Browse Category

Julepynt

Historien om julens historie i Den Gamle By

Lørdag den 18. november åbnede Julen 2017 i Den Gamle By. På omkring 60 forskellige steder på museet kan besøgende traditionen tro se udstillingen om den danske juls historie. Udstillingskavalkaden fører i dag museets gæster igennem julens historie fra 1625 og frem til 1974. Kort fortalt er sigtet med kavalkaden, at belyse hvornår og hvordan de enkelte elementer i den moderne danske jul er opstået.

Jeg brugte lige før udtrykket ’traditionen tro’. Julen er traditionernes holdeplads. Der er et eller andet beroligende ved traditioner. Jo mere verden omkring os forandres (og det i et stadigt accelererende tempo), desto mere er det en lise for sind og sjæl at gribe fat i velkendte traditioner. Der må helst ikke ændres noget. Julen skal være, som den altid har været.

Det kan vist ikke udtrykkes bedre eller mere tydeligt, end Peter Faber gjorde det omkring 1850 i sangen Julestemning, der i dag bedst kendes under navnet Sikken voldsom trængsel og alarm:

Drej kun Universet helt omkring,

Vend kun op og ned paa alle Ting,

Jorden med, thi den er falsk og hul,

Rör blot ikke ved min gamle Jul.

Men hvornår opstod egentligt traditionen i Den Gamle By med at pynte særlige juletableauer fra forskellige tidsperioder?

Det første tableau kom til i 1951

Det hele startede såre beskedent i 1951. I museets beretning for dette år nævnes det således ganske kort, at man i tiden mellem jul og nytår 1951 tog borgmestergårdens 1848-stue i brug til en lille særudstilling. Her viste museet et pyntet juletræ, som det kunne have set ud for 100 år siden. Årsberetningen fortsætter På denne tid var juletræet endnu en nyhed, og perioden ligger ikke længere tilbage, end at det var muligt at give et troværdigt billede af en borgerlig stue med julens udsmykning.

Dette juletræ pyntet som omkring 1850 blev med tiden en fast tradition i borgmestergårdens 1848-stue. Træet, der er pyntet op efter anvisningerne i Peter Fabers udødelige julesang Højt fra træets grønne top, har siden 1951 haft sin faste plads på dette sted.

Tableau baseret på en akvarel af fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814
Det andet tableau kom til i 1966. Arrangementet er baseret på en akvarel af fru Thomasine Gyllembourg. Opstillingen stod i stuen i Bredgade 38 i København 1814

Først 15 år senere, i 1966, får det følgeskab af et andet julearrangement. Museets årsberetning 1966 har herom følgende bemærkninger Endelig må nævnes en – i omfang beskeden, men såre interessant – fornyelse, et tillæg til museets gennem mange år elskede juletræ i ”1848-stuen”. Dette juletræ er så velkendt, at det må og skal være det samme fra år til år; men museet havde på grundlag af nogle små akvareller fra omkring 1820 arrangeret en juletræsopstilling af fem små graner på et bord dækket med et grønt tæppe. På bordet stod kandelabre og skåle med frugter og nødder. En sådan opstilling er vistnok aldrig blevet behandlet i den for øvrigt ret sparsomme litteratur om dansk juletræstradition – sikkert fordi den aldrig har fået varig betydning. Opstillingen er i al beskedenhed et lille kulturhistorisk eksperiment, der illustrerer de første forsøg på at skabe en borgerlig ramme omkring julefesten.

Denne opstilling er gentaget efter en akvarel fra 1814, der viser salen i fru Gyllembourgs hjem i Bredgade i København. Efter i mange år at have stået i borgmestergårdens empirestue blev opstillingen omkring 2007/08 flyttet til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården.

Det tredje tableau kom til i 1972: Juletræet i købmandsgårdens sal

Et tredje juletræ kom til i 1972. Her blev der i købmandsgårdens sal vist et juletræ fra omkring 1870. Træet var pyntet efter en illustration i 2. udgaven 1870 af Peters Jul. Den dag i dag står Peters Jul-træet i denne sal. Kun et enkelt år manglede træet i købmandsgårdens sal. I 1980 var hele købmandsgården lukket ned på grund af energibesparelser, og træet var da anbragt i det daværende tekstilmuseum, der dette år tillige virkede som legetøjsmuseum.

Juletræet anno 1929 hos cykelsmeden

Den helt store satsning på julens historie blev indledt i 1997. Juleudstillingen blev fremover i langt højere grad tænkt som én langstrakt skildring af, hvordan man i de forskellige sociale lag holdt jul i tiden mellem 1625 og 1929 .

I 1997 blev der lavet små julesærudstillinger i:

  • 1625 Renæssancesengekammeret i borgmestergården
  • 1723 Pyramidesalen i borgmestergården
  • 1797 Louis Seize-stuen i borgmestergården
  • 1809 Granhytten i empiresovekammeret i borgmestergården
  • 1814 Fru Gyllembourg i borgmestergårdens empiresal (omkring 2007/08 overflyttet til Jakob Kjellerups stue i Aalborggården)
  • 1848 Peter Faber i borgmestergårdens 1848-stue
  • 1864 Peters Jul i købmandsgården i syv rum. Træets pynt blev nu koblet sammen med 1. udgaven af Peters Jul, skrevet 1863 og udgivet 1866
  • 1895 Skræddermesterens stue i Svendborghuset
  • 1919 Frk. Wahlstrøms stue i Lemvighuset
  • 1929 Cykelsmedens stue i Viborghuset

Det nye store tiltag faldt i publikums smag. Besøgstallet voksede med omkring 50%. I alt kom cirka 21.000 gæster forbi museet i december måned.

