Browse Category

Julens ikoner

Et godt og lykkebringende nytår

Traditioner kommer, traditioner forsvinder.

En af de traditioner, som man nu kun sjældent møder, er det traditionelle nytårspostkort. Postkort med nytårshilsener havde deres storhedstid i Danmark i første halvdel af 1900-tallet.

I dag er denne tradition så godt som uddød. Det kan der være flere årsager til. Hvis man i det hele taget i dag skriver julepostkort til familie og venner, indeholder julepostkortet også ofte et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Ydermere er det blevet langt hurtigere og lettere og billigere at sende en mail eller en sms med ønsket om et godt nytår. Prisen på postkort, og især da deres korrekte frankering, spiller så afgjort en vigtig rolle i denne udvikling – eller skulle man snarere sige afvikling.

Herunder kommer et lille udpluk af Den Gamle Bys samling af nytårskort.

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31.12.1910
Der skrives nytårskort. Poststemplet 31. december 1910

Det første kort viser en gammel, piberygende nisse i fuld færd med at skrive nytårskort. Tegningen er signeret H. Larsen for Henrik Larsen. Han var en meget produktiv tegner, hvis nisser blandt andet findes på Den Kongelige Porcelænsfabriks julestel og på talrige postkort. Hans nisser er nærmest små, dværglignende væsener med hang til både mad og drikkevarer og, som her, en god pibe tobak. Kortet er trykt hos Knackstedt & Näther i Hamborg.

Poststemplet i Køge 3. januar 1911
Poststemplet i Køge 3. januar 1911

For en gangs skyld er her et nytårskort med en indendørsscene. De to børn morer sig med at puste sæbebobler ved hjælp af en kridtpibe. De femten sæbebobler er forsynet med bogstaver, der danner nytårshilsenen. Forneden til venstre er kunstnerens signatur H. Tesch, der står for Helga Tesch. I løbet af de første 30 år af 1900-tallet tegnede hun et væld af både jule-, nytårs- og påskekort. Forlaget er Frederiksberg Postkortlager.

Poststemplet Holstebro 31. december 1912
Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Den lille nissefamilie hilser pænt på den store snemand, der både er forsynet med riskost og Dannebrogsflag. Kortet er uden angivelse af tegner eller forlag, men er sikkert trykt i Danmark.

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913
Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Postkortet herover angiver hverken tegner eller forlag. På vej bort med juletræet på hjulbøren får nissefar sig en sludder med nissemor. Kortet er fra de gode gamle dage, da der altid lå sne om vinteren.

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913
Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Nytårsaften – og den glade gris sidder bænket ved bordet. Her er både boblende champagne og rød vin samt diverse frugter i opsatsen. Forneden til højre er kunstnersignaturen A C, men det er ikke lykkedes for mig at identificere denne tegner. Forlaget er ikke angivet.

Poststemplet i Karise 31. december 1914
Poststemplet i Karise 31. december 1914

Glade børn i sneen. Mens snefnuggene stille daler ned, er de godt påklædte børn på vej ned ad kælkebakken ledsaget af en glad, lille hund. Forlaget er ikke angivet, mens kunstnersignaturen på bagsiden er skjult af påskriftens violette blæk.

Poststemplet i København 30. december 1919
Poststemplet i København 30. december 1919

De fire ældre nisser på postkortet herover ser ud til at more sig gevaldigt. Den store punchebowle står midt på bordet. Glassene er fyldt, der skåles på et Glædeligt Nytaar – og et par huer svinges i rendyrket begejstring. Hverken tegner eller forlag er angivet.

Poststemplet 31. december 1925
Poststemplet 31. december 1925

Den musikalske nisse herover giver et nummer til bedste for havens fugle. Med sit ransel og sin hvidtølsdunk anbragt i sneen foran sig har han sat sig på en kasse og trutter lystigt løs. Kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København. Kunstnersignaturen i nederste højre hjørne er ikke identificeret.

Poststemplet Svendborg 30. december 1925
Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Nytårskortet herover er udgivet af Carl Stenders Forlag i København, hvor en kunstnersignatur ikke er angivet. Den godt påklædte nisse er kravlet op i kirketårnet og er ved at ringe nytåret ind.  Uglen i glamhullet synes ikke at være helt tilfreds med den sprøde klang fra den støbte malmklokke.

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)
Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Dette kort er ikke let at tyde. Byen synes dækket af ene breve, der venter på ombæring. Postbuddet tager tilsyneladende situationen med ophøjet ro, mens han ligger på brevene og nyder en pibe tobak. Eller skal motivet monstro forstås således, at han netop har afleveret alle brevene, der dækker det meste af byen, og nu tager fem minutters hvile efter veludført gerning? Tegneren er ukendt, men kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København.

 

 

Stemplet Fels... 18. februar 1933
Poststemplet Fels… 18. februar 1933

Selv nisser kan komme galt afsted. Her forsøger en hund ihærdigt at hindre nissen i at aflevere nytårsposten. Tegneren er Carl Johan Bargild, mens forlaget ikke er angivet.

Poststemplet Odense 30. december 1944
Poststemplet Odense 30. december 1944

Nytårskortet herover rummer flere af de ingredienser, der hører et nytårskort til. Brevene og den røde postkasse er oplagte motiver. Man bruger nytårskort til at ønske lykke og fremgang for modtageren. Derfor er der her tegnet et væld af firkløvere bag postkassen og anbragt mængder af guldmønter mellem brevene. Hverken tegner eller forlag er angivet på kortet.

Poststemplet Roslev 20. december 1976
Poststemplet Roslev 20. december 1976

Kortet herover er afsendt i 1976. Det kan dog godt være et genoptryk af et kort fra 1950’erne. Det sneklædte landskab med hytte, graner, buske og snemand nærmest emmer af julestemning. På postkortet ovenover fra 1944 er der flere lykkebringende ingredienser. På kortet her ses endnu et symbol for lykke og fremgang: de røde svampe forneden til højre (som vi jo også kender så godt som juletræspynt).

Efter at have været meget populære i begyndelsen af 1900-tallet falder antallet af nytårskort ganske gevaldigt her i 1970-erne. I dag modtager man kun yderst sjældent et nytårskort.

Når talen er om nytårskort, er det svært at slippe forbi Emma Gads bemærkninger om fænomenet. I Takt og Tone fra 1918 skrev hun som afslutning på første afsnit blandt andet:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Efter disse lidt småsure bemærkninger fortsætter den gode Emma Gad med en forklaring på den rette brug af et nytårskort:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

Tilbage er for mig nu kun at sige: Godt Nytår til alle!

Stille Nacht

I aften vil den gamle salme Glade jul, dejlige jul blive sunget rundt om i mange danske hjem. Det er måske nok den mest folkeyndede julesalme i Danmark. Teksten er skrevet af B. S. Ingemann i 1850.

