Juleinspektøren takker for året 2014

Så er det endnu en gang blevet Helligtrekongers dag, den 6. januar.

Den sidste julemad er forhåbentligt nu blevet fortæret. Store Byttedag med biler og mennesker i kø har vi lagt bag os. Træet er blevet plyndret og smidt ud. Julens genstande er blevet pakket ned i kasser og stuvet af vejen i forskellige klædeskabe og loftsrum. Støvsugeren har slugt de sidste grannåle. Lyset i den sidste juledekoration er brændt ned. Måske man er lidt overtroisk, når man lader en enkelt kravlenisse blive siddende?

Juleinspektøren bærer julen ud

Juleinspektøren bærer julen ud.

Som jeg skrev her på bloggen 6. januar 2014, er det lidt vemodigt at sige farvel til julen, men jeg er enig med forfatteren til Peters Jul, Johan Krohn, der i førsteudgaven 1863 skrev: Saa ender den rare Jul, men vi er glade, at vi har havt den.

I tusindvis af gæster har siden startet på julesæsonen fredag 14. november 2014 besøgt Den Gamle By for at se den traditionsrige julekavalkade Den danske juls historie 1625-1974, juleudstillingerne i Julehuset og årets store særudstilling om Danmarks Radios TV-julekalendere – eller for blot for at gå en tur rundt i de hyggelige, små gader og gyder. En stor og varm tak af hele mit hjerte til hver og en af jer!

Julen 2014 er forbi – eller som H. C. Andersen meget rammende formulerede det for godt 170 år siden i den underskønne, lille historie fra 1844 om Grantræet: Drengene legede i Gaarden, og den Mindste havde paa Brystet Guldstjernen, som Træet havde baaret sin lykkeligste Aften; nu var den forbi, og Træet var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!

forbi, forbi, og det bliver alle historier! (hcandersen-homepage.dk)

forbi, forbi, og det blive alle Historier! (hcandersen-homepage.dk).

Fra skov til skrald

Af og til støder man på illustrationer, der fortjener at blive set af andre. I tidsskriftet Børnenes Julegave, årgang 1902, er en serie tegninger, som under et kaldes for Juletræets Historie i Billeder. Tegningerne er lavet af Paul Steffensen (1866-1923). Herunder kommer otte af disse pragtfulde og meget stemningsfyldte tegninger. Vi følger her juletræets liv, fra det bliver fældet i den sneklædte skov, til det står ude i den kolde have og venter på skraldevognen.

1 Juletræet fældes - Kopi

Juletræet fældes.

Der er travlt i skoven, og det ene træ efter det andet bliver fældet og lagt på vognen, klar til transport ind til de mange kunder i byen.

 

Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ

Juletræet købes.

I København foregik salget som regel fra Højbro Plads, hvor frugtsælgerskerne måtte rømme pladsen og overlade stenbroen til nærmest en tæt skov af grantræer. Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ. Mens pengene findes frem, står børnene parat med slæden.

 

Juletræet bringes hjem

Juletræet bringes hjem.

Så er juletræet kommet op på slæden, og nu går det mod hjemmet. Postbuddet har travlt med at udbringe juleposten.

 

Juletræet pyntes

Juletræet pyntes.

Træet pyntes efter alle kunstens regler. Som toppynt er brugt en engel med en stjerne. Læg mærke til de mange Dannebrogsflag og kræmmerhuse på træets grene. Det er overraskende at se, at der ikke bruges hvide lys, men kun blå og røde lys på træet. Hvad mere spændende er: Foroven på træet og i æsken på bordet yderst til højre kan man tydeligt se et par flettede julehjerter. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter er fra ca. 1901.

 

Julesalmen synges

Julesalmen synges.

På klaveret spiller moderen en julesalme. Den ældste datter finder salmens tekst i salmebogen.

 

Rundt om juletræet

Rundt om juletræet.

Bedstemor er kommet, og nu går dansen rundt om træet. De blå lys er ikke med på denne tegning. Der er sket et skred i trykprocessen her, så lysene nu ligner rød/hvide lys, men det er altså kun røde lys. Bemærk det fine rød/hvide flettede julehjerte ret over den mindste piges hoved. Læg også mærke til, at der ingen gaver er at se – hverken på træet eller rundt omkring juletræsfoden.

 

Julegaverne

Julegaverne.