Året efter, i 1998, blev yderligere fem interiører tilknyttet julekavalkaden. Flere af dem var planlagt til julen 1997 (1811, 1840 og 1849), men de nåede ikke at blive færdige:

  • 1810 En holstensk skipperfamilie i Sønderborghuset (sløjfet ved indretningen af Schous Sæbehus, åbnet 2010).
  • 1811 En statsembedsmand af holstensk afstamning i Aalborggården, 1. sal, (omkring 2007/08 overflyttet til borgmestergårdens empirestuen).
  • 1840 Skomagerens stue i Lille Rosengården
  • 1849 Skolen
  • 1850 Farverens stue
Det noget særprægede juletableau anno 1797 i Aabenraahuset
Det noget særprægede juletableau anno 1795 i Aabenraahuset

Et par nye juleinteriører så dagens lys i 1999 eller mere sandsynligt i 2000:

  • 1795 Huset fra Aabenraa (sløjfet ved indretningen af Musæum 1927, åbnet 2008)
  • 1805 Kamma Rahbæk i Aalborggården, 1. sal (senere flyttet ned i stueetagen sammesteds)
  • 1841 Den lille pige med svovlstikkerne i Lille Rosengården
  • 1885 Gæs hos Bageren

I takt med skabelsen af både et 1927- og et 1974-kvarter i Den Gamle By er antallet af særlige juleinteriører vokset kraftigt. Udstillingslisten for i år omfatter 69 potentielle steder til en belysning af den danske juls historie. Byggearbejder og restaureringsopgaver vil dog medføre, at ikke alle 69 lokaliteter bliver taget i anvendelse.

Det bør retfærdigvis også nævnes, at der igennem årene hist og her midlertidigt har været opstillet pyntede juletræer på forskellige steder på museets område. Det først kendte eksempel er et juletræ med pynt fra tiden ca. 1880-90, der til julens særudstilling i 1957 var opstillet i Aarhus mølles sal. I julen 1971 stod et festligt pyntet juletræ fra ca. 1900 i Helsingør Theaters foyer. Samme sted var i 1997 opstillet to juletræer pyntet som anno 1930 og 1940.

Julens historie i Den Gamle By er traditionernes holdeplads. Juletræet i borgmestergårdens 1848-stue var det første træ i kavalkaden af museets juletræer – og det er selvfølgelig på sin rette plads igen i år.

 

 

 

Nissegrotten

Det er ikke første gang, jeg griber fat i nisselandskaberne. Allerede den 7. december 2013 var der her på julebloggen et indlæg med titlen Fjern-synet er pyntet med watt. Her redegjorde jeg ganske kort for historien bag begrebet nisselandskaber. Jeg foreslog, at inspirationen til vore tiders nisselandskaber kunne stamme fra forretningernes vinduesudstillinger med nisselandskaber, der greb om sig i 1920’erne.

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Gentofte
Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Hellerup

Siden da har Den Gamle By som gave i oktober 2015 modtaget et prægtigt nisselandskab, som jeg vil se lidt nærmere på i dette indlæg. Takket være denne gave må vi nu rykke dateringen af de første nisselandskaber endnu længere tilbage i tid.

Nissegrotten, som landskabet blev kaldt, blev påbegyndt i 1917 af giverens morfader, kontorchef Hans Christensen (1882-1952), og færdiggjort af giverens fader i slutningen af 1950’erne.

Nissegrotten  med lys i
Nissegrotten med lys i

De ældste dele af nisselandskabet er nissegrotten med huset stående ovenpå. Disse dele er fremstillet af et fyrretræ, der blev fældet i en have på Ahlmanns Allé i Hellerup.

Dernæst fulgte konstruktionen af kirken, som skal forestille Gentofte kirke, og en firelænget gård, der er en kopi af gården Ellegården, som lå i Ugerløse ved Tølløse. Giverens familie besøgte ofte denne gård, og giver har som barn selv været flittig gæst på gården. På den tid hørte der til en større gård ofte også både landarbejderbolig og aftægtshus. Modeller af disse bygninger ses yderst til venstre på billedet herunder. Jeg tror, gården i dag kan være nedrevet, men vejnavnet Ellegårdsvej kan måske give minder om stedet. Nisselandskabets yngste dele er de tre store kasser, som det hele står på, der er lavet af giverens fader sidst i 1950’erne.

Der er i øvrigt indlagt elektrisk lys både i grotten, i det store hus, i kirken og i de mindre huse.

Gentofte kirke og Ellegården
Gentofte kirke og Ellegården til venstre

Nissegrotten har siden 1917 været i familiens eje. Landskabet er gået lidt på omgang i giverens familie, alt efter hvor der var børn, og hvor der havde plads. Hele opstillingen fylder ca. 100 x 100 cm.

I indlægget i december 2013 bragte jeg en illustration fra bladet Vore Damers Jul årgang 1926 med en vidunderlig tegning af et nisselandskab beregnet til placering midt på bordet. I samme blads julenummer 1927 er der en kort gennemgang af legetøj, som børnene selv kunne lave. Det hedder her:

Selvfølgelig kan I lave mange andre forskellige Ting af det Materiale, vi her har talt om, og I kan sammensætte det, saa I faar en hel By ud af det med større og mindre Huse, med Raadhus, Kirke og Mennesker paa Gaden.

