Kanel er julens krydderi

Kanel er julens krydderi nummer 1. Duften af kanel er uløseligt forbundet med den danske jul og december måneds bagværk.

Alle de krydderier, som vi flittigt anvender i vor julemad, giver ved deres duft både minder om middelalder og gammeldags kolonialhandel. Krydderier var før i tiden ikke for fattigfolk. Det var kun købstadens bedre borgerskab, der havde råd til at indkøbe de dyre, importerede krydderier. Velhavende borgere havde ofte ligefrem et krydderiskab, som kunne aflåses for at beskytte de dyre krydderier. Krydderier var statussymboler, ganske som Ferrari eller Rolex er det i dag. Jo flere krydderier i maden, jo mere velhavende var værten.

Kanel (commons.wikipedia.org)
Kanel (commons.wikipedia.org)

Mange af de krydderier, som vi i dag ved juletid hyppigt gør brug af, lærte de europæiske korsfarere at kende i Det hellige land fra 1099 og et par hundrede år frem. Kendskabet til krydderierne blev bragt med hjem, og snart spredte østens dufte sig i Europa.

Kanel er et af de ældst kendte krydderier i verden, og stammer oprindeligt fra Sri Lanka og det sydlige Indien. I oldtiden bragte fønikiske og arabiske købmænd kanel med karavaner ad Silkevejen fra Asien til landene ved Middelhavet. Længe var kanels oprindelse en gåde i Europa.

Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)
Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)

I Det gamle og Det nye testamente omtales kanel flere gange. I 2. Mosebog kapitel 30 befaler Herren således Moses at bruge to slags kanel ved helligdommens indvielse. I Ordsprogenes Bog kapitel 7 får vi at vide, at vi skal tage os i agt for den fremmede kvinde, der med indsmigrende stemme siger jeg har stænket mit leje med myrra, aloe og kanel. Kom, lad os beruse os i elskov… For min mand er ikke hjemme. Kanel var et meget fornemt krydderi, der indgik som ingrediens i parfumer og salver. I det gamle Rom var kanel flittigt anvendt ved religiøse ceremonier. Kejser Nero brugte i år 65 e.v.t. mængder af kanel på ligbålet for sin gravide hustru Poppaea Sabina, som han egenhændigt havde sparket ihjel.

Historikeren Herodot, storleverandør af skrøner, skrev omkring 440 f.v.t. om indsamlingen af kanel (Historier, 3. bog):

de siger, at store fugle bærer de tørrede pinde, som vi har lært fra fønikerne at kalde kanel, bærer dem, siger jeg, op til reder, som er lavet af ler og sidder fast på stejle bjergsider, som mennesker ikke på nogen måde kan nå op til… Araberne har udtænkt følgende påfund: De parterer selvdøde okser og æsler og andre lastdyr i store stykker og bringer stykkerne hen til klippesiderne. Når de har lagt stykkerne ned ikke langt fra rederne, så trækker de sig lidt tilbage. Fuglene flyver ned og bringer kødstykkerne op til deres reder. Rederne kan dog ikke bære vægten af kødet, men bryder sammen og falder til jorden. Så kommer mændene frem og indsamler kanelpindene. Sådan samles kanel og sendes ud til de andre lande i verden.

Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde
Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde. Fransk bogillustration ca. 1450. Museum Meermanno (bestiary.ca)

Andre var af den formening, at en arabisk fugl ved navn Cinnamologus byggede sin rede ved hjælp af kaneltræets frugter på tynde grene i toppen af et højt træ. Det var umuligt at klatre derop. Derfor skød man reden ned med blybolde sendt afsted med slynger. Kanel fra denne fugls rede blev regnet for den mest værdifulde af alle kanelarter. Her skal man hæfte sig ved fuglens navn. Kanel hedder på latin cinnamomum, hvoraf det engelske ord cinnamon er afledt. Det danske ord kanel stammer derimod fra det franske cannella, der betyder et lille rør; dette ord har sin rod i det latinsk ord for rør, canna.

Først i 1200-tallet blev man klar over, at kanel ret beset blot er den tørrede bark fra stedsegrønne træer, der tilhører laurbærfamilien, og som vokser i Asiens tropiske egne.

Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)
Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)

Der findes to typer kanel: Sri Lanka- eller Ceylonkanel og Cassiakanel. Kanel fra Sri Lanka regnes for den ægte og fineste kanel. Den fås som kanelstænger eller stødt, og egner sig både til desserter og varme retter. Cassiakanel, som kommer Kina, Vietnam og Indonesien, har en skarpere smag, og kaldes ofte kinesisk kanel. Cassiakanel er grovere i barken, mørkere i farven, har en kraftigere aroma og indeholder færre af de æteriske olier, der karakteriserer den ægte kanel. Den forhandles som barkflager eller stødt.

Sri Lanka tv og indonesisk th (commons.wikipedia.org)
Kanel: Sri Lanka tv og cassia th (commons.wikipedia.org)

Kanel er tillige et godt, gammel lægemiddel, som igennem hundreder af år var officinel, hvilket vil sige, at landets apotekere var forpligtet til altid at have kanel på lager. Allerede Henrik Harpestreng (død 1244) gav udtryk for, at kanel stilner al hoste, uddriver al hæshed, styrker brystet samt lindrer hjernen, hovedet og øjnene. Kanel er både stimulerende og hjertestyrkende, feberreducerende, blodtrykssænkende og bakteriehæmmende, men modvirker tillige tarmvinde. Nyere forskning tyder endog på, at kanel kan have en positiv effekt på type II diabetes, som nok er den hurtigst voksende sygdom i den vestlige verden i dag. I sandhed et fortræffeligt krydderi!

Kanel kan sætte sindene i kog – eller nærmere: Når EU påtænker at sætte loft over bagernes og borgernes brug af kanel, kan det næsten udarte sig til et godt gammeldags bondeoprør. Skal vi danskere nu til at undvære vore elskede kanelsnegle? Hele miseren skyldes stoffet kumarin, et naturligt aromastof indeholdt primært i den billige Cassiakanel. Kumarin kan i høje doser være skadelig for lever, nyre og lunger. Cassiakanel kan indeholde imellem 700-12.000 mg kumarin pr kg, hvorimod den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel indeholder så lille en mængde af stoffet, at det ofte slet ikke kan måles.

Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! (kinna.dk)
Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! Og hvis du vil vide, hvordan du laver en rigtig lækker kanelsnegl, så besøg blot kinna.dk, der også har leveret billedet

Under fire procentdel af befolkningen er i risikogruppen for at pådrage sig leverskader, da deres lever grundet en genvariant giver en dårligere omsætning af kumarin. Der skal dog immervæk en hel del kanel til, før kumarin kan skade kroppen.

Hele balladen skyldes reelt set kun, at den gode Sri Lanka- eller Ceylonkanel er blevet fortrængt af den langt billigere og lettere tilgængelige Cassiakanel. Problemet med kumarin kan let løses, hvis vi alle blot bruger den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel.

Den ægte kanel fra Sri Lanka er både sund og velsmagende. Køb derfor den ægte kanel – og undgå at beskadige leveren i julen!

IMG_941En fuldstændig pervers tradition siger, at 25-års fødselarer skal overdænges med kanel. Et træ i Botanisk Have oktober 2015. Kanel hører til på risengrød og i bagværk. BASTA!6
Et træ i Botanisk Have i Aarhus oktober 2015 efter et kanelattentat. Ifølge en nutidig og aldeles forrykt tradition skal ugifte 25-års fødselarer overdænges med kanel. Kanel hører dog til på risengrød og i bagværk. BASTA!

 

Flaskens pynt

Da jeg var barn i det midtjyske i slutningen af 1950’erne, vakte det altid voldsom glæde hos gadens børn, når sodavandsmanden én gang om måneden kom kørende i sin lille lastbil op ad Jagtvej. Der stod så både fædre og mødre, omgivet af en hel hoben børn i ulige aldre, for at købe ´1 kasse blandet vand, tak!´

Mineralvandsfabrikken Godthaab i Silkeborg
Squash fra Bryggeriet Godthaab i Silkeborg, der var virksom mellem 1899 og 1981, hvor fabrikken blev overtaget af De Forenede Bryggerier

Ved juletid var flaskerne altid forsynet med de herligste julebilleder med både sne og nisser og julemænd på. Julekalenderen og kalenderlyset talte deres tydelige sprog – men når nu også sodavandsmanden kom? Ja, så måtte det da snart være jul!

Mineralvandsfabrikken Vendia i Hjørring
Citronvand tilberedt af rene frugter. Mineralvandsfabrikken Vendia var aktiv mellem 1883-1964 i Hjørring

Sodavand er ganske enkelt en kulsyreholdig, ikke-alkoholisk læskedrik. De forskellige smagsvarianter stammer fra frugtsaft eller essenser. For at skjule den lidt sure smag fra kulsyren tilsætter man sukker eller kunstige sødemidler. Ydermere blander man farvestoffer i for at få den helt rigtige kulør frem.

Winters i Randers
Winters Hindbærlimonade fra Mariager Mineralvandfabrik (1900-57). Navnet Winter henviser til ejeren Møller Kjær Winther, der købte mineralvandsfabrikken i 1950, men indstillede produktionen af sodavand i 1957

Mineralvandsfabrikker blomstrede op overalt i Danmark hen imod i slutningen af 1800-tallet. Tæt op imod år 1900 var der mere end 120 mineralvandsfabrikker spredt ud over alle egne af Danmark. Mineralvandsfabrikker, ja. De sodavandsfremstillende fabrikker bibeholdt det gamle navn mineralvandsfabrikker, idet deres ældste produktion netop var mineralvand.

Bryggeriet Thordal i Skive
Citronvand fra Bryggeriet Thordal i Skive. Bryggeriet virkede i årene mellem 1895 og 1971

Siden er antallet af mineralvandsfabrikker i Danmark styrtdykket. Konkurrencen fra udenlandske fabrikker blev for stor. I dag er der vel kun omkring et dusin danske mineralvandsfabrikker tilbage, og vistnok kun en enkelt, Mineralvandsfabrikken Frem i Ribe, der udelukkende producerer til lokalområdet.

Hvem har kopieret hvem? Morsø og Vejen
Hindbærmineralvand, fremstillet af friske frugter, fra Morsø Bryghus (1894-1975) og Appelsinsquash fra Vejen Mineralvandsfabrik (1893-efter 1954). Hvem har kopieret hvem?

Meget hurtigt fandt de forskellige danske mineralvandsfabrikker ud af, at sodavand med forskellige juleetiketter kunne være med til at fastholde markedsandelen i lokalområdet.

Borgkilden i Viby. Oprindeligt startet som Esbjerg Bayersk & Hvidtølsbryggeri i 1895. Overført til Viby  i 1950 og omdøbt til Borgkilden
Mineralvand fra Borgkilden i Viby. Oprindeligt startet som Esbjerg Bayersk- & Hvidtølsbryggeri i 1895. Herefter skiftede navnet til Esbjerg Bryghus, men bryggeriet blev i 1950 overført til Viby J og omdøbt til Borgkilden

Det kan være meget svært at datere de forskellige etiketter. For det første fordi de var i brug over en længere årrække, for det andet fordi genstande relateret til julen som hovedregel altid har et eller andet altmodisch over sig. Generelt set må etiketterne her være fra 1950’erne.

Landkær i Gudumholm og Birk i Løgstør
Hindbærmineralvandvand fra Breum Bryghus og Appelsinvand fra Gudenaadalens Bryggeri i Bjerringbro. Breum virkede fra 1883 til 1971 og Gudenaadalens Bryggeri fra 1940 til 1955

Det Gamle By har i museets meget store samling til belysning af julens historie i Danmark en lang række af disse forskellige juleetiketter til sodavand. Etiketterne er udelukkende fra mineralvandsfabrikker i det jyske.

