Tak for alt!

Endnu et helt år er gået. Julesæsonen 2018 i Den Gamle By er slut for denne gang. Julen 2018 bød på mange dejlige stunder og oplevelser.

I går aftes blev Helligtrekongers lyset tændt

Siden lørdag den 17. november 2018 har hele 162.584 besøgende lagt vejen forbi Den Gamle By.  Det er ganske enkelt det højeste antal gæster, der nogensinde har kigget forbi Den Gamle By i julesæsonen. Topsæsonen julen 2016 med 162.455 gæster er hermed slået. Det er et besøgstal, der virkelig kun kan vække stor glæde og dyb taknemmelighed.

Når jeg har talt med nogle af gæsterne, er det tydeligt, at de er kommet hertil af vidt forskellige årsager.

Nogle har givet udtryk for, at det da ikke kan blive jul, før man har set museets traditionsrige udstillingsrække, der i tid spænder fra 1625 til 1974. Nogle er kommet, fordi man lige skulle en tur forbi Museumsbutikken eller i Julebutikken for at købe et par julegaver eller noget af det fine, tyske glaspynt til træet. Nogle skal bare hvert år nyde et glas glögg, en vaniljekrans eller en gammeldags æbleskive samt tage en god spadseretur hånd i hånd rundt i de gamle gader, gyder og stræder.

Uanset hvad der har fået de mange gæster til at besøge Den Gamle By, håber jeg, at I har fået en god oplevelse med hjem. Vi har i al fald stræbt efter at gøre jeres ophold her så varmt og velkomment som muligt.  Af hele mit hjerte: Tusind tak til hver og en af jer!

Det er dog også med megen vemod, at jeg poster dette indlæg. Det er nemlig det sidste indlæg, som jeg skriver til denne blog. Jeg har været juleinspektør her i Den Gamle By siden julen 2005. Efter 14 år på denne herlige post er det så endegyldigt slut nu. Her må det være på sin plads at citere Johan Krohn, der i sidste kapitel af Peters Jul, denne vidunderlige facitliste til den danske jul, skriver:

See, nu er da Julen strax forbi,

Det er Helligtrekongersaften!

Saa ender den rare Jul, men vi

Er glade, at vi har havt den.

Tre Lys har vi tændte, tænk engang,

For Kongerne, de som bragte

Jesusbarnet en Julepresent;

Vi veed det, for Faaer har sagt det.

Her sidde vi ved det lille Bord

Og see, hvor Lysene brænde;

Naar de er slukkede, siger Moer,

At saa er Julen til Ende.

 

Jeg kan ikke slutte her uden også at rette en stor tak til alle de, der igennem årenes løb har været forbi julebloggen for at se eller læse de forskellige indlæg. Og tak for alle jeres kommentarer og bemærkninger til de forskellige indlæg!

Det er med ro i sindet, at jeg både takker af og byder hjerteligt velkommen til min efterfølger og gode kollega, Anna Wowk Vestergaard. Jeg ved, at den danske juls historie fremover vil være i de bedste hænder!

Tak for alt!

 

Juleaften, o hvor er du sød…

I aften er det juleaften. De sidste forberedelser skal lige klares. Har alle gaver nu også fået et Til-og-Fra kort? Og hvor er mon hæfterne med julens dejlige salmer og sange? Når anden nu skal langtidssteges, og gerne skal være færdig klokken 19, hvornår mon den så skal i ovnen? Ja, og inden da skal den jo først lige tjekkes efter, og dernæst fyldes med æbler og svedsker. Den søde ris á l’amande byder ikke på problemer i dag, da den blev lavet færdig i går aftes.

Mens alle ser Disney’s Juleshow, begynder der at sprede sig en herlig duft af and. Nu er det altså lige før…

Jernbane, ugeblade og tv er de tre væsentligste årsager til, at Danmark er blevet bundet så tæt sammen, som landet egentligt er. Vi følger de samme traditioner. Vi fejrer alle sammen jul på den samme måde. Eller gør vi nu også det? Der er faktisk store forskelle imellem den måde, vi danskere fejrer julen på, når man kigger julen nærmere efter i sømmene. Lad os kigge på lidt julestatistik… (og for en stund glemme sætningen Jeg tror ikke på en statistik, som jeg ikke selv har forfalsket, som sir Winston Churchill menes at have sagt i 1946).