 

Jul i butikken

Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man gå sig varm (helsingoer.dk)
Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. (helsingoer.dk)

Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. Lygten tændes Klokken Fire alt, Det skal være Aften med Gevalt. Midt paa Gaden sælges Trær og Frugt See Boutikken, hvor den straaler smukt, Varer kan man faa i Tusindvis, Tænk Dem bare under Indkjøbspris. (Peter Faber: Julestemning, 1847, teksten her efter udgaven trykt i tillæg til Illustreret Tidende, 25. december 1877)

Aarhus Jule-Avis 1882
Aarhus Jule-Avis 1882

Omkring 1850 begyndte forretningsdrivende i København at forsyne deres forretninger med store vinduesfacader, hvor de kunne udstille dele af deres varebeholdning. Traditionen vil vide, at det var firmaet Beauvais, der handlede med postejer og delikatesser i København, som fandt på at udskifte butikkens sprossede ruder med store flader af glas.

Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen
‘Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en’. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen

Peter Faber beskrev det nøje i julesangen: Lygten i butikken blev tændt kl. 16, og set fra den mørke gade var både butik og varer smukt oplyst. Brugen af udstillingsvinduer spredte sig dog først for alvor efter 1857, hvor de første gaslygter blev opstillet i Københavns gader til erstatning for de gamle tranlamper.

Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900
Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900

Byen blev oplyst som aldrig før! De nye gaslys strålede om kap med de udstillede varer, og forretningsvinduerne blev større og større. De nye facader åbnede for en helt ny måde at dekorere vinduer på, og butiksejerne slap fantasien løs – også til jul. Snart begyndte forretningsdrivende overalt i Danmark at pynte vinduerne særskilt op til jul.

Svært at nyde juleudstillingen i Daells Varehus i København, når man ikke er større end tobak for en skilling (aok.dk)
Svært at nyde juleudstillingen i Daells Varehus i København, når man ikke er større end tobak for en skilling. Omkring 1960 (aok.dk)

Butikkernes juleudstillinger har altid fået stor opmærksomhed fra byens små og store mennesker. Omkring år 1900 var det ofte elektriske tog, der kørte rundt imellem de udstillede varer, forbi modeller af banegårde eller under tunneller af fint håndmalet blik i et landskab garneret med både vat, glimmer og gran, som vakte stor interesse. Toget imponerede børnene, når de trykkede næserne flade mod de kolde butiksruder, og nye ønsker kom prompte på ønskesedlerne.

Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)
Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)

Så pludselig en jul stod der nisser og nissebørn fremstillet af farvede piberensere, små grantræer omkring en lille sø skabt af et lommespejl, samt en snedækket landsbykirke med vinduer dækket af rødt crepepair og oplyst indefra af en lille elektrisk pære. Senere kom alverdens mekaniske nisser til, som både kunne nikke og bukke og skrabe samt bevæge arme og ben og redskaber, mens de boltrede sig i snelandskaber sammen med skovens dyr og fugle.

Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København (aok.dk)
Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København. Omkring 1960 (aok.dk)

Det udviklede sig til de rene udstyrsstykker, hvor de forretningsdrivende næsten dystede med hinanden om at skabe gadens, kvarterets eller byens flotteste, største eller mest mekaniske juleudstilling. Målet var reklame og omsætningsforøgelse, midlet dertil var julen. En god julehandel har jo altid været i stand til at rette op på et økonomisk dårligt år – men nok ikke hvis man vælger at sælge varerne til under Indkjøbspris, som Peter Faber formulerede det i 1847.

Rekonstruktion af vinduesudstilling 1974 i Den Gamle By
Rekonstruktion af vinduesudstilling 1927 i Schous Sæbehus, Den Gamle By

 

Barn Jesus i en krybbe lå

Velkendt er ordene fra Lukasevangeliet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

Versene 11 og 12 fra Lukasevangeliets 2. kapitel danner baggrunden for begrebet julekrybber. En julekrybbe er en tableauopstilling, som viser det nyfødte Jesusbarn i en stald ved byen Betlehem. De faste elementer er Jesus i krybben med Maria siddende og Josef stående ved krybben. Ovenover lyser Betlehems-stjernen. Der er også får, okser og æsler til stede. Det samme er englen, som fortæller hyrderne om Jesu fødsel. De tre hellige konger med hele deres følge er også med.

Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet
Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet

Traditionen med opstillingen af julekrybben kan variere fra sted til sted. Det nyfødte Jesusbarn ses enkelte steder i krybben allerede ved den første afsløring af krybben, men ret beset skal han jo først anbringes i krybben julenat. Ligeledes kan de hellige tre konger være på scenen lige fra starten, som regel første søndag i advent, andre steder bliver de opstillet betydeligt senere, og andre steder igen dukker de først op ved helligtrekonger.

I de katolske lande opstillede man først de forskellige julekrybber inde i selve kirken, men senere er de også blevet flyttet ud foran kirken eller i selve byrummet. På Den spanske trappe opstiller Roms kommune hvert år ved juletid byens største julekrybbe.

Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (da.wikipedia.org)
Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (en.wikipedia.org)

Fremstillingen af julekrybber og dyrkelsen af dem går tilbage til middelalderen. Over hele den kristne verden blev der opført krybbespil. Den kendteste julekrybbe med levende figurer blev opstillet til midnatsmessen juleaften 1223 af den hellige Frans af Assisis i Greccio i Italien. Midtpunktet var Jesusbarnets fattigdom, uskyld og ydmyghed. Det er denne opstilling, der gjorde julekrybber kendt langt ud over Italien. De første opstillinger med eller gengivelser af julekrybber er dog nok i virkeligheden langt ældre, fra det 3. århundrede, og hænger sammen med de første forsøg på billedligt at gengive Jesu fødsel.

