Browse Category

Nedtælling til julen

To julekalendere – og en tredje

Det er altid en behagelig overraskelse, når man bliver præsenteret for julekalendere, der aldrig har været åbnet, og som tilmed endnu ligger i deres oprindelige emballage. De to julekalender, som jeg her bruger lidt tid på, har alt, hvad man kan ønske sig.

Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre
Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre

 

Emballagen til Nissevinduet med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 85 øre
Emballagen til Nissevinduet med den håndskrevne pris på 85 øre

Julekalenderne har aldrig været samlet. Lågerne har aldrig været åbnet. Den oprindelige emballage er perfekt bevaret. Det ansvarlige firma og julekalendernes serienumre, samt kunstnerens signatur, står både på emballagen og kalenderne. Når samtidigt motivet på begge julekalendere rent ud sagt emmer af hyggelig jul, så kan det da ikke blive bedre.

Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget
Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget

Nissernes Julestue viser til fulde, hvor travlt små nisser kan have det før den store aften. Gaver skal laves færdige, gaver skal pakkes ind, og der skal selvfølgelig også være tid til at lege lidt med katten. De færdige gaver afleveres til en nisse, der står ved den grønne dør i baggrunden.

Arket med Nissevinduet
Arket med Nissevinduet

Nissevinduet giver et fint blik ind i stuen, hvor nissebørnene er i fuld færd med at pynte juletræet. Det kan være svært for små nissebørn at få hængt julekugler op på de øverste grene. Derfor har børnene ganske enkelt stillet en stige op ad træet. Til højre, ude i køkkenet, rører nissemor i gryden. Emballagens tekst vil vide, at hun bager klejner. I al fald ligger der en klejne og en vaniljekrans forneden, som de to små fugle er gået i gang med.

Mere enkelt kan en julekalender næsten ikke samles

Hvordan de to julekalendere skal samles, er meget tydeligt angivet på emballagen. Forneden bukkes det hvide stykke karton bagud, så kun det udsparrede stykke med henholdsvis fugle og julegaver står tilbage foran kalenderne.

De to medfølgende stykker karton har fire flapper af karton, der anbringes i udstukne riller foroven på julekalenderne. Kartonstykkerne danner tag over de to kalendere.

Emballagen angiver også prisen på julekalenderne. Med blyant er der på Nissevinduet skrevet 85 og på Nissernes Julestuen 2/85. Lidt mærkeligt med den store prisforskel. I bund og grund er kalenderne ganske identiske hvad angår materiale og bearbejdning samt tryk af samme.

Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)
Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)

Kunstneren har sat sit navnetræk på begge julekalendere. Signaturen Axe findes forneden til højre på begge kalenderen. Axe er identisk med den danske tegner Axe Boysen, født 1923 i Aarhus. Hun flyttede allerede i 1956 til Canada, hvor hun afgik ved døden i 2000. Axe har designet en lang række julepostkort, men altså også julekalendere.

Nissernes Julestue giver os mulighed for at se ind i nissernes stue - men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os
Nissevinduet giver os mulighed for at se ind i nissernes stue – men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os

Julekalendernes serienumre er henholdsvis 3913/1 og 3913/2. Begge julekalendere er udsendt af Colibri.

Dateringsmæssigt stammer begge julekalendere fra 1950-erne. Måske kan dateringen indsnævres lidt mere. Endnu en julekalender i Den Gamle Bys julesamling er udsendt af firmaet Colibri. Denne julekalender har serienummeret 3919/1 og bærer forneden på forsiden en sekundær påskrift Julen 1954. De to julekalendere Nissernes Julestue og Nissevinduet burde således kunne dateres til før 1954.

Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954
Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954. Det alt andet end typiske danske julemotiv er tegnet af svenskeren Erik Forsman

Det er ikke lykkedes mig at finde oplysninger om dette firma Colibri. Julekalenderen fra 1954 med serienummer 3919/1 angiver foruden ordet Colibri også, at julekalenderen er trykt hos Nornotryk A/S. Nornotryk er identisk med Nordisk Nodestik- og Trykkeri samt litografisk Etablissement, grundlagt 1894 i København. I 1932 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, der stadig eksisterede i 1969.

Alt kunne således tyde på, at firmaet Colibri er dansk.

Børnenes Julehus

Tirsdag den 1. december! Så er det da langt om længe blevet tid til at lukke den første låge i årets julekalender op.

Den julekalender, som jeg har fundet frem til i dag, er en herlig tredimensionel julekalender ved navn Børnenes Julehus.

Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge 24
Forsiden af Børnenes Julehus med julemand og gavesæk og låge nummer 24

Kalenderen er formet som et rektangulært hus med saddeltag. De oplukkelige låger er anbragt rundt omkring på huset, så de dækker både vinduer, døre og altandøre. To nisser arbejder med indpakkede gaver. Ved fordøren står en smilende julemand i det traditionelle kostume med en stor, brun gavesæk. Størrelsen på kalenderen er ca. 25,5 x 17 x 13,5 cm.

Bagsiden med travle nisser
Bagsiden med travle nisser

Indvendigt er der klæbet tyndt, hvidt papir med de farvestrålende tegninger, der åbenbarer sig dag for dag, efterhånden som man nærmer sig den store aften. Den ene af museets to udgaver af Børnenes Julehus viser utvetydigt, at der indvendigt i huset har været anbragt et lille, levende lys. Lysskæret igennem de tynde, kolorerede små tegninger må have givet en ganske vidunderlig stemningsskabende, men sikkert ikke helt ufarlig effekt.

Snedækkede tage kan være glatte
Snedækkede tage kan være glatte. Foroven ses de to metalklemmer, der holder taget samlet

Julekalenderen er ganske anonym. Der er intet firmamærke. Bladrer man imidlertid igennem tidsskriftet Heimdal, udgivet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København, så finder man snart denne julekalender både afbilledet og omtalt.

Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940
Levisons omtale af Børnenes Julehus i firmaets tidsskrift Heimdal 1940

I Heimdal Posten 1940 får kalenderen følgende ord med på vejen: Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus… Børnenes Julehus blev udsolgt paa et altfor tidligt Tidspunkt sidste Aar. Vi har derfor trykt et nyt Oplag, hvoraf vi nu kan ekspedere indkomne Ordrer… Børnenes Julehus maaler 25½ cm i Længden, er 17cm højt og 13½ cm bredt. Nr. 3206. Pris pr. Ekspl. Kr. 1,50 – 33 1/3 % og 11/10.

Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940
Børnenes Julehus som afbildet i tidsskriftet Heimdal 1940

I samme tidsskrift årgang 1941 står: Desuden har vi – opmuntret af tidligere Aars Sukces – trykt BØRNENES JULESKIB og BØRNENES JULEHUS i nyt Oplag. – Vi haaber derfor i Aar at kunne tilfredsstille Efterspørgslen efter disse populære Julekalendere. Prisen var i 1941 den samme som i 1940.

En af gavlene til Børnenes Julehus
En af gavlene til Børnenes Julehus

Kalenderen Børnenes Julehus blev, igen ifølge Heimdal Posten, også genoptrykt til julen 1945, hvor prisen dog var steget til 1,75 kr.

Alt i alt kan Børnenes Julehus tidligst dateres til 1939. Man kan kun tolke 1940-teksten Opmuntret af den Sukces, vi i Fjor fik med Børnenes Julehus som et bevis på, at Børnenes Julehus var årets kalender i 1939. Efter 1945 nævnes julekalenderen ikke mere i firmaets tidsskrift. Bevarede kalendere må altså være fremstillet i årene 1939-45.