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

I 84 % af alle danske hjem er dette hovedmenuen

Lad os starte med den traditionsrige andesteg, der netop nu syder i ovnen. Her gik man og troede, at alle danskere spiste and juleaften. Sådan forholder det sig slet ikke. Den stegte and står på 84 % af alle danske juleborde i aften. Nogle steder får anden følgeskab af en flæskesteg, der spiser med velbehag af 74 % af os. Gåsen er jo den traditionelt set ’ægte’ julespise. Ikke desto mindre står der kun gås på bordet hos 5 % af vi danskere juleaften. Det kan der være flere forskellige årsager til. Vigtigst er vel, at en gåsesteg altså er ret stor. Og sidder man kun fire personer omkring julebordet, så… Andre steder hører der også stegt medisterpølse til julemenuen. Hele 39 % af alle fynboer har også medisterpølse på bordet juleaften. Sjællændere og bornholmere er ikke så vilde med medisterpølse juleaften, så kun 10 % her nyder en god medisterpølse i aften.

Et u-undværligt tilbehør til den stegte and - hos nogle af os

Kun 50 % af alle sjællændere er enige i, at franske kartoffel-chips er et u-undværligt tilbehør til andestegen

Hvad er så tilbehøret? Traditionelt set hører både hvide og sukkerbrunede kartofler samt franske kartofler til på julebordet. Statistik kan bruges til lidt af hvert. Statistikken fortæller os således, at 97 % af danskere spiser sukkerbrunede kartofler juleaften, 92 % af os får også hvide kartofler. Og så er der jo lige det med de franske kartoffel-chips som tilbehør. De deler vandene lidt. 50 % af alle sjællændere bruger franske kartoffel-chips som tilbehør juleaften. Tallene for Sønderjylland siger 75 %, for Midtjylland 78 %, for Fyn 79% og for Nordjylland hele 87 %.

Ris a la mande står på bordet i 97 % af alle danske hjem i aften

I 97 % af alle danske hjem står ris á l’amande står på bordet  i aften

Desserten? Hvad med den? Her er vi danskere mere enige. Hele 97 % af alle danskere spiser ris á l’amande juleaften. Risengrød er der efterhånden kun et forsvindende antal danskere, der sætter til livs juleaften. Blot 3 %!

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

47 % af os griber selv fat i øksen eller saven, når det helt rigtige juletræ skal hentes hjem

Og juletræet! Er der her forskelle? Jo da! 3 % har slet ikke noget juletræ. 47 % af os fælder det selv i skoven, mens resten køber juletræet i en forretning, eller hos en velgørende institution.

27 % af os møder denne mand juleaften

27 % af os møder denne mand juleaften

Efter dansen omkring træet, som kun 9 % af alle danskere ikke deltager i, er det tid til uddeling af julegaver. I godt en fjerdedel af alle danske hjem, nærmere bestemt 27 %, kommer julemanden på besøg.

Vaniljekranse sættes i ovnen

48 % af os bager selv vore småkager til julen

Når alt dette er overstået, er det tid til en kop kaffe eller et glas vin, alt imens vi lige skal smage på småkagerne eller på marcipankonfekten. Der er en vis chance for, at småkagen er købt hos bageren eller i supermarkedet. Blot 48 % af os bager selv vore julesmåkager. Og konfekten? 56 % køber marcipankonfekten, og vi er således kun 44 %, der – og det med fryd – selv laver konfekten.

46 % af os fjerner juletræet før nytårsaften

Og når julen er overstået, fjerner vi alt julepynten. Men hvornår gør vi det? 54 % af danskere lader julepynten hænge til ind i det nye år, mens 46 % af os fjerner det inden den 31. december.

Hele 100 % af alle danske børn og barnlige sjæle glæder sig i denne tid…

Selvom vi fejrer julen på vidt forskellige måder, kan vi da alle blive enige om, at ’Juleaften, o hvor er du sød…’

 

Mellem himmel og jord

Før i tiden var det kutyme, at man i de små hjem selv fremstillede det meste af den papirpynt, der hvert år prydede juletræet. Der blev klippet og klistret og flettet og samlet både kurve og kræmmerhuse, hjerter og stjerner, engle og –  jakobstiger.

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue med en kopi af Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir

Hvert år i juletiden pryder en Jakobsstige juletræet i Borgmestergårdens 1848-stue. Det er en kopi af den Jakobsstige, der blev klippet af premierløjtnant ved vejvæsenet Tønne Bloch i Rødby. Stigen er hele 211 cm. lang, men blot 10 cm. bred, og lavet af sammenlimede stykker bøttepapir. I hvilket år Tønne Bloch lavede denne Jakobsstige er ukendt. Man ved imidlertid, at han døde i år 1837. Dermed er Jakobsstigen ikke bare en Jakobsstige, men Danmarks ældst bevarede stykke julepynt af papir.

