I’m dreaming of a…

Den 18. december 2015 af

White Christmas er en uforgængelig klassiker. Sangen er skrevet af Irving Berlin, og er blevet selve indbegrebet af en god, gammeldags julesang.

Label fra førsteudgaven i 1942 (en.wikipedia.org)

White Christmas indgik i filmen Holiday Inn, der havde premiere den 8. august 1942. I filmen synger Bing Crosby duet sammen med skuespillerinden Marjorie Reynolds, endskønt hendes stemme senere blev eftersynkroniseret af Martha Mears. Oprindeligt var sangen slet ikke tiltænkt Bing Crosby. I det oprindelige manuskript var det meningen, at Marjorie Reynolds skulle synge White Christmas.

Allerede året før havde Bing Crosby for første gang sunget sangen for offentligheden. Det var i et NBC radioshow med navnet The Kraft Music Hall første juledag 1941.

Filmplakaten fra Holiday Inn (en.wikipedia.org)

Sangen White Christmas blev indspillet i løbet af 18 minutter den 29. maj 1942 af Bing Crosby hos pladeselskabet Decca Records (nr. 18429 A). Med i studiet havde Bing Crosby såvel Ken Darby Singers som John Scott Trotter and His Orchestra. Skæringens længde var 3:02 minutter. Den blev udgivet 30. juli 1942, blot en uge før filmpremieren.

U. S. Army udgave fra 1945. V Disc for Victory

War Departments sejrsudgave fra 1945. Første nummer er White Christmas. Andet nummer virker som et løfte til samtlige amerikanske soldater, der havde taget del i 2. Verdenskrig: I’ll Be Home For Christmas. (en.wikipedia.org)

Sangen er som nævnt skrevet af komponisten Irving Berlin. Der hersker lidt tvivl om, hvor og hvornår Irving Berlin skrev sangen. En tradition vil vide, at den er skrevet en varm nat i 1940, mens han boede på hotel i La Quinta, Californien. Han skrev tit sine sange om natten. Et rygte vil vide, at han en morgen sagde til sin sekretær: Find en pen og skriv denne sang ned! Jeg har lige skrevet den bedste sang, jeg nogensinde har skrevet! For dælen da, jeg har lige skrevet den bedste sang, som nogensinde er blevet skrevet!!

Og her er så teksten:

I’m dreaming of a white Christmas

Just like the ones I used to know

Where the treetops glisten and children listen

To hear sleigh bells in the snow

I’m dreaming of a white Christmas

With every Christmas card I write

May your days be merry and bright

And may all your Christmases be white

Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt med 6 grammonfonplader (en.wikipedia.org)

Dette er de 54 små ord, der udgør den kanoniske tekst. Men oprindeligt havde Irving Berlin skrevet et indledende vers, som nu kun sjældent indspilles af diverse kunstnere.

Irving Berlins komposition - med det første vers

Irving Berlins komposition – med dele af det første vers

Det indledende vers lød:

The sun is shining, the grass is green

the orange and palm trees sway.

There’s never been such a day

in Beverly Hills, L. A.

But it’s December the twenty-fourth

– and I am longing to be up North.

White Christmas stod – i al fald i begyndelsen – i skyggen af især sangen Be Careful, It’s My Heart fra filmen Holiday Inn, men senere gik det bare bedre og bedre. Militærets radiokanaler fik det ene lytterønske efter det andet på sangen.

Det er ofte blevet bemærket, at den vidunderlige blanding af melankoli (Just like the ones I used to know) og vederkvægende billeder fra hjemmet (where the treetops glisten) var med til at gøre sangen så populær midt under 2. verdenskrigs store mørke. Kompositionen vandt i 1942 den fornemme Academy Award for Best Original Song, altså en Oscar.

Den udgave af Bing Crosbys indspilning, som vi oftest hører i dag, er ikke den originale 1942-indspilning. Masterbåndet var takket være megen brug blevet beskadiget. Bing Crosby genindspillede derfor White Christmas den 18. marts 1947. Igen var han ledsaget af Ken Darby Singers og John Scott Trotter and His Orchestra. Ved genindspilningen forsøgte man at ramme hele ånden i 1942-udgaven. Den er blevet særdeles vellykket, men hist og her er der små nuancer. Således er der i 1947-indspilningen brugt både celeste og fløjter for at kvikke starten lidt op. Længden af sangen var nu 3:04 minutter.

White Christmas er også på en sær måde knyttet til en verdenshistorisk begivenhed. Julesangen blev pludseligt spillet i radioen lidt over klokken 11 om formiddagen den 29. april 1975 af American Radio Service i Saigon. Det var et i forvejen aftalt signal om øjeblikkeligt at iværksætte Operation Frequent Wind, der indvarslede den amerikanske evakuering af Saigon som afslutning på Vietnamkrigen.

Picture sleeve of 1959 reissue by Decca Records (9-23778)

Omslag til en genudgivelse i 1959 (en.wikipedia.org)

Bing Crosbys udgave regnes for at være den mest solgte plade til alle tider. Salget anslås at have rundet 100 millioner på verdensplan. Tallet stiger til 150 millioner, hvis man regner andre kunstneres indspilninger af sangen med. White Christmas er en af de mest indspillede sange overhovedet. Mere end 500 udgaver på mange forskellige sprog kendes.

Og hvem har så givet deres version af sangen? Her er et par eksempler: Frank Sinatra (1944), Perry Como (1947), Mantovani med orkester (1952), Elvis Presley (1957), Ella Fitzgerald (1960), Jim Reeves (1963), The Beach Boys (1964), The Supremes (1965), Tonny Bennett (1968), John Denver (1975), Boney M (1981), Kenny Rodgers & Dolly Parton (1984), Linda Ronstadt (2000), Bette Midler (2003, med det første vers), Neil Sedaka (2008), Sheryl Crow (2011) og Rod Stewart (2012). Har man lyst til at høre en mere ‘lokal’ udgave af White Christmas med det sjældent benyttede indledende vers, har vor egen Michael Bundesen i 1991 indspillet nummeret på en single (ELAP 4542SI).

Har jeg mon glemt nogen? Ja, det har jeg da! Vor egen Shu-bi-dua udgav bandets helt specielle version af White Christmas under navnet Rap Jul på Polydor Records i 1973. Den danske tekst handler om en and, der aldeles ikke glæder sig til jul, fordi da spiser alle mennesker andesteg. Anden viser sig senere at være ingen ringere end selveste Anders And.