Dansk julekalender fra midten af 1970-erne.
Dansk julekalender fra midten af 1970-erne, der landskabsmæssigt set kun dårligt passer til de stenede marker omkring Betlehem

Julekrybber er hovedsageligt et katolsk træk. Heraf følger, at julekrybber med tiden forsvandt ud af billedet i de reformerte lande. I dag er der næppe et hjem i de katolske lande, som ikke har en julekrybbe.

Den katolske skik bredte sig i slutningen af 1800-tallet til Nordtyskland og dermed til det nuværende Sønderjylland. Først efter 2. verdenskrig slog julekrybberne an for alvor i Danmark. I dag arrangerer flere danske kirker hvert år krybbespil.

Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)
Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)

Selvom skikken med at opstille julekrybber hovedsageligt er en fænomen fra 1900-tallet i Danmark, støder man af og til på forløbere for denne krybbetradition.

Således i 1896, hvor der i tidsskriftet Husmoderens Blad er et lille indlæg med titlen Et Forslag til Ordning af Juleaften. Her hedder det om det festligt pyntede juletræ blandt andet Udklippede Guirlander af kulørt Papir slynger sig fra Gren til Gren, og disse ere behængte med smaa Figurer, som forestiller Adam og Eva, Faar og Lam, lavede af Vat, o.s.v. Ved Foden af træet er der en Krybbe med det lille Jesusbarn. Bemærk sidste linje i citatet. Brugen af julekrybber var så sandelig ved at blive kendt i Danmark.

Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)
Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)

Kan man slet ikke få nok af julekrybber, er et besøg i Rom nok værd at overveje. Her har man ligefrem et julekrybbemuseum Museo Tipologico Internazionale del Presepio, i daglig tale blot kaldet Museo del Presepio, hvor man kan beundre mere end 3.000 julekrybber og krybbefigurer.

La Competeña

Som nævnt på juleblokken den 20. december sidste år må de rosiner, der i bogen Peters Jul fra 1863 hænger i røde silkebånd på træets grene, have været konfektrosiner på klase. En mere korrekt betegnelse for disse tørrede vindruer på klase er ifølge Ordbog over det danske Sprog druerosiner. De bedste rosiner af denne slags kom igennem hele 1800-tallet fra den sydspanske provins Málaga.

Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ. Klasen hænger forneden til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland ca. 1836. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)
Den eneste gengivelse af druerosiner på klase på et juletræ, som det er lykkedes mig at finde! Den blåduggede klase hænger til venstre mellem en sukkerkrans og et forgyldt æble. Tyskland 1836, udsnit. (Efter Weber-Kellermann: Das Weihnachtsfest, 1987)

I forhold til indholdet på bloggen sidste år er der sket flere ting. Vigtigst er at få fastslået, at druerne til druerosiner fra Málaga altid er gule druer af sorten Moscatel de Alejandría, der bedømmes som en meget gammel vinstok sandsynligvis af ægyptisk oprindelse (heraf stednavnet Alejandría for den ægyptiske havneby Alexandria). Dernæst at høsten altid starter i begyndelsen af september.

fra det lille familiefirma Campo de Benamayor nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)
Druerosiner på klase fra det lille familiefirma Campo de Benamayor nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

De spanske Moscateldruer med store sten lufttørres i sydvendte, skrånende rosin-tørrepladser, de såkaldte paseras. Den langsomme tørring i solen bevirker, at druerne derved udvikler en perfekt smag skabt af det meget sødmefyldt frugtkød og de krydrede sten. Det er den langvarige tørring i solen, som giver den meget mørkebrune, ja næsten blåduggede farve.

Som det eneste sted i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende rosiner (campodebenamayor.es)
Som eneste forhandler i Danmark kan Den Gamle By nu tilbyde disse yderst velsmagende druerosiner (campodebenamayor.es)

Efter en del anstrengelser er det lykkedes mig at finde frem til det lille familieforetagende Campo de Benamayor, der blandt andet forhandler druerosiner i gaveæsker. Firmaets ejere er ægteparret Inmaculada Gonzáles og Gerardo García. Man kan læse meget mere om firmaet og dets skønne produkter på hjemmesiden www.campodebenamayor.es

Inmaculada og Gerardo
Inmaculada Gonzalés og Gerardo García

Familiens gård og jorde ligger lidt vest for byen Cómpeta, der vil være velkendt af mange danskere, lige midt i rosinområdet i regionen La Axarquía. Selve rosinpakkeriet befinder sig i provinshovedstaden Málaga. Rosinerne er behandlet og tørret helt efter den klassiske metode fra midten af 1800-tallet. Druerosinerne på klase bliver på gammeldags maner skånsomt håndpakket i hver æske. Hver gaveæske indeholder 600 gram druerosiner.

Fra firmaets gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)
Fra familiens gård nær byen Cómpeta (campodebenamayor.es)

Den Gamle By har i efteråret 2015 indgået et samarbejde med det lille rosinfirma Campo de Benamayor. Som det eneste sted i Danmark kan vi nu tilbyde vore gæster at prøve disse herligt velsmagende druerosiner i en smuk gaveæske, der bringer minder om julefesten i ‘de gode, gamle dage’.

Annonce fra Illustreret Tidende 1892
Annonce fra Illustreret Tidende 18. december 1892. De store, blåduggede druer kan sagtens være fremstillet af den gule Moscateldrue. Tørringen i solen giver netop den mørkebrune, blåduggede kulør

En hastig gennemgang af en række aviser fra 1800-tallet viser, at druerosiner blev udbudt til salg som regel fra midten af november og julen over. Druerosiner på klase gik også under navnene Konfektrosiner eller Málagarosiner. Det skal her bemærkes, at det ikke altid er let at vide, om avisannoncernes ord dækker druerosiner på klase eller løse druerosiner.