Jakobsstigen er et udpræget religiøst billede, der symboliserer menneskets vej fra jord til himmel – og til Gud. Stigen har sin rod i Den Gamle Testamente, hvor patriarken Jakob en nat drømmer om en stige, der danner forbindelse mellem himmel og jord:

I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen. (1. Mosebog, 28, 12).

Jakobsstigen er blevet flittigt brugt i kunstens verden. Således nævner Helge Rode den i 1921 i Som en rejselysten flåde, der er et hyldestdigt til vort land. I tredje vers hedder det:

Lærken klatrer fra sin seng

I den morgenvåde eng

Ad sin jakobsstige.

I 1825 nævnes den implicit i Grundtvigs vidunderlige salme Velkommen igen, Guds engle små. Salmens syvende vers indledes med ordene Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige. Når menigheden synger denne salme, rækker tonerne helt til himlen, hvor Vorherre selv siger Guds Fred.

I Paradisets Have, som H. C. Andersen fik udgivet i 1939, er Jakobsstigen også omtalt og der var Jacobs Drøm, hvor Stigen gik lige ind i Himlen, og Englene med store Vinger svævede op og ned.

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige (polemonium caeruleum)

Den ualmindeligt flotte staude Jakobsstige, polemonium caeruleum (wikipedia.commons)

Inden for floraens verden findes der også en staude med navnet Jakobsstige. Det er en meget smuk plante med lavendelblå blomster og gule støvknapper, der dog kun bliver op til ca. 50-80 cm. høj. Navnet Jakobsstige stammer sikkert fra den kendsgerning, at stauden har et væld af mange, regelmæsigt anbragte små blade, som kan minde om trin på en stige.

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger

Vestsiden af Bath Abbey med de to Jakobsstiger (wikipedia.commons)

Jakobstigen er også blevet anvendt som dekoration inden for arkitekturens verden. Således pryder to Jakobsstiger vestsiden af  Bath abbey fra ca. 1499-1539, den sidste af de store middelalderlige katedraler, der blev bygget i England.

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstige eller tusmørkestråler ved skumringstid

Jakobsstigen er også et vejrfænomen. Stigen dannes, når stråler af sollys tilsyneladende tager deres udgangspunkt ét bestemt sted på himlen og nærmest vifteformet spreder sig ud. Fænomenet kalder man ofte for tusmørkestråler, da det ofte ses ved skumringstid. Jakobsstigen kan af og til ses i Nordvestjylland ved midsommertid, hvilket har forbindelse med solens stilling i forhold til fjeldene i det sydlige Norge.

Brugen af Jakobsstigen på vore moderne juletræer er så godt som gået i glemmebogen. Eller er den? Af og til støder man på navnet Jakobsstige om både en musetrappe og en guirlande eller kæde lavet af ringe af glanspapir samlet led for led for led. Der findes vel næppe den børnehave i dag, hvor julepynt af denne art ikke bliver lavet hvert år i december. Pynten tages med hjem til mor og far, der troligt hænger podernes kunstfærdige frembringelser op på juletræet.

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

Jakobstigen som motiv på en tysk julekalender fra ca. 1925

 

 

Agurker på et juletræ?

Hvert eneste år, når vi skal pynte juletræet, finder vi kassen med julepynt frem fra gemmerne. Vi nikker genkendende til de flettede julehjerter og kræmmerhuse og engle og trommer og flagguirlander af papir.

Den mere traditionelle form for glaspynt

Ekstra varsom er vi med den lille, godt forede kasse med glaspynten. Her er de farvestrålende almindelige julekugler. Her er de sjove reflektorkugler, der tilbagekaster lyset fra træets stearinlys. Fra tyske fabrikker centreret omkring landsbyen Lauscha i Thüringerwald blev der fra omkring 1850 eksporteret i millionvis af glaspynt i alle tænkelige faconer til store dele af verden: Fugle, kogler, frugter, kirker, klokker, julemænd samt selvfølgelig kugler af enhver art og kulør.

Vi er kort sagt meget fortrolige med den form for julepynt, der hører til et ægte dansk juletræ. Det falder umiddelbart ikke svært at forstå, hvorfor der hænger en kirke eller en klokke, en julemand eller en engel af glas på træet.

En rose af glas giver god mening, når man betænker, at rosen er et symbol for Jomfru Maria og Jesus Kristus selv. Æbler og valnødder giver også mening, da julen altid har været forbundet med det at spise. Forskellige former for kogler rimer meget godt med et nåletræ.