Rap Jul – med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)

Julerosen

Den 11. december 2015 af

De fleste af vore prydhaver er ved juletid sandt at sige ikke noget blomstrende syn. Mange buske står frysende uden deres sædvanlige bladpragt. For længe siden har jeg klippet stænglerne med de små, blå drenge af mine lavendelbuske. Nej, haven ved juletid er ikke det bedste, jeg ved.

Julerose og sne (dailyflower.yakolh.com)

Og dog er der lysglimt hist og her i den dystre vinterhave. En lille flok af planter har fået en helt særlig plads i vort danske juleunivers. Det skyldes, at de faktisk spreder glæde ved at blomstre netop her i vintermørket. Deres blomster giver minder om svundne sommerdage, men erindrer os samtidigt om, at andre blomster i haven blot venter på lidt mere sol og varme for at vågne op til dåd.

Julerosen er ubetinget en af mine favoritter i december måned. Der står den uden at kere sig om kulde og frost med sine fine, hvide blomster. Julerosen er en flerårig plante med læderagtige blade og 15-30 cm høje stængler med ofte hængende blomster. Min julerose har hvide blomster, men blomsterne kan alt efter art også være grønlige og rødlige.

Julerosen er en gammel kending i de danske haver. Navnet julerose blev givet til planten allerede i middelalderen, netop fordi den blomstrer ved juletid. Planten var meget yndet først som lægeplante, senere som prydplante.

En ægte lægeplante

Lægeplante, ja. Julerosen, der på latin hedder noget så flot som Helleborus niger, er nemlig en gammel lægeplante. Planten blev grundet rodens glimrende egenskaber dyrket som sådan i alle danske apotekerhaver. Vender man sig mod de gamle danske farmakopeer og lægebøger er der nærmest ingen ende på de dårligdomme, som julerosens rod virkede imod.

Julerosens rod blev således brugt imod for eksempel bugvattersot, epilepsi, fnat, gigt, gulsot, hjertebesvær, hududslet, hysteri, hård mave, kløe, koldfeber, nervøse lidelser i endetarm og kønsdele, parasitter, skab, skurv, spedalskhed og utøj. Læg dertil, at den pulveriserede rod fremmede afføring, galde, mavesaft, menstruation, opkast og urin.

I den helt nye interaktive formidling af apoteket og apotekerhaven i Den Gamle By er julerosen en af de lægeplanter, hvorom skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen og Den Gamle Bys gartnere så herligt levende beretter.

Skuffe til den pulveriserede rod fra julerosen. Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn

Skuffe til juleroserod (Rad: Ellebor: Nigr: = Radix Hellebori nigri). Skuffen var, som signaturerne antyder, tvedelt, så der også var plads til fennikelrod (Rad: Foeniculi = Radix Foeniculi). Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn, ca. 1723

Om den virksomme juleroserod træffer man ofte på sætninger som den efterfølgende i de gamle lægebøger:

Og med Velsignelse bruges til at opløse og ved Stolgang udføre al sej Slim og Orm af Maven og alle Lemmer.

Julerosens folkelige navn er nyserod, da den tørrede og pulveriserede rod blev brugt som nysepulver, der skulle være i stand til at rense hjernen.

Når alt dette er sagt om rodens vidunderlige egenskaber, skal man dog ingenlunde forglemme, at julerosens rod i sandhed er meget giftig. Mit råd er derfor: Nyd synet af planten, men brug ikke roden.

I den lune vindueskarm skuer katten ud over det kolde landskab. Ved dens side står urtepotten med en julerose

Som motiv er julerosen blevet flittigt brugt i det danske juleunivers. Julerosen optræder for eksempel som en del af motivet på Bing & Grøndahls juleplatte fra 1908 og Den Kongelige Porcellainsfabriks juleplatte fra 1970. Den optræder ligeledes på de danske julemærker, se blot mærkerne fra 1904, 1909, 1911 og 1984, eller 1910 som herunder. Bing & Grøndahl lod i 1936 et helt stel med navnet Julerose fremstille. Det er af hvidt porcelæn med den velkendte dybe og blå farve, alt dekoreret med juleroser.

Julekort afsendt de, 23. december 1910 fra Vejle

Julekort afsendt den 23. december 1910 fra Vejle

Og så kommer vi vel slet ikke uden om den gamle og meget smukke julesalme En rose så jeg skyde. Salmens rose forbindes i dag oftest med en julerose – og ikke en ægte rose.

Salmen fra omkring 1600 er egentligt en af de tyske Mariaviser, sange til jomfru Maria, som både beskriver og lovpriser den hellige jomfrus dyder og fremtræden. Den tyske tekst er oversat til dansk så sent som i 1920 af Thomas Laub.

I første vers finder vi således ordene

Den rose spired’ frem

midt i den kolde vinter.

Sine og Peter og alle de andre…

Den 3. december 2015 af

Danmarks ubetinget mest populære julesang er og bliver Peter Fabers eventyrlige Højt fra træets grønne top, som han skrev til julen 1847. Sangen bliver troligt sunget hver eneste juleaften i mange danske hjem landet over. Den er ganske enkel lige så vigtig for den danske jul, som Emma Gad er for takt og tone.

Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848.

Når det er sagt, er det dog også værdifuldt at vide, at Peter Faber rent faktisk skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften den 24. december i året 1847. Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var Juletræet, Sang for Börn. Lejlighedsviser er viser skrevet til specielle lejligheder. Melodien til en lejlighedsvise skal være let genkendelig, så alle og enhver kan synge med. Højt fra træets grønne top er oprindeligt skrevet til den melodi, som vi i dag bedst kender som I en kælder sort som kul. Først året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi, der anvendes i dag.

Samarbejdet mellem Peter Faber og Emil Hornemann gav genlyd landet over takket være en helt anden sang. I april 1848 satte Emil Hornemann melodi til Peter Fabers digt Den tappre Landsoldat, i dag bedre kendt som Dengang jeg drog af sted, om den djærve danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Denne sang udkom i særtryk mandag den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning. Sangen blev en sand landeplage, og både Faber og Hornemann blev da også efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

I Højt fra træets grønne top er det værd at dvæle en stund ved de personer, der nævnes i sangen. Hin minderige juleaften den 24. december 1847 fejrede Peter Faber med sin hustru Frantzine Petrine Eibye hos Peter Fabers far, forhenværende smedemester og kongelig plattenslager Rasmus Hjort Faber i Peter Fabers barndomhjem på Gråbrødretorv 21 i København. Peter Faber selv boede i Store Kannikestræde 15, hvor Højt fra træets grønne top da også er skrevet.

