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Fra værkstedet i Kolding er der udsendt en række smykker, der alle er meget gennemtænkte, enkle i designet, men kraftige med et stærkt udtryk helt i tråd med datidens stil. I Den Gamle Bys udstilling Smykkeskrinet, om danske sølvsmykker fra 1900-tallet, er Bent Knudsen repræsenteret med hele 42 smykker. Blandt andet dette meget tidstypiske armbånd fra omkring 1960, der ses herover.

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Men sølvsmeden havde uro i kroppen. Sideløbende med produktionen af smykker var ægteparret travlt optaget af at fremstille julepynt i karton. Det hele startede i 1952 på opfordring af Karen Hansen. Hun var en søster til sølvsmeden og designeren Karl Gustav Hansen, der drev den fædrene virksomhed Hans Hansens sølvsmedjen i Kolding, og kendte Bent Knudsen fra dennes gang på værkstedet.

Anni og Bent Knudsens julepynt og julemobiler af karton slog hurtigt igennem, godt hjulpet på vej af Den Permanente og Håndarbejdets Fremme i København. Det gik så stærkt, at smykkeproduktionen efterhånden gled noget i baggrunden og fra omkring 1970 nærmest gik helt i stå. Deres små kunstværker i karton blev distribueret til godt 70 lande verden over. Den megen fokus på deres arbejder medførte en række priser. Samtidigt blev deres mobiler udstillet, blandt andet på Verdensudstillingen i New York i 1964.

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip (KoldingWiki)

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip

Det hele blev produceret på ægteparrets værksted. Her blev der fremstillet både sølvsmykker og store mængder af kunstklip. Kunstklippene blev udstanset på værkstedets maskiner og samlet af en lang række hjemmearbejdere.

Ægteparret Anni og Bent Knudsen har siden starten i 1952 designet prisbelønnede uroer og mobiler til stor glæde for både små og store. Det blev til omkring 4.000 produkter, inden Bent Knudsen døde i 1997.

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

I 2008 blev alle kunstklip- og mobileaktiviterne solgt til det nystartede firma Livingly i Brenderup på Fyn. Firmaet har med stor succes relanceret omkring 200 af Anni og Bent Knudsens papirklip under navnet Anni og Bent Knudsen Collection. Ægteparrets uroer og kunstklip bliver i dag eksporteret til mere end 15 lande. Selv på Christmasworld, verdens største messe for juleartikler i Frankfurt am Main, så jeg i januar 2018 adskillige af deres papirklip.

Så tænder vi…

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Det første lys i december

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Selvgjort er velgjort

De første julekalendere med låger, som vi kender dem i dag, dukkede op i Tyskland omkring år 1920. Det præcise årstal er ukendt. Som opfinder af denne form for julekalender står firmaet Reinhold & Lang i München. Navnet Lang virker bekendt. Han er identisk med den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974), der i 1903 udsendte verdens anden ældste julekalender, klippe- og klistrekalenderen Im Lande des Christkinds, som er nærmere omtalt på bloggen 1. december 2013 (og dér dateret til 1908, men sidenhen er dateringen rykket tilbage til 1903). Verdenshistoriens første lågekalender havde titlen Christkindleins Haus og var tegnet af kunstneren Dora Baum (1881-1949).

Denne, verdens første lågekalender, hører til den gruppe af julekalendere, der går under navnet Nikolaus-kalender. Julekalenderen var forsynet med 19 dobbeltlåger, den første med nummer 6. Den første låge skulle så åbnes den 6. december, der blev fejret som dødsdagen for den hellige Nikolaus. Nikolaus er, som vi vist godt alle ved, ’forfaderen’ til vor tids julemand. Det er da også netop ham, der med sin gavesæk gemmer sig bag den øverste dobbeltlåge på kalenderen.

