Efter alle julemærker at dømme…

Første juledag var den dag på året, hvor man i det gamle bondesamfund satte de julemærker eller tog de varsler, der skulle kunne forudsige vejrliget hele det kommende år.

Julemærkerne på loftsbjælken (Piø, Bogen om julen)

Julemærkerne på loftsbjælken (Piø: Bogen om julen)

Om morgenen den 25. december skar bonden i en loftsbjælke i storstuen 12 mærker, et mærke for hver måned i det kommende år. Omkring hvert mærke blev der med kridt tegnet en cirkel. De kommende 12 dage frem til Helligtrekonger blev der holdt nøje øje med vejret. Mærkerne blev justeret i forhold til vejret på den pågældende dag.

Som vejret var første juledag, ville det også blive i januar måned. Hvis der var ikke faldet nedbør den første juledag, lod man cirklen stå tom. Varslet betød således, at der igennem hele januar måned ikke ville komme noget nedbør. Hvis det sneede eller regnede hele første juledag, så lavede bonden streger, der symboliserede nedbør, i hele cirklen. Hvis det derimod kun sneede eller regnede første halvdel af første juledag, lavede man streger i den øverste halvdel af cirklen. Så ville der komme nedbør i første halvdel af januar, men blive klart vejr i anden halvdel af januar. Cirklen kunne også inddeles i fire lige store dele, så man kunne angive vejrliget om morgenen, ved middagstid, om eftermiddagen og om aftenen. Systemet kunne varieres meget.

Julemærker på Frilandsmuseet. (common-wikipedia.org)

Julemærker på Frilandsmuseet. (wikipedia.commons)

Anden juledag fortsatte markeringen på samme måde, men denne gang omkring kridtmærke nummer to på loftsbjælken. De følgende dage blev mærke efter mærke og vejrlig efter vejrlig noteret på samme måde. Julemærkerne blev opsat efter forskellige regler, men der var altid 12 mærker, hvis cirkler blev mere eller mindre udfyldt i overensstemmelse med vejret i de 12 første juledage. Mærkerne blev siddende året igennem.

Efter 12 dage havde bonden så dannet sig et tydeligt billede af, hvordan vejret havde opført sig. Hele spådomskalenderen, som man vel godt kan tillade sig at kalde dette system, virkede så på den måde, at vejrmæssigt ville de følgende 12 måneder blive på samme måde som de 12 første dage efter jul. Hermed var bonden så velforberedt på det kommende år og kunne plan­lægge såning og høst.

Christian IVs skrivekalender med julemærker. Charlotte S. H. Jensen, Rigsarkivet (commons.wikipedia.org

Christian IVs skrivekalender med julemærker. Charlotte S. H. Jensen, Rigsarkivet (wikipedia.commons)

Det eneste, der kunne ændre disse vejrvarsler, var vejret den 25. januar, Hellig Pouls dag. Hvis der var solskin den 25. januar, så var det så godt som sikkert, at man fik en god høst – også selvom bondens julemærker sagde noget ganske andet. Et gammelt udsagn lød nemlig, at Pouls Dag driver alle Julemærker ud.

Det er disse julemærker, som har skabt det gamle danske mundheld Efter alle julemærker at dømme, som antyder en løst funderet eller usikker formodning om, at et eller andet vil ske udi fremtiden.

Jul i Tåderup præstegård 1834

I 1834 skrev sognepræst i Tingsted, Johan Frederik Biering (1785-1867) en lejlighedsvise, som fik navnet Jul i Tåderup Præstegård. Sangen blev afsunget juleaften i Tåderup Præstegård, der hørte til embedet. Lejlighedsvisen er anbragt nederst i dette blokindlæg.

Johan Frederik Biering

Johan Frederik Biering

Der er to ting, som gør denne lejlighedsvise særdeles interessant. For det første handler den om juletræet og fejringen af julen på et tidspunkt, da juletræet endnu var forholdsvist sjældent i Danmark.

For det andet er det værd at bemærke ligheden til Peter Fabers klassiker Højt fra træets grønne top, der er skrevet i 1847 – hele 13 år efter Jul i Tåderup Præstegård. Det er ufatteligt spændende, at Peter Faber ikke er den første, som har forfattet en lejlighedsvise om en jul hos en bestemt familie. Ligeledes er det interessant at se, at Højt fra træets grønne top er opbygget på præcis samme måde: med gaver på træet og navn på den person, som gaven er tiltænkt. Selv melodimæssigt er der overensstemmelse.

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Tingsted kirke, hvor Johan Frederik Biering virkede som sognepræst i årene 1825-43 (tingstedkirke.dk)

Kan man nu forklare disse ligheder de to lejlighedsviser imellem? Er det hele blot et sært tilfælde, eller er der en eller andet skjult eller for os i dag ukendt forbindelse de to familier imellem.

Der er lidt for mange sammenfald til, at jeg tror på den første mulighed.

På en eller anden måde må Peter Faber have kendt til Johan Frederik Bierings lejlighedsvise fra julen 1834. Hvordan kan et sådan kendskab være kommet i stand? Min teori er: Polyteknikeren Peter Faber må have kendt den polytekniker, der nævnes i vers 4, og som var søn af lejlighedsvisens forfatter.

Polyteknikeren i vers 4 er identisk med Christian Henrik Biering, født 1813. Han skiftede omkring 1832 studiet af teologi ud med studiet af naturvidenskaber, måske på opfordring af H. C. Ørsted, der i al fald var Christian Henriks vejleder. I året for lejlighedsvisen 1834 blev han alumnus på Ehlers Kollegium. Han underviste i matematiske og fysiske videnskaber. I foråret 1838 tog han polyteknisk eksamen i de anvendte naturvidenskaber. Maj 1838 blev han adjunkt i Rønne. I vinteren 1839-40 var han tilbage i København, men i 1840 blev han ’virkelig adjunkt’ ved Rønne skole. Allerede året efter, i 1841, kom han til Aalborg katedralskole.

Peter Faber

Peter Faber

Vender vi os til Peter Faber, blev han jo født i 1810, altså blot tre år før lejlighedsvisens polytekniker. Faber startede på Polyteknisk Læreanstalt i 1835, hvor en af hans lærere netop var H. C. Ørsted, som jo også havde været vejleder for Christian Henrik Biering. Vi ved, at Christian Henrik Biering blandt andet underviste på Polyteknisk Læreanstalt i matematik og fysik. Det ligger da snublende nært at spørge: Modtog Peter Faber undervisning af Christian Henrik Biering? Peter Faber bestod eksamen i 1840, blot to år efter Christian Henrik Biering. Senere blev Faber inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt.

De to personer Biering og Faber kan vel kun dårligt have frekventeret den samme læreanstalt, Polyteknisk Læreanstalt, i disse år uden at have fået kendskab til hinanden!