Verdens mest populære julesalme - også i Danmark
Verdens mest populære julesalme – også i Danmark

Ingemanns tekst er en fri gendigtning af den oprindelige tekst Stille Nacht, Heilige Nacht, skrevet 1816 af den østrigske hjælpepræst Joseph Franz Mohr (1792-1848). Melodien er komponeret 1818 af den østrigske organist, korleder og skolelærer Franz Xaver Gruber (1787-1863).

Historien om Stille Nacht, Heilige Nacht er både spændende og fantasifuld. Mange skrøner eksisterer om salmen, dens tilblivelse, dens uropførelse og folkene bag.

Det ligger dog nu fast, at den blot 24-årige hjælpepræst Mohr skrev teksten med seks vers i 1816 i faderens hjemby Mariapfarr i Lungau syd for Salzburg. I 1817 fik han embede ved Skt. Nikolaus-kirken i byen Oberndorf nord for Salzburg. Han stiftede venskab med Franz Xaver Gruber, der var ansat ved skolen i nabobyen Arnsdorf bei Laufen.

Den 24. december 1818 gik Mohr de omkring tre kilometre fra Oberndorf til Arnsdorf for at besøge vennen. Med sig havde han teksten til Stille Nacht, Heilige Nacht. Mohr skulle holde midnatsgudstjenesten, og han ville undersøge, om ikke vennen Gruber kunne sætte en melodi til den to år gamle tekst. Det kunne Gruber. I løbet af et par timer den 24. december 1818 var melodien færdig. Grubers oprindelige melodi er igennem tiden blev ændret hist og her.

Mohrs guitar
Mohrs guitar

Samme aften, i Skt. Nikolaus-kirken i Oberndorf, havde Stille Nacht, Heilige Nacht verdenspremiere. Mohr og Gruber sang teksten, mens Gruber akkompagnerede på guitar. Kirkekoret sang med på de sidste to linjer i hvert vers.

Langsomt spredte kendskabet sig til både tekst og melodi. Sangere bragte salmen rundt i ind- og udland. Så tidligt som i 1832 blev den sunget ved en julekoncert i Leipzig i Tyskland. I 1839 blev salmen sunget i New York, og i 1840’erne gik den sin sejrsgang igennem Berlin.

Den engelske version Silent night, Holy night med blot tre vers (Mohrs vers 1, 6 og 2) daterer sig fra 1859, hvor den amerikanske præst John Freeman Young oversatte den. Først et århundrede senere, i 1959, var man dog i stand til at identificere oversætteren.

Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden
Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden

Byens beliggenhed ved floden Salzach medførte talrige oversvømmelser og deraf følgende beskadigelser på byen og Skt. Nikolaus-kirken. Oversvømmelserne medførte, at man i 1920 flyttede hele byen omkring 800 meter op ad floden til et bedre egnet sted. Skt. Nikolaus-kirken blev revet ned og senere erstattet af et lille mindekapel Stille Nacht Gedächtniskapelle.

Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf
Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf

De idelige oversvømmelser af Skt. Nikolaus-kirken er baggrunden for en af de mange myter om uropførelsen og salmen. Vandet måtte have beskadiget kirkens orgel, hvorfor Gruber akkompagnerede på guitar, hvilket unægteligt også er meget atypisk for tiden. En anden udbredt skrøne er, at mus af ren og skær sult kunne have gnavet hul i en orgelbælg eller to. En orgelbygger ved navn Karl Mauracher reparerede derfor Skt. Nikolaus-kirkens orgel i 1819, og han skulle så i kirken enten have lært, fundet eller ’lånt’ melodien og bragt den videre ud i Østrig.

Ældst kendte manuskript. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820
Ældst kendte manuskript. Bemærk at titlen her angives som Weihnachts Lied. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Komponisten var i mange år aldeles ukendt, og musikforskere pegede i retning af både Beethoven, Haydn og Mozart som komponist. Det måtte jo da være en STOR komponist! Allerede før sin død i 1863 forsøgte Gruber at overbevise alle og enhver om, at han var den rette komponist, men uden held. Først fundet af et manuskript i 1995 gav Gruber ret. Manuskriptet er blevet dateret til omkring 1820, og er det ældst bevarede, da det oprindelige manuskript ikke findes mere. Det er skrevet af Mohr, og i øvre højre hjørne står Melodie von Fr. Xav. Gruber. Dejligt befriende, at en melodi sunget over hele verden blev skabt af en mand, der næppe var kendt uden for to sognes grænser!

Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948
Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948

De to venners veje skiltes snart. Mohrs ophold i Oberndorf var kortvarig. Allerede i 1819 flyttede han til Kuchl. Senere virkede han både i Golling an der Salzach Bad, Vigaun, Adnet, Anthering og Wagrain. Her stiftede han en fond, der gjorde skolegang for fattige børn mulig, samt tog sig af ældreplejen i byen. Han døde blot 55 år gammel i 1848. Gruber med familie forlod i 1839 landsbyen Arnsdorf og slog sig ned som korleder og organist i byen Hallein syd for Salzburg. Gruber døde 75 år gammel i 1863.

Salmen er gennem årene oversat til mere end 140 sprog og over 225 oversættelser. Verden over er salmen blev kendt som indbegrebet af en julesalme. Den er blevet kaldt moderen til alle julesalmer, og har siden 2011 været optaget på UNESCOs liste over Immateriel Kulturarv i Østrig.

Salmen er indspillet af en lang række kunstnere af forskellig nationalitet. En af de mere spektakulære udgivelser blev udgivet 24. oktober 1966. Denne dato udsendte duoen Simon & Garfunkel dens helt specielle version af salmen under titlen 7 O´Clock News/Silent Night. Det bemærkelsesværdige ved denne version, der egentligt er en lydcollage, er, at duoens krystalklare og rene røster ledsages af en nyhedsoplæser, der som titlen angiver er i gang med dagens nyheder. Ganske langsomt dæmpes salmen, mens nyhedsoplæserens stemme træder mere frem i forgrunden – og vi får en række til dels fiktive nyheder fra 3. august 1966.

Julevåbenhvilen 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News
Julevåbenhvilen i 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Jeg kan her ikke lade være med at nævne, at den tyske og den engelske version af salmen danner baggrund for den såkaldte Julevåbenhvile i 1914. I skyttegravene ved Pont Rouge omkring 15 km syd for Ieper (Ypres) i det belgiske Vallonien havde tyske soldater pyntet juletræer og tændt lys, som deres modstandere kunne se fra den anden side af ingenmandsland. Om aftenen den 24. december begyndte de tyske soldater at synge Stille Nacht, Heilige Nacht. Englændere stemte i med den engelske version, Silent night, Holy night. Julefreden sænkede sig over det sønderskudte, mudrede område. De døde blev hentet hjem på eget område og begravet. Om morgenen den 25. december forlod soldaterne med nogen tøven deres respektive skyttegrave og mødtes ude i ingenmandsland. Der blev udvekslet gaver, tobak, forplejning og souvenirs. Rygter vil vide, at der ligefrem blev spillet en fodboldkamp mellem tyskere og englændere, som tyskerne vandt 3-2. For en stund var alle kamphandlinger indstillet og geværerne tavse. Det er vist første og eneste gang i verdenshistorien, at menige soldater spontant har indledt en midlertidig fred med deres modstandere – og dermed trodset ordrer fra deres overordnede.