Verdens første julekalender med låger.Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Verdens første julekalender med låger er en Nikolaus-kalender med 19 låger. Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Antallet af låger på en julekalender blev dog snart fastlagt til 24. Dette hænger utvivlsomt sammen med det skifte, der i første fjerdedel af 1900-tallet skete i vor opfattelse af julen. Fra at være en religiøs højtid med fokus på adventstidens forventning om Jesu fødsel til jord centrerede julen sig i højere og højere grad om folkets fejring af højtiden, hvor vægten blev lagt på hver enkelt families julefest med bedstemoder, forventningsfulde børn og et festligt pyntet juletræ i centrum.

Den første låge i en dansk fremstillet julekalender med låger blev åbnet i begyndelsen af 1930’erne. Bag de første danske lågekalendere stod firmaerne I. Chr. Olsen Kunstforlag og papirfirmaet L. Levison Junior, begge hjemmehørende i København. Disse to firmaer kan vi takke for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark. Ideen spredte sig lynhurtigt. Havde man ikke råd til en ægte julekalender med låger, kunne man selv lave en.

Hvilket år den første danske lågekalender kom på markedet, er dog endnu ikke fastlagt. Det må dog senest have været i året 1932, da en hjemmelavet julekalender fra København er sikkert dateret til julen 1932. Det er jo en nærliggende tanke, at fremstilleren af denne hjemmelavede lågekalender netop må være blevet inspireret af en af de allerførste danske lågekalendere.

Den ældst kendt danske julekalender med låger er fra 1932

Den hjemmelavede julekalender herover er fremstillet 1932 til giverens farbror af venner af familien. Giver har fortalt, at julekalenderen siden 1932 blev brugt hver jul i mange år, selv efter at familiens fire børn var flyttet hjemmefra. Mange spor efter tegnestifter langs kanterne vidner også om talrige opsætninger af julekalenderen. Dateringen knytter sig til ordene ‘Glædelig Jul 1932’, der med blyant er skrevet forneden til højre under borten på forsiden. Både skibet og tårnet har tage af rødt glanspapir samt spidsbuede og cirkelrunde dobbeltlåger. Lågernes motiver, hovedsageligt engle, er klippet ud af forskellige glanspapirsark. Over kirken er pålimet udklippede guldstjerner. På julekalenderens bagside er limet uregelmæssigt formet blåligt papir, der skjuler lågernes motiver.

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Det er netop en hjemmelavet julekalender af denne art, der bliver fortalt om fra Kalundborg fra tiden omkring år 1930 i Helle Ravns bog: Langelands Museums Julebog, Jul i det sydfynske øhav – før og nu, fra 2003.

Kalenderen er lavet af karton og glanspapir. Kalenderen er brugt, men heldigvis er alle 24 låger stadig til stede. Størrelsen er 83 x 79 cm.

Julekalenderen her er lavet af Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens. Katrine var da 9 år gammel

Julekalenderen her er lavet af den ni-årige Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens

Ideen med selv at fremstille en julekalender er ingenlunde uddød. I Den Gamle Bys store samling af julekalendere er der seks andre eksemplarer af hjemmelavede julekalendere. Den yngste i samlingen kan man datere ganske nøjagtigt takket være en påskrift på bagsiden. Her er der med blyant skrevet Katrine, 9 år 1988. Lavet i Horsens den 22/10.

Kun yderst sjældent ser man børn på ni år tegne personer set bagfra

Julekalenderen består af to sammenlimede rektangulære, hvide kartonstykker. Forsiden er dekoreret med stjerner, en stor gave, en kurv med gaver, hjerter, juletræ og i alt tre personer, der alle er tegnede eller separat klippet ud og limet på. Motiverne bag lågerne er blandt andet en snemand, stjerner, nisser og en ophængt kringle. Julekalenderen er blevet brugt, men atter er alle låger heldigvis til stede.

