Juleaften, o hvor er du sød…

I aften er det juleaften. De sidste forberedelser skal lige klares. Har alle gaver nu også fået et Til-og-Fra kort? Og hvor er mon hæfterne med julens dejlige salmer og sange? Når anden nu skal langtidssteges, og gerne skal være færdig klokken 19, hvornår mon den så skal i ovnen? Ja, og inden da skal den jo først lige tjekkes efter, og dernæst fyldes med æbler og svedsker. Den søde ris á l’amande byder ikke på problemer i dag, da den blev lavet færdig i går aftes.

Mens alle ser Disney’s Juleshow, begynder der at sprede sig en herlig duft af and. Nu er det altså lige før…

Jernbane, ugeblade og tv er de tre væsentligste årsager til, at Danmark er blevet bundet så tæt sammen, som landet egentligt er. Vi følger de samme traditioner. Vi fejrer alle sammen jul på den samme måde. Eller gør vi nu også det? Der er faktisk store forskelle imellem den måde, vi danskere fejrer julen på, når man kigger julen nærmere efter i sømmene. Lad os kigge på lidt julestatistik… (og for en stund glemme sætningen Jeg tror ikke på en statistik, som jeg ikke selv har forfalsket, som sir Winston Churchill menes at have sagt i 1946).

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

Lad os starte med den traditionsrige andesteg, der netop nu syder i ovnen. Her gik man og troede, at alle danskere spiste and juleaften. Sådan forholder det sig slet ikke. Den stegte and står på 84 % af alle danske juleborde i aften. Nogle steder får anden følgeskab af en flæskesteg, der spiser med velbehag af 74 % af os. Gåsen er jo den traditionelt set ’ægte’ julespise. Ikke desto mindre står der kun gås på bordet hos 5 % af vi danskere juleaften. Det kan der være flere forskellige årsager til. Vigtigst er vel, at en gåsesteg altså er ret stor. Og sidder man kun fire personer omkring julebordet, så… Andre steder hører der også stegt medisterpølse til julemenuen. Hele 39 % af alle fynboer har også medisterpølse på bordet juleaften. Sjællændere og bornholmere er ikke så vilde med medisterpølse juleaften, så kun 10 % her nyder en god medisterpølse i aften.

Et u-undværligt tilbehør til den stegte and - hos nogle af os

Kun 50 % af alle sjællændere er enige i, at franske kartoffel-chips er et u-undværligt tilbehør til andestegen

Hvad er så tilbehøret? Traditionelt set hører både hvide og sukkerbrunede kartofler samt franske kartofler til på julebordet. Statistik kan bruges til lidt af hvert. Statistikken fortæller os således, at 97 % af danskere spiser sukkerbrunede kartofler juleaften, 92 % af os får også hvide kartofler. Og så er der jo lige det med de franske kartoffel-chips som tilbehør. De deler vandene lidt. 50 % af alle sjællændere bruger franske kartoffel-chips som tilbehør juleaften. Tallene for Sønderjylland siger 75 %, for Midtjylland 78 %, for Fyn 79% og for Nordjylland hele 87 %.

Ris a la mande står på bordet i 97 % af alle danske hjem i aften

I 97 % af alle danske hjem står ris á l’amande står på bordet  i aften

Desserten? Hvad med den? Her er vi danskere mere enige. Hele 97 % af alle danskere spiser ris á l’amande juleaften. Risengrød er der efterhånden kun et forsvindende antal danskere, der sætter til livs juleaften. Blot 3 %!

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

Og juletræet! Er der her forskelle? Jo da! 3 % har slet ikke noget juletræ. 47 % af os fælder det selv i skoven, mens resten køber juletræet i en forretning, eller hos en velgørende institution.

27 % af os møder denne mand juleaften

27 % af os møder denne mand juleaften

Efter dansen omkring træet, som kun 9 % af alle danskere ikke deltager i, er det tid til uddeling af julegaver. I godt en fjerdedel af alle danske hjem, nærmere bestemt 27 %, kommer julemanden på besøg.

Vaniljekranse sættes i ovnen

48 % af os bager selv vore småkager til julen

Når alt dette er overstået, er det tid til en kop kaffe eller et glas vin, alt imens vi lige skal smage på småkagerne eller på marcipankonfekten. Der er en vis chance for, at småkagen er købt hos bageren eller i supermarkedet. Blot 48 % af os bager selv vore julesmåkager. Og konfekten? 56 % køber marcipankonfekten, og vi er således kun 44 %, der – og det med fryd – selv laver konfekten.

46 % af os fjerner juletræet før nytårsaften

Og når julen er overstået, fjerner vi alt julepynten. Men hvornår gør vi det? 54 % af danskere lader julepynten hænge til ind i det nye år, mens 46 % af os fjerner det inden den 31. december.

Hele 100 % af alle danske børn og barnlige sjæle glæder sig i denne tid…

Selvom vi fejrer julen på vidt forskellige måder, kan vi da alle blive enige om, at ’Juleaften, o hvor er du sød…’

 

Mellem himmel og jord

Før i tiden var det kutyme, at man i de små hjem selv fremstillede det meste af den papirpynt, der hvert år prydede juletræet. Der blev klippet og klistret og flettet og samlet både kurve og kræmmerhuse, hjerter og stjerner, engle og –  jakobstiger.

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Hvert år i juletiden pryder en Jakobsstige juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue. Det er en kopi af den Jakobsstige, der blev klippet af premierløjtnant ved vejvæsenet Tønne Bloch i Rødby. Stigen er hele 211 cm. lang, men blot 10 cm. bred, og lavet af sammenlimede stykker bøttepapir. I hvilket år Tønne Bloch lavede denne Jakobsstige er ukendt. Man ved imidlertid, at han døde i år 1837. Dermed er Jakobsstigen ikke bare en Jakobsstige, men Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir.

Jakobsstigen er et udpræget religiøst billede, der symboliserer menneskets vej fra jord til himmel – og til Gud. Stigen har sin rod i Den Gamle Testamente, hvor patriarken Jakob en nat drømmer om en stige, der danner forbindelse mellem himmel og jord:

I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen. (1. Mosebog, 28, 12).

Jakobsstigen er blevet flittigt brugt i kunstens verden. Således nævner Helge Rode den i 1921 i Som en rejselysten flåde, der er et hyldestdigt til vort land. I tredje vers hedder det:

Lærken klatrer fra sin seng

I den morgenvåde eng

Ad sin jakobsstige.