Jeg funderer over følgende spørgsmål:  Lærte Peter Faber 1834-lejlighedsvisen at kende i København, hvor han i al fald i årene 1835-38 (og måske tillige i vinteren 1839-40) må have været bekendt med Christian Henrik Biering? Havde Christian Henrik Biering en kopi af faderens lejlighedsvise med til København? Fik Faber en kopi af sangen – eller afskrev han den?

Der synes at være enighed om, at Højt fra træets grønne top oprindeligt blev skrevet til melodien Komme, hvo som komme vil, der i dag bedst kendes under navnet I en kælder sort som kul. Faber brugte ofte denne melodi til sine lejlighedsviser. Lejlighedsviser er jo netop overraskende og ukendte viser, der bedst kan synges på en i forvejen velkendt melodi.

Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top

Førsteudgaven 1848 af sangen Juletræet, Sang for Børn, der senere blev verdensberømt i Danmark under navnet Højt fra træets grønne top

Komme, hvo som komme vil er et digt fra 1795 af Peter Andreas Heiberg. Digtet bærer egentligt titlen Laterna Magica, hvori Heiberg præsenterer en række personer fra Det gamle testamente som en slags billedfilm. Både Biering og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer i deres respektive lejlighedsviser. Bemærk også, at Johan Frederik Biering netop vælger at indlede sin lejlighedsvise med linjen Komme hvo, som komme vil.

Melodimæssigt må vi konkludere, at både Højt fra træets grønne top fra 1847 og Jul i Tåderup Præstegård fra 1834 må være skrevet til samme melodi Komme, hvo som komme vil. Da Hornemanns melodi fra 1848 passer perfekt til Højt fra træets grønne top, ligger det jo i sagens natur, at samme melodi også passer til Jul i Tåderup Præstegård fra 1834.

Peter Fabers lejlighedssang Højt fra træets grønne top, der er blevet synonym med den danske familiejul,  er langt mere forfinet og mundret, men i sit væsen er den en klar aflægger af Jul i Tåderup Præstegård fra 1834. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de to unge polyteknikere har kendt hinanden – og at Peter Faber har fået hele ideen til og opbygningen af sin Højt fra træets grønne top netop fra Christian Frederik Biering i årene 1835-40, som må have medbragt et eksemplar af sin faders lejlighedsvise til København. Antageligt har vi her selveste inspirationskilden til Højt fra træets grønne top!

 

Juletræ i Tåderup Præstegård 1834

1

Komme hvo, som komme vil,

Komme hver en Unge!

Skuer ikkun nøje til,

Mens de gamle sjunge.

Vist I da så smukt vil le,

Når I Eders Navne se

Blandt de grønne Grene,

Blandt de grønne Grene.

 

2.

Jomfru Lise træd nu frem,

Tag Du først din Gave.

Thi vi ved, at Du er slem

Efter mer’ at have.

Du Presenten ta’er jo, om

End fra Anonym den kom,

Ja vel selv fra Ræve,

Ja vel selv fra Ræve.

 

3

Nicoline, væne Mår!

Kom og hid på Scenen!

Og se til, Du hittet får

Hvad dit er på Grenen!

Nu Du dog vel skjule kan

Din Tistilles hvide Rand

Som Dig når til Halsen,

Som Dig når til Halsen.

 

4

Min Hr. Polytekniker!

Mon han vel kan finde,

Hvad på Træet hannem er

Tiltænkt denne sinde?

Dog han dele broderlig,

Og rav ikke alt til sig,

Som han åd Kalkunen,

Som han åd Kalkunen.

 

5

Du som Savn af Klæderne

Idelig på-anker,

Og derfor – hvad alle se

I Sløjkjole spanker.

Trøst Dig nu ved denne Skat!

Snart Du får en Faldehat

Og ad Åre Bukser,

Og ad Åre Bukser.

 

6

Og Du som på Kortet vil

Griffenfeld oplede,

Søg Du op, hvad Dig hør til!

Det er mere rede.

Bliv kun så Kommissionær

For din Moder, men især,

Når hun Smør skal købe,

Når hun Smør skal købe.

 

7

Nu til Storken Raden kom

– det har varet længe –

Se, hvor stolt han ser sig om,

Hvad der end kan hænge.

Gid med Sølibat han sig

Må forsvare drabelig

Og med Trækanoner,

Og med Trækanoner.

 

8

Ene Askefisen nu

Ikkun står tilbage,

O, hvor gram han er i Hu

Efter sit at tage!

Kom da, lille Hr. Patron,

Du vor bedste Husspion:

Tag hvad Dig tilhører,

Tag hvad Dig tilhører.

 

9

Plyndret ses da Træet stå,

Dog vi Håb tør nære,

At I Alle, Store Små,

Nu tilfredse ere;

Altså endnu blot til Rest

Eder en glad Julefest

Vi af Hjertet ønske,

Vi af Hjertet ønske.

(Tusind tak for til Hanne Mikkelsen i Birkerød og Jesper Asmussen i Jægersborg, som satte mig på sporet af Jul i Tåderup Præstegård 1834)

Nissegrotten

Det er ikke første gang, jeg griber fat i nisselandskaberne. Allerede den 7. december 2013 var der her på julebloggen et indlæg med titlen Fjern-synet er pyntet med watt. Her redegjorde jeg ganske kort for historien bag begrebet nisselandskaber. Jeg foreslog, at inspirationen til vore tiders nisselandskaber kunne stamme fra forretningernes vinduesudstillinger med nisselandskaber, der greb om sig i 1920’erne.

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Gentofte

Nissengrottens ældste del er fra 1917. Materialet stammer fra et træ, fældet i en have i Hellerup

Siden da har Den Gamle By som gave i oktober 2015 modtaget et prægtigt nisselandskab, som jeg vil se lidt nærmere på i dette indlæg. Takket være denne gave må vi nu rykke dateringen af de første nisselandskaber endnu længere tilbage i tid.

Nissegrotten, som landskabet blev kaldt, blev påbegyndt i 1917 af giverens morfader, kontorchef Hans Christensen (1882-1952), og færdiggjort af giverens fader i slutningen af 1950’erne.

Nissegrotten  med lys i

Nissegrotten med lys i

De ældste dele af nisselandskabet er nissegrotten med huset stående ovenpå. Disse dele er fremstillet af et fyrretræ, der blev fældet i en have på Ahlmanns Allé i Hellerup.

Dernæst fulgte konstruktionen af kirken, som skal forestille Gentofte kirke, og en firelænget gård, der er en kopi af gården Ellegården, som lå i Ugerløse ved Tølløse. Giverens familie besøgte ofte denne gård, og giver har som barn selv været flittig gæst på gården. På den tid hørte der til en større gård ofte også både landarbejderbolig og aftægtshus. Modeller af disse bygninger ses yderst til venstre på billedet herunder. Jeg tror, gården i dag kan være nedrevet, men vejnavnet Ellegårdsvej kan måske give minder om stedet. Nisselandskabets yngste dele er de tre store kasser, som det hele står på, der er lavet af giverens fader sidst i 1950’erne.