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1- december

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1. december

Skulle nogen selv have fået lyst til at prøve kræfter med kunsten at lave en julekalender, er der heldigvis hjælp og inspiration at hente. Så sent som i 1940 bragte Brugsforenings-Bladet i nummer 25 en illustreret anvisning i, hvordan man selv kunne lave en lågekalender. Motivet er en gotisk kirke. Af materialer skulle man blot bruge et ark svært tegnepapir (minimum 50 x 70 cm.), nogle gamle julekort (hvoraf man klippede de forskellige lågemotiver ud) og lidt lim. Skulle kirken være ekstra fin, kunne man klippe den ud og lime den på et stykke blåt dekorationspap. Julekalenderen ville dermed blive mere holdbar, og man kunne bruge det blå pap som himmel og male både små og store stjerner på.

Go’ arbejdslyst!

 

Christmasworld 2018

Hvis man synes, at man godt kunne bruge lidt mere julepynt til hjemmet eller til træet, kan det i januar måned være en god ide at tage en smuttur til Frankurt am Main. Hvert år i januar måned afholder man her i byen verdens største jule-messe, Christmasworld. I januar 2018 viste 1.048 udstillere fra 43 forskellige lande deres ypperste varer frem.

Jeg besøgte med tre kolleger messen i januar. Vi var taget afsted for at købe især glaspynt til Den Gamle Bys julebutik. Her er i sandhed alt, hvad hjertet kan begære af juleting, hvad enten man drømmer om at udsmykke træet, hjemmet, indkøbscentret, hotellet eller hele byen.

Vi havde på forhånd udset os visse leverandører, hvor vi bare måtte se deres udvalg. Det gjorde det hele lidt lettere. Med 1.048 udstillere kunne vi ellers have vandret messehallerne rundt i dagevis.

Til vor julebutik skulle der findes nogle gode og gedigne trævarer. Dem fandt vi hos J. Volkmar Stöber fra Wuppertal, Schweden Produkte fra Nürnberg og Breitner Kunstgewerbe fra Pfaffenhofen. Både Stöber og Breitner havde desuden rigtig fine ting lavet af papir og halm.

Udvalget af lækre ting og sager er ganske overvældende

Udvalget var ganske overvældende

Flere leverandører havde udstillet de meget fine ting af glas til brug på juletræet. Her var vitterligt nok at vælge imellem. Vort valg faldt dog på leverandørerne Anva fra München, Inge’s Christmas Decor fra Neustadt bei Coburg, Nostalgie-Christbaumschmuck fra Weimar og Glasbläserei Thüringer Weihnacht fra Neuhaus am Rennweg.

Et fællestræk for disse leverandører er, at deres glaspynt alle er lavet ud fra gamle forme og ved brug af hævdvundne fremstillingsprincipper. Kort og godt: Efter de gamle håndværkstraditioner. Fra disse leverandører blev der indkøbt omkring 17.000 stykker julepynt. De er alle at finde i julebutikken på Torvet i Den Gamle By.

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Se i øvrigt også blogindlægget fra Berit Guldmann Andersen om messen i Frankfurt am Main og vore indkøb: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/05/16/jeg-glaeder-mig-i-denne-tid-nu-falder-julesneen-hvid-saa-ved-jeg-julen-kommer/

Herunder er et par billeder fra det store udvalg.

Anva fra München

Glaspynt fra Anva

Halmpynt fra Breitner

Halmpynt fra Breitner

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Inge's Christmas Decor

Glaspynt fra Inge’s Christmas Decor

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Christmasworld 2018. At slippe en juleinspektør løs blandt 1.043 udstillere af alt godt til julen er som at slippe en lænkehund løs i en pølsebutik!

 

Julen er over os

Så er julen atter over os. I dag slår Den Gamle By dørene op til den traditionsrige julekavalkade, der viser, hvordan vi danskere har fejret jul de sidste 350 år.