Både sol og måne er også til at forstå. Solen minder os om, at julen også er en lysets fest. Både sol og måne er en form for tidsmålere, og dermed et symbol på verdens stabilitet og forudsigelighed.

Alligevel må man af og til standse op for at gruble lidt over noget af julepynten af glas. Der er igennem tiden blevet anvendt de mest besynderlige former for pynt til dekorering af juletræets grene.

Jeg mener: Hvad i alverden laver en zeppeliner, en bil, et tog, en tepotte, en fisk, en luftballon eller ligefrem en agurk på et juletræ?

Man kan faktisk finde en forklaring på det meste af julepynten. At anvende en zeppeliner, en flyvemaskine, et skib eller et damplokomotiv som julepynt skyldes vel stoltheden og fascinationen over den nye tids vidunderlige maskiner.

Det nationale sindelag kommer for alvor til udtryk på dette julepynt fra tiden omkring 1. Verdenskrig

Det nationale sindelag kommer for alvor til udtryk på dette julepynt fra tiden omkring 1. Verdenskrig

Megen pynt på vore danske juletræer er nationale symboler, der er kommet til efter Treårskrigen 1848-51: Dannebrog, tromme og trompet. Danmark er dog ikke ene om at have frembragt julepynt med nationale motiver.Også i Tyskland bevægede man sig i tiden omkring 1. verdenskrig ud af samme tangent, som man tydeligt kan se af glaspynten herover.

Nu er det altså ikke kun på den tyske glaspynt, at man finder disse mærkværdigheder. Også her i landet har man været godt med. I de forskellige danske julehæfter er der ingen mangel på besynderlig papirpynt til juletræets grene. Her er anvisninger på, hvordan man laver for eksempel en rødspætte, en flagermus, en kuffert, en spiselig sommerfugl, en fuchsia, violer i buket, valmuer og så videre. Herunder er blot vist et enkelt eksempel.

Hvis man drømte om at have en kineser på juletræet, kunne man i Børnenes Julehilsen 1903 finde opskriften på, hvordan den slags julepynt kunne laves

Hvis man drømte om at have en kineser på juletræet, kunne man i Børnenes Julehilsen 1903 finde opskriften på, hvordan den slags julepynt kunne laves

Nu må vi da endelig ikke glemme agurken! Hvad laver den på juletræet?

Jeg besøgte verdens største julemesse i Frankfurt am Main i januar 2018. Her faldt jeg i snak med en repræsentant fra en af de små glasfabrikker i Lauscha. Hans forklaring på agurkens tilstedeværelse lød sådan: I de små fattige hjem ude i Thüringerwald kunne der være ret så mange børn. Havde man ikke råd til at købe gaver til alle børnene, kunne man så godt som nu muligt skjule en agurk blandt træets grene. Det barn, der først fandt glasagurken, ville få årets julegave. En anden forklaring på agurken lyder lige så troværdig: Det barn, som fandt agurken, blev betænkt med en ekstra julegave.

Hvad man i januar 2018 kunne se på julemessen Christmas World i Frankfurt am Main

Hvad man i januar 2018 kunne se på julemessen Christmas World i Frankfurt am Main

Julebutikken på torvet i Den Gamle By nærmest bugner i disse dage af tysk glaspynt til vore juletræer. Glaspynten er formblæst i gamle forme og håndmalet i den gamle stil. Glaspynten er fremstillet på små familieejede fabrikker netop omkring byen Lauscha. Uanset hvilken forklaring, der er den rigtige hvad angår agurkens tilstedeværelse på juletræet, så kan du stadig nå at købe en agurk i Julebutikken.

Lånte fjer

Firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København regnes for, sammen med papirfirmaet L. Levison Junior, at være ansvarlig for kendskabet til og udbredelsen af julekalenderne i Danmark.

De ældste danske julekalendere fra 1930’erne gør tydeligt opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på motiverne, emmer alt her sædvanligvis af sydtysk vinteridyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, den særlige tyske bjergnisse og de små motiver bag lågerne. Det er den tyske julekalender, som er forbilledet for de danske julekalendere. Selv i 2018 er mange danske julekalendere i deres formsprog en skøn sammenblanding af brødrene Grimms eventyr og Walt Disneys tegnefilm. Meget hurtigt efter 1930 måtte den mere bister udseende tyske nisse dog vige pladsen for sin mere fornøjelige danske slægtning, den søde julenisse, som boltrer sig oppe og nede, ude og inde på de danske julekalendere.