Så kom forklaringen på de manglende gaver på eller under træet. De er alle anbragt på et bord ved siden af træet. Det var ingenlunde unormalt at have gaverne liggende på et bord i stedet for at have dem hængende på træets grene eller liggende omkring juletræsfoden. Sønnen får et par nye skøjter, mens pigen til venstre er ved at få en herlig dukke. Den lille pige til højre venter spændt…

 

Juletræets endeligt

Juletræets endeligt.

Julen er overstået. Juletræet er nu atter blevet til et almindeligt grantræ. Det står ude i den snedækkede have. H. C. Andersen kunne sikkert have spundet en underfundig og tvetydig dialog mellem juletræet og snemanden! I vinduet kigger et par børn ud på det, der for et par dage siden var et festligt pyntet juletræ.

Det mest overraskende ved disse vidunderlige tegninger er tilstedeværelsen af det flettede julehjerte. Man har tidligere antaget, at de flettede julehjerter så småt begynder at dukke op på de danske juletræer omkring år 1900. Det tidligste fotografi af et flettet julehjerte kan, ud fra de personer der er til stede omkring juletræet, dateres til ca. 1901.

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895.

Afbildninger af det flettede julehjerter – og dermed også udspredelsen af hjertet – kan dog trækkes længere tilbage i tiden. I hæftet Børnenes Juleroser er der i udgaven fra 1895 en lille vignet, der med al tydelighed viser et flettet julehjerte hængende på en grangren.

I 1891-udgaven af Børnenes Juleroser er der et meget fint og lille digt af J. Helms med titlen Juletræets Farvel. De to første vers lyder

Men Juletræ! Hører du! Bliv, hvis du kan!

Vi holder saa meget a’ dig!

Hvor vil du dog hen? Og hvorfor skal han,

den ækle Skraldemand, ha’ dig?

 

Du tror vel, han bryder sig om dig? Pyt!

Han kaster dig ude i Skarnet.

Du var saa dejlig, den Gang du som nyt

stod pyntet for Jesusbarnet.

 

Juletræets Farvel, 1891

Juletræets farvel, 1891.

Digtet ledsages af denne tegning fra 1891 af Alfred Schmidt (1858-1938). Tegningen viser to børn, som holder hinanden i hånden, og noget chokeret kigger op i skraldevognen. Her ligger et næsten totalt plyndret juletræ, børnenes juletræ. Men på selve topgrenen sidder endnu stjernen –  og på en gren hænger et meget tydeligt og meget nydeligt flettet julehjerte!

Og see, der hænger i røde Baand Rosiner…

Når man læser afsnittet Ved Juletræet, der beretter om den megen pynt på juletræet, i 1. udgaven af Peters Jul, støder man på de to linjer:

Og see, der hænger i røde Baand

Rosiner og Sukkerkrandse!

At man kan hænge sukkerkranse op i røde bånd på juletræets grene er ganske forståeligt. Men rosiner? Det giver umiddelbart ingen mening.

Den blå Moscatel-drue

Forklaringen kan ganske enkelt være, at bogens forfatter Johan Krohn har tænkt på konfektrosiner på klase. I midten af 1800-tallet kom de bedste konfektrosiner på klase fra den solbeskinnede sydspanske provins Malaga. Især i området La Axarquía dyrkes der stadig meget store og søde druer af sorten Moscatel. Druen findes i farvenuancer fra lysegul til næsten blåsort. De søde klaser høstes i august måned, og soltørres på særlige terrasser, de såkaldte paseras. Byen Almáchar i La Axarquía har faktisk et helt museum tilegnet rosinen, El Museo de la Pasa.

Drueklaserne soltørres i omkring 40 dage i paseras, sydvendte og skrånende rosin-tørrepladser, der ses mange steder på landet i området La Axarquía øst for byen Malaga

De tørrede klaser med meget aromatiske og søde druer med nærmest krydrede og tørrede druesten var i gamle dage vidt berømmet. En perfekt rosinsmag skabt af en blanding af meget sødmefyldt frugtkød og krydrede, knasende druesten.

Konfektrosiner fra Malaga

Med den lille beretning her om konfektrosiner på klase kan tre bestemte linjer i Peter Fabers klassiske julesang Højt fra træets grønne top, fra 1847, nu pludselig få en anden mening. I første vers hedder det jo som bekendt:

Ikke rør ved den Rosin;

Først skal Træet vises,

Siden skal det spises.

Én rosin på et træ? Der kan selvfølgelig være tale om løse rosiner i et kræmmerhus, men der kan nok også godt være tale om konfektrosiner på klase.