Der er i øvrigt indlagt elektrisk lys både i grotten, i det store hus, i kirken og i de mindre huse.

Gentofte kirke og Ellegården

Gentofte kirke og Ellegården til venstre

Nissegrotten har siden 1917 været i familiens eje. Landskabet er gået lidt på omgang i giverens familie, alt efter hvor der var børn, og hvor der havde plads. Hele opstillingen fylder ca. 100 x 100 cm.

I indlægget i december 2013 bragte jeg en illustration fra bladet Vore Damers Jul årgang 1926 med en vidunderlig tegning af et nisselandskab beregnet til placering midt på bordet. I samme blads julenummer 1927 er der en kort gennemgang af legetøj, som børnene selv kunne lave. Det hedder her:

Selvfølgelig kan I lave mange andre forskellige Ting af det Materiale, vi her har talt om, og I kan sammensætte det, saa I faar en hel By ud af det med større og mindre Huse, med Raadhus, Kirke og Mennesker paa Gaden.

 

Jul i butikken

Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man gå sig varm (helsingoer.dk)

Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. (helsingoer.dk)

Sikken voldsom Trængsel og Allarm, Det er koldt og man maa gaa sig varm. Lygten tændes Klokken Fire alt, Det skal være Aften med Gevalt. Midt paa Gaden sælges Trær og Frugt See Boutikken, hvor den straaler smukt, Varer kan man faa i Tusindvis, Tænk Dem bare under Indkjøbspris. (Peter Faber: Julestemning, 1847, teksten her efter udgaven trykt i tillæg til Illustreret Tidende, 25. december 1877)

Aarhus Jule-Avis 1882

Aarhus Jule-Avis 1882

Omkring 1850 begyndte forretningsdrivende i København at forsyne deres forretninger med store vinduesfacader, hvor de kunne udstille dele af deres varebeholdning. Traditionen vil vide, at det var firmaet Beauvais, der handlede med postejer og delikatesser i København, som fandt på at udskifte butikkens sprossede ruder med store flader af glas.

Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen

‘Alt, hvad tænkes kan i Retning af Nipssager, Legetøj og nyttige Ting, laa udkrammet i de to smaa Vinduer, og, hvor der var Plads til en Grankvist, var der en’. Børnenes Juleroser 1894, tegning af Poul Steffensen

Peter Faber beskrev det nøje i julesangen: Lygten i butikken blev tændt kl. 16, og set fra den mørke gade var både butik og varer smukt oplyst. Brugen af udstillingsvinduer spredte sig dog først for alvor efter 1857, hvor de første gaslygter blev opstillet i Københavns gader til erstatning for de gamle tranlamper.

Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900

Et af de mest berømte billeder af en vinduesudstilling op til jul. Gammel Kongevej i København kort efter år 1900

Byen blev oplyst som aldrig før! De nye gaslys strålede om kap med de udstillede varer, og forretningsvinduerne blev større og større. De nye facader åbnede for en helt ny måde at dekorere vinduer på, og butiksejerne slap fantasien løs – også til jul. Snart begyndte forretningsdrivende overalt i Danmark at pynte vinduerne særskilt op til jul.

Butikkernes juleudstillinger har altid fået stor opmærksomhed fra byens små og store mennesker. Omkring år 1900 var det ofte elektriske tog, der kørte rundt imellem de udstillede varer, forbi modeller af banegårde eller under tunneller af fint håndmalet blik i et landskab garneret med både vat, glimmer og gran, som vakte stor interesse. Toget imponerede børnene, når de trykkede næserne flade mod de kolde butiksruder, og nye ønsker kom prompte på ønskesedlerne.

Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)

Lys i mørket. En vinduesudstilling i Odense (visit-odense.dk)

Så pludselig en jul stod der nisser og nissebørn fremstillet af farvede piberensere, små grantræer omkring en lille sø skabt af et lommespejl, samt en snedækket landsbykirke med vinduer dækket af rødt crepepair og oplyst indefra af en lille elektrisk pære. Senere kom alverdens mekaniske nisser til, som både kunne nikke og bukke og skrabe samt bevæge arme og ben og redskaber, mens de boltrede sig i snelandskaber sammen med skovens dyr og fugle.

Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København (aok.dk)

Årets juleudstillinger var voldsomt populære. Her et godt besøgt vindue i København. Omkring 1960 (aok.dk)

Det udviklede sig til de rene udstyrsstykker, hvor de forretningsdrivende næsten dystede med hinanden om at skabe gadens, kvarterets eller byens flotteste, største eller mest mekaniske juleudstilling. Målet var reklame og omsætningsforøgelse, midlet dertil var julen. En god julehandel har jo altid været i stand til at rette op på et økonomisk dårligt år – men nok ikke hvis man vælger at sælge varerne til under Indkjøbspris, som Peter Faber formulerede det i 1847.

Rekonstruktion af vinduesudstilling 1974 i Den Gamle By

Rekonstruktion af vinduesudstilling 1927 i Schous Sæbehus, Den Gamle By

 

I’m dreaming of a…

White Christmas er en uforgængelig klassiker. Sangen er skrevet af Irving Berlin, og er blevet selve indbegrebet af en god, gammeldags julesang.

Label fra første udgaven i 1942

Label fra førsteudgaven i 1942 (en.wikipedia.org)

White Christmas indgik i filmen Holiday Inn, der havde premiere den 8. august 1942. I filmen synger Bing Crosby duet sammen med skuespillerinden Marjorie Reynolds, endskønt hendes stemme senere blev eftersynkroniseret af Martha Mears. Oprindeligt var sangen slet ikke tiltænkt Bing Crosby. I det oprindelige manuskript var det meningen, at Marjorie Reynolds skulle synge White Christmas.

Allerede året før havde Bing Crosby for første gang sunget sangen for offentligheden. Det var i et NBC radioshow med navnet The Kraft Music Hall første juledag 1941.

Filmplakaten fra Holiday Inn

Filmplakaten fra Holiday Inn (en.wikipedia.org)

Sangen White Christmas blev indspillet i løbet af 18 minutter den 29. maj 1942 af Bing Crosby hos pladeselskabet Decca Records (nr. 18429 A). Med i studiet havde Bing Crosby såvel Ken Darby Singers som John Scott Trotter and His Orchestra. Skæringens længde var 3:02 minutter. Den blev udgivet 30. juli 1942, blot en uge før filmpremieren.