Julekalender fra 1937

Julekalender fra 1937

Indbegrebet af en hyggelig julekalender er stadig en blanding af ingredienser som bjerge, graner, bindingsværkshuse, en kirke – alt behørigt klædt i den hvideste julesne. Man kan ligefrem hævde, at en traditionel dansk julekalender ikke kan have et motiv fra for eksempel den flade jyske hede eller det kuperede sydfynske landskab.

Kalenderen foroven er en af de ældste i Den Gamle Bys store samling af julekalendere. Alle 24 låger har været åbnet, men desværre mangler der hele 13 låger. Formatet er 24 x 32 cm.

En dansk nisse? Nej, vel!

En dansk nisse? Nej, vel!

Motivet på den let glimmerbestrøede julekalender er en gående julemand med stok og gavesæk ledsaget af bjergnisser med gaver. De går ved nattetide i en sneklædt by med huse, kirke og træ. Bemærk den gule ramme med den uregelmæssige bort med stjerner, klokker, tændte julelys, pyntede juletræer og honningkagefigurer. Forneden i borten er angivet I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1417. På bagsiden er der med blyant skrevet Til Elsebeth Julen 1937 Moster Jenny, der klart og entydigt giver en fin datering på kalenderen.

I. Chr. Olsen Kunstforlag - Printed in Denmark 1417

I. Chr. Olsen Kunstforlag – Printed in Denmark 1417

Det fremgår altså med al ønskelig tydelighed, at denne julekalender er fremstillet af firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag i København, og at den netop er Printed in Denmark.

En lastbil med en tysk presening er motivet til låge 9

Lastbil med en tysk presenning er motivet til låge 9

Det er dog ingenlunde tilfældet. Motivvalget er tysk selv ned i de mindste detaljer. At der vitterlig er tale om en tysk julekalender fremgår også entydigt af visse lågemotiver. Se her for eksempel lågemotivet nederst til højre på julekalenderen, hvor låge nummer 9 er bortkommet: En lastbil med det tyske ord Stick-Kalender på presenningen.

Det selvsamme motiv findes på en julekalender i en privatsamling i Nederlandene. Den nederlandske julekalender er noget mindre (21 x 30,5 cm), kraftigt glimmerbestrøet, har en anderledes bort, og enkelte af lågerne har form som stjerner i stedet for at være cirkulære.

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany - og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Denne julekalender i Nederlandene er trykt i US- Zone, Germany – og dermed dateret til perioden mellem 1945 og 1955

Forneden i den hvide bort er trykt Made in Germany US Zone og Crystal No 284. Angivelsen af US Zone daterer julekalenderen til årene 1945-55. Læg mærke til kunstnersignaturen Brandes for tegneren Kurt Brandes (1905-77) i nederste venstre hjørne. Motivet på den danske julekalender fra 1937 er vandret beskåret forneden, så kunstnersignaturen ikke er synlig.

Forklaringen på alt dette kan vist kun være, at firmaet I. Chr. Olsen Kunstforlag omkring 1937 hjemkøbte et antal tyske julekalendere, fjernede de oprindelige trykte angivelser om udgiver med mere og trykte firmaets eget navn på dem.

Julekalender fra 1937-39 udgivet af I. Chr. Olsen Kunstforlag i København

Og så er der jo lige det med den specielle bort. Præcis den samme gule ramme og borten går igen på to ens julekalendere, der forsøgsvis er blevet dateret til cirka 1937-39, i Den Gamle Bys samling. Også her er alle motiverne tydeligvis af tysk oprindelse. Læg især mærke til børnenes englevinger og kjoler. Også denne julekalender gør opmærksom på, at den er fremstillet i Danmark. Nederst i borten står igen I. Chr. Olsen Kunstforlag og Printed in Denmark 1430. Kalenderen her er forsøgt dateret til cirka 1937-39.

Det bemærkelsesværdige ved denne julekalender er, at også den er set med andre påskrifter, nemlig Made in Germany US Zone og Crystal No 285 R. Præcis samme kalender, men dateret til årene 1945-55 takket være tilstedeværelsen af ordene US Zone!

Det hæderkronede firma I. Chr. Olsen Kunstforlag pynter sig dog med lånte fjer, da de to julekalendere med Printed in Denmark med sikkerhed er af tysk herkomst.

Sølvsmedens uro

Mange danske designere af smykker kendes i dag mest for deres arbejder i andre materialer: Kay Bojesen for trælegetøj, Thorvald Bindesbøll for keramik og stentøj, Nanna Ditzel for møbler, Henning Koppel for ure og lamper, mens multikunstneren Sigvard Bernadotte kendes for alt fra køkkengrej til køleskabe.