Rosiner med både stok og sten

Konfektrosiner nævnes specifikt i en ganske udødelig børnebog. Christian Winther udgav i 1835 bogen Flugten til Amerika. I digtet fortæller Peter sin lillesøster om, hvor godt alting er i Amerika. Et af versene lyder:

Konfektrosiner og Mandler der gro,

I store Duske de hænge

Paa Træerne sammen, to og to,

og koste slet ingen Penge.

I øvrigt er det her også værd at bemærke, at de i indledningen citerede linjer fra 1. udgaven af Peters Jul kun findes i netop 1. udgaven. Allerede i 2. udgaven fra 1870 blev teksten kraftigt omarbejdet – og det er denne udgaves tekst, der er blevet brugt lige siden. De to linjer lyder nu:

Og store Figner i røde Baand

og Grise og Sukkerkranse!

 

Jeg skylder Lorents Larsen stor tak for først at have sat mig på sporet af konfektrosiner og dernæst for hele tiden at have sørget for, at jeg nu også holdt mig på det rette spor!

Rundt om træet med mere

 

Engel som toppynt. Klippeark vedlagt ‘Børnenes Julegave’ 1911.

Vor måde at fejre jul på er fyldt med symboler. Nogle let forståelige, andre sværere at tolke. Julefesten fremstår i dag som en skønsom blanding af hedenske, kristne og nationale symboler med børnene samlet omkring det festligt pyntede juletræ som centrum.

På klippearket mødes hedenske, kristne og nationale symboler. Klippeark vedlagt ‘Børnenes Julegave’ 1911.

Hedensk – kristen – national? På kræmmerhuset eller kurven kan eksempelvis nissen være vist. Han er en ren hedensk figur, og blev først forvandlet til en julenisse i midten af 1800-tallet. Stjernen i træets top er et kristent symbol, der viser hen til Betlehemsstjernen. Træets flag og tromme er nationale symboler og resultatet af den stærke fædrelandsfølelse, der greb landet i forbindelse med Tre-årskrigen 1848-50 og krigen i 1864. I forbindelse med afstemningen 1920 om Sønderjyllands tilhørsforhold og igen efter Befrielsen 1945 gik en national vækkelse atter over landet, så mængder af dannebrogsflag prydede træet og dannede mode. Kongens og statens Dannebrog blev nu også kolonihavens flag.

Adventskrans holdt i vore nationale kulører.

Mange af vore faste juletraditioner har udenlandske, og især tyske rødder. Vi har taget traditionerne til os, omformet dem og tilpasset dem, så de passer til vor danske jul. Det gælder for eksempel adventskransen. De fire lys markerer de fire adventssøndage, hvor ordet advent i øvrigt er afledt af Adventus Domini, der betyder Herrens komme. Kransen blev omkring 1920 indført på Askov Højskole i Sønderjylland. I 1940, hvor man rykkede sammen om de få tændte lys i det store, altomfavnende mørke, bragte Billedbladet en skildring af julehyggen i kongefamilien. Bladet viste et fotografi af kongefamiliens adventskrans på et flygel. Inden juleaften dét år havde mange gode danske familier en adventskrans – selvom kransen var en ægte tysk tradition. Dronning Alexandrine havde bragt skikken med sig fra sin hjemstavn Mecklenburg-Schwerin.

Traditionelt er adventskransen holdt i de danske farver med røde bånd og hvide lys. Der er ingen faste regler for antallet af bånd. Julemærket 1946 viser en adventskrans ophængt i tre bånd, hvilket gør det let at finde balancen, men som ikke harmonerer for godt med de fire lys. Fire bånd passer symmetrisk bedre til antallet af lys, men til gengæld er balancepunktet sværere at ramme. Båndene kan også være lilla, den katolske kirkes bodsfarve, ganske som advent er kirkeårets bodstid, hvor mennesket har lejlighed til at bekende dets synder inden den store glædesfest.

Betlehemsstjernen.

Kigger vi på det traditionelle danske juletræ, vil den meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemsstjernen, der stod over stalden, hvor Jesusbarnet kom til verden. Den ældste toppynt er dog en engel, den engel, der bebudede Jesu fødsel for jomfru Maria eller forkyndte budskabet for markens hyrder. Også en stork kan pryde træets top, fordi storken som bekendt kom med de små børn.

Stjernekasterne peger tillige i retning af Betlehemsstjernen.