Hos Undertegnede er arriveret: nye Mallaga-Rosiner… Chr. Christensen. (Aarhus Stifts-Tidende 21. december 1836).

Store spanske Viindruer, grønne russiske Ærter, Confectrosiner… faaes billig efter Qualitet paa Svane-Apotheket hos Køster. (Aarhus Stifts-Tidende 10. december 1837).

Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 1869
Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende 22. november 1861

Jeg holder uendeligt meget af disse druerosiner. Deres krydrede og sødmefyldte smag er ganske enkelt uovertruffen. For ikke at være enerådende smagsdommer har jeg gjort brug af et lille, frivilligt brugerpanel, der alle er enige om, at druerosinerne smager himmelsk.

Flugten til Amerika (da.wikisource.org)
Konfektrosiner og Mandler der gro, i store Duske de hænge paa Træerne sammen, to og to, og koste slet ingen Penge. Christian Winther: Flugten til Amerika, 1835. Udgave år 1900 med tegninger af Alfred Schmidt (da.wikisource.org)

Ikke alle bryder sig dog om druerosiner. Den store danske digter H. C. Andersen var i 1862 på rundtur i Spanien. Den 3. oktober kørte han med købmand Delius fra Málaga en tur ud til købmandens svogers villa, der lå skønt placeret med udsigt ud over havet og en del af Málaga by. I sin dagbog fra rejsen skrev Andersen:

Vi vare nede at see hvorledes Muskateller Druerne tørredes i fri Luft til Drue, jeg smagte paa én, de vare alle nu i Gjæring og usunde at nyde.

Enten var H. C. Andersen uheldig at spise en gæret drue, eller også brød han sig i det hele taget ikke om denne form for tørrede vindruer. Når dette er sagt, bør man dog også erindre sig, at digteren altid yndede at brokke sig over alt mellem himmel og jord, og at han hele livet igennem var en uendelig svær herre at stille tilfreds!

Prøv blot disse pragtfulde druerosiner! Ingen, tror jeg, vil være enig med H. C. Andersen!

Konfektrosiner Børnenes Juleroser 1898 Alfred Schmidt
Slaraffenland. Børn gnasker løs af druerosiner på klase og appelsiner, til venstre ses tørrede figner. Udsnit af tegning af Alfred Schmidt i Børnenes Juleroser 1898

En stor tak til Gerardo García, der gentagne gange har reddet mig fra grove fejltagelser!

Fra skov til skrald

Af og til støder man på illustrationer, der fortjener at blive set af andre. I tidsskriftet Børnenes Julegave, årgang 1902, er en serie tegninger, som under et kaldes for Juletræets Historie i Billeder. Tegningerne er lavet af Paul Steffensen (1866-1923). Herunder kommer otte af disse pragtfulde og meget stemningsfyldte tegninger. Vi følger her juletræets liv, fra det bliver fældet i den sneklædte skov, til det står ude i den kolde have og venter på skraldevognen.

1 Juletræet fældes - Kopi
Juletræet fældes.

Der er travlt i skoven, og det ene træ efter det andet bliver fældet og lagt på vognen, klar til transport ind til de mange kunder i byen.

 

Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ
Juletræet købes.

I København foregik salget som regel fra Højbro Plads, hvor frugtsælgerskerne måtte rømme pladsen og overlade stenbroen til nærmest en tæt skov af grantræer. Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ. Mens pengene findes frem, står børnene parat med slæden.

 

Juletræet bringes hjem
Juletræet bringes hjem.

Så er juletræet kommet op på slæden, og nu går det mod hjemmet. Postbuddet har travlt med at udbringe juleposten.

 

Juletræet pyntes
Juletræet pyntes.

Træet pyntes efter alle kunstens regler. Som toppynt er brugt en engel med en stjerne. Læg mærke til de mange Dannebrogsflag og kræmmerhuse på træets grene. Det er overraskende at se, at der ikke bruges hvide lys, men kun blå og røde lys på træet. Hvad mere spændende er: Foroven på træet og i æsken på bordet yderst til højre kan man tydeligt se et par flettede julehjerter. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter er fra ca. 1901.

 

Julesalmen synges
Julesalmen synges.

På klaveret spiller moderen en julesalme. Den ældste datter finder salmens tekst i salmebogen.

 

Rundt om juletræet
Rundt om juletræet.

Bedstemor er kommet, og nu går dansen rundt om træet. De blå lys er ikke med på denne tegning. Der er sket et skred i trykprocessen her, så lysene nu ligner rød/hvide lys, men det er altså kun røde lys. Bemærk det fine rød/hvide flettede julehjerte ret over den mindste piges hoved. Læg også mærke til, at der ingen gaver er at se – hverken på træet eller rundt omkring juletræsfoden.

 

Julegaverne
Julegaverne.

Så kom forklaringen på de manglende gaver på eller under træet. De er alle anbragt på et bord ved siden af træet. Det var ingenlunde unormalt at have gaverne liggende på et bord i stedet for at have dem hængende på træets grene eller liggende omkring juletræsfoden. Sønnen får et par nye skøjter, mens pigen til venstre er ved at få en herlig dukke. Den lille pige til højre venter spændt…

 

Juletræets endeligt
Juletræets endeligt.

Julen er overstået. Juletræet er nu atter blevet til et almindeligt grantræ. Det står ude i den snedækkede have. H. C. Andersen kunne sikkert have spundet en underfundig og tvetydig dialog mellem juletræet og snemanden! I vinduet kigger et par børn ud på det, der for et par dage siden var et festligt pyntet juletræ.