Der er pyntet op mere end 60 forskellige steder, både indendørs og udendørs i byen. Julekavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. De enkelte udstillinger i museumsbyens huse er udformet som små øjebliksbilleder, hvor tiden er sat i stå, og vi, som tilskuere, træder direkte ind midt i juleforberedelserne, under festen, eller når beboerne netop er gået i seng. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Julen i Den Gamle By er mange andre ting end blot den historiske jul. Der er boder og butikker og spisesteder, hvis man trænger til lidt vådt eller tørt, koldt eller varmt. Der er husflid og underholdning og Levende Museum. Der er juleskattejagt og kapervogne og meget meget mere.

Vi har bestræbt os på at gøre julen i Den Gamle By til en total-oplevelse for både store og små. Jeg håber, det er lykkedes.

Den danske jul er omgivet af en lang række traditioner. Nogle lige så gamle som julen selv, andre har kun ganske få år på bagen.

Det ligger dybt i mange danskere, at vi elsker vore traditioner. Ikke bare ved juletid, men rent ud sagt hele året rundt. Lad mig blot nævne traditioner som familiens påskefrokost, Skt. Hans bålet, Mortensaften og nytårsaften. Selv folk, der absolut ikke bryder sig om julens traditioner, er meget traditionsbundne i deres afvisning af julen. For dem er det blevet en tradition at takke nej tak til den danske juletradition.

Julen 2018 starter for alvor i dag. Det er mit håb, at masser af juleglade gæster vil besøge Den Gamle By i de kommende 6 uger. Mange vil komme for at se de traditionelle historiske juleudstillinger, hvor andre vil slentre rundt i de små hyggelige gader, nyde en kop varm gløgg og et par æbleskiver. Nogle vil tage en smuttur forbi for at købe et par julegaver i Museumsbutikken eller i Julebutikken, hvor andre vil tage hele turen rundt.

Julen i Den Gamle By er blevet en fast tradition for mange. Det kan være farligt at ændre på traditioner, men vi har dog gjort det hist og her. Vi har prøvet på at ændre noget undervejs. Nej, ændre er nok et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. Vi har prøvet på at forbedre mange ting. Vi spørger hele tiden os selv: Hvad kan vi gøre bedre, hvordan kan vi udvikle julens gang i Den Gamle By, hvordan sikrer vi os, at et besøg på museet bliver en rigtig god oplevelse for alle generationer?

Traditioner betyder på et eller andet plan, at vi ærer vore forgængere ved at prøve at efterligne dem. Traditioner betyder kort sagt ikke, at de levende er døde, men at de døde er levende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for julen. Hvis hele december står i julens tegn, betyder det, at en tolvtedel af året går med julerier. Når man, som jeg, har rundet de 60 år, er det ensbetydende med, at jeg har brugt mere end 5 hele år af mit liv på at jule!

Julen er også ensbetydende med nisser. Og der er nisser her i Den Gamle By. De kan af og til være svære at få øje på. Men de er her. De fleste af os ved det jo godt: Selvfølgelig findes der nisser!

Lad mig sige det helt klart til alle børn og barnlige sjæle: I gør klogt i at tro på nisser. Forfatteren til sangen Juletræet med sin pynt sagde nemlig engang: Den, der ikke tror på nissen, han er gammelklog og vissen.

 

Da Elisabeth greb blyant og vandfarver

For at udbygge Den Gamle Bys samlinger til belysning af julens historie i Danmark blev der i efteråret 2006 i dagspressen indledt en indsamlingskampagne af julekalendere til museet. Resultatet var ganske overvældende. Siden november 2006 har museet modtaget mere end 500 julekalendere fra 1930 og frem. Heldigvis bliver museet stadig betænkt med julekalendere, der jo unægtelig er en af julens faste traditioner og, nå ja, så absolut et af mine favoritemner.

En dag sent i november 2006 blev jeg kontaktet af Elisabeth, en af Den Gamle Bys frivillige. Hun ville gerne donere en aldeles ubrugt kalender til museet. Jeg tog med største glæde imod kalenderen, der ses herunder.