Mindeplade, Store Kannikestræde 15 (indenforvoldene.dk)

Med til julefesten var tillige Peter Fabers storebroder, smedemester og kaptajn Niels Andreas Faber og dennes hustru Elisabeth Eibye, en søster til Peter Fabers hustru. Ret beset var det Peter Fabers storebroder, der holdt julefesten, da han havde overtaget faderens smedje.

Peter Faber med høj cigarføring.

Lad os se lidt nærmere på de personer, som vi finder omtalt i Højt fra træets grønne top.

Den lille Sine, som nævnes med et dukkebarn og det røde bånd, hvori gaven er ophængt på træet, i vers 2, er identisk med Frantzine Petrine Faber, født omkring 1846. Hun var datter af Peter Fabers storebroder, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye. Den lille Sine, der i efterfølgende udgaver af sangen altid skrives som Signe, var i øvrigt opkaldt efter Peter Fabers hustru.

I vers 3 møder vi Peter, der har den Gren så kjær, hvorpaa Trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber. Han var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye, og blev født ca. 1840.

Anna, som nævnes med de fire alen merino i vers 4, er identisk med Anna Margrethe Faber, født ca. 1838. Også hun var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers 5 møder vi Hendrik, der skal have Denne Fane, ny og god. Peter Faber påstod senere, at figuren var frit opfundet. Herfra stammer vel den holdning, at dette vers kunne være indsat senere i sangen – i forbindelse med Treårskrigen. Personen kan dog meget vel være identisk med Hendrik, født ca. 1838, der var søn af Peter Fabers søster Magdalene, gift med krigsråd og skolebestyrer Anton Wilhelm. Hendrik blev senere kaldet familiens sorte får, hvorfor vides ikke, men det kan være årsagen til, at Peter Faber senere hævdede, der var tale om en opdigtet person.

Den lille William, som vi møder i vers 6, er lig med Andreas William Faber, født 1847, der som den eneste af alle de nævnte børn var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16 (indenforvoldene.dk

Ejendommen her på Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16. Opgangen til nummer 21 er til højre i billedet (indenforvoldene.dk)

I vers 7 finder vi så bedstefar, den forhenværende klejnsmed Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne. Lotte var sikkert tjenestepige hos smedemester Niels Andreas Faber, hvor Hanne kan være identisk med den 23-årige Hanne Larsdatter, der ved folketællingen 1850 var tjenestepige hos Peter Faber. Bemærk dog, at i en af de trykte 1848-udgaver har Peter Faber egenhændigt rettet Hanne til Anne.

Den sidste person i sangen finder vi nævnt i vers 8. Linjen Moder er i Kjøkkenet viser hen til Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Antageligt har der været flere personer til stede juleaften den 24. december 1847. De øvrige niecer og nevøer og voksne fik et lille, personligt digt, en såkaldt devise, som fulgte med deres julegave.

Højt fra træets grønne top er altså med andre ord en lejlighedsvise, beregnet til at blive sunget denne ene aften, den 24. december 1847. Siden da er den blevet en sand landeplage – i al fald ved juletid.

Du kan læse mere om personkredsen i Anna Marie Lebech-Sørensens dejlige bog Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, fra 1994.

Julemuseum

Den 14. november 2015 af

Det nye julemuseum er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset

I dag starter julesæsonen 2015 i Den Gamle By.

Den traditionsrige kavalkade af udstillinger i de forskellige interiører og eksteriører vokser år for år. Hele tiden bliver der knyttet nye udstillinger til den række af tiltag, som illustrerer, hvordan vi i Danmark har fejret julen i årene mellem 1625 og 1974. Da jeg tilbage i 2005 for første gang fik julen som arbejdsområde, var der på min liste 24 steder i Den Gamle By, som blev pyntet op. I dag rummer listen hele 67 interiører og eksteriører, der skal tages hånd om. Væksten skyldes hovedsageligt den trinvise færdiggørelse af de forskellige etaper i museets ambitiøse 1974-kvarter.

Set i forhold til julen 2014 er der sket mangt og meget rundt omkring på museet. Julehuset på Torvet er blevet renoveret og ændret. Samtidigt har huset fået et nyt navn, nemlig Jul’umhej huset. Det nye navn skulle meget gerne signalere, at det især er tænkt som en oplevelse for børn.

Grundplan over det nye julemuseum i Den Gamle By

Grundplan over den nye julebutik og det nye julemuseum i Den Gamle By med et tidligt forslag til indretningen af julemuseet

Som noget helt nyt er der med adgang fra Torvet i år blevet indrettet en julebutik i Trestokværkhusets stueetage, hvorfra der vil være salg af forskellige juleartikler som for eksempel julekalendere, nisser og glaspynt.

12. november og julebutikken er næsten færdig

Fra julebutikken er der adgang til Den Gamle Bys julemuseum, en ny, permanent udstilling, som viser det bedste fra Den Gamle Bys meget store samling af julegenstande til belysning af den danske juls historie.

Det’ dagen før dagen før dagen, du ved… Julemuseet 12. november

Der vil være montrer med den fine gamle juletræspynt, som rækker tilbage til før år 1900. Montrer med gamle julepostkort, julemærker og kravlenisser. Montrer med julens ikoner som juleplatter, juleskeer og julesnaps. Montrer med reklamejulekalendere. Og selvfølgelig en montre med julens facitliste, Peters Jul, med udgaverne fra 1866 og op til og med 2002, altså alle de udgaver af Peters Jul hvortil der er tegnet nye illustrationer.

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven

Trestokværkhuset er et af de ældste og mest maleriske huse i Den Gamle By. Den imponerende gavl ud mod åen er knægtbygget, hvilket betyder, at hver etage er lidt bredere og lidt længere end den underliggende. Gavlen er et af de smukkeste og mest virkningsfulde eksempler på renæssancegavle i Danmark. Gavlen er, som set fra Toldbodgade, ydermere en af museets mest fotograferede bygninger. Opførelsesåret 1585 står skåret i et af hanebåndene i gavlen. Bindingsværkshuset stammer fra Den Klingenbergske Gård i Aalborg, hvor det lå i Jomfru Ane Gade, men har siden 1926 prydet Torvet i Den Gamle By.

Tysk lyseholder af bemalet blik fra ca. 1890

Et julemuseum har længe stået på min ønskeseddel. Indtil videre er julemuseet kun åbnet i julesæsonen. Jeg så det dog gerne åbent også i hele sommerferien. Det kunne være aldeles charmerende og anderledes befriende at tage en tur på julemuseum på en hed sommerdag!