Det mest overraskende ved disse vidunderlige tegninger er tilstedeværelsen af det flettede julehjerte. Man har tidligere antaget, at de flettede julehjerter så småt begynder at dukke op på de danske juletræer omkring år 1900. Det tidligste fotografi af et flettet julehjerte kan, ud fra de personer der er til stede omkring juletræet, dateres til ca. 1901.

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895
Et flettet julehjerte på træets gren, 1895.

Afbildninger af det flettede julehjerter – og dermed også udspredelsen af hjertet – kan dog trækkes længere tilbage i tiden. I hæftet Børnenes Juleroser er der i udgaven fra 1895 en lille vignet, der med al tydelighed viser et flettet julehjerte hængende på en grangren.

I 1891-udgaven af Børnenes Juleroser er der et meget fint og lille digt af J. Helms med titlen Juletræets Farvel. De to første vers lyder

Men Juletræ! Hører du! Bliv, hvis du kan!

Vi holder saa meget a’ dig!

Hvor vil du dog hen? Og hvorfor skal han,

den ækle Skraldemand, ha’ dig?

 

Du tror vel, han bryder sig om dig? Pyt!

Han kaster dig ude i Skarnet.

Du var saa dejlig, den Gang du som nyt

stod pyntet for Jesusbarnet.

 

Juletræets Farvel, 1891
Juletræets farvel, 1891.

Digtet ledsages af denne tegning fra 1891 af Alfred Schmidt (1858-1938). Tegningen viser to børn, som holder hinanden i hånden, og noget chokeret kigger op i skraldevognen. Her ligger et næsten totalt plyndret juletræ, børnenes juletræ. Men på selve topgrenen sidder endnu stjernen –  og på en gren hænger et meget tydeligt og meget nydeligt flettet julehjerte!

Rundt om træet med mere

 

Engel som toppynt. Klippeark vedlagt ‘Børnenes Julegave’ 1911.

Vor måde at fejre jul på er fyldt med symboler. Nogle let forståelige, andre sværere at tolke. Julefesten fremstår i dag som en skønsom blanding af hedenske, kristne og nationale symboler med børnene samlet omkring det festligt pyntede juletræ som centrum.

På klippearket mødes hedenske, kristne og nationale symboler. Klippeark vedlagt ‘Børnenes Julegave’ 1911.

Hedensk – kristen – national? På kræmmerhuset eller kurven kan eksempelvis nissen være vist. Han er en ren hedensk figur, og blev først forvandlet til en julenisse i midten af 1800-tallet. Stjernen i træets top er et kristent symbol, der viser hen til Betlehemsstjernen. Træets flag og tromme er nationale symboler og resultatet af den stærke fædrelandsfølelse, der greb landet i forbindelse med Tre-årskrigen 1848-50 og krigen i 1864. I forbindelse med afstemningen 1920 om Sønderjyllands tilhørsforhold og igen efter Befrielsen 1945 gik en national vækkelse atter over landet, så mængder af dannebrogsflag prydede træet og dannede mode. Kongens og statens Dannebrog blev nu også kolonihavens flag.

Adventskrans holdt i vore nationale kulører.

Mange af vore faste juletraditioner har udenlandske, og især tyske rødder. Vi har taget traditionerne til os, omformet dem og tilpasset dem, så de passer til vor danske jul. Det gælder for eksempel adventskransen. De fire lys markerer de fire adventssøndage, hvor ordet advent i øvrigt er afledt af Adventus Domini, der betyder Herrens komme. Kransen blev omkring 1920 indført på Askov Højskole i Sønderjylland. I 1940, hvor man rykkede sammen om de få tændte lys i det store, altomfavnende mørke, bragte Billedbladet en skildring af julehyggen i kongefamilien. Bladet viste et fotografi af kongefamiliens adventskrans på et flygel. Inden juleaften dét år havde mange gode danske familier en adventskrans – selvom kransen var en ægte tysk tradition. Dronning Alexandrine havde bragt skikken med sig fra sin hjemstavn Mecklenburg-Schwerin.

Traditionelt er adventskransen holdt i de danske farver med røde bånd og hvide lys. Der er ingen faste regler for antallet af bånd. Julemærket 1946 viser en adventskrans ophængt i tre bånd, hvilket gør det let at finde balancen, men som ikke harmonerer for godt med de fire lys. Fire bånd passer symmetrisk bedre til antallet af lys, men til gengæld er balancepunktet sværere at ramme. Båndene kan også være lilla, den katolske kirkes bodsfarve, ganske som advent er kirkeårets bodstid, hvor mennesket har lejlighed til at bekende dets synder inden den store glædesfest.

Betlehemsstjernen.

Kigger vi på det traditionelle danske juletræ, vil den meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemsstjernen, der stod over stalden, hvor Jesusbarnet kom til verden. Den ældste toppynt er dog en engel, den engel, der bebudede Jesu fødsel for jomfru Maria eller forkyndte budskabet for markens hyrder. Også en stork kan pryde træets top, fordi storken som bekendt kom med de små børn.

Stjernekasterne peger tillige i retning af Betlehemsstjernen.

En hyldest til jomfrufødslen.

En helt anden form for kristen julepynt til at hænge på træet er æbler, fremstillet af papmache, farvet glas eller som her plastik. Æbler er også et symbol på frugtbarhed. De spillede en central rolle i en middelalderlig legende om Jesu fødsel: Af from ærbødighed for jomfrufødslen både blomstrede og satte alle æbletræer frugt i løbet af denne ene hellige nat. Derfor var æbler en meget yndet pynt på de tidlige juletræer.