Må julefreden sænke sig over land og by!

Nu falder Julesneen hvid

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid.

Ordene er velkendte. Det er de to første linjer i julebogen over dem alle, Peters Jul, som udkom i 1866. Siden midten af 1800-tallet har sneen været et af julens trofaste symboler. Ja, hvert år næsten kræver vi af de stakkels vejrmeteorologer i TV, at nu skal de altså levere den ægte vare: En hvid jul!

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 1
Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #1

Der findes to vidt forskellige former for hvid jul: den personlige og den autoriserede.

Den personlige hvide jul er, når min have er dækket af lidt eller meget sne juleaftensdag eller en af de to følgende helligdage. Man kan også kalde den personlige hvide jul for den lokale hvide jul.

Den autoriserede hvide jul er, og hold nu ørene stive, når mere end 90 % af landet om eftermiddagen juleaftensdag er dækket af sne. Dækket af sne! Ja, og snedybden skal ligefrem være mere end en ½ centimeter. Dette er Dansk Meteorologisk Instituts officielle definition på en hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 2
Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #2

Tager man de autoriserede briller på, har vi i Danmark kun haft hvid jul sølle ni gange siden år 1900. Lidt hovedregning giver så, at der i gennemsnit går 13 år mellem hver hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 3
Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #3

Lad os kigge lidt på den hvide jul siden år 1900.

1915: Hård vind til hård kuling med udbredt snefald. Mellem 10 og 30 cm, stedvis mere.

1923: Hård vind til kuling. Til tider snefald. Mellem 5 og 15 cm sne.

Det kan dog også blive lidt for meget...
– men det kan dog også blive lidt for meget

1938: Let til hård vind. Snefald i dagene lige før jul. Mellem 5 og 20 cm sne.

1956: Hård vind til kuling. Snefald et par dage før jul. Mellem 1 og 10 cm sne.

1969: Let til frisk vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 5 og 15 cm sne.

1981: Svag til jævn vind. Snefald fra 7. december og frem. Mellem 10 og 40 cm sne.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK.
Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK. Julen 1987 var ikke en landsdækkende hvid jul, men der var dog sne rundt omkring. Således havde København 3 cm sne og Aalborg næsten 4 cm sne. Tegnet af Des Asmussen

1995: Svag vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 15 cm sne.

2009: Let til frisk vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 10 cm sne.

2010: Frisk til hård vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 2 og 100 cm sne.

2017: Man har jo lov at håbe, men vejrudsigten for i morgen lyder ikke lovende. Bare det ikke ender som på billedet herunder…

Da Elisabeth greb blyant og vandfarver

For at udbygge Den Gamle Bys samlinger til belysning af julens historie i Danmark blev der i efteråret 2006 i dagspressen indledt en indsamlingskampagne af julekalendere til museet. Resultatet var ganske overvældende. Siden november 2006 har museet modtaget mere end 500 julekalendere fra 1930 og frem. Heldigvis bliver museet stadig betænkt med julekalendere, der jo unægtelig er en af julens faste traditioner og, nå ja, så absolut et af mine favoritemner.

En dag sent i november 2006 blev jeg kontaktet af Elisabeth, en af Den Gamle Bys frivillige. Hun ville gerne donere en aldeles ubrugt kalender til museet. Jeg tog med største glæde imod kalenderen, der ses herunder.

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding
Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Som det tydeligt fremgår af julekalenderen, er der tale om en reklamekalender. I 1950’erne opdagede forretningsverdenen for alvor reklameværdien af at uddele gratis julekalendere til dens kunder. Reklamekalenderne havde deres højtid i 1950’erne og i 1960’erne, men fænomenet lever videre i bedste velgående.

Kalenderen her er udleveret af Andelsmejeriet Hjedding i Ølgod til mejeriets kunder ved juletid. Andelsmejeriet Hjedding er ingenlunde ukendt. Det var det første andelsmejeri i verden, oprettet allerede i 1882. Mejeriet eksisterer stadig, men har siden 1948 fungeret som mejerimuseum. Mejeriet syner i dag ikke af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er ganske enkelt den danske andelsbevægelses vugge, vi har her. Kulturstyrelsen udpegede det i 2006 som et nationalt industriminde.

Hele motivet emmer af jul. I sin stribede luftballon svæver julemanden, assisteret af to små hjælpenisser, ved nattetide hen over et sneklædt landskab. Luftballonen er pænt udsmykket med både granguirlande og glaskugler. Mon ikke julemanden påtænker at lande midt i den lille landsby for at aflevere både sækken med julepost og de mange indpakkede gaver? Eller vil man blot lade julepost og gaver falde ned i den bløde sne? I landsbyen venter forventningsfulde nisser spændt.

En fin kalender, ganske ubrugt og aldeles velbevaret!

Elisabeth havde dog mere at skænke til museet. Hun ville også gerne aflevere en blyantstegning optegnet med sort tusch og koloreret med vandfarver. Jeg blev meget overrasket, da det viste sig at være selveste udkastet til julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding!

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding
Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Historien bag selve julekalenderen er, at Elisabeths fader var ansat som driftsleder på Aarhuus Bogtrykkerie, der fremstillede en del reklamejulekalendere. I 1955, da Elisabeth var 12 år gammel, spurgte hendes fader, om hun da ikke havde lyst til at tegne et udkast til en julekalender. Med blyant og vandfarver lavede Elisabeth så denne tegning med de fire nisser med julepost og juletræ i en luftballon over et sneklædt landskab. Ovalen på selve ballonen er til anbringelse af den relevante virksomheds navn.

Selvom den professionelle tegner, hvis utydelige signatur anes i nederste højre hjørne på julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding, har ændret noget på Elisabeths udkast, er ligheden alligevel åbenbar! Formatet er også blev ændret lidt. Udkastet måler 20,8 x 27,8 cm, hvor den trykte julekalender er 16,7 x 23,5 cm.

Ikke nok med at man her har en aldeles ubrugt julekalender fra en spændende lokalitet (Andelsmejeriet Hjedding). Vi kender nu også såvel trykkeriet (Aarhuus Bogtrykkerie) som årstallet (1955) for kalenderens fremkomst.