Det gjaldt også for Kolding-sølvsmeden Bent Knudsen (1924-97). Han blev udlært i 1942 som korpussølvsmed hos det store firma Carl M. Cohr i Fredericia. Fra 1946 var han ansat hos det velrenommerede sølvfirma Hans Hansen i Kolding. Firmaet fremstillede både smykker, korpusvarer og bestik. Bent Knudsen arbejdede i firmaets smykkeafdeling frem til 1950. Han var deltidsansat hos Hans Hansen i årene 1952-56, medens han samtidigt var selvstændig som sølvsmed med fabrikation af smykker som speciale. I 1956 etablerede han sig så sammen med hustruen Anni Knudsen (1926-2013) endegyldigt med egen sølvsmedje i Kolding.

Bent Knudsens armbånd med designnummer 318 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Bent Knudsens armbånd med designnummer 138 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Fra værkstedet i Kolding er der udsendt en række smykker, der alle er meget gennemtænkte, enkle i designet, men kraftige med et stærkt udtryk helt i tråd med datidens stil. I Den Gamle Bys udstilling Smykkeskrinet, om danske sølvsmykker fra 1900-tallet, er Bent Knudsen repræsenteret med hele 42 smykker. Blandt andet dette meget tidstypiske armbånd fra omkring 1960, der ses herover.

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Men sølvsmeden havde uro i kroppen. Sideløbende med produktionen af smykker var ægteparret travlt optaget af at fremstille julepynt i karton. Det hele startede i 1952 på opfordring af Karen Hansen. Hun var en søster til sølvsmeden og designeren Karl Gustav Hansen, der drev den fædrene virksomhed Hans Hansens sølvsmedjen i Kolding, og kendte Bent Knudsen fra dennes gang på værkstedet.

Anni og Bent Knudsens julepynt og julemobiler af karton slog hurtigt igennem, godt hjulpet på vej af Den Permanente og Håndarbejdets Fremme i København. Det gik så stærkt, at smykkeproduktionen efterhånden gled noget i baggrunden og fra omkring 1970 nærmest gik helt i stå. Deres små kunstværker i karton blev distribueret til godt 70 lande verden over. Den megen fokus på deres arbejder medførte en række priser. Samtidigt blev deres mobiler udstillet, blandt andet på Verdensudstillingen i New York i 1964.

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip (KoldingWiki)

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip

Det hele blev produceret på ægteparrets værksted. Her blev der fremstillet både sølvsmykker og store mængder af kunstklip. Kunstklippene blev udstanset på værkstedets maskiner og samlet af en lang række hjemmearbejdere.

Ægteparret Anni og Bent Knudsen har siden starten i 1952 designet prisbelønnede uroer og mobiler til stor glæde for både små og store. Det blev til omkring 4.000 produkter, inden Bent Knudsen døde i 1997.

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

I 2008 blev alle kunstklip- og mobileaktiviterne solgt til det nystartede firma Livingly i Brenderup på Fyn. Firmaet har med stor succes relanceret omkring 200 af Anni og Bent Knudsens papirklip under navnet Anni og Bent Knudsen Collection. Ægteparrets uroer og kunstklip bliver i dag eksporteret til mere end 15 lande. Selv på Christmasworld, verdens største messe for juleartikler i Frankfurt am Main, så jeg i januar 2018 adskillige af deres papirklip.

Så tænder vi…

På julebloggen her er det jo en tradition, at indlægget til den 1. december selvfølgelig skal handle om en af de mere end 750 dejlige julekalender i Den Gamle Bys samlinger. Traditioner er til for at brydes, hører man ofte folk sige. Og det gør jeg så da i år. Eller gør jeg?

Det første lys i december

Så tænder vi det første lys i december

I stedet for at bruge en af Den Gamle Bys mange spændende julekalendere til dette indlæg har jeg i år valgt at sætte fokus på kalenderlyset.

Kalenderlyset er ret beset bare en form for primitiv tidsmåler. Den tjener foruden det at underholde blot et eneste praktisk formål, nemlig at tælle dagene fra 1. december og frem til juleaften – ganske som julekalenderen, kalenderlysets nærmeste slægtning, også gør det. Kalenderlyset er desværre selvdestruktivt. Rent musealt har kalenderlyset nemlig den skavank, at det ifølge sagens natur kun yderst sjældent ender på museum – og dermed bliver bevaret for eftertiden.

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlever ikke julen

En kortfristet glæde: Dette kalenderlys overlevede ikke julen 2015

Den kendte danske virksomhed Asp-Holmblad lavede de første massefremstillede kalenderlys i 1942. Oprindeligt blev de solgt under navnet Jakobslyset. Navnet er inspireret af patriarkens Jakobs drøm, som findes omtalt i 1. Mosebog kapitel 28. Centralt i denne forbindelse er versene 11-12, hvor det hedder

Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden, den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og ned ad stigen.