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918-22 fire klippeark med pynt til juletræet

Arkitekt Hans Henrik Koch fremstillede i 1918 fem klippeark med pynt til juletræet. Arkene er blevet genoptrykt og kan erhverves i Den Gamle Bys boghandel i Søndergade

Til slut vil jeg blot sige, at jeg håber, alle besøgende igennem de næste seks uger får en rigtig god og spændende oplevelse i Den Gamle By.

Hjerteligt velkommen til alle!

Juleskeen igennem 100 år

Den 6. november 2015 af

Brochure fra A. Michelsen, 1970

Hofjuveler A. Michelsen i København udsendte den første juleske i 1910. Skeen var designet af N. C. Dyrlund, der i årene 1901-11 var kunstnerisk medarbejder hos Michelsen.

Skeens motiv er julestjernen over Betlehem. På begge sider af skaftet lyser stjernen op med sine stråler i forgyldt arbejde i positivt relief på sølvgrund. På en særdeles elegant måde har Dyrlund fået tilpasset motivet, så dekorationen faktisk er blevet en integreret del af skaftets form, som netop ender i en stor stjerne med ordet JUL.

Den første juleske fra 1910.

Vi kender jo stjernen fra Matthæusevangeliet, hvor de vise mænd fra Østerland fulgte stjernen, indtil den stod stille over det sted, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskere hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.

1910-skeen, der faktisk ikke bærer noget årstal, var egentligt blot tænkt som en engangsforeteelse, men successen var ganske overvældende. Den store succes medførte en ny juleske i 1911 og igen i 1912. En ny juletradition var dermed skabt, og juleskeen blev igennem de næste hundrede år både et elsket folkeeje og et yndet samlerobjekt.

Poul Ulrik Michelsens udkast til juleskeen 1912 (Dybbøl & Vinther: Hofjuveler A. Michelsen, 2009)

Der blev hvert år valgt en ny kunstner til at tegne årets motiv. I begyndelsen var det især kunstmalere, men senere har både arkitekter og smykkedesignere arbejdet med juleskeerne. Som regel var det unge lovende, endnu ikke helt etablerede kunstnere, som blev tilbudt opgaven. Der var frit valg angående motiv, farvevalg og form. Derfor er der selvfølgelig stor variation i skeernes dekoration. Fra 1925 var der emaljedekoration på stort set alle juleskeer. Det kan ingenlunde undre, da emaljearbejder netop var et af kendetegnene for A. Michelsen. Ens for alle skeer er kun, at de er fremstillet af sterlingsølv med forgyldt laf.

I årene 1910-2005 blev der også udsendt en julegaffel med samme motiv som årets juleske. Såvel en kagegaffel som en teske med samme dekoration blev fremstillet i årene 1980-91. Skeerne 2003-09 er leveret af firmaet Georg Jensen i København. Juleskeen 2009 blev den sidste i rækken. 100 juleskeer nåede således at se dagens lys, inden den ikoniske serie blev indstillet.

Den sidste juleske i serien udkom i 2009.

Seriens sidste juleske blev som nævnt udgivet i 2009. Kunstneren var Kim Buck. På en meget fin måde lykkedes det ham at samle flere små hjerter og hjertestykker til et større hjerte i en særdeles gennemtænkt og vellykket komposition. Skeens titel var Hjertens kær – for julen er som bekendt hjerternes fest.

Udformningen af alle skeer har trofast fulgt den til enhver tid herskende kunstneriske stilart. De første skeer udkom i den periode, hvor den toneangivende stilretning var skønvirke. I 1930’erne skiftede stilarten til den såkaldte funktionalisme, hvor der fokuseredes på tingenes funktion på bekostning af dekoration. Juleskeerne blev i 1950’erne meget mere figurative end set før, og der blev lagt mere vægt på juleminder end bibelmotiver. Fra starten af 1970’erne eksploderede motiverne nærmest ud i et både fortællende og festligt univers, mens skeerne fra og med 1990’erne blev mere og mere abstrakte og fantasifulde.

Motivvalget er meget varieret. Som hovedregel er det motiver, der på en eller anden måde relaterer sig til både den folkelige og den religiøse fejring af julen. Emner som julestjernen og juleneget, kristtjørn og julelys, juletræet og markens hyrder, julemanden og julebukken taler således deres eget tydelige sprog. Af og til dukker der en bid Danmarkshistorie op i valget af motiv: Således i 1919 (Fred på jord) og 1920 (Genforeningen).

Juleskeen 1920 markerer Genforeningen.

Især 1920-skeen er ganske politisk i sit udsagn. Skeen er tegnet af Harald Slott-Møller. På skeen danner møllens vinger et kors i en cirkulær ramme med teksten JULEN MCMXX. Møllen refererer tydeligvis til det stærkeste danske motiv i landsdelen overhovedet, nemlig Dybbøl Mølle. Midt på skaftet finder vi Flensborgs byvåben og ordene TRODS ALT. Herunder er Slesvigs byvåben med tårn mellem måne og sol. Mange danske var dybt skuffede over, at Sydslesvig ved afstemningen forblev tysk. Mange havde den indstilling, at i al fald den gamle havne- og handelsby Flensborg burde høre Danmark til. Kunstneren Harald Slott-Møller har med sin ske tydeligt givet udtryk for sin personlige holdning hertil.

Juleskeerne har altid været populære samlerobjekter, og det bliver de såmænd nok også ved med at være en rum tid endnu. De fortæller på en særdeles elegant måde både Danmarkshistorie, religionshistorie, stilhistorie og julehistorie – på en og samme tid!

I dag er især genstande fra 1970’erne meget efterspurgte af den yngre generation. Det har medført, at selv juleskeerne fra dette årti atter er blevet fundet frem fra glemselens skuffe og kommet på mode. Skeerne ligger, sammen med juleplatterne, ikke længere blot gemt hen, men bliver brugt på bordet i ny og næ.

Alle juleskeerne vil fra den 14. november 2015 være udstillet i det nye julemuseum på Torvet i Den Gamle By.

Bag den frosne rude

Den 1. november 2015 af

Et af Danmarks meget få originale bidrag til den internationale juls historie er begrebet juleplatter.

Den første juleplatte i verden

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, grundlagt april 1853 i København, fremstillede i 1895 verdens første juleplatte. Juleplatten blev kun produceret i 400 eksemplarer, hvorefter formene blev destrueret. Platten er i dag særdeles sjælden. Firmaets juleplatter er verdens mest berømte serie inden for dette specielle område. Platterne har lige siden starten i 1895 været betragtet som yndede samleobjekter verden over.