U. S. Army udgave fra 1945. V Disc for Victory

War Departments sejrsudgave fra 1945. Første nummer er White Christmas. Andet nummer virker som et løfte til samtlige amerikanske soldater, der havde taget del i 2. Verdenskrig: I’ll Be Home For Christmas. (en.wikipedia.org)

Sangen er som nævnt skrevet af komponisten Irving Berlin. Der hersker lidt tvivl om, hvor og hvornår Irving Berlin skrev sangen. En tradition vil vide, at den er skrevet en varm nat i 1940, mens han boede på hotel i La Quinta, Californien. Han skrev tit sine sange om natten. Et rygte vil vide, at han en morgen sagde til sin sekretær: Find en pen og skriv denne sang ned! Jeg har lige skrevet den bedste sang, jeg nogensinde har skrevet! For dælen da, jeg har lige skrevet den bedste sang, som nogensinde er blevet skrevet!!

Og her er så teksten:

I’m dreaming of a white Christmas

Just like the ones I used to know

Where the treetops glisten and children listen

To hear sleigh bells in the snow  

 

I’m dreaming of a white Christmas

With every Christmas card I write

May your days be merry and bright

And may all your Christmases be white

Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt

Musikken fra filmen Holiday Inn blev udgivet som et samlesæt med 6 grammonfonplader (en.wikipedia.org)

Dette er de 54 små ord, der udgør den kanoniske tekst. Men oprindeligt havde Irving Berlin skrevet et indledende vers, som nu kun sjældent indspilles af diverse kunstnere.

Irving Berlins komposition - med det første vers

Irving Berlins komposition – med dele af det første vers

Det indledende vers lød:

The sun is shining, the grass is green

the orange and palm trees sway.

There’s never been such a day

in Beverly Hills, L. A.

But it’s December the twenty-fourth

– and I am longing to be up North.

White Christmas stod – i al fald i begyndelsen – i skyggen af især sangen Be Careful, It’s My Heart fra filmen Holiday Inn, men senere gik det bare bedre og bedre. Militærets radiokanaler fik det ene lytterønske efter det andet på sangen.

Det er ofte blevet bemærket, at den vidunderlige blanding af melankoli (Just like the ones I used to know) og vederkvægende billeder fra hjemmet (where the treetops glisten) var med til at gøre sangen så populær midt under 2. verdenskrigs store mørke. Kompositionen vandt i 1942 den fornemme Academy Award for Best Original Song, altså en Oscar.

Den udgave af Bing Crosbys indspilning, som vi oftest hører i dag, er ikke den originale 1942-indspilning. Masterbåndet var takket være megen brug blevet beskadiget. Bing Crosby genindspillede derfor White Christmas den 18. marts 1947. Igen var han ledsaget af Ken Darby Singers og John Scott Trotter and His Orchestra. Ved genindspilningen forsøgte man at ramme hele ånden i 1942-udgaven. Den er blevet særdeles vellykket, men hist og her er der små nuancer. Således er der i 1947-indspilningen brugt både celeste og fløjter for at kvikke starten lidt op. Længden af sangen var nu 3:04 minutter.

White Christmas er også på en sær måde knyttet til en verdenshistorisk begivenhed. Julesangen blev pludseligt spillet i radioen lidt over klokken 11 om formiddagen den 29. april 1975 af American Radio Service i Saigon. Det var et i forvejen aftalt signal om øjeblikkeligt at iværksætte Operation Frequent Wind, der indvarslede den amerikanske evakuering af Saigon som afslutning på Vietnamkrigen.

Picture sleeve of 1959 reissue by Decca Records (9-23778)

Omslag til en genudgivelse i 1959 (en.wikipedia.org)

Bing Crosbys udgave regnes for at være den mest solgte plade til alle tider. Salget anslås at have rundet 100 millioner på verdensplan. Tallet stiger til 150 millioner, hvis man regner andre kunstneres indspilninger af sangen med. White Christmas er en af de mest indspillede sange overhovedet. Mere end 500 udgaver på mange forskellige sprog kendes.

Og hvem har så givet deres version af sangen? Her er et par eksempler: Frank Sinatra (1944), Perry Como (1947), Mantovani med orkester (1952), Elvis Presley (1957), Ella Fitzgerald (1960), Jim Reeves (1963), The Beach Boys (1964), The Supremes (1965), Tonny Bennett (1968), John Denver (1975), Boney M (1981), Kenny Rodgers & Dolly Parton (1984), Linda Ronstadt (2000), Bette Midler (2003, med det første vers), Neil Sedaka (2008), Sheryl Crow (2011) og Rod Stewart (2012). Har man lyst til at høre en mere ‘lokal’ udgave af White Christmas med det sjældent benyttede indledende vers, har vor egen Michael Bundesen i 1991 indspillet nummeret på en single (ELAP 4542SI).

Har jeg mon glemt nogen? Ja, det har jeg da! Vor egen Shu-bi-dua udgav bandets helt specielle version af White Christmas under navnet Rap Jul på Polydor Records i 1973. Den danske tekst handler om en and, der aldeles ikke glæder sig til jul, fordi da spiser alle mennesker andesteg. Anden viser sig senere at være ingen ringere end selveste Anders And.

Rap Jul - med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)

Rap Jul – med kærlig hilsen fra Anders And (facebook.com)

 

Barn Jesus i en krybbe lå

Velkendt er ordene fra Lukasevangeliet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

Versene 11 og 12 fra Lukasevangeliets 2. kapitel danner baggrunden for begrebet julekrybber. En julekrybbe er en tableauopstilling, som viser det nyfødte Jesusbarn i en stald ved byen Betlehem. De faste elementer er Jesus i krybben med Maria siddende og Josef stående ved krybben. Ovenover lyser Betlehems-stjernen. Der er også får, okser og æsler til stede. Det samme er englen, som fortæller hyrderne om Jesu fødsel. De tre hellige konger med hele deres følge er også med.

Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet

Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet

Traditionen med opstillingen af julekrybben kan variere fra sted til sted. Det nyfødte Jesusbarn ses enkelte steder i krybben allerede ved den første afsløring af krybben, men ret beset skal han jo først anbringes i krybben julenat. Ligeledes kan de hellige tre konger være på scenen lige fra starten, som regel første søndag i advent, andre steder bliver de opstillet betydeligt senere, og andre steder igen dukker de først op ved helligtrekonger.

I de katolske lande opstillede man først de forskellige julekrybber inde i selve kirken, men senere er de også blevet flyttet ud foran kirken eller i selve byrummet. På Den spanske trappe opstiller Roms kommune hvert år ved juletid byens største julekrybbe.

Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (da.wikipedia.org)

Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (en.wikipedia.org)

Fremstillingen af julekrybber og dyrkelsen af dem går tilbage til middelalderen. Over hele den kristne verden blev der opført krybbespil. Den kendteste julekrybbe med levende figurer blev opstillet til midnatsmessen juleaften 1223 af den hellige Frans af Assisis i Greccio i Italien. Midtpunktet var Jesusbarnets fattigdom, uskyld og ydmyghed. Det er denne opstilling, der gjorde julekrybber kendt langt ud over Italien. De første opstillinger med eller gengivelser af julekrybber er dog nok i virkeligheden langt ældre, fra det 3. århundrede, og hænger sammen med de første forsøg på billedligt at gengive Jesu fødsel.