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Jakobsstigen pryder 1848-juletræet i Peter Fabers stue i borgmestergården

Billedligt talt forbindes en Jakobsstige ofte med et strålende lys, der danner bro mellem himmel og jord. Navnet Jakobslyset slog dog ikke rigtigt an. Fabrikken omdøbte derfor lyset til Kalenderlys No. 1, der stadig er i produktion.

Kalenderlyset er altså en af de nyere danske juletraditioner. Dog er der adskillige eksempler på, at man flere steder i Danmark selv har lavet et kalenderlys. Det kræver jo blot, at man forsyner et lys med 24 tal eller vandrette indridsninger.

Allerede i 1935 omtaler forfatteren Lis Byrdal et hjemmelavet kalenderlys, dog kun med 23 datomærkninger, i sin debutbog Smaa Fester – Glade Gæster. Hun skriver:

A propos Lys – De ved da, at man selv kan male paa Lys baade med Oliefarve og med Tusch? Man kan altsaa med en tynd Pensel og sikker Haand skrive hele Julehilsner eller Vers, der saa brændes op Bid for Bid. En Idé til Børnene er at dele et lille tykt Lys med 23 tynde, sorte Tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver Aften lige fra d. 1. December brænder man saa et Stykke ned – hele Tiden til den næste Streg. Den Dag Lyset brænder ud, er det Jul – og Træet tændes.

Lis Byrdals ide med hjemmefremstilling af stearinlys med julehilsener eller vers er gået i glemmebogen. Men allerede til julen 1942 var firmaet Asp-Holmblad altså klar med det første ’rigtige’ kalenderlys. Senere dukker Byrdals ide om vers på kalenderlyset op igen. Jeg har set store bloklys, hvor indtil flere vers fra Peter’s Jul er påtrykt sammen med de nødvendige 24 tal.

Her til morgen skal kalenderlyset brænde en rum tid, inden flammen når ned til tallet 1. Den store afstand betyder, at jeg og sikkert mange andre julefanatikere allerede den 1. december rent datomæssigt kan risikere at komme bagud. Der er faktisk en god forklaring på den lange afstand, der er mellem vægen og tallet 1, og som er ulig større end afstandene mellem de andre tal på lyset. Den maskine, der sørger for, at tallene og en eventuel dekoration bliver trykt på kalenderlyset, skal nemlig have en plan del af lyset at holde fast i. Den store afstand mellem tallet 24 og lysets bund tager derimod hensyn til en placering af kalenderlyset i en stage eller i en juledekoration.

Kalenderlys fra omkring 1980, det eneste kalenderlys i Den Gamle Bys store samling af genstande til belysning af julens historie i Danmark

Julen er lysenes fest, og her til morgen vil jeg for første gang tænde det kalenderlys, der fortæller mig, at julen heldigvis atter nærmer sig.

Selvgjort er velgjort

De første julekalendere med låger, som vi kender dem i dag, dukkede op i Tyskland omkring år 1920. Det præcise årstal er ukendt. Som opfinder af denne form for julekalender står firmaet Reinhold & Lang i München. Navnet Lang virker bekendt. Han er identisk med den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974), der i 1903 udsendte verdens anden ældste julekalender, klippe- og klistrekalenderen Im Lande des Christkinds, som er nærmere omtalt på bloggen 1. december 2013 (og dér dateret til 1908, men sidenhen er dateringen rykket tilbage til 1903). Verdenshistoriens første lågekalender havde titlen Christkindleins Haus og var tegnet af kunstneren Dora Baum (1881-1949).

Denne, verdens første lågekalender, hører til den gruppe af julekalendere, der går under navnet Nikolaus-kalender. Julekalenderen var forsynet med 19 dobbeltlåger, den første med nummer 6. Den første låge skulle så åbnes den 6. december, der blev fejret som dødsdagen for den hellige Nikolaus. Nikolaus er, som vi vist godt alle ved, ’forfaderen’ til vor tids julemand. Det er da også netop ham, der med sin gavesæk gemmer sig bag den øverste dobbeltlåge på kalenderen.