En hyldest til jomfrufødslen.

En helt anden form for kristen julepynt til at hænge på træet er æbler, fremstillet af papmache, farvet glas eller som her plastik. Æbler er også et symbol på frugtbarhed. De spillede en central rolle i en middelalderlig legende om Jesu fødsel: Af from ærbødighed for jomfrufødslen både blomstrede og satte alle æbletræer frugt i løbet af denne ene hellige nat. Derfor var æbler en meget yndet pynt på de tidlige juletræer.

Jakobsstigen forbinder himmel og jord.

Visse steder kan man endnu se en Jakobsstige pryde juletræet. Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir er netop en sådan Jakobsstige. Den er klippet af premierløjtnant Tønne Bloch (1793-1837) i Århus og forestiller en stige med fem håndtegnede engle udklippet af flere sammenlimede ark papir. Jakobsstigen nævnes i Biblen i forbindelse med patriarken Jakob i 1. Mosebog 28, 11-12: I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. Stigen symboliserer menneskets drøm og håb om et liv efter døden.

En ægte dansk jule-specialitet: Det flettede hjerte.

Uundværligt på ethvert juletræ er det flettede julehjerte. Som hovedregel er hjerterne holdt i vore nationale farver. Det røde hjerte kan dog også hænge sammen med det flammende hjerte, der i den katolske verden de sidste 500 år har været det autoriserede symbol på Jesu kærlighed og lidelse.

Engle udstanset af karton er stadig meget brugt som juletræspynt. Vi er så fortrolige med engle som et kristent symbol, at de ikke behøver nærmere omtale her.

De mange lys, der hører julen til, er et udpræget kristent symbol. Mange steder i Bibelen hører vi om lys, men intetsteds så klart som i Johannesevangeliet, kapitel 8, vers 12: Atter talte Jesus til dem og sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Lysene på juletræet er i dag hvide eller røde. Sådan har det ikke altid været. Da juletræsskikken kom fra Tyskland til Danmark i begyndelse af 1800-tallet, var lysene røde, hvide og blå. De tre kulører er nemlig hertugdømmet Holstens farver.

Den romersk-katolske julekrybbe har vundet fodfæste i den danske jul.

I borgerskabets stuer begyndte de små julekrybber at dukke op i 1890’erne. Det er egentligt en ren katolsk skik, men når de små figurer nu passede så godt ind i klunketidens stuer? Julekrybberne er så småt ved at tilkæmpe sig en blivende plads på den danske julescene.

At fejre jul har de sidste 1000 år været ensbetydende med at fejre Kristi fødsel. Før da var jul lig med midvinters drikkegilder i midten af januar; men vikingerne flyttede jul til 22. december. Man fejrede her i Skandinavien, at et nyt år var på vej, at alt gik mod lysere tider.

Det ældste ved julen er selve ordet jul. Det nævnes omkring år 900 i en beretning om slaget i Hafrsfjorden 872, hvor Harald Hårfager samlede sig Norge:

Ude (dvs. ude på havet) vil han drikke jul,

Den højtstræbende fyrste,

Om han skal kunne ene herske;

Ude vil han øve Frøjs leg.

Som ung fik han lede ved ildhygge

Og ved at sidde inde,

Ved den varme kvindestue

Og ved de dunfyldte vanter.

‘Ude vil han drikke jul’…

Harald Hårfager ville altså drikke jul på havet, fordi han allerede som ung fik lede ved ildhygge, ved den varme kvindestue og ved de dunfyldte vanter. Underligt nok, da det netop er nogle af de ting, som vi i dag forbinder med en hyggelig jul!

Man drak jul! Med en skål bad man guderne Njord, Frøj og Jølner, alias Jule-Odin, om et godt, nyt år. Især Jølner er nok en skål værd. Ganske vist havde han ikke ligefrem opfundet øllet. Det havde Jætten Suttung, men Jølner stjal opskriften og gav den til menneskeheden. Hvor ordet jul er den ældste af vore juletraditioner, er julebryg den ældst kendte julegave.

Jule-hvidtøl blev introduceret i 1896.

I den norske kong Hakon den Godes lov fra midten af 900-tallet var det ligefrem et krav, at julen skulle vare lige så længe, som det øl rakte, der kunne brygges af én skæppe malt. Har man kendt magen? Julens længde afhang af, hvor meget øl der var tilbage i tønden!