Dansk julekalender fra midten af 1970-erne.

Dansk julekalender fra midten af 1970-erne, der landskabsmæssigt set kun dårligt passer til de stenede marker omkring Betlehem

Julekrybber er hovedsageligt et katolsk træk. Heraf følger, at julekrybber med tiden forsvandt ud af billedet i de reformerte lande. I dag er der næppe et hjem i de katolske lande, som ikke har en julekrybbe.

Den katolske skik bredte sig i slutningen af 1800-tallet til Nordtyskland og dermed til det nuværende Sønderjylland. Først efter 2. verdenskrig slog julekrybberne an for alvor i Danmark. I dag arrangerer flere danske kirker hvert år krybbespil.

Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)

Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)

Selvom skikken med at opstille julekrybber hovedsageligt er en fænomen fra 1900-tallet i Danmark, støder man af og til på forløbere for denne krybbetradition.

Således i 1896, hvor der i tidsskriftet Husmoderens Blad er et lille indlæg med titlen Et Forslag til Ordning af Juleaften. Her hedder det om det festligt pyntede juletræ blandt andet Udklippede Guirlander af kulørt Papir slynger sig fra Gren til Gren, og disse ere behængte med smaa Figurer, som forestiller Adam og Eva, Faar og Lam, lavede af Vat, o.s.v. Ved Foden af træet er der en Krybbe med det lille Jesusbarn. Bemærk sidste linje i citatet. Brugen af julekrybber var så sandelig ved at blive kendt i Danmark.

Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)

Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)

Kan man slet ikke få nok af julekrybber, er et besøg i Rom nok værd at overveje. Her har man ligefrem et julekrybbemuseum Museo Tipologico Internazionale del Presepio, i daglig tale blot kaldet Museo del Presepio, hvor man kan beundre mere end 3.000 julekrybber og krybbefigurer.

Julerosen

De fleste af vore prydhaver er ved juletid sandt at sige ikke noget blomstrende syn. Mange buske står frysende uden deres sædvanlige bladpragt. For længe siden har jeg klippet stænglerne med de små, blå drenge af mine lavendelbuske. Nej, haven ved juletid er ikke det bedste, jeg ved.

Julerose og sne (dailyflower.yakolh.com)

Julerose og sne (dailyflower.yakolh.com)

Og dog er der lysglimt hist og her i den dystre vinterhave. En lille flok af planter har fået en helt særlig plads i vort danske juleunivers. Det skyldes, at de faktisk spreder glæde ved at blomstre netop her i vintermørket. Deres blomster giver minder om svundne sommerdage, men erindrer os samtidigt om, at andre blomster i haven blot venter på lidt mere sol og varme for at vågne op til dåd.

Julerosen er ubetinget en af mine favoritter i december måned. Der står den uden at kere sig om kulde og frost med sine fine, hvide blomster. Julerosen er en flerårig plante med læderagtige blade og 15-30 cm høje stængler med ofte hængende blomster. Min julerose har hvide blomster, men blomsterne kan alt efter art også være grønlige og rødlige.

Julerosen er en gammel kending i de danske haver. Navnet julerose blev givet til planten allerede i middelalderen, netop fordi den blomstrer ved juletid. Planten var meget yndet først som lægeplante, senere som prydplante.

En ægte lægeplante

En ægte lægeplante

Lægeplante, ja. Julerosen, der på latin hedder noget så flot som Helleborus niger, er nemlig en gammel lægeplante. Planten blev grundet rodens glimrende egenskaber dyrket som sådan i alle danske apotekerhaver. Vender man sig mod de gamle danske farmakopeer og lægebøger er der nærmest ingen ende på de dårligdomme, som julerosens rod virkede imod.

Julerosens rod blev således brugt imod for eksempel bugvattersot, epilepsi, fnat, gigt, gulsot, hjertebesvær, hududslet, hysteri, hård mave, kløe, koldfeber, nervøse lidelser i endetarm og kønsdele, parasitter, skab, skurv, spedalskhed og utøj. Læg dertil, at den pulveriserede rod fremmede afføring, galde, mavesaft, menstruation, opkast og urin.

I den helt nye interaktive formidling af apoteket og apotekerhaven i Den Gamle By er julerosen en af de lægeplanter, hvorom skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen og Den Gamle Bys gartnere så herligt levende beretter.

Skuffe til den pulveriserede rod fra julerosen. Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn

Skuffe til juleroserod (Rad: Ellebor: Nigr: = Radix Hellebori nigri). Skuffen var, som signaturerne antyder, tvedelt, så der også var plads til fennikelrod (Rad: Foeniculi = Radix Foeniculi). Fra Enhjørningens apotek på Christianshavn, ca. 1723

Om den virksomme juleroserod træffer man ofte på sætninger som den efterfølgende i de gamle lægebøger:

Og med Velsignelse bruges til at opløse og ved Stolgang udføre al sej Slim og Orm af Maven og alle Lemmer.

Julerosens folkelige navn er nyserod, da den tørrede og pulveriserede rod blev brugt som nysepulver, der skulle være i stand til at rense hjernen.

Når alt dette er sagt om rodens vidunderlige egenskaber, skal man dog ingenlunde forglemme, at julerosens rod i sandhed er meget giftig. Mit råd er derfor: Nyd synet af planten, men brug ikke roden.

I den lune vindueskarm skuer katten ud over det kolde landskab.

I den lune vindueskarm skuer katten ud over det kolde landskab. Ved dens side står urtepotten med en julerose

Som motiv er julerosen blevet flittigt brugt i det danske juleunivers. Julerosen optræder for eksempel som en del af motivet på Bing & Grøndahls juleplatte fra 1908 og Den Kongelige Porcellainsfabriks juleplatte fra 1970. Den optræder ligeledes på de danske julemærker, se blot mærkerne fra 1904, 1909, 1911 og 1984, eller 1910 som herunder. Bing & Grøndahl lod i 1936 et helt stel med navnet Julerose fremstille. Det er af hvidt porcelæn med den velkendte dybe og blå farve, alt dekoreret med juleroser.

Julekort afsendt de, 23. december 1910 fra Vejle

Julekort afsendt den 23. december 1910 fra Vejle

Og så kommer vi vel slet ikke uden om den gamle og meget smukke julesalme En rose så jeg skyde. Salmens rose forbindes i dag oftest med en julerose – og ikke en ægte rose.

Salmen fra omkring 1600 er egentligt en af de tyske Mariaviser, sange til jomfru Maria, som både beskriver og lovpriser den hellige jomfrus dyder og fremtræden. Den tyske tekst er oversat til dansk så sent som i 1920 af Thomas Laub.