I 1825 nævnes den implicit i Grundtvigs vidunderlige salme Velkommen igen, Guds engle små. Salmens syvende vers indledes med ordene Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige. Når menigheden synger denne salme, rækker tonerne helt til himlen, hvor Vorherre selv siger Guds Fred.

I Paradisets Have, som H. C. Andersen fik udgivet i 1939, er Jakobsstigen også omtalt og der var Jacobs Drøm, hvor Stigen gik lige ind i Himlen, og Englene med store Vinger svævede op og ned.

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige (polemonium caeruleum)

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige, polemonium caeruleum (wikipedia.commons)

Inden for floraens verden findes der også en staude med navnet Jakobsstige. Det er en meget smuk plante med lavendelblå blomster og gule støvknapper, der dog kun bliver op til ca. 50-80 cm. høj. Navnet Jakobsstige stammer sikkert fra den kendsgerning, at stauden har et væld af mange, regelmæsigt anbragte små blade, som kan minde om trin på en stige.

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger (wikipedia.commons)

Jakobstigen er også blevet anvendt som dekoration inden for arkitekturens verden. Således pryder to Jakobsstiger vestsiden af  Bath abbey fra ca. 1499-1539, den sidste af de store middelalderlige katedraler, der blev bygget i England.

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstigen er også et vejrfænomen. Stigen dannes, når stråler af sollys tilsyneladende tager deres udgangspunkt ét bestemt sted på himlen og nærmest vifteformet spreder sig ud. Fænomenet kalder man ofte for tusmørkestråler, da det ofte ses ved skumringstid. Jakobsstigen kan af og til ses i Nordvestjylland ved midsommertid, hvilket har forbindelse med solens stilling i forhold til fjeldene i det sydlige Norge.

Brugen af Jakobsstigen på vore moderne juletræer er så godt som gået i glemmebogen. Eller er den? Af og til støder man på navnet Jakobsstige om både en musetrappe og en guirlande eller kæde lavet af ringe af glanspapir samlet led for led for led. Der findes vel næppe den børnehave i dag, hvor julepynt af denne art ikke bliver lavet hvert år i december. Pynten tages med hjem til mor og far, der troligt hænger podernes kunstfærdige frembringelser op på juletræet.

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

 

 

En gnistgivende lyspind

En del af de genstande, som vi hvert år i juletiden trofast omgiver os med, har en uheldig egenskab. Så snart vi har brugt dem, er de så godt som ødelagt, kasseret eller blot… borte. De mest oplagte eksempler herpå er selvfølgelig julelysene og kalenderlyset. Også gaveindpakningspapir, gavebånd, Til-og-Fra kort samt juletræsknallerterne overlever sjældent julen. Det samme gør sig gældende for stjernekasterne.

En stjernekaster har den specielle egenskab, at den udsender en mængde klart strålende gnister eller stjerner, når man sætter ild til den. Herefter brænder den langsomt op. På vort juletræ bruger vi altså noget så ejendommeligt som et stykke pyroteknisk julepynt!

En stjernekaster består af to dele: En kort jerntråd og en kemikalieblanding. Jerntråden er blevet dyppet i en kemikalieblanding, der typisk består af bariumnitrat og aluminium tilsat en mængde meget små jernspåner. Varmen i en brændende stjernekaster ligger på mellem 1000o og 1600o. Temperaturen er så høj, at jernspånerne antændes. Samtidigt stiger trykket i kemikalieblandingen, og jernspånerne bliver nærmest slynget ud til alle sider, alt imens de brænder op. Stjernekasteren smider dermed ikke stjerner ud, men glødende jernstykker.

Stjernekastere fremstillet i det daværende Østtyskland før ca. 1970

Hvem har egentligt opfundet vor tids stjernekastere. Meningerne herom er delte. Nogle vil føre opfindelsen helt tilbage til 600-tallet e.v.t. Arkitekten Kallinikos af Heliopolis står som opfinder af den såkaldte ’græske ild’, en meget brandfarlig væske, der var næsten umulig at slukke.

Danske Vidunder Lys fra tiden før ca. 1940

Fast står dog, at det hidtil ældste patent på en stjernekaster blev udtaget i 1907 af firmaet Vereinigte Wunderkerzen-Fabriken GmbH ved Franz Jacob Welter i Hamborg. Dog vides det fortsat ikke, om dette patent Fremgangsmåde til fremstilling af en gnistgivende lyspind dækker selve den moderne opfindelse eller blot en videreudvikling af en stjernekaster.

Stjernekastere fremstillet i Tyskland før ca. 1920

Tændte stjernekastere og et tørt juletræ lyder som en brandfarlig kombination. Brandfaren er dog ikke synderlig stor, hvis blot man anbringer stjernekasteren i en passende afstand fra gran og papirpynt.

Alligevel kan der ske uheld med antændte stjernekastere: Svedne pletter på juletræstæppet, gulvtæppet eller plankegulvet forekommer, ligeledes skader på tøj eller ligefrem øjenskader. Det er derfor bedst at tænde en stjernekaster, når den er anbragt sikkert på træet. Dermed være sagt: Det er ikke en god ide at lade børn og barnlige sjæle danse rundt i stuen med antændte stjernekastere i hænderne. Under alle omstændigheder skal man vide, at de forskellige forsikringsselskaber som hovedregel ikke dækker skader på hus og indbo, der stammer fra en stjernekasters gnister.

Stjernekastere hører ikke kun julen til. De er også meget brugt ved diverse koncerter og sportsbegivenheder

Stjernekastere hører ikke kun julen til. De er også meget brugt ved diverse koncerter og sportsbegivenheder

Nyd stjerneregnen – men pas nu godt på!

Forventningens brag

Forventningens brag

Forventningens brag. Kravlenisseparret er tegnet af Rene Michäelis i 1950’erne

De fleste af vore juletraditioner har deres rod i det tyske område. Der er dog undtagelser. Julemærket, juleplatten og det flettede julehjerte er således ægte danske bidrag til julens historie i ind- og udland. Den flettede halmbuk stammer oprindeligt fra Sverige, og kom her til landet som en invasiv art omkring eller kort efter 1920. Fra England har vi hentet julekalkunen, julekortet, kristtornen og misteltenen, samt de knallerter, som man af og til stadig kan finde på danske juletræer.