Bing & Grøndahls fabrik på Vesterbrogade i København 1856

Ideen til den første juleplatte blev fostret af Harald Bing, der i 1885 havde overtaget porcelænsfabrikken som eneejer. Hvor fik han ideen til denne første juleplatte fra? Ingen ved det med sikkerhed i dag. En teori er, at den havde sin rod i de små skåle eller platter med lidt godter eller småkager, frugter eller nødder, som herskabet ved juletid uddelte til tyendet. Efter brug anvendte nogle tjenestefolk så skålen eller platten som pynt på kommoden eller på væggen. En anden teori går ud på, at juleplatten var inspireret af de lejlighedsplatter, som Den kongelige Porcelainsfabrik som den første fabrik udsendte allerede i 1888 i forbindelse med den store nordiske udstilling i København.

Den svenske maler Frans August Hallin, der i 1895 blev udnævnt til kunstnerisk leder af Bing & Grøndahl, fik til opgave at skabe verdens første juleplatte. Hallin var født 1865 i Sverige, men flyttede i en alder af 20 år til København.

Stemplet var i brug i årene 1895-97

Hallin valgte som motiv den københavnske silhuet med byens mange tårne under en stjernebestrøet nattehimmel. Det har været fremme, at motivet kunne hænge sammen med den 30-årige Hallins ungdom, som han skulle have tilbragt i Frederiksberg Slotshave, ganske nær porcelænsfabrikken i Vesterbrogade. Den københavnske skyline er netop set herfra og mod øst. Det meste af platten er dækket af isblomster, og titlen på platten Bag den frosne rude er da også valgt med omhu. Øverst står JULE=AFTEN 1895. Plattens diameter er 17,4 cm.

På bagsiden er det stempel, som porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl brugte i årene 1895-97:

Danish China Works

COPENHAGEN

B. & G.

798.

Alle Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med børstet koboltblå, der giver de mange fine nuancer under glasuren. Motiverne er både meget danske og meget konventionelle. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Peter Fabers julesang Sikken voldsom Trængsel og Alarm fra 1847, hvor det i sangens sidste vers netop hedder Rør blot ikke ved min gamle Jul.

Der sælges stadig juleplatter, som her hos Skovs Antik i Silkeborg (silkeborgantik.dk)

Det var ikke den eneste juleplatte, som Frans August Hallin modellerede for Bing & Grøndahl. Også juleplatterne 1896 og 1897 var han ansvarlig for.

Takket være en velvillig bevilling fra C.A.C. Fonden er det i år lykkedes at få Den Gamle Bys samling af Bing & Grøndahls juleplatter gjort komplet. Den nyindkøbte juleplatte fra 1895 vil hele julesæsonen igennem være at se i Den Gamle Bys nye julemuseum.

Der er flere oplysninger om juleplatterne fra Bing & Grøndahl på juleblokken 20. november 2014.

Den første juleplatte i verden blev som nævnt fremstillet i 1895. Samme år udsendte Bing & Grøndahl i øvrigt det stel, der i 1950’erne ofte blev omtalt som Danmarks nationalstel, nemlig Mågestellet, da det stod på bordet i rundt regnet 10 % af alle danske hjem – men dét er selvfølgelig en helt anden historie!

Fra skov til skrald

Den 29. december 2014 af

Af og til støder man på illustrationer, der fortjener at blive set af andre. I tidsskriftet Børnenes Julegave, årgang 1902, er en serie tegninger, som under et kaldes for Juletræets Historie i Billeder. Tegningerne er lavet af Paul Steffensen (1866-1923). Herunder kommer otte af disse pragtfulde og meget stemningsfyldte tegninger. Vi følger her juletræets liv, fra det bliver fældet i den sneklædte skov, til det står ude i den kolde have og venter på skraldevognen.

Juletræet fældes.

Der er travlt i skoven, og det ene træ efter det andet bliver fældet og lagt på vognen, klar til transport ind til de mange kunder i byen.

Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ

Juletræet købes.

I København foregik salget som regel fra Højbro Plads, hvor frugtsælgerskerne måtte rømme pladsen og overlade stenbroen til nærmest en tæt skov af grantræer. Børnene og deres moder har nu fundet det helt rigtige juletræ. Mens pengene findes frem, står børnene parat med slæden.

Juletræet bringes hjem.

Så er juletræet kommet op på slæden, og nu går det mod hjemmet. Postbuddet har travlt med at udbringe juleposten.

Juletræet pyntes.

Træet pyntes efter alle kunstens regler. Som toppynt er brugt en engel med en stjerne. Læg mærke til de mange Dannebrogsflag og kræmmerhuse på træets grene. Det er overraskende at se, at der ikke bruges hvide lys, men kun blå og røde lys på træet. Hvad mere spændende er: Foroven på træet og i æsken på bordet yderst til højre kan man tydeligt se et par flettede julehjerter. Den tidligste fotodokumentation af julehjerter er fra ca. 1901.

Julesalmen synges.

På klaveret spiller moderen en julesalme. Den ældste datter finder salmens tekst i salmebogen.

Rundt om juletræet.

Bedstemor er kommet, og nu går dansen rundt om træet. De blå lys er ikke med på denne tegning. Der er sket et skred i trykprocessen her, så lysene nu ligner rød/hvide lys, men det er altså kun røde lys. Bemærk det fine rød/hvide flettede julehjerte ret over den mindste piges hoved. Læg også mærke til, at der ingen gaver er at se – hverken på træet eller rundt omkring juletræsfoden.

Julegaverne.

Så kom forklaringen på de manglende gaver på eller under træet. De er alle anbragt på et bord ved siden af træet. Det var ingenlunde unormalt at have gaverne liggende på et bord i stedet for at have dem hængende på træets grene eller liggende omkring juletræsfoden. Sønnen får et par nye skøjter, mens pigen til venstre er ved at få en herlig dukke. Den lille pige til højre venter spændt…

Juletræets endeligt.

Julen er overstået. Juletræet er nu atter blevet til et almindeligt grantræ. Det står ude i den snedækkede have. H. C. Andersen kunne sikkert have spundet en underfundig og tvetydig dialog mellem juletræet og snemanden! I vinduet kigger et par børn ud på det, der for et par dage siden var et festligt pyntet juletræ.