I første vers finder vi således ordene

Den rose spired’ frem

midt i den kolde vinter.

Kanel er julens krydderi

Kanel er julens krydderi nummer 1. Duften af kanel er uløseligt forbundet med den danske jul og december måneds bagværk.

Alle de krydderier, som vi flittigt anvender i vor julemad, giver ved deres duft både minder om middelalder og gammeldags kolonialhandel. Krydderier var før i tiden ikke for fattigfolk. Det var kun købstadens bedre borgerskab, der havde råd til at indkøbe de dyre, importerede krydderier. Velhavende borgere havde ofte ligefrem et krydderiskab, som kunne aflåses for at beskytte de dyre krydderier. Krydderier var statussymboler, ganske som Ferrari eller Rolex er det i dag. Jo flere krydderier i maden, jo mere velhavende var værten.

Kanel (commons.wikipedia.org)

Kanel (commons.wikipedia.org)

Mange af de krydderier, som vi i dag ved juletid hyppigt gør brug af, lærte de europæiske korsfarere at kende i Det hellige land fra 1099 og et par hundrede år frem. Kendskabet til krydderierne blev bragt med hjem, og snart spredte østens dufte sig i Europa.

Kanel er et af de ældst kendte krydderier i verden, og stammer oprindeligt fra Sri Lanka og det sydlige Indien. I oldtiden bragte fønikiske og arabiske købmænd kanel med karavaner ad Silkevejen fra Asien til landene ved Middelhavet. Længe var kanels oprindelse en gåde i Europa.

Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)

Kanelbark efter høsten (thefrogblog.org)

I Det gamle og Det nye testamente omtales kanel flere gange. I 2. Mosebog kapitel 30 befaler Herren således Moses at bruge to slags kanel ved helligdommens indvielse. I Ordsprogenes Bog kapitel 7 får vi at vide, at vi skal tage os i agt for den fremmede kvinde, der med indsmigrende stemme siger jeg har stænket mit leje med myrra, aloe og kanel. Kom, lad os beruse os i elskov… For min mand er ikke hjemme. Kanel var et meget fornemt krydderi, der indgik som ingrediens i parfumer og salver. I det gamle Rom var kanel flittigt anvendt ved religiøse ceremonier. Kejser Nero brugte i år 65 e.v.t. mængder af kanel på ligbålet for sin gravide hustru Poppaea Sabina, som han egenhændigt havde sparket ihjel.

Historikeren Herodot, storleverandør af skrøner, skrev omkring 440 f.v.t. om indsamlingen af kanel (Historier, 3. bog):

de siger, at store fugle bærer de tørrede pinde, som vi har lært fra fønikerne at kalde kanel, bærer dem, siger jeg, op til reder, som er lavet af ler og sidder fast på stejle bjergsider, som mennesker ikke på nogen måde kan nå op til… Araberne har udtænkt følgende påfund: De parterer selvdøde okser og æsler og andre lastdyr i store stykker og bringer stykkerne hen til klippesiderne. Når de har lagt stykkerne ned ikke langt fra rederne, så trækker de sig lidt tilbage. Fuglene flyver ned og bringer kødstykkerne op til deres reder. Rederne kan dog ikke bære vægten af kødet, men bryder sammen og falder til jorden. Så kommer mændene frem og indsamler kanelpindene. Sådan samles kanel og sendes ud til de andre lande i verden.

Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde

Cinnamologusfuglens rede er opbygget af kanel. Reden skydes ned med slyngens blybolde. Fransk bogillustration ca. 1450. Museum Meermanno (bestiary.ca)

Andre var af den formening, at en arabisk fugl ved navn Cinnamologus byggede sin rede ved hjælp af kaneltræets frugter på tynde grene i toppen af et højt træ. Det var umuligt at klatre derop. Derfor skød man reden ned med blybolde sendt afsted med slynger. Kanel fra denne fugls rede blev regnet for den mest værdifulde af alle kanelarter. Her skal man hæfte sig ved fuglens navn. Kanel hedder på latin cinnamomum, hvoraf det engelske ord cinnamon er afledt. Det danske ord kanel stammer derimod fra det franske cannella, der betyder et lille rør; dette ord har sin rod i det latinsk ord for rør, canna.

Først i 1200-tallet blev man klar over, at kanel ret beset blot er den tørrede bark fra stedsegrønne træer, der tilhører laurbærfamilien, og som vokser i Asiens tropiske egne.

Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)

Kaneltræer i Indonesien (cassia.coop)

Der findes to typer kanel: Sri Lanka- eller Ceylonkanel og Cassiakanel. Kanel fra Sri Lanka regnes for den ægte og fineste kanel. Den fås som kanelstænger eller stødt, og egner sig både til desserter og varme retter. Cassiakanel, som kommer Kina, Vietnam og Indonesien, har en skarpere smag, og kaldes ofte kinesisk kanel. Cassiakanel er grovere i barken, mørkere i farven, har en kraftigere aroma og indeholder færre af de æteriske olier, der karakteriserer den ægte kanel. Den forhandles som barkflager eller stødt.

Sri Lanka tv og indonesisk th (commons.wikipedia.org)

Kanel: Sri Lanka tv og cassia th (commons.wikipedia.org)

Kanel er tillige et godt, gammel lægemiddel, som igennem hundreder af år var officinel, hvilket vil sige, at landets apotekere var forpligtet til altid at have kanel på lager. Allerede Henrik Harpestreng (død 1244) gav udtryk for, at kanel stilner al hoste, uddriver al hæshed, styrker brystet samt lindrer hjernen, hovedet og øjnene. Kanel er både stimulerende og hjertestyrkende, feberreducerende, blodtrykssænkende og bakteriehæmmende, men modvirker tillige tarmvinde. Nyere forskning tyder endog på, at kanel kan have en positiv effekt på type II diabetes, som nok er den hurtigst voksende sygdom i den vestlige verden i dag. I sandhed et fortræffeligt krydderi!

Kanel kan sætte sindene i kog – eller nærmere: Når EU påtænker at sætte loft over bagernes og borgernes brug af kanel, kan det næsten udarte sig til et godt gammeldags bondeoprør. Skal vi danskere nu til at undvære vore elskede kanelsnegle? Hele miseren skyldes stoffet kumarin, et naturligt aromastof indeholdt primært i den billige Cassiakanel. Kumarin kan i høje doser være skadelig for lever, nyre og lunger. Cassiakanel kan indeholde imellem 700-12.000 mg kumarin pr kg, hvorimod den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel indeholder så lille en mængde af stoffet, at det ofte slet ikke kan måles.

Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! (kinna.dk)

Kanelsnegle er IKKE at sammenligne med dræbersnegle! Og hvis du vil vide, hvordan du laver en rigtig lækker kanelsnegl, så besøg blot kinna.dk, der også har leveret billedet

Under fire procentdel af befolkningen er i risikogruppen for at pådrage sig leverskader, da deres lever grundet en genvariant giver en dårligere omsætning af kumarin. Der skal dog immervæk en hel del kanel til, før kumarin kan skade kroppen.