Fredericia Mineralvandsfabrik
Citronvand tilberedt af fineste naturlige frugter. Fredericia Mineralvandsfabrik blev grundlagt omkring 1876, og lå både i 1928 og 1958 i Kongensgade 105. Fabrikken satte ikke sit lys under en skæppe: Her er både krone og Den Kongelige Porcellainsfabriks tre bølgelinjer!
Ingvard Bach i Randers
Citronvand fremstillet af naturlige frugter. Ingvard Bachs Mineralvandfabrik i Randers blev grundlagt i 1887 og lå frem til lukningen i 1969 i Vestergrave 11
Raupachs Bryggeri i Odder
Citronvand fra Raupachs Bryggeri (1850-1974) i Odder
Mineralvandsfabrikken Willy i Odder
Sportsvand fra Mineralvandsfabrikken Willy (ca. 1900- ) i Odder
Sportsvand fra Landkær i Gudumholm og Hindbærlimonade fra Birk i Løgstør
A.B.C. Sportsvand fra Landkær (1896-2011) i Gudumholm og Hindbærlimonade fra Løgstør Bryggeri. Navnet Birk på etiketten til højre refererer til Knud Birk Nielsen, ejer af bryggeriet 1946-75. Samme motiv fra to forskellige mineralvandsfabrikker
mineralvandsfabrikker brugte navnet Skjold. Denne etiket kan være fra Randers
Orangeade fremstillet af naturlig frugt, fineste blodappelsiner. Fra Mineralvandsfabrikken Skjold  i Holstebro (1907- ), men også i  Nykøbing Sjælland lå en mineralvandsfabrik med dette navn
Pauls Mineralvandsfabrik i Aarhus. Bemærk at motivet gentages i de mindre rammer 'bagud'
Så er vi da tilbage ved begyndelsen: Sodavandsmanden er på gaden! Limonade fra Sct. Pauls Mineralvandsfabrik i Aarhus. Bemærk det raffinerede motiv, der gentages i de mindre rammer ‘bagud’. Fabrikken blev grundlagt i 1885

 

Sine og Peter og alle de andre…

Danmarks ubetinget mest populære julesang er og bliver Peter Fabers eventyrlige Højt fra træets grønne top, som han skrev til julen 1847. Sangen bliver troligt sunget hver eneste juleaften i mange danske hjem landet over. Den er ganske enkel lige så vigtig for den danske jul, som Emma Gad er for takt og tone.

Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848 (denstoredanske.dk)
Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848 (denstoredanske.dk)

Når det er sagt, er det dog også værdifuldt at vide, at Peter Faber rent faktisk skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften den 24. december i året 1847. Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var Juletræet, Sang for Börn. Lejlighedsviser er viser skrevet til specielle lejligheder. Melodien til en lejlighedsvise skal være let genkendelig, så alle og enhver kan synge med. Højt fra træets grønne top er oprindeligt skrevet til den melodi, som vi i dag bedst kender som I en kælder sort som kul. Først året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi, der anvendes i dag.

Samarbejdet mellem Peter Faber og Emil Hornemann gav genlyd landet over takket være en helt anden sang. I april 1848 satte Emil Hornemann melodi til Peter Fabers digt Den tappre Landsoldat, i dag bedre kendt som Dengang jeg drog af sted, om den djærve danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Denne sang udkom i særtryk mandag den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning. Sangen blev en sand landeplage, og både Faber og Hornemann blev da også efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)
Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

I Højt fra træets grønne top er det værd at dvæle en stund ved de personer, der nævnes i sangen. Hin minderige juleaften den 24. december 1847 fejrede Peter Faber med sin hustru Frantzine Petrine Eibye hos Peter Fabers far, forhenværende smedemester og kongelig plattenslager Rasmus Hjort Faber i Peter Fabers barndomhjem på Gråbrødretorv 21 i København. Peter Faber selv boede i Store Kannikestræde 15, hvor Højt fra træets grønne top da også er skrevet.

Mindeplade (indenforvoldene.dk)
Mindeplade, Store Kannikestræde 15 (indenforvoldene.dk)

Med til julefesten var tillige Peter Fabers storebroder, smedemester og kaptajn Niels Andreas Faber og dennes hustru Elisabeth Eibye, en søster til Peter Fabers hustru. Ret beset var det Peter Fabers storebroder, der holdt julefesten, da han havde overtaget faderens smedje.

Peter Faber med høj cigarføring (assistents.dk(
Peter Faber med høj cigarføring (assistents.dk)

Lad os se lidt nærmere på de personer, som vi finder omtalt i Højt fra træets grønne top.

Den lille Sine, som nævnes med et dukkebarn og det røde bånd, hvori gaven er ophængt på træet, i vers 2, er identisk med Frantzine Petrine Faber, født omkring 1846. Hun var datter af Peter Fabers storebroder, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye. Den lille Sine, der i efterfølgende udgaver af sangen altid skrives som Signe, var i øvrigt opkaldt efter Peter Fabers hustru.

I vers 3 møder vi Peter, der har den Gren så kjær, hvorpaa Trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber. Han var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye, og blev født ca. 1840.

Anna, som nævnes med de fire alen merino i vers 4, er identisk med Anna Margrethe Faber, født ca. 1838. Også hun var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers 5 møder vi Hendrik, der skal have Denne Fane, ny og god. Peter Faber påstod senere, at figuren var frit opfundet. Herfra stammer vel den holdning, at dette vers kunne være indsat senere i sangen – i forbindelse med Treårskrigen. Personen kan dog meget vel være identisk med Hendrik, født ca. 1838, der var søn af Peter Fabers søster Magdalene, gift med krigsråd og skolebestyrer Anton Wilhelm. Hendrik blev senere kaldet familiens sorte får, hvorfor vides ikke, men det kan være årsagen til, at Peter Faber senere hævdede, der var tale om en opdigtet person.