Det mest overraskende ved disse vidunderlige tegninger er tilstedeværelsen af det flettede julehjerte. Man har tidligere antaget, at de flettede julehjerter så småt begynder at dukke op på de danske juletræer omkring år 1900. Det tidligste fotografi af et flettet julehjerte kan, ud fra de personer der er til stede omkring juletræet, dateres til ca. 1901.

Et flettet julehjerte på træets gren, 1895.

Afbildninger af det flettede julehjerter – og dermed også udspredelsen af hjertet – kan dog trækkes længere tilbage i tiden. I hæftet Børnenes Juleroser er der i udgaven fra 1895 en lille vignet, der med al tydelighed viser et flettet julehjerte hængende på en grangren.

I 1891-udgaven af Børnenes Juleroser er der et meget fint og lille digt af J. Helms med titlen Juletræets Farvel. De to første vers lyder

Men Juletræ! Hører du! Bliv, hvis du kan!

Vi holder saa meget a’ dig!

Hvor vil du dog hen? Og hvorfor skal han,

den ækle Skraldemand, ha’ dig?

Du tror vel, han bryder sig om dig? Pyt!

Han kaster dig ude i Skarnet.

Du var saa dejlig, den Gang du som nyt

stod pyntet for Jesusbarnet.

Juletræets farvel, 1891.

Digtet ledsages af denne tegning fra 1891 af Alfred Schmidt (1858-1938). Tegningen viser to børn, som holder hinanden i hånden, og noget chokeret kigger op i skraldevognen. Her ligger et næsten totalt plyndret juletræ, børnenes juletræ. Men på selve topgrenen sidder endnu stjernen – og på en gren hænger et meget tydeligt og meget nydeligt flettet julehjerte!

Her skabes den danske jul

Den 24. december 2014 af

Forsiden af juleklassikeren Peters Jul, 1. udgaven.

Den lille bog Peters Jul er, sammen med Peter Fabers udødelige sang Højt fra træets grønne top, facitlisten til den danske jul. Peters Jul er ganske enkelt for julen, hvad Emma Gad er for takt og tone. Allerede i 1880’erne indså man, at julen som børnenes fest burde holdes som beskrevet i Peters Jul: med gås, bedstemor og juletræ.

Indledningens udødelige linjer! Læg mærke til, hvor godt tegningen spiller sammen med bogens faconskårne format

Indledningens udødelige linjer! Læg mærke til, hvor fint tegningen spiller sammen med bogens faconskårne format.

Peters Jul er skrevet af Johan Krohn, hvor de små tegninger er gjort af broderen Pietro Krohn og brødrenes fælles ven, Otto Haslund. Den illustrerede børnebog beskriver julen i forfatterens barndomshjem i 1850’erne i København, eller som Johan Krohn formulerede det i en dedikation til en af forældrene: Med Tak dig være Bogen bragt, Thi aldrig skal jeg glemme: Hvad jeg i denne Bog har lagt, Det har jeg lært herhjemme. Bogen er skrevet i 1863. Vi ved, fra breve fra Johan Krohn, at bogen blev trykt i 1865, men den blev ikke udgivet det år!

Det er der en god forklaring på. Johan Krohn fik boghandleren Wøldike til at forlægge bogen. Litografen Emil Olsen havde fat i bogens tegninger, hvilket efter Johan Krohns mening ikke var heldigt. I et bevaret brev til en Fru Conradsen, hvem Johan Krohn tilsendte et eksemplar af 1. udgaven, skrev han: Men i Julen er det en travl Tid for Lithograferne, og derfor kom Bogen i Hænderne paa et rigtigt Svin (undskyld Udtrykket!) af en Lithograf. Da vi kom op for at see Værket, vare vi nær besvimede alle tre over det, vi saae. Bogen var ødelagt, fortegnet, formalet, trykt og indbundet som en 2 Skillingsbog! Kort og godt, dens Kjælderudseende gjorde, at vi nedlagde Protest og nægtede, at Bogen maatte see Dagens Lys i den Kostume. Senere i brevet gav Johan Krohn fru Conradsen det gode råd, at hun gjorde klogt i at gemme bogen: i den brændende Kakkelovn eller paa Bunden af en dyb Skuffe…

Kapitlet Ved Juletræet, 1. udgaven 1866.

Oplaget blev heldigvis ikke destrueret. I sommeren 1866 gik boghandler Wøldike fallit. Han bad derfor Johan Krohn om tilladelse til at sælge de bevarede eksemplarer af bogen. Vi kender ikke udgivelsesdatoen, blot at den må være sendt på markedet i dagene mellem 8. og 14. december 1866. Prisen var 24 skilling.

Bogen vakte en vis opmærksomhed. Den 16. december 1866 anmeldte Illustreret Tidende den med ordene: “Peters Juul”, der ikke alene indeholder ret heldige Vers, men ogsaa ved sit originale Ydre gjør sig bemærket. Bogen blev ikke udsolgt i 1866, så den blev lagt frem i udstillingsvinduet igen i december 1867. Ingen ved helt, hvor mange eksemplarer af 1. udgaven der er bevaret, men antallet ligger vel under et dusin.

Johan Krohn var dog slet ikke tilfreds med det lille værk. Han arbejdede videre med bogen, og 10. december 1870 kom en aldeles revideret og udvidet 2. udgave i et større format på gaden. Der skete store ændringer med teksten. Vers blev slettet, dele af vers fjernet, nye vers kom til – og helt nye kapitler. Tegningerne til 2. udgave var nu udelukkende lavet af Pietro Krohn. Hvor 1. udgaven var aldeles anonym, turde brødrene nu stå frem i offentlighedens lys. Den nye udgave fik titlen: Peters Jul, Vers for Børn, af J. Krohn med Tegninger af Pietro Krohn. Udgaven blev anmeldt i Illustreret Tidende 25. december 1870 blandt andet med ordene: Den rette barnlige Tone træder En imøde paa hvert af Bogens Blade, og et sandt aandeligt Slægtskab lader sig her tilsyne hos de to Brødre, der have anvendt deres Talent paa at skaffe Børn en fornøielig Juleunderholdning.

Nu slog bogen for alvor igennem. I løbet af 1870’erne blev den til alle danske børns julebog.

En af Frants Henningsens originaltegninger til Peters Jul, 3. udgaven 1889

Kapitlet Ved Juletræet, 3. udgaven 1889. En af Frants Henningsens originaltegninger til Peters Jul.