Hele balladen skyldes reelt set kun, at den gode Sri Lanka- eller Ceylonkanel er blevet fortrængt af den langt billigere og lettere tilgængelige Cassiakanel. Problemet med kumarin kan let løses, hvis vi alle blot bruger den dyrere Sri Lanka- eller Ceylonkanel.

Den ægte kanel fra Sri Lanka er både sund og velsmagende. Køb derfor den ægte kanel – og undgå at beskadige leveren i julen!

IMG_941En fuldstændig pervers tradition siger, at 25-års fødselarer skal overdænges med kanel. Et træ i Botanisk Have oktober 2015. Kanel hører til på risengrød og i bagværk. BASTA!6

Et træ i Botanisk Have i Aarhus oktober 2015 efter et kanelattentat. Ifølge en nutidig og aldeles forrykt tradition skal ugifte 25-års fødselarer overdænges med kanel. Kanel hører dog til på risengrød og i bagværk. BASTA!

 

Flaskens pynt

Da jeg var barn i det midtjyske i slutningen af 1950’erne, vakte det altid voldsom glæde hos gadens børn, når sodavandsmanden én gang om måneden kom kørende i sin lille lastbil op ad Jagtvej. Der stod så både fædre og mødre, omgivet af en hel hoben børn i ulige aldre, for at købe ´1 kasse blandet vand, tak!´

Mineralvandsfabrikken Godthaab i Silkeborg

Squash fra Bryggeriet Godthaab i Silkeborg, der var virksom mellem 1899 og 1981, hvor fabrikken blev overtaget af De Forenede Bryggerier

Ved juletid var flaskerne altid forsynet med de herligste julebilleder med både sne og nisser og julemænd på. Julekalenderen og kalenderlyset talte deres tydelige sprog – men når nu også sodavandsmanden kom? Ja, så måtte det da snart være jul!

Mineralvandsfabrikken Vendia i Hjørring

Citronvand tilberedt af rene frugter. Mineralvandsfabrikken Vendia var aktiv mellem 1883-1964 i Hjørring

Sodavand er ganske enkelt en kulsyreholdig, ikke-alkoholisk læskedrik. De forskellige smagsvarianter stammer fra frugtsaft eller essenser. For at skjule den lidt sure smag fra kulsyren tilsætter man sukker eller kunstige sødemidler. Ydermere blander man farvestoffer i for at få den helt rigtige kulør frem.

Winters i Randers

Winters Hindbærlimonade fra Mariager Mineralvandfabrik (1900-57). Navnet Winter henviser til ejeren Møller Kjær Winther, der købte mineralvandsfabrikken i 1950, men indstillede produktionen af sodavand i 1957

Mineralvandsfabrikker blomstrede op overalt i Danmark hen imod i slutningen af 1800-tallet. Tæt op imod år 1900 var der mere end 120 mineralvandsfabrikker spredt ud over alle egne af Danmark. Mineralvandsfabrikker, ja. De sodavandsfremstillende fabrikker bibeholdt det gamle navn mineralvandsfabrikker, idet deres ældste produktion netop var mineralvand.

Bryggeriet Thordal i Skive

Citronvand fra Bryggeriet Thordal i Skive. Bryggeriet virkede i årene mellem 1895 og 1971

Siden er antallet af mineralvandsfabrikker i Danmark styrtdykket. Konkurrencen fra udenlandske fabrikker blev for stor. I dag er der vel kun omkring et dusin danske mineralvandsfabrikker tilbage, og vistnok kun en enkelt, Mineralvandsfabrikken Frem i Ribe, der udelukkende producerer til lokalområdet.

Hvem har kopieret hvem? Morsø og Vejen

Hindbærmineralvand, fremstillet af friske frugter, fra Morsø Bryghus (1894-1975) og Appelsinsquash fra Vejen Mineralvandsfabrik (1893-efter 1954). Hvem har kopieret hvem?

Meget hurtigt fandt de forskellige danske mineralvandsfabrikker ud af, at sodavand med forskellige juleetiketter kunne være med til at fastholde markedsandelen i lokalområdet.

Borgkilden i Viby. Oprindeligt startet som Esbjerg Bayersk & Hvidtølsbryggeri i 1895. Overført til Viby  i 1950 og omdøbt til Borgkilden

Mineralvand fra Borgkilden i Viby. Oprindeligt startet som Esbjerg Bayersk- & Hvidtølsbryggeri i 1895. Herefter skiftede navnet til Esbjerg Bryghus, men bryggeriet blev i 1950 overført til Viby J og omdøbt til Borgkilden

Det kan være meget svært at datere de forskellige etiketter. For det første fordi de var i brug over en længere årrække, for det andet fordi genstande relateret til julen som hovedregel altid har et eller andet altmodisch over sig. Generelt set må etiketterne her være fra 1950’erne.

Landkær i Gudumholm og Birk i Løgstør

Hindbærmineralvandvand fra Breum Bryghus og Appelsinvand fra Gudenaadalens Bryggeri i Bjerringbro. Breum virkede fra 1883 til 1971 og Gudenaadalens Bryggeri fra 1940 til 1955

Det Gamle By har i museets meget store samling til belysning af julens historie i Danmark en lang række af disse forskellige juleetiketter til sodavand. Etiketterne er udelukkende fra mineralvandsfabrikker i det jyske.

Fredericia Mineralvandsfabrik

Citronvand tilberedt af fineste naturlige frugter. Fredericia Mineralvandsfabrik blev grundlagt omkring 1876, og lå både i 1928 og 1958 i Kongensgade 105. Fabrikken satte ikke sit lys under en skæppe: Her er både krone og Den Kongelige Porcellainsfabriks tre bølgelinjer!