Jakobsstigen forbinder himmel og jord.

Visse steder kan man endnu se en Jakobsstige pryde juletræet. Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir er netop en sådan Jakobsstige. Den er klippet af premierløjtnant Tønne Bloch (1793-1837) i Århus og forestiller en stige med fem håndtegnede engle udklippet af flere sammenlimede ark papir. Jakobsstigen nævnes i Biblen i forbindelse med patriarken Jakob i 1. Mosebog 28, 11-12: I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. Stigen symboliserer menneskets drøm og håb om et liv efter døden.

En ægte dansk jule-specialitet: Det flettede hjerte.

Uundværligt på ethvert juletræ er det flettede julehjerte. Som hovedregel er hjerterne holdt i vore nationale farver. Det røde hjerte kan dog også hænge sammen med det flammende hjerte, der i den katolske verden de sidste 500 år har været det autoriserede symbol på Jesu kærlighed og lidelse.

Engle udstanset af karton er stadig meget brugt som juletræspynt. Vi er så fortrolige med engle som et kristent symbol, at de ikke behøver nærmere omtale her.

De mange lys, der hører julen til, er et udpræget kristent symbol. Mange steder i Bibelen hører vi om lys, men intetsteds så klart som i Johannesevangeliet, kapitel 8, vers 12: Atter talte Jesus til dem og sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Lysene på juletræet er i dag hvide eller røde. Sådan har det ikke altid været. Da juletræsskikken kom fra Tyskland til Danmark i begyndelse af 1800-tallet, var lysene røde, hvide og blå. De tre kulører er nemlig hertugdømmet Holstens farver.

Den romersk-katolske julekrybbe har vundet fodfæste i den danske jul.

I borgerskabets stuer begyndte de små julekrybber at dukke op i 1890’erne. Det er egentligt en ren katolsk skik, men når de små figurer nu passede så godt ind i klunketidens stuer? Julekrybberne er så småt ved at tilkæmpe sig en blivende plads på den danske julescene.

At fejre jul har de sidste 1000 år været ensbetydende med at fejre Kristi fødsel. Før da var jul lig med midvinters drikkegilder i midten af januar; men vikingerne flyttede jul til 22. december. Man fejrede her i Skandinavien, at et nyt år var på vej, at alt gik mod lysere tider.

Det ældste ved julen er selve ordet jul. Det nævnes omkring år 900 i en beretning om slaget i Hafrsfjorden 872, hvor Harald Hårfager samlede sig Norge:

Ude (dvs. ude på havet) vil han drikke jul,

Den højtstræbende fyrste,

Om han skal kunne ene herske;

Ude vil han øve Frøjs leg.

Som ung fik han lede ved ildhygge

Og ved at sidde inde,

Ved den varme kvindestue

Og ved de dunfyldte vanter.

‘Ude vil han drikke jul’…

Harald Hårfager ville altså drikke jul på havet, fordi han allerede som ung fik lede ved ildhygge, ved den varme kvindestue og ved de dunfyldte vanter. Underligt nok, da det netop er nogle af de ting, som vi i dag forbinder med en hyggelig jul!

Man drak jul! Med en skål bad man guderne Njord, Frøj og Jølner, alias Jule-Odin, om et godt, nyt år. Især Jølner er nok en skål værd. Ganske vist havde han ikke ligefrem opfundet øllet. Det havde Jætten Suttung, men Jølner stjal opskriften og gav den til menneskeheden. Hvor ordet jul er den ældste af vore juletraditioner, er julebryg den ældst kendte julegave.

Jule-hvidtøl blev introduceret i 1896.

I den norske kong Hakon den Godes lov fra midten af 900-tallet var det ligefrem et krav, at julen skulle vare lige så længe, som det øl rakte, der kunne brygges af én skæppe malt. Har man kendt magen? Julens længde afhang af, hvor meget øl der var tilbage i tønden!

Da Danmark blev kristnet, drak man i stedet på selveste juleaften Jomfru Marias skål, men efter reformationen rettede man skålen til Gud. Traditionen med denne rituelle Guds skål varede ved til langt op i 1800-tallet. Når vi løfter glasset juleaften eller ved frokostbordet de næste par dage og ønsker hinanden Glædelig Jul!, eller når vi synger med på Dalton og deres Julesang fra 2009: De drak julen ind de drak julen ud med humør og dobbeltsyn, følger vi således en tradition med mindst 1100 år bag sig.

Siden Danmark blev kristnet, har vi fejret Kristi fødsel den 24. december om aftenen, selvom jomfrufødslen jo ifølge traditionen først fandt sted dagen efter. Sådan er det i Danmark. Når noget skal fejres, sker det aftenen før selve dagen. Tænk blot på Skt. Hans aften og Mortensaften!

Den danske jul, som vi fejrer den i dagens Danmark, er og bliver en sær blanding af hedenskab, kristendom og nationalfølelse.

Glædelig jul!

Fjern – synet er pyntet med watt

I mange hjem med børn står der ved juletid et hjemmelavet nisselandskab i vindueskarmen, på buffeten eller sofabordet, på reolen eller hylden.

Nisselandskab anno 1955.

Et ægte nisselandskab bør indeholde vat, en landsbykirke, et par huse, nogle grangrene, en spejlsø, en bakke – samt selvfølgelig masser af nisser i keramik, chenille, træ eller vat.