Den lille William, som vi møder i vers 6, er lig med Andreas William Faber, født 1847, der som den eneste af alle de nævnte børn var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16 (indenforvoldene.dk
Ejendommen her på Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16. Opgangen til nummer 21 er til højre i billedet (indenforvoldene.dk)

I vers 7 finder vi så bedstefar, den forhenværende klejnsmed Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne. Lotte var sikkert tjenestepige hos smedemester Niels Andreas Faber, hvor Hanne kan være identisk med den 23-årige Hanne Larsdatter, der ved folketællingen 1850 var tjenestepige hos Peter Faber. Bemærk dog, at i en af de trykte 1848-udgaver har Peter Faber egenhændigt rettet Hanne til Anne.

Den sidste person i sangen finder vi nævnt i vers 8. Linjen Moder er i Kjøkkenet viser hen til Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Antageligt har der været flere personer til stede juleaften den 24. december 1847. De øvrige niecer og nevøer og voksne fik et lille, personligt digt, en såkaldt devise, som fulgte med deres julegave.

Højt fra træets grønne top er altså med andre ord en lejlighedsvise, beregnet til at blive sunget denne ene aften, den 24. december 1847. Siden da er den blevet en sand landeplage – i al fald ved juletid.

Du kan læse mere om personkredsen i Anna Marie Lebech-Sørensens dejlige bog Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, fra 1994.

 

Børnenes Julehus

Tirsdag den 1. december! Så er det da langt om længe blevet tid til at lukke den første låge i årets julekalender op.

Den julekalender, som jeg har fundet frem til i dag, er en herlig tredimensionel julekalender ved navn Børnenes Julehus.

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge 24
Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge nummer 24

Kalenderen er formet som et rektangulært hus med saddeltag. De oplukkelige låger er anbragt rundt omkring på huset, så de dækker både vinduer, døre og altandøre. To nisser arbejder med indpakkede gaver. Ved fordøren står en smilende julemand i det traditionelle kostume med en stor, brun gavesæk. Størrelsen på kalenderen er ca. 25,5 x 17 x 13,5 cm.

Bagsiden med travle nisser
Bagsiden med travle nisser

Indvendigt er der klæbet tyndt, hvidt papir med de farvestrålende tegninger, der åbenbarer sig dag for dag, efterhånden som man nærmer sig den store aften. Den ene af museets to udgaver af Børnenes Julehus viser utvetydigt, at der indvendigt i huset har været anbragt et lille, levende lys. Lysskæret igennem de tynde, kolorerede små tegninger må have givet en ganske vidunderlig stemningsskabende, men sikkert ikke helt ufarlig effekt.

Snedækkede tage kan være glatte
Snedækkede tage kan være glatte. Foroven ses de to metalklemmer, der holder taget samlet

Julekalenderen er ganske anonym. Der er intet firmamærke. Bladrer man imidlertid igennem tidsskriftet Heimdal, udgivet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København, så finder man snart denne julekalender både afbilledet og omtalt.

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940
Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

I Heimdal Posten 1940 får kalenderen følgende ord med på vejen: Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus… Børnenes Julehus blev udsolgt paa et altfor tidligt Tidspunkt sidste Aar. Vi har derfor trykt et nyt Oplag, hvoraf vi nu kan ekspedere indkomne Ordrer… Børnenes Julehus maaler 25½ cm i Længden, er 17cm højt og 13½ cm bredt. Nr. 3206. Pris pr. Ekspl. Kr. 1,50 – 33 1/3 % og 11/10.

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940
Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

I samme tidsskrift årgang 1941 står: Desuden har vi – opmuntret af tidligere Aars Sukces – trykt BØRNENES JULESKIB og BØRNENES JULEHUS i nyt Oplag. – Vi haaber derfor i Aar at kunne tilfredsstille Efterspørgslen efter disse populære Julekalendere. Prisen var i 1941 den samme som i 1940.

En af gavlene til Børnenes Julehus
En af gavlene til Børnenes Julehus

Kalenderen Børnenes Julehus blev, igen ifølge Heimdal Posten, også genoptrykt til julen 1945, hvor prisen dog var steget til 1,75 kr.

Alt i alt kan Børnenes Julehus tidligst dateres til 1939. Man kan kun tolke 1940-teksten Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus som et bevis på, at Børnenes Julehus var årets kalender i 1939. Efter 1945 nævnes julekalenderen ikke mere i firmaets tidsskrift. Bevarede kalendere må altså være fremstillet i årene 1939-45.

Første december - og dagens låge er åbnet
Første december – og dagens låge er åbnet

Og hvad skjuler der sig så bag den første låge? En underskøn koloreret tegning af en dreng, der er i fuld gang med at samle Børnenes Julehus, mens mor og søster nøje følger med. At dømme ud fra det halvcirkulære vindue over døren ser drengen dog godt nok mere ud til at være ved at pille ved låge nummer 24!

Drengen piller ved låge 24 - og det har vi så sandelig da også gjort
Låge nummer 24? Dén har vi så sandelig da også pillet ved!

Jeg ønsker mig allermest…

Enhver drengs drøm! Daells Varehus vinteren 1935-36
Enhver drengs drøm! Meget legetøj afspejler voksenverdenen. Øverst ses et mekanisk lyntog af tysk herkomst. Det er en legetøjskopi af Der fliegender Hamburger, som for Deutsche Reichsbahn betjente ruten mellem Berlin Lehrter Bahnhof og Hamburg Hauptbahnhof. Lyntoget blev taget i brug 15. maj 1933 og kørte de 286 km på 138 minutter – en rekord, der først blev slået (og det blot med 6 minutter!) af et moderne ICE-tog i juni 1997. Selv om det afbildede lyntog er tysk, refererer annoncens tekst ikke desto mindre til det danske lyntog Litra MS, der blev taget i brug ved indvielsen af Lillebæltsbroen 14. maj 1935. Daells Varehus, vinterkatalog 1935-36

Et af barndommens absolutte højdepunkter var, når posten kom med årets julekataloger. Her var legetøj til både drenge og piger, og alskens godt til både mænd og kvinder. Og så var mange af katalogerne ligefrem i farver!