Første december - og dagens låge er åbnet
Første december – og dagens låge er åbnet

Og hvad skjuler der sig så bag den første låge? En underskøn koloreret tegning af en dreng, der er i fuld gang med at samle Børnenes Julehus, mens mor og søster nøje følger med. At dømme ud fra det halvcirkulære vindue over døren ser drengen dog godt nok mere ud til at være ved at pille ved låge nummer 24!

Drengen piller ved låge 24 - og det har vi så sandelig da også gjort
Låge nummer 24? Dén har vi så sandelig da også pillet ved!

Vi driller dem…

Den Gamle By viser fra og med i dag og resten af året ud en meget stor udstilling om DR’s julekalendere siden starten på fænomenet i 1962. Udstillingen er blevet skabt i et snævert samarbejde mellem DR og Den Gamle By. Her er Magnus Tagmus med toget og Lillebror med klaveret, Nissebandens kostumer og store bord, Bamses juleslæde og skelettet i glaskisten fra Absalons Hemmelighed, samt dragter fra Pagten og ‘noget’ fra Tidsrejsen, der er sidste skud på stammen. Herudover er samtlige lågekalendere fra årene 1962-2014 selvfølgelig at se. Udstillingen kan ses i Plakatmuseet i Den Gamle By.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fase 1: Dukker og småhistorier. Historier fra hele verden, 1962.

Danmarks Radio overførte i 1962 den todimensionelle julekalenderen af pap og karton til ‘levende’ billeder på fjersynsskærmen. Ideen stammer fra Sverige, hvor den første TV-baserede julekalender blev sendt i 1960. Den første Børnenes Julekalender, som Danmarks Radio sendte, hed Historier fra hele verden, og bestod af en række små historier, hentet fra fremmede lande. Det store gennembrud for Børnenes Julekalender kom i 1967 med julekalenderen Kender du Decembervej? Ikke mange kan huske titlen på kalenderen, men Magnus Tagmus og sangen Mit navn er Magnus Tagmus blev nærmest folkeeje.

Fase 2: Stangdukkerne
Fase 2: Stangdukkernes tid. Jullerup Færgeby, 1974

Danmarks Radio blev af andre julekalenderproducenter skarpt kritiseret i 1977 for misbrug af firmaets monopol – og dermed utidig konkurrence. Der blev klaget til Folketinget, som ikke umiddelbart ville forbyde Danmarks Radios salg af julekalendere, da overskuddet gik til fornuftige projekter i udviklingslandene. Og salget gav vitterligt overskud. En af Danmarks Radios mest populære TV-julekalendere er Nissebanden i Grønland, sendt første gang i 1989. Den blev genudsendt for tredje gang i 2011, hvor der blev solgt 161.694 kalendere, hvilket gav 5,6 mill. kroner i overskud.

De kendte dukker fra Jullerup Færgeby er med på udstillingen.
De kendte dukker fra Jullerup Færgeby er med på udstillingen om Danmarks Radios TV-julekalendere. DR fejrer 40-års jubilæet for Jullerup Færgeby ved at genudsende den populære kalender på DR Ramasjang.

Sagen blev løst på den måde, at Børnenes Julekalender skiftede navn til Børnenes U-landskalender, og at Danmarks Radios trykte kalendere ikke måtte indeholde julemotiver på forsiden. Fra 1977 og op gennem 1980’erne møder man således for eksempel en landsby i Lesotho, indianere i Bolivia, dyr i Afrika og en fiskerlandsby på Maldiverne på U-landskalenderen.

Sanktionen blev fastholdt indtil 1986, men Danmarks Radio bruger dog stadig navnet Børnenes U-landskalender.