Knallerter fra 1980’erne

Knallerten er i al sin enkelhed blot et gerne farvestrålende rør af kraftigt papir. Indlagt i knallerten er en tynd og smal papirstrimmel, som er kemisk behandlet. Når to personer trækker i hver sin ende af strimlen, bevirker friktionen, at den kemiske blanding, altså ‘krudtladningen’, eksploderer. Som regel er eller var der i røret anbragt lidt sukkergodt, smågenstande af træ, blik eller plastik, men indholdet kunne også bestå af en bonmot.

Forventningens brag

Fra en julekonkurrence i Illustreret Familie-Journal 1925 nr. 51

Forløberen for knallerten blev udtænkt i 1847 af englænderen Thomas J. Smith, som egentligt var konfekture-sælger i Goswell Road i London. Ideen hentede han i Frankrig, hvor det var meget brugt at indpakke bonbons i papir. Han kan have været inspireret af festfyrværkeri, da han i 1861 kom på at indlægge små krudtladninger sammen med de indpakkede bonbons i et rør af papir. Opfindelsen gik under navnet Forventningens brag. Altså knallerten, som vi kender den i dag. Han fremstillede egentligt bonbons, men salget gik ikke alt for godt. Derfor fik han den ide at indlægge en bonbon i det rør, der snart blev udviklet til en ægte knallert.

Nisse til ophængning tegnet af Frederik Bramming i 1950’erne

Salget gik strygende. Der blev også fremstillet knallerter til brug ved alle andre højtider og enhver form for festivitas. Thomas J. Smith lavede specielle knallerter til for eksempel Verdensudstillingen i Paris 1900 og til den store rejse, som prins Edward af Wales (den senere Edward VIII) foretog i 1926. Firmaet ekspanderede kraftigt og eksporterede dets knallerter over det meste af verden. I 1909 blev knallert-firmaet udnævnt til Kongelig Hofleverandør som påskønnelsen af den stadige strøm af spændende knallerter, der blev leveret til det engelske hof. Thomas J. Smith overlod senere ledelsen af firmaet til sønnerne Tom, Henry og Walter, der i 1953 fusionerede med firmaet Caley Crackers og rykkede mod nordøst, til Norwich.

På Finsbury Square i London, hvor firmaet havde domicil til 1953, står der i dag det såkaldte Smiths water fountain monument. Monumentet fra 1899 er en gave til Skt. Lukas sogn fra Tom og Walter Smith (firmaet Tom Smith & Co.) til minde om deres moder Martha Smith, som døde i 1898.

Knallerter fra Daells Varehus, hovedkatalog 1931-32

Knallerter fra Daells Varehus, hovedkatalog 1931-32

Knallerten til brug på juletræet nåede også til Danmark. Man antager, at knallerten er på plads på træet kort efter år 1900. Knallerten optræder også som motiv på mange genstande med relation til julen, for eksempel postkort og kravlenisser.

Postkort tegnet af Verner Hancke i 1940’erne

 

Postkort tegnet af Vilhelm Hansen i 1950'erne

Postkort tegnet af Vilhelm Hansen i 1950’erne

Agurker på et juletræ?

Hvert eneste år, når vi skal pynte juletræet, finder vi kassen med julepynt frem fra gemmerne. Vi nikker genkendende til de flettede julehjerter og kræmmerhuse og engle og trommer og flagguirlander af papir.

Den mere traditionelle form for glaspynt

Ekstra varsom er vi med den lille, godt forede kasse med glaspynten. Her er de farvestrålende almindelige julekugler. Her er de sjove reflektorkugler, der tilbagekaster lyset fra træets stearinlys. Fra tyske fabrikker centreret omkring landsbyen Lauscha i Thüringerwald blev der fra omkring 1850 eksporteret i millionvis af glaspynt i alle tænkelige faconer til store dele af verden: Fugle, kogler, frugter, kirker, klokker, julemænd samt selvfølgelig kugler af enhver art og kulør.

Vi er kort sagt meget fortrolige med den form for julepynt, der hører til et ægte dansk juletræ. Det falder umiddelbart ikke svært at forstå, hvorfor der hænger en kirke eller en klokke, en julemand eller en engel af glas på træet.

En rose af glas giver god mening, når man betænker, at rosen er et symbol for Jomfru Maria og Jesus Kristus selv. Æbler og valnødder giver også mening, da julen altid har været forbundet med det at spise. Forskellige former for kogler rimer meget godt med et nåletræ.

Både sol og måne er også til at forstå. Solen minder os om, at julen også er en lysets fest. Både sol og måne er en form for tidsmålere, og dermed et symbol på verdens stabilitet og forudsigelighed.

Alligevel må man af og til standse op for at gruble lidt over noget af julepynten af glas. Der er igennem tiden blevet anvendt de mest besynderlige former for pynt til dekorering af juletræets grene.

Jeg mener: Hvad i alverden laver en zeppeliner, en bil, et tog, en tepotte, en fisk, en luftballon eller ligefrem en agurk på et juletræ?

Man kan faktisk finde en forklaring på det meste af julepynten. At anvende en zeppeliner, en flyvemaskine, et skib eller et damplokomotiv som julepynt skyldes vel stoltheden og fascinationen over den nye tids vidunderlige maskiner.

Det nationale sindelag kommer for alvor til udtryk på dette julepynt fra tiden omkring 1. Verdenskrig

Det nationale sindelag kommer for alvor til udtryk på dette julepynt fra tiden omkring 1. Verdenskrig

Megen pynt på vore danske juletræer er nationale symboler, der er kommet til efter Treårskrigen 1848-51: Dannebrog, tromme og trompet. Danmark er dog ikke ene om at have frembragt julepynt med nationale motiver.Også i Tyskland bevægede man sig i tiden omkring 1. verdenskrig ud af samme tangent, som man tydeligt kan se af glaspynten herover.

Nu er det altså ikke kun på den tyske glaspynt, at man finder disse mærkværdigheder. Også her i landet har man været godt med. I de forskellige danske julehæfter er der ingen mangel på besynderlig papirpynt til juletræets grene. Her er anvisninger på, hvordan man laver for eksempel en rødspætte, en flagermus, en kuffert, en spiselig sommerfugl, en fuchsia, violer i buket, valmuer og så videre. Herunder er blot vist et enkelt eksempel.