Importørens julekatalog fra 1954 er spækket med julegaver
Importørens julekatalog fra 1954 er spækket med julegaver

Katalogerne blev flittigt bladret igennem. Så fandt man en blyant – og så blev der ellers sat det ene store X efter det andet. Forretningernes kataloger eller ugebladenes annoncer blev ofte brugt som inspiration af både børn og voksne til årets ønskeseddel.

Noget for ethvert pigehjerte. Opslag i Importørens julekatalog 1954
Noget for ethvert pigehjerte. Opslag i Importørens julekatalog 1954

Byens forretninger og landets kædebutikker har siden slutningen af 1800-tallet lavet reklamer af enhver art til jul. Her kunne man finde gode ideer til lige præcis den gave, som man endnu ikke havde fået købt til et af familiens mange medlemmer, eller de kolonialvarer, der var uundværlige i juletiden.

Annonce fra datidens tilbudsavis, her Aarhus Juleavis 1907
Annonce fra datidens tilbudsavis, her Aarhus Juleavis 1907

Selv om man egentligt leder efter annoncer med mere til belysning af ønskesedler, møder man af og til annoncer, der bare ikke er til at stå for. For eksempel ovenstående, som er sakset fra Aarhus Juleavis i 1907. Der er en vis form for charme eller nostalgi ved at kigge kataloger og avisannoncer igennem. Man bliver chokeret! Var udvalgte virkeligt så stort for 100 år siden? Og hvad med priserne? Kostede et helt pund fine hjemmebagte småkager virkeligt blot mellem 50 øre og 1 kr hos Carl Klein i Guldsmedgade 32 i december 1907?

Annonce fra Aarhus Jule-Avis 1882
Annonce fra Aarhus Jule-Avis 1882

Besøgte man i julen 1882 Barchalias forretning på Lille Torv i Aarhus, var der ingen ende på de mange smagfulde varer, der var til salg. Her var både nyttighedsgenstande og galanterigenstande og luksusgenstande af alle mulige slags – samt selvfølgelig et stort udvalg i legetøj . Kunne man lokke børnene indenfor, fulgte deres forældre nok med. Ydermere brystede forretningen sig af at have byens eneste 50 øres basar. Nok et besøg værd! Måske varerne alligevel var lidt for billige? I al fald gik Barchalia fallit i midten af 1880’erne.

ForretningForretninger gjorde også brug af de forskellige ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954er gjorde også brug af de forskellige dag- og ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954
Forretninger gjorde også brug af de forskellige ugeblade for at udbrede kendskabet til deres varesortiment. Her Alt for Damerne 1954

Får man nu også fuld valuta for udgifterne til reklamefremstød? Ikke altid. Ovenstående reklame fra Alt for Damerne årgang 1954 faldt julemanden i al fald ikke for!

La Competeña

Som nævnt på juleblokken den 20. december sidste år må de rosiner, der i bogen Peters Jul fra 1863 hænger i røde silkebånd på træets grene, have været konfektrosiner på klase. En mere korrekt betegnelse for disse tørrede vindruer på klase er ifølge Ordbog over det danske Sprog druerosiner. De bedste rosiner af denne slags kom igennem hele 1800-tallet fra den sydspanske provins Málaga.

Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ. Klasen hænger forneden til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland ca. 1836. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)
Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ, som det er lykkedes mig at finde! Den blåduggede klase hænger til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland 1836, udsnit. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)

I forhold til indholdet på bloggen sidste år er der sket flere ting. Vigtigst er at få fastslået, at druerne til druerosiner fra Málaga altid er gule druer af sorten Moscatel de Alejandría, der bedømmes som en meget gammel vinstok sandsynligvis af ægyptisk oprindelse (heraf stednavnet Alejandría for den ægyptiske havneby Alexandria). Dernæst at høsten altid starter i begyndelsen af september.

fra det lille familiefirma Campo de Benamayor nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)
Druerosiner på klase fra det lille familiefirma Campo de Benamayor nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

De spanske Moscateldruer med store sten lufttørres i sydvendte, skrånende rosin-tørrepladser, de såkaldte paseras. Den langsomme tørring i solen bevirker, at druerne derved udvikler en perfekt smag skabt af det meget sødmefyldt frugtkød og de krydrede sten. Det er den langvarige tørring i solen, som giver den meget mørkebrune, ja næsten blåduggede farve.

Som det eneste sted i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende rosiner (campodebenamayor.es)
Som eneste forhandler i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende druerosiner (campodebenamayor.es)

Efter en del anstrengelser er det lykkedes mig at finde frem til det lille familieforetagende Campo de Benamayor, der blandt andet forhandler druerosiner i gaveæsker. Firmaets ejere er ægteparret Inmaculada Gonzáles og Gerardo García. Man kan læse meget mere om firmaet og dets skønne produkter på hjemmesiden www.campodebenamayor.es

Inmaculada og Gerardo
Inmaculada Gonzalés og Gerardo García

Familiens gård og jorde ligger lidt vest for byen Cómpeta, der vil være velkendt af mange danskere, lige midt i rosinområdet i regionen La Axarquía. Selve rosinpakkeriet befinder sig i provinshovedstaden Málaga. Rosinerne er behandlet og tørret helt efter den klassiske metode fra midten af 1800-tallet. Druerosinerne på klase bliver på gammeldags maner skånsomt håndpakket i hver æske. Hver gaveæske indeholder 600 gram druerosiner.

Fra firmaets gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)
Fra familiens gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

Den Gamle By har i efteråret 2015 indgået et samarbejde med det lille rosinfirma Campo de Benamayor. Som det eneste sted i Danmark kan vi nu tilbyde vore gæster at prøve disse herligt velsmagende druerosiner i en smuk gaveæske, der bringer minder om julefesten i ‘de gode, gamle dage’.

Annonce fra Illustreret Tidende 1892
Annonce fra Illustreret Tidende 18. december 1892. De store, blåduggede druer kan sagtens være fremstillet af den gule Moscateldrue. Tørringen i solen giver netop den mørkebrune, blåduggede kulør

En hastig gennemgang af en række aviser fra 1800-tallet viser, at druerosiner blev udbudt til salg som regel fra midten af november og julen over. Druerosiner på klase gik også under navnene Konfektrosiner eller Málagarosiner. Det skal her bemærkes, at det ikke altid er let at vide, om avisannoncernes ord dækker druerosiner på klase eller løse druerosiner.