Otte år senere blev jeg mindet om både reklamejulekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding og udkastet til den. I begyndelsen af juli måned 2014 kom endnu en frivillig i Den Gamle By, Ole, forbi. Han ville gerne donere en lille samling julekalendere til julesamlingen. Stor var min overraskelse, da en af kalenderen var ganske identisk med kalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding – dog med en enkelt, vigtig undtagelse!

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder
Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Denne kalender, hvor alle låger har været åbnet, var forsynet med et andet navn i ovalen på ballonen. Julekalenderen var udleveret af Aarhus Brændsels Compagni A/S som reklame! Ikke nok med at vi har et udkast til en dansk julekalender bevaret. Vi kan tilmed nu endeligt dokumentere og én gang for alle slå fast, at vidt forskellige virksomheder gjorde brug af en og samme julekalender i deres reklamefremstød.

Og, for nu at sige det på ægte jysk: Det er ikke så ringe endda!

 

Fuglen og den fattige skal også være mæt

En af vore gode, gamle juletraditioner er et juleneg til bedste for havens fugle. Juleneget bliver indkøbt hos de forskellige fritidsorganisationer eller byggemarkeder, når vi nu alligevel er på jagt efter det helt rigtige juletræ.

Udsnit af dansk julekalender fra slutningen af 1940’erne tegnet af Dorte Kortzau

Hjemme bliver juleneget sat op på altanen eller bundet fast til det bladløse æbletræ. Så venter vi ellers bare på, at både finker og mejser og spurve skal komme forbi og blive i julehumør. Ikke så sjældent har der aldrig været så meget som en eneste fugl forbi, når neget tages ned igen engang i løbet af januar måned. En gammel tradition vil vide, at neget skal tages ned inden Kyndelmisse, altså 2. februar.

Juleneget er et af de faste symboler i den danske juls historie. Traditionen med at opsætte et neg ved vintertide til glæde for områdets fugle kan vi følge tilbage til første halvdel af 1700-tallet.

Men mon ikke denne tradition stammer helt tilbage fra de tidligste bondesamfund? Det er blot svært af bevise. Oprindeligt er der vel mere tale om en frugtbarhedstradition fulgt af det gamle bondesamfund. Når høsten var så godt som overstået, ofrede man det allersidste neg til markens fugle. Grundideen synes at være, at hvis man skænkede noget af det udbytte, som man selv havde haft ved dyrkning af jorden, til markens fugle, så borgede det godt for næste års høst. Juleneget indeholder jo netop kerner, der bærer nye planter, ja nyt liv, i sig selv.

Olriks klassiske julebillede med englebørn og nisser omkring det pyntede juletræ blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne
Henrik Olriks klassiske julebillede blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Udsnittet her viser englebørn og nisser, der strides om den korrekte julepynt på træet. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne

Da julen begynder at finde sin faste form i årene mellem ca. 1810 og 1850 skifter juleneget med tiden plads fra at være et symbol på frugtbarhed til at blive et symbol på julens gavmildhed. Glæd dem, som i forvejen ikke har noget eller som kun har lidt. Her kan det så være på sin plads at citere et par linjer fra B. S. Ingemanns meget smukke julesalme Julen har bragt velsignet bud, skrevet i 1839:

Du fattige spurv, flyv ned fra tag

Med duen til julegilde!

Den velkendte høstsang Marken er mejet, skrevet 1868 af Mads Hansen, rinder også i hu. Her hedder det jo netop:

Rev vi marken,

Det er gammel ret,

Fuglen og den fattige skal også være mæt.

Juleneget bliver altså i midten af 1800-tallet til et symbol på julens gavmildhed. Dermed rykker det ind i julens billedverden, hvor det findes gengivet på vidt forskellige genstande. Herunder er en række genstande, hvorpå jeg har fundet juleneget brugt som illustration. Spændvidden er bred: fra postkort til snaps…

Juleneget er er ofte brugt motiv på vore julekort.

Postkort stemplet 1909 udgivet af Carl Stenders Forlag i København
Postkort udgivet af Carl Stenders Forlag i København og stemplet 1909. Tegneren er Georg Stoopendaal, gift med den noget bedre kendte svenske postkorttegner Jenny Nyström
En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927
En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927

Både Bing & Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik har brugt juleneget som motiv på deres verdensberømte juleplatter.

Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander
Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander
Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra 1911 blev standardmålet
Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra og med dette år blev standardmålet

Endnu en af julens ikoner, nemlig juleskeen, har blandt julens mange klassikere også valgt at fokusere på juleneget.

Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph
Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph og har navnet Juleneget. Det forgyldte neg er naturalistisk gengivet. De længste aks nærmest bøjer sig foroven for at afrunde skaftet, mens to spurve af sølv tager for sig af kornene. Forneden er neget fastholdt af et bånd, der indrammer ordet JUL

Selvfølgelig kan man ikke forestille sig danske julemærker uden et juleneg!

Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen
Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen

Til kredsen af julens ikoner hører også den traditionelle Aalborg Juleakvavit. Også De danske spritfabrikker i Aalborg gjorde brug af juleneget som motiv.

Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955
Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955

Som god, gammel juletradition har juleneget det svært i disse år. Forskellige fritids- og hjælpeorganisationer har ofte tjent en god skilling ved at sælge juleneg i december måned. Salget af juleneg er desværre for nedadgående, hvilket er ærgerligt. Vi kan dog alle være med til at holde den gamle tradition i hævd og på samme tid støtte diverse organisationers gode formål.

 

 

To julekalendere – og en tredje

Det er altid en behagelig overraskelse, når man bliver præsenteret for julekalendere, der aldrig har været åbnet, og som tilmed endnu ligger i deres oprindelige emballage. De to julekalender, som jeg her bruger lidt tid på, har alt, hvad man kan ønske sig.

Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre
Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre

 

Emballagen til Nissevinduet med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 85 øre
Emballagen til Nissevinduet med den håndskrevne pris på 85 øre

Julekalenderne har aldrig været samlet. Lågerne har aldrig været åbnet. Den oprindelige emballage er perfekt bevaret. Det ansvarlige firma og julekalendernes serienumre, samt kunstnerens signatur, står både på emballagen og kalenderne. Når samtidigt motivet på begge julekalendere rent ud sagt emmer af hyggelig jul, så kan det da ikke blive bedre.

Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget
Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget

Nissernes Julestue viser til fulde, hvor travlt små nisser kan have det før den store aften. Gaver skal laves færdige, gaver skal pakkes ind, og der skal selvfølgelig også være tid til at lege lidt med katten. De færdige gaver afleveres til en nisse, der står ved den grønne dør i baggrunden.

Arket med Nissevinduet
Arket med Nissevinduet

Nissevinduet giver et fint blik ind i stuen, hvor nissebørnene er i fuld færd med at pynte juletræet. Det kan være svært for små nissebørn at få hængt julekugler op på de øverste grene. Derfor har børnene ganske enkelt stillet en stige op ad træet. Til højre, ude i køkkenet, rører nissemor i gryden. Emballagens tekst vil vide, at hun bager klejner. I al fald ligger der en klejne og en vaniljekrans forneden, som de to små fugle er gået i gang med.