Hvis man drømte om at have en kineser på juletræet, kunne man i Børnenes Julehilsen 1903 finde opskriften på, hvordan den slags julepynt kunne laves

Hvis man drømte om at have en kineser på juletræet, kunne man i Børnenes Julehilsen 1903 finde opskriften på, hvordan den slags julepynt kunne laves

Nu må vi da endelig ikke glemme agurken! Hvad laver den på juletræet?

Jeg besøgte verdens største julemesse i Frankfurt am Main i januar 2018. Her faldt jeg i snak med en repræsentant fra en af de små glasfabrikker i Lauscha. Hans forklaring på agurkens tilstedeværelse lød sådan: I de små fattige hjem ude i Thüringerwald kunne der være ret så mange børn. Havde man ikke råd til at købe gaver til alle børnene, kunne man så godt som nu muligt skjule en agurk blandt træets grene. Det barn, der først fandt glasagurken, ville få årets julegave. En anden forklaring på agurken lyder lige så troværdig: Det barn, som fandt agurken, blev betænkt med en ekstra julegave.

Hvad man i januar 2018 kunne se på julemessen Christmas World i Frankfurt am Main

Hvad man i januar 2018 kunne se på julemessen Christmas World i Frankfurt am Main

Julebutikken på torvet i Den Gamle By nærmest bugner i disse dage af tysk glaspynt til vore juletræer. Glaspynten er formblæst i gamle forme og håndmalet i den gamle stil. Glaspynten er fremstillet på små familieejede fabrikker netop omkring byen Lauscha. Uanset hvilken forklaring, der er den rigtige hvad angår agurkens tilstedeværelse på juletræet, så kan du stadig nå at købe en agurk i Julebutikken.

De er genialt gjorte…

Papegøjen fra Kochs klippeark 4

Den Gamle Bys samling af julegenstande til belysning af julens historie i Danmark rummer ret så mange klippeark. Her er både hjerter og kræmmerhuse, kravlenisser og stjerner. Blandt de mere særprægede klippeark er fire hele klippeark. Klippearkene er designet af arkitekt Hans Henrik Koch og udgivet i 1918. Siden da er arkene gentagne gange blevet genoptrykt.

Motiverne på de fire klippeark er kurve beregnet til ophængning på juletræet. Kurvene, der kan udklippes og sammenlimes, ligger i deres motivvalg meget langt fra de sædvanlige julekurve, som vi normalt forbinder med et juletræ. De er i det hele taget ganske utraditionelle.

De fire ark har hver tre forskellige dyr og fugle og fisk.

Kochs klippeark 1

Kochs klippeark 1

Ark 1 har anvisninger på, hvordan man samler et pindsvin uden pigge, en dykand og en tudse.

Kochs klippeark 2

Kochs klippeark 2

Ark 2 viser os en sovende kat, en and og en slørhalelignende fisk.

Kochs klippeark 3

Kochs klippeark 3

Ark 3 har en bjørneunge med ternede bukser, en edderfugl og en fisk.

Kochs klippeark 4

Kochs klippeark 4

Ark 4 har en abekat, en papegøje og en frø.

Pindsvin fra ark 1

Hvert ark har foruden figurerne til udklipning også en tegning af kurvene i færdig stand. Herudover er der en grundig vejledning i at samle kurvene i den rigtige rækkefølge og om for eksempel en papirlap ikke må bøjes, skal bøjes nedad eller bøjes opad. Det har ikke været let at samle disse julekurve!

Katte fra ark 2

I hvert ark er kunstnersignaturen H Koch. placeret forneden til højre.

Bjørneunger fra ark 3

Forneden på alle arkene er angivet udgiver og trykkeri, henholdsvis Skandinavisk Papir Imports Forlagsafdeling 1918 Bredgade 25 København og Chr Cato Lithografisk Etablissement. Bredden af arkene varierer fra 50,5 til 52,5 cm., højden af arkene er 36,5 cm.

Aber fra ark 4

Hans Henrik Koch har ydermere designet et lignende ark med nummer 5. På dette ark, der ikke er i julesamlingen, er blot to figurer at samle: En hane og en fransk bulldog. Vi har dog et samlet eksemplar af hanen.

Hane fra ark 5

Det kræver fingersnildhed at samle julekurvene.

Fisk fra ark 2 og 3

Hans Henrik Koch blev født i København 25. september 1873. Til hans 1-års fødselsdag fik han en noget særpræget gave af selveste H. C. Andersen, der var Hans Henriks gudfader. I H. C. Andersens dagbog finder vi under datoen 2. oktober 1874 følgende indførsel:

Skrev Brev til min lille Gudsøn Hans Henrich Koch og foræret ham paa hans Fødselsdag som var forrige Fredag det Sølvbæger jeg i Rom vandt ved Lodtrækning Juleaften ved Skandinavernes Juletræ, det var den dyreste af Presenterne.

Arkitekt Hans Henrik Koch (wikimedia.commons)

Arkitekt Hans Henrik Koch (wikimedia.commons)

Hans Henrik Koch startede 1893 i murerlære, men kom i januar 1895 ind på Kunstakademiet, hvor han i januar 1902 blev færdig som arkitekt. Han rejste i 1897-98 i Tyskland og Italien, og var i årene 1902-03 opmåler og fotograf ved Carlsbergfondets ekspedition i Lindos på den græske ø Rhodos. Sammen med Carl Petersen drev han i 1919-22 selvstændighed virksomhed.

Arkitekten Hans Henrik Koch var i det hele taget noget af en multikunstner. Foruden disse fem klippeark har han også designet et syvklodsspil, et kvadratspil og en labyrint. Han bærer også ansvaret for at have udtænkt det såkaldte Kochs forbandt.

Kochs forbandt (Randers Tegl)

Kochs forbandt (Randers Tegl)

Kochs forbandt er en bestemt type af murstensforbandt, der egentligt er meget simpelt, men dog alligevel meget karakteristisk. Forbandtet består af et skifte med kun kopper (med murstenens kortside ud mod beskueren), der er efterfulgt af et skifte med kun løbere (med murstenens langside ud mod beskueren). Hver løber er rykket en kvart sten for hvert andet skifte. Det medfører, at hvert andet par af løberskifterne er i lod, og at kopperne er i lod i alle kopskifter. Det kan være svært at se dette skifte for sig. Kommer man imidlertid forbi Aarhus Hovedbanegård fra 1927, har man dér brugt Kochs forbandt i opmuringen.