Hos Undertegnede er arriveret: nye Mallaga-Rosiner… Chr. Christensen. (Aarhus Stifts-Tidende 21. december 1836).

Store spanske Viindruer, grønne russiske Ærter, Confectrosiner… faaes billig efter Qualitet paa Svane-Apotheket hos Køster. (Aarhus Stifts-Tidende 10. december 1837).

Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 1869
Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 22. november 1861

Jeg holder uendeligt meget af disse druerosiner. Deres krydrede og sødmefyldte smag er ganske enkelt uovertruffen. For ikke at være enerådende smagsdommer har jeg gjort brug af et lille, frivilligt brugerpanel, der alle er enige om, at druerosinerne smager himmelsk.

Flugten til Amerika (da.wikisource.org)
Konfektrosiner og Mandler der gro, i store Duske de hænge paa Træerne sammen, to og to, og koste slet ingen Penge. Christian Winther: Flugten til Amerika, 1835. Udgave år 1900 med tegninger af Alfred Schmidt (da.wikisource.org)

Ikke alle bryder sig dog om druerosiner. Den store danske digter H. C. Andersen var i 1862 på rundtur i Spanien. Den 3. oktober kørte han med købmand Delius fra Málaga en tur ud til købmandens svogers villa, der lå skønt placeret med udsigt ud over havet og en del af Málaga by. I sin dagbog fra rejsen skrev Andersen:

Vi vare nede at see hvorledes Muskateller Druerne tørredes i fri Luft til Drue, jeg smagte paa én, de vare alle nu i Gjæring og usunde at nyde.

Enten var H. C. Andersen uheldig at spise en gæret drue, eller også brød han sig i det hele taget ikke om denne form for tørrede vindruer. Når dette er sagt, bør man dog også erindre sig, at digteren altid yndede at brokke sig over alt mellem himmel og jord, og at han hele livet igennem var en uendelig svær herre at stille tilfreds!

Prøv blot disse pragtfulde druerosiner! Ingen, tror jeg, vil være enig med H. C. Andersen!

Konfektrosiner Børnenes Juleroser 1898 Alfred Schmidt
Slaraffenland. Børn gnasker løs af druerosiner på klase og appelsiner, til venstre ses tørrede figner. Udsnit af tegning af Alfred Schmidt i Børnenes Juleroser 1898

En stor tak til Gerardo García, der gentagne gange har reddet mig fra grove fejltagelser!

Julemuseum

Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset
Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset

I dag starter julesæsonen 2015 i Den Gamle By.

Den traditionsrige kavalkade af udstillinger i de forskellige interiører og eksteriører vokser år for år. Hele tiden bliver der knyttet nye udstillinger til den række af tiltag, som illustrerer, hvordan vi i Danmark har fejret julen i årene mellem 1625 og 1974. Da jeg tilbage i 2005 for første gang fik julen som arbejdsområde, var der på min liste 24 steder i Den Gamle By, som blev pyntet op. I dag rummer listen hele 67 interiører og eksteriører, der skal tages hånd om. Væksten skyldes hovedsageligt den trinvise færdiggørelse af de forskellige etaper i museets ambitiøse 1974-kvarter.

Set i forhold til julen 2014 er der sket mangt og meget rundt omkring på museet. Julehuset på Torvet er blevet renoveret og ændret. Samtidigt har huset fået et nyt navn, nemlig Jul’umhej huset. Det nye navn skulle meget gerne signalere, at det især er tænkt som en oplevelse for børn.

Grundplan over det nye julemuseum i Den Gamle By
Grundplan over den nye julebutik og det nye julemuseum i Den Gamle By med et tidligt forslag til indretningen af julemuseet

Som noget helt nyt er der med adgang fra Torvet i år blevet indrettet en julebutik i Trestokværkhusets stueetage, hvorfra der vil være salg af forskellige juleartikler som for eksempel julekalendere, nisser og glaspynt.

12. november og julebutikken er næsten færdig
12. november og julebutikken er næsten færdig

Fra julebutikken er der adgang til Den Gamle Bys julemuseum, en ny, permanent udstilling, som viser det bedste fra Den Gamle Bys meget store samling af julegenstande til belysning af den danske juls historie.

Det' dagen før dagen før dagen, du ved...
Det’ dagen før dagen før dagen, du ved… Julemuseet 12. november

Der vil være montrer med den fine gamle juletræspynt, som rækker tilbage til før år 1900. Montrer med gamle julepostkort, julemærker og kravlenisser. Montrer med julens ikoner som juleplatter, juleskeer og julesnaps. Montrer med reklamejulekalendere. Og selvfølgelig en montre med julens facitliste, Peters Jul, med udgaverne fra 1866 og op til og med 2002, altså alle de udgaver af Peters Jul hvortil der er tegnet nye illustrationer.

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven
Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven

Trestokværkhuset er et af de ældste og mest maleriske huse i Den Gamle By. Den imponerende gavl ud mod åen er knægtbygget, hvilket betyder, at hver etage er lidt bredere og lidt længere end den underliggende. Gavlen er et af de smukkeste og mest virkningsfulde eksempler på renæssancegavle i Danmark. Gavlen er, som set fra Toldbodgade, ydermere en af museets mest fotograferede bygninger. Opførelsesåret 1585 står skåret i et af hanebåndene i gavlen. Bindingsværkshuset stammer fra Den Klingenbergske Gård i Aalborg, hvor det lå i Jomfru Ane Gade, men har siden 1926 prydet Torvet i Den Gamle By.

Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890
Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890

Et julemuseum har længe stået på min ønskeseddel. Indtil videre er julemuseet kun åbnet i julesæsonen. Jeg så det dog gerne åbent også i hele sommerferien. Det kunne være aldeles charmerende og anderledes befriende at tage en tur på julemuseum på en hed sommerdag!