Mere enkelt kan en julekalender næsten ikke samles

Hvordan de to julekalendere skal samles, er meget tydeligt angivet på emballagen. Forneden bukkes det hvide stykke karton bagud, så kun det udsparrede stykke med henholdsvis fugle og julegaver står tilbage foran kalenderne.

De to medfølgende stykker karton har fire flapper af karton, der anbringes i udstukne riller foroven på julekalenderne. Kartonstykkerne danner tag over de to kalendere.

Emballagen angiver også prisen på julekalenderne. Med blyant er der på Nissevinduet skrevet 85 og på Nissernes Julestuen 2/85. Lidt mærkeligt med den store prisforskel. I bund og grund er kalenderne ganske identiske hvad angår materiale og bearbejdning samt tryk af samme.

Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)
Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)

Kunstneren har sat sit navnetræk på begge julekalendere. Signaturen Axe findes forneden til højre på begge kalenderen. Axe er identisk med den danske tegner Axe Boysen, født 1923 i Aarhus. Hun flyttede allerede i 1956 til Canada, hvor hun afgik ved døden i 2000. Axe har designet en lang række julepostkort, men altså også julekalendere.

Nissernes Julestue giver os mulighed for at se ind i nissernes stue - men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os
Nissevinduet giver os mulighed for at se ind i nissernes stue – men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os

Julekalendernes serienumre er henholdsvis 3913/1 og 3913/2. Begge julekalendere er udsendt af Colibri.

Dateringsmæssigt stammer begge julekalendere fra 1950-erne. Måske kan dateringen indsnævres lidt mere. Endnu en julekalender i Den Gamle Bys julesamling er udsendt af firmaet Colibri. Denne julekalender har serienummeret 3919/1 og bærer forneden på forsiden en sekundær påskrift Julen 1954. De to julekalendere Nissernes Julestue og Nissevinduet burde således kunne dateres til før 1954.

Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954
Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954. Det alt andet end typiske danske julemotiv er tegnet af svenskeren Erik Forsman

Det er ikke lykkedes mig at finde oplysninger om dette firma Colibri. Julekalenderen fra 1954 med serienummer 3919/1 angiver foruden ordet Colibri også, at julekalenderen er trykt hos Nornotryk A/S. Nornotryk er identisk med Nordisk Nodestik- og Trykkeri samt litografisk Etablissement, grundlagt 1894 i København. I 1932 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, der stadig eksisterede i 1969.

Alt kunne således tyde på, at firmaet Colibri er dansk.

Den lille lortespire

Misteltenen har fået godt fat i et æbletræ
Misteltenen har fået godt fat i et æbletræ i apotekerhaven i Den Gamle By

Misteltenen er en af havens mærkværdigste planter. Den kan med egne rødder ikke vokse i jord, men er tvunget til at halvsnylte sig på et træ, for eksempel frugttræer, tjørn, birk eller poppel. Mistelten kan spredes ved hjælp af fugle, der spiser de klæbrige, hvide bær. For at befri næbbene for den klæbrige masse kører fuglene næbbet frem og tilbage på træets grene. Dette gør det muligt for et bær at hæfte sig. Med tiden borer rødderne sig ind under barken. Bærret kaldes også fuglelim, da det er særdeles klistret. Der skal både han- og hunplanter til for at danne de små, undseelige blomster og efterfølgende bær.

Misteltenen i apotekerhaven i Den Gamle By
Misteltenen med de snehvide bær

Tidligere kunne man finde den vildtvoksende mistelten adskillige steder i de sydlige dele af Danmark. Den er nu yderst sjælden, og vokser i vild tilstand kun få steder på Sydsjælland.

Under en julefest på landet i 1791 kysses der godt og grundigt under misteltenen yderst til højre
Under en julefest på landet ved årsskiftet 1790/91 kysses der igennem under misteltenen yderst til højre (Brown: The Keeping of Christmas 1760-1840)

Julen er jo traditionernes holdeplads. En af juletraditionerne er at hænge en misteltengren op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og kysse den person, der nu tilfældigvis eller helt bevidst måtte stå under misteltenen.

Under misteltenen kysses der her på hånd, mens drengene i baggrunden med snebolde åbenbart er i færd med at skyde til måls efter det unge pars hatte. Nytårskort
Under misteltenen kysses der her på hånd, mens drengene i baggrunden med snebolde åbenbart er i færd med at skyde til måls efter det unge pars hatte. Nytårskort

 

Denne juleskik er oprindelig en engelsk tradition, som nu har spredt sig til det meste af Europa. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til oldgamle keltiske frugtbarhedsritualer. For kelterne var misteltenen hellig, og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Der festes igennem (William Sandys: Christmastide, ca. 1860)
En engelsk julefest (William Sandys: Christmastide, ca. 1860)

Traditionen med kombinationen af mistelten og kys møder vi på dansk grund i slutningen af 1880’erne. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under en mistelten hængende i loftet, i en lysekrone eller over døren. Hurtigt blev reglerne løsnet lidt, så man også kunne uddele kys igennem hele julen.

Så skal der atter kysses
Så skal der atter kysses

Det er nu alligevel en mærkelig kyssetradition. Især da hvis man tænker på, at de to angelsaksiske ord mistel og ten ret beset betyder noget så utiltalende som den lille lortespire eller den lille møgklat på grenen. Navnet hænger selvfølgelig sammen med den kendsgerning, at fugle, der spiser bærrene, efterfølgende klatter på grene i nærheden.

Som Eckersberg i 1817 forestillede sig Balders død (commons.wikipedia.org)
Som C. W. Eckersberg i 1817 forestillede sig Balders død (commons.wikipedia.org)

Misteltenen spiller en vigtig rolle i den nordiske mytologi, hvor den forbindes med Balders død. Balders mor Frigg havde fået alt levende og alt dødt i hele verden til at love, at ingen ville skade eller dræbe Balder.

Hun glemte dog at tage misteltenen i råd, fordi den voksede højt oppe i trækronerne, og derfor var godt gemt af vejen. Det benyttede Loke sig af. Han sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten. Måske er det derfor, vi i dag hænger en mistelten op lige over døren, så vi aldrig mere skal miste den af syne?

Mistelten
Misteltenen, Viscum album, er en gammel lægeplante. Man anvendte pulveriserede stængler og grene og blade

Misteltenen mentes at være virksom mod mange legemlige skavanker såsom astma, betændelser, epilepsi, feber, forstoppelse, gigt, hjertebesvær, hovedpine, kramper, lungeblødninger, tandsmerter, svimmelhed, urolig mave, vattersot, åreforkalkning og åreknuder. Ydermere var pulveret beroligende, blodstillende, sensibilitetsdæmpende hos børn og unge fruentimmere, og stimulerede i det hele taget både bugspytkirtlen og galdeproduktionen. I folkemunde havde misteltenen adskillige navne, blandt andet fuglelim, mestertjene og tjørnekørvel.