I 1889 så 3. udgaven dagens lys. De farvelagte tegninger var udført af Frants Henningsen, der omarbejdede de ældre tegninger, så de bedre passede til tidens moderne tryk. Peters Jul fik nye tegninger igen i 1914, da Erik Henningsen illustrerede 5. udgaven. Til den 9. udgave i 1942 havde Herluf Jensenius tegnet helt nye illustrationer. Sidste led i kæden af illustratorer er Mads Stage, der i 2002 i 11. udgaven leverede sin egen fortolkning af Peters Jul.

Forsiden til børnebogen King Winther, udgivet anonymt i Hamburg ca. 1859.

Ikke mange ved det i dag, men hele 1. udgavens udformning, for- og bagside samt format er en direkte kopi af en anonym 16-siders børnebog King Winther, der omkring 1859 blev udgivet af Gustav W. Seitz i Hamburg.

Glædelig Jul til alle!

Det danske julemærke

Den 16. december 2014 af

Julemærket er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til den internationale juls historie.

Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på årets julemærke

Julemærket opfinder Einar Holbøll (1865-1927) som motiv på julemærket 1927.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

De første års indsamlinger gik til opførelsen af Julemærkesanatoriet ved Kolding, indviet i 1911. Målgruppen har siden ændret sig fra tuberkuløse til overvægtige og mobbede børn. Julemærkefonden støtter desuden forskellige initiativer til gavn for børn, for eksempel kampen mod børnetuberkulose i Grønland.

Det officielle julemærke møder konkurrence fra mange sider. Både byer og organisationer udsender egne julemærker. Elektroniske julekort og sms er også stærke konkurrenter. Julemærkefonden lancerede derfor i 2001 det elektroniske julemærke.

Julemærker bruges i over 130 lande.

Ved introduktionen i 1904 var prisen for et enkelt julemærke sat til 2 øre. Meningen med Einar Holbølls mærke var jo netop, at mange bække små gør en stor å. Prisen på 2 ører blev fastholdt i hele 52 år. Til sidst måtte de stigende produktionsomkostninger dog medføre en prisstigning, der fandt sted i 1956.

Verdens første julemærke, 1904.

Verdens første julemærke blev præsenteret for offentligheden den 16. november 1904. Motivet var en fotografisk gengivelse af Dronning Louise, Christian IX’s hustru, død i 1898. Hun var prinsesse af Hessen-Kassel, før hun i 1842 ægtede den senere Kong Christian IX.

Den ornamentale ramme holdt i violet omkring dronningens portræt består af krone, våbenskjold og juleroser. Rammen, vistnok designet af Christian IX selv, blev genanvendt på julemærket 1906, der mindedes den i januar 1906 afdøde konge. Oplag 6 mio. Indtægt 73.950 kr.

Børn drikker af sundhedens kilde, 1905.

Selve ideen bag julemærket kommer tydeligt til udtryk i det andet julemærke fra 1905. Her er motivet en dreng og en pige stående ved en fontæne med rislende vand. Drengen er netop ved at fylde sin skål, mens pigen allerede drikker af sin. Forneden er fontænen mærket SUNDHED. Formålet med julemærkerne er her tydeligt: Sundere børn! Motivet er tegnet af H. Westergaard. Oplag 5 mio. Indtægt 71.965 kr.

Kristendom og hedenskab mødes, 1913.

Den traditionelle danske jul er en sær sammenblanding af elementer hentet fra flere forskellige sider. Traditionen bygger på julens kristne budskab med inddragelse af nationalhistoriske og hedenske emner. Med andre ord møder vi i den danske jul Jesus, Maria, Betlehemsstjernen og englene anbragt sammen med trommer, dannebrogsflag og trompeter og ledsaget af nisser, der er overalt.

På julemærket fra 1913, tegnet af Joachim Skovgaard, mødes kristendom og hedenskab: Den unge engel sidder og ser på en ældre, knælende nisse, som med slev i hånd er i gang med risengrøden. I baggrunden lyser Betlehemsstjernen over graner. Oplag 8,5 mio. Indtægt 119.988 kr.

Fred på jord, 1918.

Også verdenshistorien kommer til udtryk på de danske julemærker. Tydeligst i 1918. 1. verdenskrig ændrede ved sin grusomhed hele vor opfattelse af verdenen og livet. Julemærket viser tre engle, der blæser i basuner. Forneden ses jordkloden. Meningen er åbenlys: Guds engle fejrer fred på jord. Kunstneren var Poul Corona. Oplag 10.5 mio. Indtægt 194.871 kr.

Det mest udskældte julemærke nogensinde, 1926.

Julemærket fra 1926 nyder den tvivlsomme ære af at være det mest udskældte julemærke. Mange fandt julemærket saa grufuldt og farveløst og grimt, at det skamskænder ethvert Julebrev. Motivvalget har da heller intet med jul at gøre. Et overdimensioneret, nøgent barn rider på en lille delfin. Kunstneren var den anerkendte Valdemar Andersen (1875-1928).

Mærket var så ugleset, at indtægterne for salget gik 5,5 % ned i forhold til 1925. Herefter har man forsøgt kun at udgive julemærker med hyggelige julemotiver – dog med skiftende held. Oplag 14 mio. Indtægt 207.147.

Julemærkehjemmet Lindersvold, 1934.

Midlerne fra julemærkerne bruges til fremme af børns ve og vel. Det første julemærkehjem blev indviet 1911 ved Kolding. Julemærkehjem nr. 4 blev den tidligere herregård Lindersvold ved Fakse, der var i funktion til 1959. Gengivelse efter fotografi. Oplag 16.5 mio. Indtægt 261.609 kr.

Danmarks befrielse, 1945.

Danmarkshistorien har af og til influeret på valget af årets julemærke. 1945 står som et af de skelsættende år i den nyere Danmarkshistorie. Efter den tyske besættelse i 1940 var Danmark nu atter et frit land. En bølge af national stolthed og lykke skyllede over landet.

Julemærkets motiv er så dansk, som det kan blive. Det rød-hvide flag blafrer stolt over et par snedækkede graner i et gråhvidt vinterlandskab. I det hele taget er de rød-hvide kulører stærkt knyttet til den danske jul. De optræder på flettede julehjerter og udgør julenissernes påklædning. Som flag på juletræet er Dannebrog blevet brugt siden midten af 1800-tallet som et minde om den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Kunstner Viggo Bang. Oplag 45 mio. Indtægt 791.419 kr.

Arket bliver et motiv i sig selv, udsnit, 1951.

I årene 1904-50 var alle 50 mærker på årets julemærkeark ens. Fra 1951 kom arkene til at bestå af forskellige motiver, der varierer fra 2 forskellige (f.eks. 1958-arket) til 50 forskellige (f.eks. 1960-arket). Nogle få ark (f.eks. 1971) har 1 motiv i to forskellige bundfarver.