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918-22 fire klippeark med pynt til juletræet
Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918-22 fire klippeark med pynt til juletræet. Arkene er blevet genoptrykt og kan erhverves i Den Gamle Bys boghandel i Søndergade

Til slut vil jeg blot sige, at jeg håber, alle besøgende igennem de næste seks uger får en rigtig god og spændende oplevelse i Den Gamle By.

Hjerteligt velkommen til alle!

 

Juleskeen igennem 100 år

Brochure fra A. Michelsen 1970
Brochure fra A. Michelsen, 1970

Hofjuveler A. Michelsen i København udsendte den første juleske i 1910. Skeen var designet af N. C. Dyrlund, der i årene 1901-11 var kunstnerisk medarbejder hos Michelsen.

Skeens motiv er julestjernen over Betlehem. På begge sider af skaftet lyser stjernen op med sine stråler i forgyldt arbejde i positivt relief på sølvgrund. På en særdeles elegant måde har Dyrlund fået tilpasset motivet, så dekorationen faktisk er blevet en integreret del af skaftets form, som netop ender i en stor stjerne med ordet JUL.

Den første juleske fra 1910 (juleskeen.dk)
Den første juleske fra 1910 (juleskeen.dk)

Vi kender jo stjernen fra Matthæusevangeliet, hvor de vise mænd fra Østerland fulgte stjernen, indtil den stod stille over det sted, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskere hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.

1910-skeen, der faktisk ikke bærer noget årstal, var egentligt blot tænkt som en engangsforeteelse, men successen var ganske overvældende. Den store succes medførte en ny juleske i 1911 og igen i 1912. En ny juletradition var dermed skabt, og juleskeen blev igennem de næste hundrede år både et elsket folkeeje og et yndet samlerobjekt.

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)
Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Der blev hvert år valgt en ny kunstner til at tegne årets motiv. I begyndelsen var det især kunstmalere, men senere har både arkitekter og smykkedesignere arbejdet med juleskeerne. Som regel var det unge lovende, endnu ikke helt etablerede kunstnere, som blev tilbudt opgaven.  Der var frit valg angående motiv, farvevalg og form. Derfor er der selvfølgelig stor variation i skeernes dekoration. Fra 1925 var der emaljedekoration på stort set alle juleskeer. Det kan ingenlunde undre, da emaljearbejder netop var et af kendetegnene for A. Michelsen. Ens for alle skeer er kun, at de er fremstillet af sterlingsølv med forgyldt laf.

I årene 1910-2005 blev der også udsendt en julegaffel med samme motiv som årets juleske. Såvel en kagegaffel som en teske med samme dekoration blev fremstillet i årene 1980-91. Skeerne 2003-09 er leveret af firmaet Georg Jensen i København. Juleskeen 2009 blev den sidste i rækken. 100 juleskeer nåede således at se dagens lys, inden den ikoniske serie blev indstillet.

Den sidste juleske i serien udkom i 2009 (juleskeen.dk)
Den sidste juleske i serien udkom i 2009 (juleskeen.dk)

Seriens sidste juleske blev som nævnt udgivet i 2009. Kunstneren var Kim Buck. På en meget fin måde lykkedes det ham at samle flere små hjerter og hjertestykker til et større hjerte i en særdeles gennemtænkt og vellykket komposition. Skeens titel var Hjertens kær – for julen er som bekendt hjerternes fest.

Udformningen af alle skeer har trofast fulgt den til enhver tid herskende kunstneriske stilart. De første skeer udkom i den periode, hvor den toneangivende stilretning var skønvirke. I 1930’erne skiftede stilarten til den såkaldte funktionalisme, hvor der fokuseredes på tingenes funktion på bekostning af dekoration. Juleskeerne blev i 1950’erne meget mere figurative end set før, og der blev lagt mere vægt på juleminder end bibelmotiver. Fra starten af 1970’erne eksploderede motiverne nærmest ud i et både fortællende og festligt univers, mens skeerne fra og med 1990’erne blev mere og mere abstrakte og fantasifulde.

Motivvalget er meget varieret. Som hovedregel er det motiver, der på en eller anden måde relaterer sig til både den folkelige og den religiøse fejring af julen. Emner som julestjernen og juleneget, kristtjørn og julelys, juletræet og markens hyrder, julemanden og julebukken taler således deres eget tydelige sprog. Af og til dukker der en bid Danmarkshistorie op i valget af motiv: Således i 1919 (Fred på jord) og 1920 (Genforeningen).

Juleskeen 1920 markerer Genforeningen (juleskeen.dk)
Juleskeen 1920 markerer Genforeningen (juleskeen.dk)

Især 1920-skeen er ganske politisk i sit udsagn. Skeen er tegnet af Harald Slott-Møller. På skeen danner møllens vinger et kors i en cirkulær ramme med teksten JULEN MCMXX. Møllen refererer tydeligvis til det stærkeste danske motiv i landsdelen overhovedet, nemlig Dybbøl Mølle. Midt på skaftet finder vi Flensborgs byvåben og ordene TRODS ALT. Herunder er Slesvigs byvåben med tårn mellem måne og sol. Mange danske var dybt skuffede over, at Sydslesvig ved afstemningen forblev tysk. Mange havde den indstilling, at i al fald den gamle havne- og handelsby Flensborg burde høre Danmark til. Kunstneren Harald Slott-Møller har med sin ske tydeligt givet udtryk for sin personlige holdning hertil.

Juleskeerne har altid været populære samlerobjekter, og det bliver de såmænd nok også ved med at være en rum tid endnu. De fortæller på en særdeles elegant måde både Danmarkshistorie, religionshistorie, stilhistorie og julehistorie – på en og samme tid!

I dag er især genstande fra 1970’erne meget efterspurgte af den yngre generation. Det har medført, at selv juleskeerne fra dette årti atter er blevet fundet frem fra glemselens skuffe og kommet på mode. Skeerne ligger, sammen med juleplatterne, ikke længere blot gemt hen, men bliver brugt på bordet i ny og næ.