Apoteksflaske med pulveriseret misteltenrod fra
Apoteksflaske fra omkring år 1900 med pulveriseret misteltenrod fra Nørresundby apotek

Hvis man selv ønsker at dyrke mistelten i haven, er det med at væbne sig med en god portion tålmodighed. Når misteltenen først har fået sat sig fast på et træ, går der som regel omkring 5 år, før planten i det hele taget kan ses. Hvis man også går og drømmer om at se misteltenen både blomstre og sætte bær, går der yderligere omkring 6-7 år.

Mistelten (Asterix- Lus i skindpelsen) 001
At sanke mistelten til de gæve galleres trylledrik plejer ellers at være en opgave for troldmanden Miraculix, men i albummet Lus i skindpelsen har Obelix påtaget sig jobbet. Han bliver dog her forstyrret ved synet af en masse herlige romere (Asterix: Lus i skindpelsen, 1975)

 

8 grader Spendrup

Teolog og brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup (geni.com)
Teolog og brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup, født 1747, død 1828 (geni.com)

I 1810 modtog teolog og brændevinsbrænder (hvilken kombination!) Peter Mathias Spendrup en guldmedalje af Videnskabernes Selskab. Årsagen var, at han i 1808 eller 1809 havde konstrueret et alkoholmeter. Frem til 1844 blev Spendrups gradinddeling anvendt af det danske toldvæsen som en officiel målestok for alkoholstyrken i dansk brændevin.

Spendrups alkoholmåler
Spendrups alkoholmåler

8 grader Spendrup modsvarer for eksempel den moderne alkoholprocent på 47, som er styrken på årets Aalborg Jule Akvavit.

Julen er spækket med gode traditioner. Et af julens faste holdepunkter er, når De Danske Spritfabrikker udsender deres Aalborg Jule Akvavit, der er blevet produceret siden 1982. Firmaets julesnaps er blevet en uundværlig klassiker, når julebordet kræver en ægte luksus-akvavit. Jule Akvavit årgang 2015 er nummer 34 i rækken.

Aalborg Jule Akvavit årgang 2015 (netpris.dk)
Aalborg Jule Akvavit årgang 2015 (netpris.dk)

Akvavitten bliver hvert år lavet efter den samme opskrift. Jule Akvavittens fyldige smag bærer præg af, at den er krydret med et destillat af frø fra kommen, dild og fennikel. Julestemningen fuldendes med en svag, men herlig smag af både kanel og appelsin.

Misteltenen pryder julesnapsen årgang 2007 (packobserver,dk
Misteltenen pryder julesnapsen årgang 2007 (packobserver.dk)

Den specialdesignede flaske bliver hvert år leveret i en ny og elegant indpakning, der emmer af jul og hygge. De gyldne julesymboler på glassets grønligsorte baggrund er netop et udtryk for den blanding af fortid og nutid, som årets Jule Akvavit rummer.

Indholdet er det samme år for år, men hvert tredje år plejer flasken at skifte form. Ja, Aalborg Jule Akvavit er ligefrem kendt for det nærmest skulpturelle design af flaskerne, som lige fra starten i 1982 har gjort årets Jule Akvavit til et eftertragtet samlerobjekt.

Årgang 2014 med den unikke form på flasken (pressefoto)
Årgang 2014 med den unikke form på flasken (pressefoto)

Når det er sagt, skal det her nævnes, at Jule Akvavitten 2014 var ganske unik. Flasken var nemlig en enlig svale, der markerede 150-året for Stormen på Dybbøl samt den senere forbrødring på tværs af grænselinjen. Flaskens blide, runde former og glasmassens mørke nuance er tydeligt inspireret af brændevinsflasker fra midten af 1800-tallet.

Aalborg Jule Akvavit har siden starten i 1982 været én lang succeshistorie. Kun en enkelt gang har julesnapsefolket våndet sig, nemlig i 2010. Som en steppebrand bredte nyheden sig landet over: Ingen Aalborg Jule Akvavit til julefrokosten i år! Hele produktionen blev nemlig kaldt tilbage. Det var usikkert, om et farvestof i proppen muligvis kunne være sundhedsskadeligt – og måske ligefrem trænge ned i snapsen.

Den uheldige årgang 2010 (pressefoto)
Den uheldige årgang 2010 (pressefoto)

Produktionen var på lidt under 100.000 flasker til det danske marked; alle blev trukket tilbage. Omkring 5.000 af flaskerne nåede dog at blive solgt videre fra detailforretninger, restauranter, hoteller og grænsebutikker i Danmark, samt toldfrie forretninger i Europa. Da Aalborg Jule Akvavit i forvejen er et yndet samlerobjekt, er der ikke noget at sige til, at de få 2010-flasker, som nåede at blive solgt, i dag forhandles til ret så høje priser.

I dag samles vi med familie og venner omkring det traditionelle julefrokostbord – med årets Aalborg Jule Akvavit i centrum.

Men hvor er årets juleakvavit, selve indbegrebet af det traditionsrige danske julefrokostbord, så fremstillet? I april 2015 blev den sidste Aalborg Akvavit hældt på flaske i Aalborg, hvorefter produktionen blev flyttet til et område udenfor Oslo i Norge. Ak ja – således forgår alverdens herlighed!

Skål! – med måde!

 

Jul i Tåderup præstegård 1834

I 1834 skrev sognepræst i Tingsted, Johan Frederik Biering (1785-1867) en lejlighedsvise, som fik navnet Jul i Tåderup Præstegård. Sangen blev afsunget juleaften i Tåderup Præstegård, der hørte til embedet. Lejlighedsvisen er anbragt nederst i dette blokindlæg.

Johan Frederik Biering
Johan Frederik Biering

Der er to ting, som gør denne lejlighedsvise særdeles interessant. For det første handler den om juletræet og fejringen af julen på et tidspunkt, da juletræet endnu var forholdsvist sjældent i Danmark.

For det andet er det værd at bemærke ligheden til Peter Fabers klassiker Højt fra træets grønne top, der er skrevet i 1847 – hele 13 år efter Jul i Tåderup Præstegård. Det er ufatteligt spændende, at Peter Faber ikke er den første, som har forfattet en lejlighedsvise om en jul hos en bestemt familie. Ligeledes er det interessant at se, at Højt fra træets grønne top er opbygget på præcis samme måde: med gaver på træet og navn på den person, som gaven er tiltænkt. Selv melodimæssigt er der overensstemmelse.

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)
Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Kan man nu forklare disse ligheder de to lejlighedsviser imellem? Er det hele blot et sært tilfælde, eller er der en eller andet skjult eller for os i dag ukendt forbindelse de to familier imellem.