Hans Henrik Koch døde allerede den 5. september 1922, og blev altså kun 49 år gammel. Ved hans bisættelse på Vestre Kirkegård i København holdt kollegaen, arkitekt Ivar Bentsen en tale, hvori han blandt andet brugte ordene

Kochs Kunst var tilsyneladende af en beskeden Art — det var i små Formater, han dyrkede sin Arkitektur. Tegninger i virkelig Størrelse til hans små Arkitekturer kunne rummes på et Folioark og han havde altid nogle Projekter i sin Mappe, når han gik ud. Han slap nødigt helt sit kære Arbejde, hans smukke, fine Legetøj; han dyrkede det tidligt og sent med denne mærkelige flegmatiske og dog så fanatiske Flid.

And fra ark 2

Om selve klippearkene med de sælsomme julekurve sagde Ivar Bentzen

Hvor er Kochs egne små Juletræsdyr fint formede i deres lette, beskedne Materiale: Aben, Anden, Fisken, Bjørneungen, Poppedrengen. De er genialt gjorte med deres korte, knappe Formvinkler, fuldkomment bundet og behersket i det lette, men stridige Materiale.

Dykænder fra ark 1

Det er i dag den 24. november. Der er kun én måned til juleaften. Hvis du vil i gang med at klippe og klistre Kochs vidunderlige julekurve til juletræet, er det vist bare med at komme i gang!

Christmasworld 2018

Hvis man synes, at man godt kunne bruge lidt mere julepynt til hjemmet eller til træet, kan det i januar måned være en god ide at tage en smuttur til Frankurt am Main. Hvert år i januar måned afholder man her i byen verdens største jule-messe, Christmasworld. I januar 2018 viste 1.048 udstillere fra 43 forskellige lande deres ypperste varer frem.

Jeg besøgte med tre kolleger messen i januar. Vi var taget afsted for at købe især glaspynt til Den Gamle Bys julebutik. Her er i sandhed alt, hvad hjertet kan begære af juleting, hvad enten man drømmer om at udsmykke træet, hjemmet, indkøbscentret, hotellet eller hele byen.

Vi havde på forhånd udset os visse leverandører, hvor vi bare måtte se deres udvalg. Det gjorde det hele lidt lettere. Med 1.048 udstillere kunne vi ellers have vandret messehallerne rundt i dagevis.

Til vor julebutik skulle der findes nogle gode og gedigne trævarer. Dem fandt vi hos J. Volkmar Stöber fra Wuppertal, Schweden Produkte fra Nürnberg og Breitner Kunstgewerbe fra Pfaffenhofen. Både Stöber og Breitner havde desuden rigtig fine ting lavet af papir og halm.

Udvalget af lækre ting og sager er ganske overvældende

Udvalget var ganske overvældende

Flere leverandører havde udstillet de meget fine ting af glas til brug på juletræet. Her var vitterligt nok at vælge imellem. Vort valg faldt dog på leverandørerne Anva fra München, Inge’s Christmas Decor fra Neustadt bei Coburg, Nostalgie-Christbaumschmuck fra Weimar og Glasbläserei Thüringer Weihnacht fra Neuhaus am Rennweg.

Et fællestræk for disse leverandører er, at deres glaspynt alle er lavet ud fra gamle forme og ved brug af hævdvundne fremstillingsprincipper. Kort og godt: Efter de gamle håndværkstraditioner. Fra disse leverandører blev der indkøbt omkring 17.000 stykker julepynt. De er alle at finde i julebutikken på Torvet i Den Gamle By.

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Glaspynt i Julebutikken i Den Gamle By. Alle genstande er erhvervet i januar 2018 på messen Christmasworld

Se i øvrigt også blogindlægget fra Berit Guldmann Andersen om messen i Frankfurt am Main og vore indkøb: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/05/16/jeg-glaeder-mig-i-denne-tid-nu-falder-julesneen-hvid-saa-ved-jeg-julen-kommer/

Herunder er et par billeder fra det store udvalg.

Anva fra München

Glaspynt fra Anva

Halmpynt fra Breitner

Halmpynt fra Breitner

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Glasbläserei Thüringer Weihnacht

Glaspynt fra Inge's Christmas Decor

Glaspynt fra Inge’s Christmas Decor

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Glaspynt fra Nostalgie-Christbaumschmuck

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Træ- og papirpynt fra Schweden Produkte

Christmasworld 2018. At slippe en juleinspektør løs blandt 1.048 udstillere af alt godt til julen er som at slippe en lænkehund løs i en pølsebutik!

 

Historien om julens historie i Den Gamle By

Lørdag den 18. november åbnede Julen 2017 i Den Gamle By. På omkring 60 forskellige steder på museet kan besøgende traditionen tro se udstillingen om den danske juls historie. Udstillingskavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Jeg brugte lige før udtrykket ’traditionen tro’. Julen er traditionernes holdeplads. Der er et eller andet beroligende ved traditioner. Jo mere verden omkring os forandres (og det i et stadigt accelererende tempo), desto mere er det en lise for sind og sjæl at gribe fat i velkendte traditioner. Der må helst ikke ændres noget. Julen skal være, som den altid har været.

Det kan vist ikke udtrykkes bedre eller mere tydeligt, end Peter Faber gjorde det omkring 1850 i sangen Julestemning, der i dag bedst kendes under navnet Sikken voldsom trængsel og alarm:

Drej kun Universet helt omkring,

Vend kun op og ned paa alle Ting,

Jorden med, thi den er falsk og hul,

Rör blot ikke ved min gamle Jul.

Men hvornår opstod egentligt traditionen i Den Gamle By med at pynte særlige juletableauer fra forskellige tidsperioder?

Det første tableau kom til i 1951

Det hele startede såre beskedent i 1951. I museets beretning for dette år nævnes det således ganske kort, at man i tiden mellem jul og nytår 1951 tog borgmestergårdens 1848-stue i brug til en lille særudstilling. Her viste museet et pyntet juletræ, som det kunne have set ud for 100 år siden. Årsberetningen fortsætter På denne tid var juletræet endnu en nyhed, og perioden ligger ikke længere tilbage, end at det var muligt at give et troværdigt billede af en borgerlig stue med julens udsmykning.