Da Danmark blev kristnet, drak man i stedet på selveste juleaften Jomfru Marias skål, men efter reformationen rettede man skålen til Gud. Traditionen med denne rituelle Guds skål varede ved til langt op i 1800-tallet. Når vi løfter glasset juleaften eller ved frokostbordet de næste par dage og ønsker hinanden Glædelig Jul!, eller når vi synger med på Dalton og deres Julesang fra 2009: De drak julen ind de drak julen ud med humør og dobbeltsyn, følger vi således en tradition med mindst 1100 år bag sig.

Siden Danmark blev kristnet, har vi fejret Kristi fødsel den 24. december om aftenen, selvom jomfrufødslen jo ifølge traditionen først fandt sted dagen efter. Sådan er det i Danmark. Når noget skal fejres, sker det aftenen før selve dagen. Tænk blot på Skt. Hans aften og Mortensaften!

Den danske jul, som vi fejrer den i dagens Danmark, er og bliver en sær blanding af hedenskab, kristendom og nationalfølelse.

Glædelig jul!

Dannebrogsflag på juletræet

Dannebrogsflag, 1930’erne

Dannebrog som pynt på juletræet dukker op under krigen 1848-50.

H. C. Andersen fejrede julen 1848 på herregården Bregentved på Sjælland. Søndag den 24. december noterede han i sin dagbog, at der på slottet var hele 2 Juletræer med Dannebrog i Toppe.

Julen, som vi kender den i dag, er skabt i årene mellem ca. 1810 og 1850, hvor dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening knæsatte en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det festligt pyntede juletræ.

Enevældens afskaffelse i 1849 var med til at cementere denne borgerskabets tradition. Før i tiden rettede man ind efter konge og adel, men efter 1849 stod borgerskabet som rollemodel for hele landet. Derfor blev det også borgerskabets jul, der med tiden blev landsdækkende.

Det nationale flag blev efter krigen 1848-50 til borgerskabets flag – og folkets flag. Den tradition lever stadig. Det er derfor, at Dannebrog bruges så flittigt i Danmark ved fødselsdage og jubilæer, i haver og kolonihaver – hvilket kan overraske en del udenlandske gæster.

I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 gik en national vækkelse over det ganske land, så mængder af dannebrogsflag prydede træet og dannede mode. Besættelsen 1940-45 satte yderligere fart på denne tradition.

Intet synes at kunne skille danskernes vande som et juletræ med Dannebrogsflag i lange kæder. Enten pynter man med flag, eller også gør man ikke. Måske vil det ligefrem være en god ide at spørge den eneste ene, om vedkommende har flag på træet juleaften eller ej, inden man frier…

Først skal kålen vises – siden skal den spises

 

Kåltræet i Hjørring, 1904

Blandt fattige folk – og især i træfattige egne – brugte man en velvoksen kålstok som juletræ helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det fremgår af tegninger og erindringer, men er ikke dokumenteret ved hjælp af fotografier. Galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem i de vestlige dele af Jylland og i Vendsyssel, hvor dette billede er optaget.

Fotografiet her er fra 1904. Grundlæggeren af Vendsyssels historiske Museum, J. J. Lønborg Friis, kendte skikken fra sit barndomshjem, og i 1904 forsøgte han at genoplive traditionen i sin egen familie. Han tvang sin børneflok i tøj fra 1860’erne og udstillede dem blandt kål og krigslegetøj. Børnene fortalte senere, at det var en skrækkelig juleaften, og at de var rasende over kåltræet, opstillingen og det hele. Ser man nøjere på de fire børns ansigtsudtryk, er det da ej heller uskrømtet juleglæde, vi er vidner til. Faktisk var børnene så ophidsede over kåltræet, at de gik ud i byen for at skaffe sig et par grangrene, som de sved over et tændt lys – så duftede det i det mindste da lidt af jul! Behøver jeg at nævne, at 1904 var det eneste år, hvor Lønborg Friis forsøgte sig med en kålstok som juletræ?

Selv om Lønborg Friis legede med traditionerne og lidt historie-forfalskning, er billedet alligevel ganske exceptionelt, fordi der nederst til venstre på kålstokken anes et flettet julehjerte.

Julehjertet hører faktisk til vores senere julepynt. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter i Danmark stammer fra et uskarpt billede fra herregården Søllestedgård på Lolland omkring 1901. Lønborg Friis’ billede fra december 1904 tangerer således næsten danmarksrekorden.