Jul i Gammelby 1979
Fase 3: Familiekalenderne. Jul i Gammelby, 1979

 

I 1979 hed TV-julekalenderen Jul i Gammelby. Det var en nyskabelse på to fronter. Der blev nu brugt rigtige skuespillere i stedet for dukker, og det var den nye Provinsafdeling i Aarhus, som stod for produktionen. Modsat den almindelige opfattelse er kun meget få filmsekvenser optaget i Den Gamle By. Alle kulisser var i stedet opbygget i Marselisborghallen. Jul i Gammelby var en stor succes. Det er dog meget dyrt at indspille 24 små spillefilmslignende afsnit, så derfor er også Jul i Gammelby blevet genudsendt et par gange, således i 1983 og 1994.

DR's TV-julekalender Tidsrejsen, 2014
Fase 4: Dan Brown-tiden med mysterier og gåder. Tidsrejsen, 2014.

Med TV-julekalenderen Absalons Hemmelighed i 2006 skiftede TV-julekalenderen atter kurs. Væk var de hyggelige familiehistorier. Nu stod den på fantasy og spænding, mysterier og gåder med åbenlys inspiration fra Dan Brown og andre forfattere i denne genre.

Set ud over de sidste 53 års TV-julekalendere er det tydeligt, at DR-julekalenderne falder i fire faser:

1: Dukker og småfilm, 1962-72. Målgruppen under 10 år.

2: Stangdukkernes guldalder, 1973-78. Målgruppen  under 10 år.

3: Familiesagaerne, 1979-2005. Noget for alle i familien, målgruppen 0-100 år.

4: Dan Brown-tiden, 2006-14. Fantasy og spænding, mysterier og gåder. Målgruppen 10-100 år.

En del af de TV-baserede julekalendere på DR og TV2 tager udgangspunkt i eller omkring kendte seværdigheder. Tænk blot på Jul i Gammelby (Den Gamle By, 1979), Jul på Slottet (Rosenholm, 1986), Jul på Kronborg (Kronborg, 2000), og Ludvig & Julemanden (Børglum, 2011).

Lykkelig den seværdighed, der bruges som ramme omkring en TV-julekalender, thi bedre reklame gives ikke! Den dag i dag hører jeg stadig besøgende i Den Gamle By fortælle deres undrende børn og børnebørn, at her, lige her, blev Jul i Gammelby altså optaget!

 

J-dag

I aften sker det
I aften sker det

Fredag den 7. november 2014… J-dag… J for Julebryg… I aften præcis klokken 20:59 frigiver de fleste danske bryggerier den årlige julebryg på udskænkningssteder landet over. På J-dag falder den første sne over hele landet og gaderne fyldes af julestemning og glæde – påstår man. Årets julebryg bliver frigivet den første fredag i november måned. I år altså den 7. november. Siden starten på traditionen i 1990 har frigivelsestidspunktet vekslet noget. Den første J-dag blev markedsført i 1990 af bryggeriet Tuborg i forbindelse med lanceringen af årets Tuborg Julebryg. Frem til 1999 blev julebryggen frigivet den anden onsdag i november måned klokken 23:59. At julebryggen blev lanceret om onsdagen, gav dog visse problemer på mange uddannelsesinstitutioner, hvor der om torsdagen kunne være ret så tomt i diverse undervisningslokaler. I samarbejde med Bryggeriforeningen flyttede Tuborg så frigivelsestidspunktet til den første fredag i november måned klokken 20:59. I år 2009 skiftede tidspunktet atter. Julebryggen blev det år givet fri den sidste fredag i oktober. Siden 2010 har der ikke været slinger i valsen. J-dag er igen blevet den første fredag i november.

Uheldigvis har politiet altid travl denne aften
Uheldigvis har politiet altid travl denne aften

Lidt slinger i valsen er der uheldigvis alligevel. Således er det også blevet en fast tradition, at færdselspolitiet af bitter erfaring samme aften udfører spirituskontroller mange steder i landet. Ligeledes er det desværre blevet en uheldig tradition, at også ordenspolitiet har så rigeligt at se til. Som en af politiets vagtchefer udtalte til TV2 i 2013: Det er kendetegnende hele vejen rundt, at folk har fået mere indenbords end sædvanligt. Folk har været fuldstændigt skøre i hovedet.