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Som det tydeligt fremgår af julekalenderen, er der tale om en reklamekalender. I 1950’erne opdagede forretningsverdenen for alvor reklameværdien af at uddele gratis julekalendere til dens kunder. Reklamekalenderne havde deres højtid i 1950’erne og i 1960’erne, men fænomenet lever videre i bedste velgående.

Kalenderen her er udleveret af Andelsmejeriet Hjedding i Ølgod til mejeriets kunder ved juletid. Andelsmejeriet Hjedding er ingenlunde ukendt. Det var det første andelsmejeri i verden, oprettet allerede i 1882. Mejeriet eksisterer stadig, men har siden 1948 fungeret som mejerimuseum. Mejeriet syner i dag ikke af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er ganske enkelt den danske andelsbevægelses vugge, vi har her. Kulturstyrelsen udpegede det i 2006 som et nationalt industriminde.

Hele motivet emmer af jul. I sin stribede luftballon svæver julemanden, assisteret af to små hjælpenisser, ved nattetide hen over et sneklædt landskab. Luftballonen er pænt udsmykket med både granguirlande og glaskugler. Mon ikke julemanden påtænker at lande midt i den lille landsby for at aflevere både sækken med julepost og de mange indpakkede gaver? Eller vil man blot lade julepost og gaver falde ned i den bløde sne? I landsbyen venter forventningsfulde nisser spændt.

En fin kalender, ganske ubrugt og aldeles velbevaret!

Elisabeth havde dog mere at skænke til museet. Hun ville også gerne aflevere en blyantstegning optegnet med sort tusch og koloreret med vandfarver. Jeg blev meget overrasket, da det viste sig at være selveste udkastet til julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding!

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Historien bag selve julekalenderen er, at Elisabeths fader var ansat som driftsleder på Aarhuus Bogtrykkerie, der fremstillede en del reklamejulekalendere. I 1955, da Elisabeth var 12 år gammel, spurgte hendes fader, om hun da ikke havde lyst til at tegne et udkast til en julekalender. Med blyant og vandfarver lavede Elisabeth så denne tegning med de fire nisser med julepost og juletræ i en luftballon over et sneklædt landskab. Ovalen på selve ballonen er til anbringelse af den relevante virksomheds navn.

Selvom den professionelle tegner, hvis utydelige signatur anes i nederste højre hjørne på julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding, har ændret noget på Elisabeths udkast, er ligheden alligevel åbenbar! Formatet er også blev ændret lidt. Udkastet måler 20,8 x 27,8 cm, hvor den trykte julekalender er 16,7 x 23,5 cm.

Ikke nok med at man her har en aldeles ubrugt julekalender fra en spændende lokalitet (Andelsmejeriet Hjedding). Vi kender nu også såvel trykkeriet (Aarhuus Bogtrykkerie) som årstallet (1955) for kalenderens fremkomst.

Otte år senere blev jeg mindet om både reklamejulekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding og udkastet til den. I begyndelsen af juli måned 2014 kom endnu en frivillig i Den Gamle By, Ole, forbi. Han ville gerne donere en lille samling julekalendere til julesamlingen. Stor var min overraskelse, da en af kalenderen var ganske identisk med kalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding – dog med en enkelt, vigtig undtagelse!

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Denne kalender, hvor alle låger har været åbnet, var forsynet med et andet navn i ovalen på ballonen. Julekalenderen var udleveret af Aarhus Brændsels Compagni A/S som reklame! Ikke nok med at vi har et udkast til en dansk julekalender bevaret. Vi kan tilmed nu endeligt dokumentere og én gang for alle slå fast, at vidt forskellige virksomheder gjorde brug af en og samme julekalender i deres reklamefremstød.

Og, for nu at sige det på ægte jysk: Det er ikke så ringe endda!