Ingvard Bach i Randers

Citronvand fremstillet af naturlige frugter. Ingvard Bachs Mineralvandfabrik i Randers blev grundlagt i 1887 og lå frem til lukningen i 1969 i Vestergrave 11

Raupachs Bryggeri i Odder

Citronvand fra Raupachs Bryggeri (1850-1974) i Odder

Mineralvandsfabrikken Willy i Odder

Sportsvand fra Mineralvandsfabrikken Willy (ca. 1900- ) i Odder

Sportsvand fra Landkær i Gudumholm og Hindbærlimonade fra Birk i Løgstør

A.B.C. Sportsvand fra Landkær (1896-2011) i Gudumholm og Hindbærlimonade fra Løgstør Bryggeri. Navnet Birk på etiketten til højre refererer til Knud Birk Nielsen, ejer af bryggeriet 1946-75. Samme motiv fra to forskellige mineralvandsfabrikker

mineralvandsfabrikker brugte navnet Skjold. Denne etiket kan være fra Randers

Orangeade fremstillet af naturlig frugt, fineste blodappelsiner. Fra Mineralvandsfabrikken Skjold  i Holstebro (1907- ), men også i  Nykøbing Sjælland lå en mineralvandsfabrik med dette navn

Pauls Mineralvandsfabrik i Aarhus. Bemærk at motivet gentages i de mindre rammer 'bagud'

Så er vi da tilbage ved begyndelsen: Sodavandsmanden er på gaden! Limonade fra Sct. Pauls Mineralvandsfabrik i Aarhus. Bemærk det raffinerede motiv, der gentages i de mindre rammer ‘bagud’. Fabrikken blev grundlagt i 1885

 

Sine og Peter og alle de andre…

Danmarks ubetinget mest populære julesang er og bliver Peter Fabers eventyrlige Højt fra træets grønne top, som han skrev til julen 1847. Sangen bliver troligt sunget hver eneste juleaften i mange danske hjem landet over. Den er ganske enkel lige så vigtig for den danske jul, som Emma Gad er for takt og tone.

Den første trykte udgave med Emil Hornemanns melodi blev udgivet i 1848.

Når det er sagt, er det dog også værdifuldt at vide, at Peter Faber rent faktisk skrev sangen som en lejlighedsvise beregnet til brug juleaften den 24. december i året 1847. Den oprindelige titel på lejlighedsvisen var Juletræet, Sang for Börn. Lejlighedsviser er viser skrevet til specielle lejligheder. Melodien til en lejlighedsvise skal være let genkendelig, så alle og enhver kan synge med. Højt fra træets grønne top er oprindeligt skrevet til den melodi, som vi i dag bedst kender som I en kælder sort som kul. Først året efter, i 1848, komponerede Emil Hornemann den melodi, der anvendes i dag.

Samarbejdet mellem Peter Faber og Emil Hornemann gav genlyd landet over takket være en helt anden sang. I april 1848 satte Emil Hornemann melodi til Peter Fabers digt Den tappre Landsoldat, i dag bedre kendt som Dengang jeg drog af sted, om den djærve danske landsoldat under Treårskrigen 1848-50. Denne sang udkom i særtryk mandag den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret de slesvig-holstenske oprørere i slaget ved landsbyen Bov, Treårskrigens første militære træfning. Sangen blev en sand landeplage, og både Faber og Hornemann blev da også efterfølgende udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

Store Kannikestræde 15, hvor Peter Faber i 1847 skrev Højt fra træets grønne top (bibliotek.kk.dk)

I Højt fra træets grønne top er det værd at dvæle en stund ved de personer, der nævnes i sangen. Hin minderige juleaften den 24. december 1847 fejrede Peter Faber med sin hustru Frantzine Petrine Eibye hos Peter Fabers far, forhenværende smedemester og kongelig plattenslager Rasmus Hjort Faber i Peter Fabers barndomhjem på Gråbrødretorv 21 i København. Peter Faber selv boede i Store Kannikestræde 15, hvor Højt fra træets grønne top da også er skrevet.

Mindeplade (indenforvoldene.dk)

Mindeplade, Store Kannikestræde 15 (indenforvoldene.dk)

Med til julefesten var tillige Peter Fabers storebroder, smedemester og kaptajn Niels Andreas Faber og dennes hustru Elisabeth Eibye, en søster til Peter Fabers hustru. Ret beset var det Peter Fabers storebroder, der holdt julefesten, da han havde overtaget faderens smedje.

Peter Faber med høj cigarføring (assistents.dk(

Peter Faber med høj cigarføring.

Lad os se lidt nærmere på de personer, som vi finder omtalt i Højt fra træets grønne top.

Den lille Sine, som nævnes med et dukkebarn og det røde bånd, hvori gaven er ophængt på træet, i vers 2, er identisk med Frantzine Petrine Faber, født omkring 1846. Hun var datter af Peter Fabers storebroder, Niels Andreas Faber og hustruen Elisabeth Eibye. Den lille Sine, der i efterfølgende udgaver af sangen altid skrives som Signe, var i øvrigt opkaldt efter Peter Fabers hustru.

I vers 3 møder vi Peter, der har den Gren så kjær, hvorpaa Trommen hænger. Hans fulde navn var Peter Christian Faber. Han var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye, og blev født ca. 1840.

Anna, som nævnes med de fire alen merino i vers 4, er identisk med Anna Margrethe Faber, født ca. 1838. Også hun var barn af Niels Andreas Faber og Elisabeth Eibye.

I vers 5 møder vi Hendrik, der skal have Denne Fane, ny og god. Peter Faber påstod senere, at figuren var frit opfundet. Herfra stammer vel den holdning, at dette vers kunne være indsat senere i sangen – i forbindelse med Treårskrigen. Personen kan dog meget vel være identisk med Hendrik, født ca. 1838, der var søn af Peter Fabers søster Magdalene, gift med krigsråd og skolebestyrer Anton Wilhelm. Hendrik blev senere kaldet familiens sorte får, hvorfor vides ikke, men det kan være årsagen til, at Peter Faber senere hævdede, der var tale om en opdigtet person.

Den lille William, som vi møder i vers 6, er lig med Andreas William Faber, født 1847, der som den eneste af alle de nævnte børn var barn af Peter Faber og Frantzine Petrine Eibye. Det var lille Williams allerførste juleaften, og han nævnes da også i forbindelse med sin amme.

Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16 (indenforvoldene.dk

Ejendommen her på Gråbrødretorv blev opført af Rasmus Hjort Faber i årene 1813-16. Opgangen til nummer 21 er til højre i billedet (indenforvoldene.dk)

I vers 7 finder vi så bedstefar, den forhenværende klejnsmed Rasmus Faber Hjort, der julen 1847 var blevet 83 år. I samme vers nævnes også Lotte og Hanne. Lotte var sikkert tjenestepige hos smedemester Niels Andreas Faber, hvor Hanne kan være identisk med den 23-årige Hanne Larsdatter, der ved folketællingen 1850 var tjenestepige hos Peter Faber. Bemærk dog, at i en af de trykte 1848-udgaver har Peter Faber egenhændigt rettet Hanne til Anne.

Den sidste person i sangen finder vi nævnt i vers 8. Linjen Moder er i Kjøkkenet viser hen til Peter Fabers svigerinde, Elisabeth Eibye.

Antageligt har der været flere personer til stede juleaften den 24. december 1847. De øvrige niecer og nevøer og voksne fik et lille, personligt digt, en såkaldt devise, som fulgte med deres julegave.

Højt fra træets grønne top er altså med andre ord en lejlighedsvise, beregnet til at blive sunget denne ene aften, den 24. december 1847. Siden da er den blevet en sand landeplage – i al fald ved juletid.

Du kan læse mere om personkredsen i Anna Marie Lebech-Sørensens dejlige bog Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, fra 1994.