Traditionens alder er uvis, men kan føres tilbage til midten af 1920’erne. I Vore Damers Jul 1926 er vist et primitivt nisselandskab – under navnet Borddekoration. Inspirationen til denne borddekoration kan stamme flere steder fra. Butikkernes vinduesudstillinger med store nisselandskaber greb om sig i 1920’erne, hvor den ene butik rent ud sagt konkurrerede med den anden om at skabe gadens, kvarterets eller byens bedste vinduesudstilling. Samtidig begyndte den romersk-katolske julekrybbe at vinde indpas i Danmark, formidlet blandt andet af Familie Journalen der første gang udgav klippeark med julekrybber i 1921.

Borddekoration i Vore Damers Jul 1926.

Omkring 1930 var den fagre, nye verden nået ud til de fleste små hjem i Danmark, og radioen blev hele familiens store samlingspunkt. Her var god plads til et nisselandskab. Velvidende at TV ikke altid fortæller sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, er det vel alligevel værd at fremhæve 12. afsnit af klassikeren Matador, der bl.a. beretter om julen 1936. I et kortvarigt glimt ser man hos grisehandler Oluf Larsen ved siden af divanen et lille bord med et klassisk nisselandskab med vat, kirke, spejlsø og naturligvis en masse nisser.

I 1950’erne fik nisselandskabet plads på radioens efterfølger og stuens nye pragtmøbel af teaktræ, det store fjernsynsapparat. Efter i godt et halvt århundrede trofast at have stået her til pynt på stuens pryd er de hjemmelavede nisselandskaber ved fladskærmens opkomst blevet deporteret til vindueskarmen eller sofabordet. Ak ja, sic transit gloria mundi.

Stort nisselandskab anbragt på dagligstuens buffet. Ukendt fotograf, 1950’erne.

Ikke kun fjernsynet bød på rige muligheder for opbygning af imponerede nisselandskaber. Også stuens diverse gemmemøbler indbød nærmest til at blive brugt som understøtte for nisselandskaber lavet af kreative forældre – eventuelt i samarbejde med børnene.

Juletræet hentes hjem.

I dag laver mange børn selv deres nisselandskab. Før var det ofte forældrene, som om aftenen lavede landskabet, så det til børnenes dejlige overraskelse pludselig en skønne morgen stod der – og varslede julens komme!

Risengrøden er klar.

Familien er samlet fra nær og fjern-

synet er pyntet med watt

Shu-bi-dua: Den himmelblå, 1980.

Dannebrogsflag på juletræet

Dannebrogsflag, 1930’erne

Dannebrog som pynt på juletræet dukker op under krigen 1848-50.

H. C. Andersen fejrede julen 1848 på herregården Bregentved på Sjælland. Søndag den 24. december noterede han i sin dagbog, at der på slottet var hele 2 Juletræer med Dannebrog i Toppe.

Julen, som vi kender den i dag, er skabt i årene mellem ca. 1810 og 1850, hvor dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening knæsatte en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det festligt pyntede juletræ.

Enevældens afskaffelse i 1849 var med til at cementere denne borgerskabets tradition. Før i tiden rettede man ind efter konge og adel, men efter 1849 stod borgerskabet som rollemodel for hele landet. Derfor blev det også borgerskabets jul, der med tiden blev landsdækkende.

Det nationale flag blev efter krigen 1848-50 til borgerskabets flag – og folkets flag. Den tradition lever stadig. Det er derfor, at Dannebrog bruges så flittigt i Danmark ved fødselsdage og jubilæer, i haver og kolonihaver – hvilket kan overraske en del udenlandske gæster.

I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 gik en national vækkelse over det ganske land, så mængder af dannebrogsflag prydede træet og dannede mode. Besættelsen 1940-45 satte yderligere fart på denne tradition.

Intet synes at kunne skille danskernes vande som et juletræ med Dannebrogsflag i lange kæder. Enten pynter man med flag, eller også gør man ikke. Måske vil det ligefrem være en god ide at spørge den eneste ene, om vedkommende har flag på træet juleaften eller ej, inden man frier…

Er julen udansk?

 

Den danske jul anno 1895

For et par år siden bragte Information en opsigtsvækkende nyhed. Julen er udansk, hed det i avisen 12. december 2011. Nyheden løb landet rundt.

I dag er der kun seks måneder til juleaften. Det må således være på tide at få sat et par ting om den danske jul på plads.

Når et dagblad udbeder sig en liste over de af vore juletraditioner, som har en udenlandsk oprindelse, og selvsamme dagblad herefter anvender materialet til en artikel, der får overskriften Julen er udansk, ja så ved man hverken, om man skal le eller græde.

Det er ganske rigtigt, at mange af vore elskede danske juletraditioner – som så mange andre kulturtraditioner, der omgiver os fra vugge til grav – har deres rod og baggrund i udlandet. Vi har taget de udenlandske traditioner til os, vi har omformet dem og tilpasset dem til danske forhold. Med tiden er de blevet til danske traditioner. Det samme er sket med for eksempel fastelavn og Luciaoptog – og om nogle år vil både Valentines Day og Halloween føles som danske traditioner.

At julen skulle være udansk, er rendyrket sludder! Må jeg have lov at spørge? Hvad er en dansk jul uden flettede julehjerter, julenisser, julefrokoster, risengrød, julemærker, Højt fra træets grønne top, dansen om juletræet, Peters jul, kravlenisser, sukkerbrunede kartofler, juleplatter, rødkål, kalenderlys, ris á l’amande og juleskeer? Nej, vel?

Intet forstandigt menneske kan vel i ramme alvor tvivle på, at julen er så dansk, som den kan blive. Når det er sagt, kan man jo altid efterfølgende spørge sig selv: Hvad definerer så egentligt den danske jul? Er det sammenblandingen af de udenlandske og de danske traditioner? Eller er det i virkeligheden den sociale aktivitet familierne imellem?