Dette juletræ pyntet som omkring 1850 blev med tiden en fast tradition i borgmestergårdens 1848-stue. Træet, der er pyntet op efter anvisningerne i Peter Fabers udødelige julesang Højt fra træets grønne top, har siden 1951 haft sin faste plads på dette sted.

Tableau baseret på en akvarel af fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814

Det andet tableau kom til i 1966. Arrangementet er baseret på en akvarel af søsteren til fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814

Først 15 år senere, i 1966, får det følgeskab af et andet julearrangement. Museets årsberetning 1966 har herom følgende bemærkninger Endelig må nævnes en – i omfang beskeden, men såre interessant – fornyelse, et tillæg til museets gennem mange år elskede juletræ i ”1848-stuen”. Dette juletræ er så velkendt, at det må og skal være det samme fra år til år; men museet havde på grundlag af nogle små akvareller fra omkring 1820 arrangeret en juletræsopstilling af fem små graner på et bord dækket med et grønt tæppe. På bordet stod kandelabre og skåle med frugter og nødder. En sådan opstilling er vistnok aldrig blevet behandlet i den for øvrigt ret sparsomme litteratur om dansk juletræstradition – sikkert fordi den aldrig har fået varig betydning. Opstillingen er i al beskedenhed et lille kulturhistorisk eksperiment, der illustrerer de første forsøg på at skabe en borgerlig ramme omkring julefesten.

Denne opstilling er gentaget efter en akvarel fra 1814, der viser salen i fru Gyllembourgs hjem i Bredgade i København. Efter i mange år at have stået i borgmestergårdens empirestue blev opstillingen overført 2008 til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården.

Det tredje tableau kom til i 1972: Juletræet i købmandsgårdens sal

Et tredje juletræ kom til i 1972. Her blev der i købmandsgårdens sal vist et juletræ fra omkring 1870. Træet var pyntet efter en illustration i 2. udgaven 1870 af Peters Jul. Den dag i dag står Peters Jul-træet i denne sal. Kun et enkelt år manglede træet i købmandsgårdens sal. I 1980 var hele købmandsgården lukket ned på grund af energibesparelser, og træet var da anbragt i det daværende tekstilmuseum, der dette år tillige virkede som legetøjsmuseum.

Juletræet anno 1929 hos cykelsmeden

Den helt store satsning på julens historie blev indledt i 1997. Juleudstillingen blev fremover i langt højere grad tænkt som én langstrakt skildring af, hvordan man i de forskellige sociale lag holdt jul i tiden mellem 1625 og 1929 .

I 1997 blev der lavet små julesærudstillinger i:

  • 1625 Renæssancesengekammeret i borgmestergården
  • 1723 Pyramidesalen i borgmestergården
  • 1797 Louis Seize-stuen i borgmestergården
  • 1809 Granhytten i empiresovekammeret i borgmestergården
  • 1814 Fru Gyllembourg i borgmestergårdens empiresal (overført 2008 til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården)
  • 1848 Peter Faber i borgmestergårdens 1848-stue
  • 1864 Peters Jul i købmandsgården i syv rum. Træets pynt blev nu koblet sammen med 1. udgaven af Peters Jul, skrevet 1863 og udgivet 1866
  • 1895 Skræddermesterens stue i Svendborghuset
  • 1919 Frk. Wahlstrøms stue i Lemvighuset
  • 1929 Cykelsmedens stue i Viborghuset

Det nye store tiltag faldt i publikums smag. Besøgstallet voksede med omkring 50%. I alt kom cirka 21.000 gæster forbi museet i december måned.

Året efter, i 1998, blev yderligere fem interiører tilknyttet julekavalkaden. Flere af dem var planlagt til julen 1997 (1811, 1840 og 1849), men de nåede ikke at blive færdige:

  • 1810 En holstensk skipperfamilie i Sønderborghuset (sløjfet ved indretningen af Schous Sæbehus, åbnet 2010).
  • 1811 En statsembedsmand af holstensk afstamning i Aalborggården, 1. sal, (overført 2008 til borgmestergårdens empirestuen).
  • 1840 Skomagerens stue i Lille Rosengården
  • 1849 Skolen
  • 1850 Farverens stue
Det noget særprægede juletableau anno 1797 i Aabenraahuset

Det noget særprægede juletableau anno 1795 i Aabenraahuset

Et par nye juleinteriører så dagens lys i 2000:

  • 1795 Huset fra Aabenraa (sløjfet ved indretningen af Musæum 1927, åbnet 2008)
  • 1805 Kamma Rahbæk i Aalborggården, 1. sal (2008 flyttet ned i stueetagen sammesteds)
  • 1841 Den lille pige med svovlstikkerne i Lille Rosengården
  • 1885 Gæs hos Bageren

I takt med skabelsen af både et 1927- og et 1974-kvarter i Den Gamle By er antallet af særlige juleinteriører vokset kraftigt. Udstillingslisten for i år omfatter 69 potentielle steder til en belysning af den danske juls historie. Byggearbejder og restaureringsopgaver vil dog medføre, at ikke alle 69 lokaliteter bliver taget i anvendelse.

Det bør retfærdigvis også nævnes, at der igennem årene hist og her midlertidigt har været opstillet pyntede juletræer på forskellige steder på museets område. Det først kendte eksempel er et juletræ med pynt fra tiden ca. 1880-90, der til julens særudstilling i 1957 var opstillet i Aarhus mølles sal. I julen 1971 stod et festligt pyntet juletræ fra ca. 1900 i Helsingør Theaters foyer. Samme sted var i 1997 opstillet to juletræer pyntet som anno 1930 og 1940.

Julens historie i Den Gamle By er traditionernes holdeplads. Juletræet i borgmestergårdens 1848-stue var det første træ i kavalkaden af museets juletræer – og det er selvfølgelig på sin rette plads igen i år.

 

 

 

Jul i Tåderup præstegård 1834

I 1834 skrev sognepræst i Tingsted, Johan Frederik Biering (1785-1867) en lejlighedsvise, som fik navnet Jul i Tåderup Præstegård. Sangen blev afsunget juleaften i Tåderup Præstegård, der hørte til embedet. Lejlighedsvisen er anbragt nederst i dette blokindlæg.

Johan Frederik Biering

Johan Frederik Biering

Der er to ting, som gør denne lejlighedsvise særdeles interessant. For det første handler den om juletræet og fejringen af julen på et tidspunkt, da juletræet endnu var forholdsvist sjældent i Danmark.