Der er lidt for mange sammenfald til, at jeg tror på den første mulighed.

På en eller anden måde må Peter Faber have kendt til Johan Frederik Bierings lejlighedsvise fra julen 1834. Hvordan kan et sådan kendskab være kommet i stand? Min teori er: Polyteknikeren Peter Faber må have kendt den polytekniker, der nævnes i vers 4, og som var søn af lejlighedsvisens forfatter.

Polyteknikeren i vers 4 er identisk med Christian Henrik Biering, født 1813. Han skiftede omkring 1832 studiet af teologi ud med studiet af naturvidenskaber, måske på opfordring af H. C. Ørsted, der i al fald var Christian Henriks vejleder. I året for lejlighedsvisen 1834 blev han alumnus på Ehlers Kollegium. Han underviste i matematiske og fysiske videnskaber. I foråret 1838 tog han polyteknisk eksamen i de anvendte naturvidenskaber. Maj 1838 blev han adjunkt i Rønne. I vinteren 1839-40 var han tilbage i København, men i 1840 blev han ’virkelig adjunkt’ ved Rønne skole. Allerede året efter, i 1841, kom han til Aalborg katedralskole.

Peter Faber (denstoredanske.dk
Peter Faber (denstoredanske.dk)

Vender vi os til Peter Faber, blev han jo født i 1810, altså blot tre år før lejlighedsvisens polytekniker. Faber startede på Polyteknisk Læreanstalt i 1835, hvor en af hans lærere netop var H. C. Ørsted, som jo også havde været vejleder for Christian Henrik Biering. Vi ved, at Christian Henrik Biering blandt andet underviste på Polyteknisk Læreanstalt i matematik og fysik. Det ligger da snublende nært at spørge: Modtog Peter Faber undervisning af Christian Henrik Biering? Peter Faber bestod eksamen i 1840, blot to år efter Christian Henrik Biering. Senere blev Faber inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt.

De to personer Biering og Faber kan vel kun dårligt have frekventeret den samme læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, i disse år uden at have fået kendskab til hinanden!

Jeg funderer over følgende spørgsmål:  Lærte Peter Faber 1834-lejlighedsvisen at kende i København, hvor han i al fald i årene 1835-38 (og måske tillige i vinteren 1839-40) må have været bekendt med Christian Henrik Biering? Havde Christian Henrik Biering en kopi af faderens lejlighedsvise med til København? Fik Faber en kopi af sangen – eller afskrev han den?

Der synes at være enighed om, at Højt fra træets grønne top oprindeligt blev skrevet til melodien Komme, hvo som komme vil, der i dag bedst kendes under navnet I en kælder sort som kul. Faber brugte ofte denne melodi til sine lejlighedsviser. Lejlighedsviser er jo netop overraskende og ukendte viser, der bedst kan synges på en i forvejen velkendt melodi.

Førstewudgaven af sangen Juletræet, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top (denstoredanske.dk)
Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top (denstoredanske.dk)

Komme, hvo som komme vil er et digt fra 1795 af Peter Andreas Heiberg. Digtet bærer egentligt titlen Laterna Magica, hvori Heiberg præsenterer en række personer fra Det gamle testamente som en slags billedfilm. Både Biering og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer i deres respektive lejlighedsviser. Bemærk også, at Johan Frederik Biering netop vælger at indlede sin lejlighedsvise med linjen Komme hvo, som komme vil.

Melodimæssigt må vi konkludere, at både Højt fra træets grønne top fra 1847 og Jul i Tåderup Præstegård fra 1834 må være skrevet til samme melodi Komme, hvo som komme vil. Da Hornemanns melodi fra 1848 passer perfekt til Højt fra træets grønne top, ligger det jo i sagens natur, at samme melodi også passer til Jul i Tåderup Præstegård fra 1834.

Peter Fabers lejlighedssang Højt fra træets grønne top, der er blevet synonym med den danske familiejul,  er langt mere forfinet og mundret, men i sit væsen er den en klar aflægger af Jul i Tåderup Præstegård fra 1834. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de to unge polyteknikere har kendt hinanden – og at Peter Faber har fået hele ideen til og opbygningen af sin Højt fra træets grønne top netop fra Christian Frederik Biering i årene 1835-40, som må have medbragt et eksemplar af sin faders lejlighedsvise til København. Antageligt har vi her selveste inspirationskilden til Højt fra træets grønne top!

 

Juletræ i Tåderup Præstegård 1834

1

Komme hvo, som komme vil,

Komme hver en Unge!

Skuer ikkun nøje til,

Mens de gamle sjunge.

Vist I da så smukt vil le,

Når I Eders Navne se

Blandt de grønne Grene,

Blandt de grønne Grene.

 

2.

Jomfru Lise træd nu frem,

Tag Du først din Gave.

Thi vi ved, at Du er slem

Efter mer’ at have.

Du Presenten ta’er jo, om

End fra Anonym den kom,

Ja vel selv fra Ræve,

Ja vel selv fra Ræve.

 

3

Nicoline, væne Mår!

Kom og hid på Scenen!

Og se til, Du hittet får

Hvad dit er på Grenen!

Nu Du dog vel skjule kan

Din Tistilles hvide Rand

Som Dig når til Halsen,

Som Dig når til Halsen.

 

4

Min Hr. Polytekniker!

Mon han vel kan finde,

Hvad på Træet hannem er

Tiltænkt denne sinde?

Dog han dele broderlig,

Og rav ikke alt til sig,

Som han åd Kalkunen,

Som han åd Kalkunen.

 

5

Du som Savn af Klæderne

Idelig på-anker,

Og derfor – hvad alle se

I Sløjkjole spanker.

Trøst Dig nu ved denne Skat!

Snart Du får en Faldehat

Og ad Åre Bukser,

Og ad Åre Bukser.

 

6

Og Du som på Kortet vil

Griffenfeld oplede,

Søg Du op, hvad Dig hør til!

Det er mere rede.

Bliv kun så Kommissionær

For din Moder, men især,

Når hun Smør skal købe,

Når hun Smør skal købe.

 

7

Nu til Storken Raden kom

– det har varet længe –

Se, hvor stolt han ser sig om,

Hvad der end kan hænge.

Gid med Sølibat han sig

Må forsvare drabelig

Og med Trækanoner,

Og med Trækanoner.

 

8

Ene Askefisen nu

Ikkun står tilbage,

O, hvor gram han er i Hu

Efter sit at tage!

Kom da, lille Hr. Patron,

Du vor bedste Husspion:

Tag hvad Dig tilhører,

Tag hvad Dig tilhører.

 

9

Plyndret ses da Træet stå,

Dog vi Håb tør nære,

At I Alle, Store Små,

Nu tilfredse ere;

Altså endnu blot til Rest

Eder en glad Julefest

Vi af Hjertet ønske,

Vi af Hjertet ønske.