Tuborg Julebryg (carlsbergdanmark.dk)
Tuborg bryggeriet fusionerede med Carlsberg i 1970. Det oprindelige Tuborg bryggeri i Hellerup tappede den sidste øl i 1996, og med undtagelse af fem markante bygninger blev bryggeriet nedrevet i årene 1998-2000. Billedet er sakset fra carlsbergdanmark.dk – Ak ja, sic transit gloria mundi!

Det er Tuborg, som med firmaets Julebryg startede denne tradition, men hvad er Tuborg Julebryg egentligt for en størrelse? Det er en stærk pilsner, der har været markedsført siden 1981, og som holder en procent på 5,6. Smagen er fyldig og sødmefyldt med et herligt strejf af både karamel og engelsk lakrids. Farven er varm og mørk. Navnet J-dag spiller fint sammen med for eksempel D-dag, hvilket signalerer en dag, hvor en stor begivenhed har fundet eller vil finde sted.

Thors julebryg X-mas blev introduceret i 1969 - men nu er bryggeriet desværre lagt ned
Thors julebryg X-mas blev introduceret i 1969 – men nu er bryggeriet desværre lagt ned

Det skal da her ej heller glemmes, at der i Randers i begyndelsen af 1970’erne var en X-dag, hvor bryggeriet Thor frigav årets julebryg, den blide og hvide X-mas. Denne julebryg blev markedsført allerede i 1969 – hele 12 år før Tuborgs Julebryg så dagens lys. Lillebroderen til den hvide X-mas, den rå og blå, blev først lanceret i 1993.

Den søde julebryg fra danske bryggerier har besejret den halvsure Beaujolais Nuoveaus
Den søde julebryg fra danske bryggerier har besejret den halvsure Beaujolais Nuoveaus

Med til historien om J-dag hører også, at man i 1980’erne gjorde et stort nummer ud af, at årets friske franske rødvin Beaujolais Nouveau ankom til København hvert år den tredje onsdag i november klokken 23:59. Reklamemanden Thomas Tingstrup stod i 1989 på Gråbrødre Torv med et glas sikkert både kold og halvsur rødvin i hånden og undrede sig såre over, hvorfor i alverden man dog ikke i stedet for stod og ventede på frigivelsen af Tuborgs Julebryg. Ideen til J-dag var født – og Beaujolais Nouveau sendt til tælling!

Julens Glæde

Julen varer længe, koster mange penge

Vi kender godt de to linjer fra Peter Fabers udødelige julesang Højt fra træets grønne top. Det er så sandt, som det er sagt. Julens glæde koster. Derfor blev der i slutningen af 1800-tallet landet over oprettet lokale spareforeninger med navnet Julens Glæde. Til de ældste foreninger hørte Rudkøbing (1884) og Silkeborg (1891). Foreninger med navnet Julens Glæde fandtes over hele landet. Mange eksisterer stadig.

Formålet med spareforeningerne var at fremme sparsommeligheden blandt småkårsfolk. Ved frivillige ugentlige indbetalinger i årets løb sparede medlemmerne op til julens glæde.

Udsnit af helark med 5-kroners sparemærker fra Julens Glæde
Udsnit af helark med 5-kroners sparemærker fra Julens Glæde, 1950’erne.

Pengene blev indsamlet på den måde, at et bud aflagde et ugentligt besøg hos foreningens medlemmer og modtog det beløb, som medlemmerne så sig i stand til at undvære. Ifølge vedtægterne måtte det ugentlige beløb ikke være mindre end 10 øre. Det modtagne beløb blev behørigt noteret ned i medlemmets sparebog. Beløbet blev skrevet med blæk eller stemplet i bogen. Også sparemærker blev brugt til angivelse af det indbetalte beløb. Med sparebogen foran sig kunne et medlem hele tiden følge med i opsparingen.