Samtidigt er arkranden blevet brugt til forskellige udsagn. Der kan være tale om arkets titel (Snekrystaller, 1966; Hjerternes fest, 2003), julehilsner (Julemærkekomiteen ønsker glædelig jul og godt nytår, 1991) og juleformaninger (Intet brev uden julemærke, 1958; Pas godt på vore børn – de er verdens fremtid, 1979). Årets kunstner var Thomas Havning. Oplag 52,5 mio. Indtægt 938.251 kr.

Den moderigtige farve, 1977.

Den grundlæggende kulør på julemærket fra 1977 er lilla. Det er ikke umiddelbart en farve, man forbinder med dansk jul. De til enhver tid gældende modefarver kan ikke undgå af og til at få indflydelse på hverdagens frembringelser. Lilla var en meget brugt farve i 1970-erne, ja er måske ligefrem blevet sindbilledet på datidens kvindebevægelser.

Kompositionen er meget vellykket: En gennemgående granguirlande, hvorfra der hænger forskellige former for julepynt. Der er 25 forskellige mærker på arket. Arkets titel er også Julemærket med sin pynt – en meget velvalgt titel. Kunstneren Ingrid Andersen tegnede også julemærkerne 1963 og 2004. Oplag 45 mio. Indtægt 9.207.630 kr.

Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, 2011

Kravlenissens navngiver, Frederik Bramming, udsnit, 2011.

Ordet ’kravlenisse’ blev første gang brugt i 1947 af tegneren Frederik Bramming (1911-91). Årets julemærke 2011 fejrer dermed 100-året for Frederik Brammings fødsel.

Forlaget Alliance lancerede i 1947 to udklipsark med Brammings tegnede nissefigurer, som han døbte kravlenisser. Disse julens små fornøjelige hyggespredere kravler op og ned og ud og ind overalt i stuerne, hvor de skaber stemning og sød forventning. Der blev trykt 80.000 ark; men et komplet ark er vist ikke bevaret. Hans kravlenisser genoptrykkes stadig.

Siden 1904 er der blevet udgivet ca. 4 milliarder julemærker i Danmark. Salget har skaffet ca. 650 mio. kr. til fremme af børns ve og vel, og mere end 65.000 børn er blevet hjulpet til et bedre og sundere liv.

Børnenes Jule-Postvogn

Den 1. december 2014 af

Så blev det da langt om længe mandag den 1. december. Det er i dag, vi for første gang i år tænder kalenderlyset og lukker den første låge op i julekalenderen.

Den ældste danske julekalender, som vi kender til, er fra 1930. Den blev behørigt omtalt på julebloggen allerede sidste år. Næh, vi skal have fat i en helt anden slags kalender i dag. En stor og lækker julekalender!

Børnenes Jule-Postvogn. Årets nyhed i julekalendere i 1941

Børnenes Jule-Postvogn var årets nyhed i julekalendere i 1941.

Allerede i sidste halvdel af 1930’erne begyndte de danske julekalenderfirmaer at fremstille store, tredimensionelle julekalendere, som man selv skulle samle, hvilket ikke altid var lige let. Der skulle skæres og klippes og bukkes og limes, og det med nøjagtighed, så ikke alt var altid fryd og gammen omkring spisebordet, når far var i gang med kniv og lim. Denne slags kalendere kunne beundres fra alle sider. De tredimensionelle julekalendere var meget populære i 1940’erne og 1950’erne.

Danmark var besat af Tyskland, så julemanden bekender med sit lille Dannebrogsflag rent kulør

Danmark var besat af Tyskland, så julemanden bekender med livgardisten og det lille Dannebrogsflag rent kulør.

Julekalenderen i dag hedder Børnenes Jule-Postvogn. Den er fremstillet af papirvarefirmaet L. Levison Junior i København. Firmaet var, sammen med I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, førende leverandører af julekalendere til juleglade danske børn.

Tidsskriftet Heimdal Posten, udgivet af L. Levison Junior, var rettet til bog- og papirhandlere, der her kunne læse om firmaets nye produkter. Årets nyhed i julekalendere 1941 var ifølge Heimdal Posten, 8. årgang, nummer 4-5 fra august-september Børnenes Jule-Postvogn. Kalenderen har serienummer 3208, og prisen var kr. 2,50. Ifølge firmaet ville denne julekalender blive årets store succes, så man rådede forhandlerne til at bestille den i god tid før december måned.

Heimdal Posten præsenterer: Aarets Nyhed i Julekalendere, 1941.

Firmaet reklamerede med, at Børnenes Jule-Postvogn er en Julekalender paa en helt ny og morsom Maade. Den vil interessere og glæde alle Børn og skaffe dem Udløsning for den Spænding og Forventning, hvormed de imødeser Julen.

Børnenes Jule-Postvogn blev præsenteret af firmaet som et stort, præsentabelt og dekorativt køretøj i mange livlige farver. Længden af postvognen er 54 cm, og i opstillet stand andrager højden hele 30 cm. Børnenes Jule-Postvogn leveres komplet med alle tilhørende Dele udstansede, plano og pakket i Cellophan. Vejledning medfølger hvert Eksemplar, saa Børnene selv eller med deres Forældres Hjælp kan samle Julekalenderen.

Populære julekalendere blev ofte genoptrykt i flere år. Dette eksemplar af Børnenes Jule-Postvogn modtog giveren til julen 1943. En anden af firmaet L. Levison Juniors julekalendere, Børnenes Julehus, fra 1939 blev stadig genoptrykt i 1945.

Når julekalendere bliver skænket til Den Gamle By, fortæller givere af især de ældre kalendere gang på gang, at lågerne blev lukket meget forsigtigt op, så de senere kunne lukkes igen – og kalenderen blive gemt til næste jul. Dengang blev en julekalender ikke kasseret efter jul, bare fordi alle låger havde været åbnet en enkelt gang.

De danske nisser flytter altid med - selvom du rejser med postvognen

De danske nisser flytter altid med – selv når du rejser med postvognen.

Hvert år siden 1943 har denne julekalender stået på giverens julebord og varslet julens komme. Som giveren sagde i november 2012 ved overdragelsen af kalenderen til Den Gamle By: I 68 år har den kørt julen ind. Jeg er 80 år nu. Så nu skifter vi kusk.

Julehistorier

En blog fra Den Gamle By

Kategoriarkiv: Julens ikoner