(Tusind tak for til Hanne Mikkelsen i Birkerød og Jesper Asmussen i Jægersborg, som satte mig på sporet af Jul i Tåderup Præstegård 1834)

I’m dreaming of a…

White Christmas er en uforgængelig klassiker. Sangen er skrevet af Irving Berlin, og er blevet selve indbegrebet af en god, gammeldags julesang.

Label fra første udgaven i 1942
Label fra førsteudgaven i 1942 (en.wikipedia.org)

White Christmas indgik i filmen Holiday Inn, der havde premiere den 8. august 1942. I filmen synger Bing Crosby duet sammen med skuespillerinden Marjorie Reynolds, endskønt hendes stemme senere blev eftersynkroniseret af Martha Mears. Oprindeligt var sangen slet ikke tiltænkt Bing Crosby. I det oprindelige manuskript var det meningen, at Marjorie Reynolds skulle synge White Christmas.

Allerede året før havde Bing Crosby for første gang sunget sangen for offentligheden. Det var i et NBC radioshow med navnet The Kraft Music Hall første juledag 1941.

Filmplakaten fra Holiday Inn
Filmplakaten fra Holiday Inn (en.wikipedia.org)

Sangen White Christmas blev indspillet i løbet af 18 minutter den 29. maj 1942 af Bing Crosby hos pladeselskabet Decca Records (nr. 18429 A). Med i studiet havde Bing Crosby såvel Ken Darby Singers som John Scott Trotter and His Orchestra. Skæringens længde var 3:02 minutter. Den blev udgivet 30. juli 1942, blot en uge før filmpremieren.

U. S. Army udgave fra 1945. V Disc for Victory
War Departments sejrsudgave fra 1945. Første nummer er White Christmas. Andet nummer virker som et løfte til samtlige amerikanske soldater, der havde taget del i 2. Verdenskrig: I’ll Be Home For Christmas. (en.wikipedia.org)

Sangen er som nævnt skrevet af komponisten Irving Berlin. Der hersker lidt tvivl om, hvor og hvornår Irving Berlin skrev sangen. En tradition vil vide, at den er skrevet en varm nat i 1940, mens han boede på hotel i La Quinta, Californien. Han skrev tit sine sange om natten. Et rygte vil vide, at han en morgen sagde til sin sekretær: Find en pen og skriv denne sang ned! Jeg har lige skrevet den bedste sang, jeg nogensinde har skrevet! For dælen da, jeg har lige skrevet den bedste sang, som nogensinde er blevet skrevet!!

Og her er så teksten:

I’m dreaming of a white Christmas

Just like the ones I used to know

Where the treetops glisten and children listen

To hear sleigh bells in the snow  

 

I’m dreaming of a white Christmas

With every Christmas card I write

May your days be merry and bright

And may all your Christmases be white

Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt
Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt med 6 grammonfonplader (en.wikipedia.org)

Dette er de 54 små ord, der udgør den kanoniske tekst. Men oprindeligt havde Irving Berlin skrevet et indledende vers, som nu kun sjældent indspilles af diverse kunstnere.

Irving Berlins komposition - med det første vers
Irving Berlins komposition – med dele af det første vers

Det indledende vers lød:

The sun is shining, the grass is green

the orange and palm trees sway.

There’s never been such a day

in Beverly Hills, L. A.

But it’s December the twenty-fourth

– and I am longing to be up North.

White Christmas stod – i al fald i begyndelsen – i skyggen af især sangen Be Careful, It’s My Heart fra filmen Holiday Inn, men senere gik det bare bedre og bedre. Militærets radiokanaler fik det ene lytterønske efter det andet på sangen.

Det er ofte blevet bemærket, at den vidunderlige blanding af melankoli (Just like the ones I used to know) og vederkvægende billeder fra hjemmet (where the treetops glisten) var med til at gøre sangen så populær midt under 2. verdenskrigs store mørke. Kompositionen vandt i 1942 den fornemme Academy Award for Best Original Song, altså en Oscar.

Den udgave af Bing Crosbys indspilning, som vi oftest hører i dag, er ikke den originale 1942-indspilning. Masterbåndet var takket være megen brug blevet beskadiget. Bing Crosby genindspillede derfor White Christmas den 18. marts 1947. Igen var han ledsaget af Ken Darby Singers og John Scott Trotter and His Orchestra. Ved genindspilningen forsøgte man at ramme hele ånden i 1942-udgaven. Den er blevet særdeles vellykket, men hist og her er der små nuancer. Således er der i 1947-indspilningen brugt både celeste og fløjter for at kvikke starten lidt op. Længden af sangen var nu 3:04 minutter.

White Christmas er også på en sær måde knyttet til en verdenshistorisk begivenhed. Julesangen blev pludseligt spillet i radioen lidt over klokken 11 om formiddagen den 29. april 1975 af American Radio Service i Saigon. Det var et i forvejen aftalt signal om øjeblikkeligt at iværksætte Operation Frequent Wind, der indvarslede den amerikanske evakuering af Saigon som afslutning på Vietnamkrigen.

Picture sleeve of 1959 reissue by Decca Records (9-23778)
Omslag til en genudgivelse i 1959 (en.wikipedia.org)

Bing Crosbys udgave regnes for at være den mest solgte plade til alle tider. Salget anslås at have rundet 100 millioner på verdensplan. Tallet stiger til 150 millioner, hvis man regner andre kunstneres indspilninger af sangen med. White Christmas er en af de mest indspillede sange overhovedet. Mere end 500 udgaver på mange forskellige sprog kendes.

Og hvem har så givet deres version af sangen? Her er et par eksempler: Frank Sinatra (1944), Perry Como (1947), Mantovani med orkester (1952), Elvis Presley (1957), Ella Fitzgerald (1960), Jim Reeves (1963), The Beach Boys (1964), The Supremes (1965), Tonny Bennett (1968), John Denver (1975), Boney M (1981), Kenny Rodgers & Dolly Parton (1984), Linda Ronstadt (2000), Bette Midler (2003, med det første vers), Neil Sedaka (2008), Sheryl Crow (2011) og Rod Stewart (2012). Har man lyst til at høre en mere ‘lokal’ udgave af White Christmas med det sjældent benyttede indledende vers, har vor egen Michael Bundesen i 1991 indspillet nummeret på en single (ELAP 4542SI).

Har jeg mon glemt nogen? Ja, det har jeg da! Vor egen Shu-bi-dua udgav bandets helt specielle version af White Christmas under navnet Rap Jul på Polydor Records i 1973. Den danske tekst handler om en and, der aldeles ikke glæder sig til jul, fordi da spiser alle mennesker andesteg. Anden viser sig senere at være ingen ringere end selveste Anders And.

Rap Jul - med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)
Rap Jul – med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)