Alle juleskeerne vil fra den 14. november 2015 være udstillet i det nye julemuseum på Torvet i Den Gamle By.

Bag den frosne rude

Et af Danmarks meget få originale bidrag til den internationale juls historie er begrebet juleplatter.

Den første juleplatte i verden (live.bruun-rasmussen.dk)
Den første juleplatte i verden (live.bruun-rasmussen.dk)

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, grundlagt april 1853 i København, fremstillede i 1895 verdens første juleplatte. Juleplatten blev kun produceret i 400 eksemplarer, hvorefter formene blev destrueret. Platten er i dag særdeles sjælden. Firmaets juleplatter er verdens mest berømte serie inden for dette specielle område. Platterne har lige siden starten i 1895 været betragtet som yndede samleobjekter verden over.

Bing & Grøndahls fabrik på Vesterbrogade i København 1856 (da.wikipedia.org)
Bing & Grøndahls fabrik på Vesterbrogade i København 1856 (da.wikipedia.org)

Ideen til den første juleplatte blev fostret af Harald Bing, der i 1885 havde overtaget porcelænsfabrikken som eneejer. Hvor fik han ideen til denne første juleplatte fra? Ingen ved det med sikkerhed i dag. En teori er, at den havde sin rod i de små skåle eller platter med lidt godter eller småkager, frugter eller nødder, som herskabet ved juletid uddelte til tyendet. Efter brug anvendte nogle tjenestefolk så skålen eller platten som pynt på kommoden eller på væggen. En anden teori går ud på, at juleplatten var inspireret af de lejlighedsplatter, som Den kongelige Porcelainsfabrik som den første fabrik udsendte allerede i 1888 i forbindelse med den store nordiske udstilling i København.

Den svenske maler Frans August Hallin, der i 1895 blev udnævnt til kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl, fik til opgave at skabe verdens første juleplatte. Hallin var født 1865 i Sverige, men flyttede i en alder af 20 år til København.

Stemplet var i brug i årene 1895-97
Stemplet var i brug i årene 1895-97

Hallin valgte som motiv den københavnske silhuet med byens mange tårne under en stjernebestrøet nattehimmel. Det har været fremme, at motivet kunne hænge sammen med den 30-årige Hallins ungdom, som han skulle have tilbragt i Frederiksberg Slotshave, ganske nær porcelænsfabrikken i Vesterbrogade. Den københavnske skyline er netop set herfra og mod øst. Det meste af platten er dækket af isblomster, og titlen på platten Bag den frosne rude er da også valgt med omhu. Øverst står JULE=AFTEN 1895. Plattens diameter er 17,4 cm.

På bagsiden er det stempel, som porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl brugte i årene 1895-97:

Danish China Works

COPENHAGEN

B. & G.

798.

Alle Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med børstet koboltblå, der giver de mange fine nuancer under glasuren. Motiverne er både meget danske og meget konventionelle. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Peter Fabers julesang Sikken voldsom Trængsel og Alarm fra 1847, hvor det i sangens sidste vers netop hedder Rør blot ikke ved min gamle Jul.

Stemplet var i brug i årene 1895-97
Der sælges stadig juleplatter, som her hos Skovs Antik i Silkeborg (silkeborgantik.dk)

Det var ikke den eneste juleplatte, som Frans August Hallin modellerede for Bing & Grøndahl. Også juleplatterne 1896 og 1897 var han ansvarlig for.

Takket være en velvillig bevilling fra C.A.C. Fonden er det i år lykkedes at få Den Gamle Bys samling af Bing & Grøndahls juleplatter gjort komplet. Den nyindkøbte juleplatte fra 1895 vil hele julesæsonen igennem være at se i Den Gamle Bys nye julemuseum.

Der er flere oplysninger om juleplatterne fra Bing & Grøndahl på juleblokken 20. november 2014.

Den første juleplatte i verden blev som nævnt fremstillet i 1895. Samme år udsendte Bing & Grøndahl i øvrigt det stel, der i 1950’erne ofte blev omtalt som Danmarks nationalstel, nemlig Mågestellet, da det stod på bordet i rundt regnet 10 % af alle danske hjem – men dét er selvfølgelig en helt anden historie!

Juleinspektøren takker for året 2014

Så er det endnu en gang blevet Helligtrekongers dag, den 6. januar.

Den sidste julemad er forhåbentligt nu blevet fortæret. Store Byttedag med biler og mennesker i kø har vi lagt bag os. Træet er blevet plyndret og smidt ud. Julens genstande er blevet pakket ned i kasser og stuvet af vejen i forskellige klædeskabe og loftsrum. Støvsugeren har slugt de sidste grannåle. Lyset i den sidste juledekoration er brændt ned. Måske man er lidt overtroisk, når man lader en enkelt kravlenisse blive siddende?

Juleinspektøren bærer julen ud
Juleinspektøren bærer julen ud.

Som jeg skrev her på bloggen 6. januar 2014, er det lidt vemodigt at sige farvel til julen, men jeg er enig med forfatteren til Peters Jul, Johan Krohn, der i førsteudgaven 1863 skrev: Saa ender den rare Jul, men vi er glade, at vi har havt den.

I tusindvis af gæster har siden startet på julesæsonen fredag 14. november 2014 besøgt Den Gamle By for at se den traditionsrige julekavalkade Den danske juls historie 1625-1974, juleudstillingerne i Julehuset og årets store særudstilling om Danmarks Radios TV-julekalendere – eller for blot for at gå en tur rundt i de hyggelige, små gader og gyder. En stor og varm tak af hele mit hjerte til hver og en af jer!

Julen 2014 er forbi – eller som H. C. Andersen meget rammende formulerede det for godt 170 år siden i den underskønne, lille historie fra 1844 om Grantræet: Drengene legede i Gaarden, og den Mindste havde paa Brystet Guldstjernen, som Træet havde baaret sin lykkeligste Aften; nu var den forbi, og Træet var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!

forbi, forbi, og det bliver alle historier! (hcandersen-homepage.dk)
forbi, forbi, og det blive alle Historier! (hcandersen-homepage.dk).