For det andet er det værd at bemærke ligheden til Peter Fabers klassiker Højt fra træets grønne top, der er skrevet i 1847 – hele 13 år efter Jul i Tåderup Præstegård. Det er ufatteligt spændende, at Peter Faber ikke er den første, som har forfattet en lejlighedsvise om en jul hos en bestemt familie. Ligeledes er det interessant at se, at Højt fra træets grønne top er opbygget på præcis samme måde: med gaver på træet og navn på den person, som gaven er tiltænkt. Selv melodimæssigt er der overensstemmelse.

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Kan man nu forklare disse ligheder de to lejlighedsviser imellem? Er det hele blot et sært tilfælde, eller er der en eller andet skjult eller for os i dag ukendt forbindelse de to familier imellem.

Der er lidt for mange sammenfald til, at jeg tror på den første mulighed.

På en eller anden måde må Peter Faber have kendt til Johan Frederik Bierings lejlighedsvise fra julen 1834. Hvordan kan et sådan kendskab være kommet i stand? Min teori er: Polyteknikeren Peter Faber må have kendt den polytekniker, der nævnes i vers 4, og som var søn af lejlighedsvisens forfatter.

Polyteknikeren i vers 4 er identisk med Christian Henrik Biering, født 1813. Han skiftede omkring 1832 studiet af teologi ud med studiet af naturvidenskaber, måske på opfordring af H. C. Ørsted, der i al fald var Christian Henriks vejleder. I året for lejlighedsvisen 1834 blev han alumnus på Ehlers Kollegium. Han underviste i matematiske og fysiske videnskaber. I foråret 1838 tog han polyteknisk eksamen i de anvendte naturvidenskaber. Maj 1838 blev han adjunkt i Rønne. I vinteren 1839-40 var han tilbage i København, men i 1840 blev han ’virkelig adjunkt’ ved Rønne skole. Allerede året efter, i 1841, kom han til Aalborg katedralskole.

Peter Faber

Peter Faber

Vender vi os til Peter Faber, blev han jo født i 1810, altså blot tre år før lejlighedsvisens polytekniker. Faber startede på Polyteknisk Læreanstalt i 1835, hvor en af hans lærere netop var H. C. Ørsted, som jo også havde været vejleder for Christian Henrik Biering. Vi ved, at Christian Henrik Biering blandt andet underviste på Polyteknisk Læreanstalt i matematik og fysik. Det ligger da snublende nært at spørge: Modtog Peter Faber undervisning af Christian Henrik Biering? Peter Faber bestod eksamen i 1840, blot to år efter Christian Henrik Biering. Senere blev Faber inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt.

De to personer Biering og Faber kan vel kun dårligt have frekventeret den samme læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, i disse år uden at have fået kendskab til hinanden!

Jeg funderer over følgende spørgsmål:  Lærte Peter Faber 1834-lejlighedsvisen at kende i København, hvor han i al fald i årene 1835-38 (og måske tillige i vinteren 1839-40) må have været bekendt med Christian Henrik Biering? Havde Christian Henrik Biering en kopi af faderens lejlighedsvise med til København? Fik Faber en kopi af sangen – eller afskrev han den?

Der synes at være enighed om, at Højt fra træets grønne top oprindeligt blev skrevet til melodien Komme, hvo som komme vil, der i dag bedst kendes under navnet I en kælder sort som kul. Faber brugte ofte denne melodi til sine lejlighedsviser. Lejlighedsviser er jo netop overraskende og ukendte viser, der bedst kan synges på en i forvejen velkendt melodi.

Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top

Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top

Komme, hvo som komme vil er et digt fra 1795 af Peter Andreas Heiberg. Digtet bærer egentligt titlen Laterna Magica, hvori Heiberg præsenterer en række personer fra Det gamle testamente som en slags billedfilm. Både Biering og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer i deres respektive lejlighedsviser. Bemærk også, at Johan Frederik Biering netop vælger at indlede sin lejlighedsvise med linjen Komme hvo, som komme vil.

Melodimæssigt må vi konkludere, at både Højt fra træets grønne top fra 1847 og Jul i Tåderup Præstegård fra 1834 må være skrevet til samme melodi Komme, hvo som komme vil. Da Hornemanns melodi fra 1848 passer perfekt til Højt fra træets grønne top, ligger det jo i sagens natur, at samme melodi også passer til Jul i Tåderup Præstegård fra 1834.

Peter Fabers lejlighedssang Højt fra træets grønne top, der er blevet synonym med den danske familiejul,  er langt mere forfinet og mundret, men i sit væsen er den en klar aflægger af Jul i Tåderup Præstegård fra 1834. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de to unge polyteknikere har kendt hinanden – og at Peter Faber har fået hele ideen til og opbygningen af sin Højt fra træets grønne top netop fra Christian Frederik Biering i årene 1835-40, som må have medbragt et eksemplar af sin faders lejlighedsvise til København. Antageligt har vi her selveste inspirationskilden til Højt fra træets grønne top!

 

Juletræ i Tåderup Præstegård 1834

1

Komme hvo, som komme vil,

Komme hver en Unge!

Skuer ikkun nøje til,

Mens de gamle sjunge.

Vist I da så smukt vil le,

Når I Eders Navne se

Blandt de grønne Grene,

Blandt de grønne Grene.

 

2.

Jomfru Lise træd nu frem,

Tag Du først din Gave.

Thi vi ved, at Du er slem

Efter mer’ at have.

Du Presenten ta’er jo, om

End fra Anonym den kom,

Ja vel selv fra Ræve,

Ja vel selv fra Ræve.

 

3

Nicoline, væne Mår!

Kom og hid på Scenen!

Og se til, Du hittet får

Hvad dit er på Grenen!

Nu Du dog vel skjule kan

Din Tistilles hvide Rand

Som Dig når til Halsen,

Som Dig når til Halsen.

 

4

Min Hr. Polytekniker!

Mon han vel kan finde,

Hvad på Træet hannem er

Tiltænkt denne sinde?

Dog han dele broderlig,

Og rav ikke alt til sig,

Som han åd Kalkunen,

Som han åd Kalkunen.

 

5

Du som Savn af Klæderne

Idelig på-anker,

Og derfor – hvad alle se

I Sløjkjole spanker.

Trøst Dig nu ved denne Skat!

Snart Du får en Faldehat

Og ad Åre Bukser,

Og ad Åre Bukser.