Regning til Julens Glæde i Søndre Mølle 1918 (fabech-holm.dk)
Regning til Julens Glæde i Søndre Mølle, Grenå, 1918

Buddet overlod hver uge det indsamlede beløb til foreningens kasserer, som straks satte pengene i sparekassen. Buddet fik løn for indsamlingsarbejdet. Ifølge vedtægterne for Foreningen ’Julens Glæde’ af N.I.O.G.T., Aarhus, vedtaget 1. januar 1925, kostede et medlemskab af foreningen årligt 1,50 kr. Heraf modtog buddet 1 kr. og kassereren 30 øre, mens der gik 20 øre til administration.

Forsiden af sparebog for Julens Glæde 1931
Forsiden af sparebog for Julens Glæde, 1931.

Sparebogen i illustrationen herover er fra 1931 og har tilhørt Hr. Mogensen med medlemsnummer 2483. Det fremgår, at Hr. Mogensen som regel indbetalte 2 kr. om ugen. For sine indbetalinger på hele 96 kr. i løbet af 1931 skulle Hr. Mogensen have fået udbetalt i alt 95,44 kr. Dog fremgår det af bogen, at udbetalingen af uransagelige årsager androg hele 102,44 kr. Regnskabet ses herunder.

Regnskabet 1931. Det står hen i det uvisse, hvorfor Hr. Mogensen fik udbetalt hele 7 kr. mere end det indbetalte beløb.
Regnskabet 1931. Det står hen i det uvisse, hvorfor Hr. Mogensen fik udbetalt hele 7 kr. mere end det indbetalte beløb.

Læg mærke til, at sparebogen her er tilknyttet Aarhus-afdelingen af afholdslogen N.I.O.G.T. Danmarks første afholdsloge blev grundlagt i København i 1880 som en underafdeling af logen Independent Order of Good Templars (I.O.G.T.). Foreningen blev splittet i 1892, da en gruppe medlemmer, der mente, at indtagelsen af lyst øl ikke burde være bandlyst, stiftede deres egen forening under navnet Nordisk Independent Order of Good Templars (N.I.O.G.T.). Dette førte hurtigt til, at de to afholdsloger af folkeviddet blev døbt vandlogen og øllogen.

Kvindernes kamp mod ægteskabets svøbe, ca. 1874
Kvindernes kamp mod ægteskabets svøbe, ca. 1874 (Wikipedia.dk).

Julens Glæde var meget populær – ikke mindst hos kvinder gift med mænd, som ikke altid gik den lige vej hjem med ugelønnen. Her var der ofte kun lige til dagen og vejen, og der var ikke plads i budgettet til nogen form for opsparing til den dyre juletid. Den opsparede kapital, som blev udbetalt i første halvdel af december, blev typisk brugt til indkøb af fødevarer og julegaver.

Julens Glæde var i mange små hjem med til at sikre i al fald den materielle julefred.

Og skal vi så ikke slutte med et lille digt? Til Vore Damers Jul årgang 1926 skrev P. Sørensen-Fuglholm et digt med titlen Julens Glæde. Af digtets seks vers er det her værd at notere sig vers 5, hvori det hedder

Naar sidste Krone er betalt til “Julens Glæde”s bud,

saa drager jeg det sidste Suk og aander lettet ud.

Den ugentlige Krone var i Sandhed ikke let,

men se, nu er det bleven til en Bunke paa et Bræt.

En glad og yndig Jul for disse Penge skal vi ha’,

saafremt Kasseren ikke denne Gang er stukket a’.

 

 

 

Den første låge

Så blev det da langt om længe den 1. december! I dag skal vi åbne den første låge i årets julekalender!

For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.

Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.

Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.

Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.

Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.

Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.

To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.

Julekalender ca. 1930

Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.

Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.

Lågekalender fra 1933.

Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.

Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!

De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.

Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.

De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!

En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.

I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.

Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.

Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.