 

6

Og Du som på Kortet vil

Griffenfeld oplede,

Søg Du op, hvad Dig hør til!

Det er mere rede.

Bliv kun så Kommissionær

For din Moder, men især,

Når hun Smør skal købe,

Når hun Smør skal købe.

 

7

Nu til Storken Raden kom

– det har varet længe –

Se, hvor stolt han ser sig om,

Hvad der end kan hænge.

Gid med Sølibat han sig

Må forsvare drabelig

Og med Trækanoner,

Og med Trækanoner.

 

8

Ene Askefisen nu

Ikkun står tilbage,

O, hvor gram han er i Hu

Efter sit at tage!

Kom da, lille Hr. Patron,

Du vor bedste Husspion:

Tag hvad Dig tilhører,

Tag hvad Dig tilhører.

 

9

Plyndret ses da Træet stå,

Dog vi Håb tør nære,

At I Alle, Store Små,

Nu tilfredse ere;

Altså endnu blot til Rest

Eder en glad Julefest

Vi af Hjertet ønske,

Vi af Hjertet ønske.

(Tusind tak for til Hanne Mikkelsen i Birkerød og Jesper Asmussen i Jægersborg, som satte mig på sporet af Jul i Tåderup Præstegård 1834)

Sine og Peter og alle de andre…

Danmarks ubetinget mest populære julesang er og bliver Peter Fabers eventyrlige Højt fra træets grønne top, som han skrev til julen 1847. Sangen bliver troligt sunget hver eneste juleaften i mange danske hjem landet over. Den er ganske enkel lige så vigtig for den danske jul, som Emma Gad er for takt og tone.

Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848.

Når det er sagt, er det dog også værdifuldt at vide, at Peter Faber rent faktisk skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften den 24. december i året 1847. Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var Juletræet, Sang for Börn. Lejlighedsviser er viser skrevet til specielle lejligheder. Melodien til en lejlighedsvise skal være let genkendelig, så alle og enhver kan synge med. Højt fra træets grønne top er oprindeligt skrevet til den melodi, som vi i dag bedst kender som I en kælder sort som kul. Først året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi, der anvendes i dag.

Samarbejdet mellem Peter Faber og Emil Hornemann gav genlyd landet over takket være en helt anden sang. I april 1848 satte Emil Hornemann melodi til Peter Fabers digt Den tappre Landsoldat, i dag bedre kendt som Dengang jeg drog af sted, om den djærve danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Denne sang udkom i særtryk mandag den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning. Sangen blev en sand landeplage, og både Faber og Hornemann blev da også efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

I Højt fra træets grønne top er det værd at dvæle en stund ved de personer, der nævnes i sangen. Hin minderige juleaften den 24. december 1847 fejrede Peter Faber med sin hustru Frantzine Petrine Eibye hos Peter Fabers far, forhenværende smedemester og kongelig plattenslager Rasmus Hjort Faber i Peter Fabers barndomhjem på Gråbrødretorv 21 i København. Peter Faber selv boede i Store Kannikestræde 15, hvor Højt fra træets grønne top da også er skrevet.

Mindeplade (indenforvoldene.dk)

Mindeplade, Store Kannikestræde 15 (indenforvoldene.dk)

Med til julefesten var tillige Peter Fabers storebroder, smedemester og kaptajn Niels Andreas Faber og dennes hustru Elisabeth Eibye, en søster til Peter Fabers hustru. Ret beset var det Peter Fabers storebroder, der holdt julefesten, da han havde overtaget faderens smedje.

Peter Faber med høj cigarføring (assistents.dk(

Peter Faber med høj cigarføring.

Lad os se lidt nærmere på de personer, som vi finder omtalt i Højt fra træets grønne top.

Den lille Sine, som nævnes med et dukkebarn og det røde bånd, hvori gaven er ophængt på træet, i vers 2, er identisk med Frantzine Petrine Faber, født omkring 1846. Hun var datter af Peter Fabers storebroder, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye. Den lille Sine, der i efterfølgende udgaver af sangen altid skrives som Signe, var i øvrigt opkaldt efter Peter Fabers hustru.

I vers 3 møder vi Peter, der har den Gren så kjær, hvorpaa Trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber. Han var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye, og blev født ca. 1840.

Anna, som nævnes med de fire alen merino i vers 4, er identisk med Anna Margrethe Faber, født ca. 1838. Også hun var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers 5 møder vi Hendrik, der skal have Denne Fane, ny og god. Peter Faber påstod senere, at figuren var frit opfundet. Herfra stammer vel den holdning, at dette vers kunne være indsat senere i sangen – i forbindelse med Treårskrigen. Personen kan dog meget vel være identisk med Hendrik, født ca. 1838, der var søn af Peter Fabers søster Magdalene, gift med krigsråd og skolebestyrer Anton Wilhelm. Hendrik blev senere kaldet familiens sorte får, hvorfor vides ikke, men det kan være årsagen til, at Peter Faber senere hævdede, der var tale om en opdigtet person.

Den lille William, som vi møder i vers 6, er lig med Andreas William Faber, født 1847, der som den eneste af alle de nævnte børn var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16 (indenforvoldene.dk

Ejendommen her på Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16. Opgangen til nummer 21 er til højre i billedet (indenforvoldene.dk)

I vers 7 finder vi så bedstefar, den forhenværende klejnsmed Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne. Lotte var sikkert tjenestepige hos smedemester Niels Andreas Faber, hvor Hanne kan være identisk med den 23-årige Hanne Larsdatter, der ved folketællingen 1850 var tjenestepige hos Peter Faber. Bemærk dog, at i en af de trykte 1848-udgaver har Peter Faber egenhændigt rettet Hanne til Anne.

Den sidste person i sangen finder vi nævnt i vers 8. Linjen Moder er i Kjøkkenet viser hen til Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Antageligt har der været flere personer til stede juleaften den 24. december 1847. De øvrige niecer og nevøer og voksne fik et lille, personligt digt, en såkaldt devise, som fulgte med deres julegave.

Højt fra træets grønne top er altså med andre ord en lejlighedsvise, beregnet til at blive sunget denne ene aften, den 24. december 1847. Siden da er den blevet en sand landeplage – i al fald ved juletid.

Du kan læse mere om personkredsen i Anna Marie Lebech-Sørensens dejlige bog Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, fra 1994.