Verdens første julekalender med låger.Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Verdens første julekalender med låger er en Nikolaus-kalender med 19 låger. Kunstneren er Dora Baum, og kalenderen er udsendt ca. 1920 af firmaet Reinhold & Lang i München

Antallet af låger på en julekalender blev dog snart fastlagt til 24. Dette hænger utvivlsomt sammen med det skifte, der i første fjerdedel af 1900-tallet skete i vor opfattelse af julen. Fra at være en religiøs højtid med fokus på adventstidens forventning om Jesu fødsel til jord centrerede julen sig i højere og højere grad om folkets fejring af højtiden, hvor vægten blev lagt på hver enkelt families julefest med bedstemoder, forventningsfulde børn og et festligt pyntet juletræ i centrum.

Den første låge i en dansk fremstillet julekalender med låger blev åbnet i begyndelsen af 1930’erne. Bag de første danske lågekalendere stod firmaerne I. Chr. Olsen Kunstforlag og papirfirmaet L. Levison Junior, begge hjemmehørende i København. Disse to firmaer kan vi takke for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark. Ideen spredte sig lynhurtigt. Havde man ikke råd til en ægte julekalender med låger, kunne man selv lave en.

Hvilket år den første danske lågekalender kom på markedet, er dog endnu ikke fastlagt. Det må dog senest have været i året 1932, da en hjemmelavet julekalender fra København er sikkert dateret til julen 1932. Det er jo en nærliggende tanke, at fremstilleren af denne hjemmelavede lågekalender netop må være blevet inspireret af en af de allerførste danske lågekalendere.

Den ældst kendt danske julekalender med låger er fra 1932

Den hjemmelavede julekalender herover er fremstillet 1932 til giverens farbror af venner af familien. Giver har fortalt, at julekalenderen siden 1932 blev brugt hver jul i mange år, selv efter at familiens fire børn var flyttet hjemmefra. Mange spor efter tegnestifter langs kanterne vidner også om talrige opsætninger af julekalenderen. Dateringen knytter sig til ordene ‘Glædelig Jul 1932’, der med blyant er skrevet forneden til højre under borten på forsiden. Både skibet og tårnet har tage af rødt glanspapir samt spidsbuede og cirkelrunde dobbeltlåger. Lågernes motiver, hovedsageligt engle, er klippet ud af forskellige glanspapirsark. Over kirken er pålimet udklippede guldstjerner. På julekalenderens bagside er limet uregelmæssigt formet blåligt papir, der skjuler lågernes motiver.

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Den hjemmelavede julekalender fra 1932 har flere forskellige former for låger

Det er netop en hjemmelavet julekalender af denne art, der bliver fortalt om fra Kalundborg fra tiden omkring år 1930 i Helle Ravns bog: Langelands Museums Julebog, Jul i det sydfynske øhav – før og nu, fra 2003.

Kalenderen er lavet af karton og glanspapir. Kalenderen er brugt, men heldigvis er alle 24 låger stadig til stede. Størrelsen er 83 x 79 cm.

Julekalenderen her er lavet af Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens. Katrine var da 9 år gammel

Julekalenderen her er lavet af den ni-årige Katrine den 22. oktober 1988 i Horsens

Ideen med selv at fremstille en julekalender er ingenlunde uddød. I Den Gamle Bys store samling af julekalendere er der seks andre eksemplarer af hjemmelavede julekalendere. Den yngste i samlingen kan man datere ganske nøjagtigt takket være en påskrift på bagsiden. Her er der med blyant skrevet Katrine, 9 år 1988. Lavet i Horsens den 22/10.

Kun yderst sjældent ser man børn på ni år tegne personer set bagfra

Julekalenderen består af to sammenlimede rektangulære, hvide kartonstykker. Forsiden er dekoreret med stjerner, en stor gave, en kurv med gaver, hjerter, juletræ og i alt tre personer, der alle er tegnede eller separat klippet ud og limet på. Motiverne bag lågerne er blandt andet en snemand, stjerner, nisser og en ophængt kringle. Julekalenderen er blevet brugt, men atter er alle låger heldigvis til stede.

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1- december

Vil du lave din egen julekalender, og er du fingersnild, kan du stadig nå det inden den 1. december

Skulle nogen selv have fået lyst til at prøve kræfter med kunsten at lave en julekalender, er der heldigvis hjælp og inspiration at hente. Så sent som i 1940 bragte Brugsforenings-Bladet i nummer 25 en illustreret anvisning i, hvordan man selv kunne lave en lågekalender. Motivet er en gotisk kirke. Af materialer skulle man blot bruge et ark svært tegnepapir (minimum 50 x 70 cm.), nogle gamle julekort (hvoraf man klippede de forskellige lågemotiver ud) og lidt lim. Skulle kirken være ekstra fin, kunne man klippe den ud og lime den på et stykke blåt dekorationspap. Julekalenderen ville dermed blive mere holdbar, og man kunne bruge det blå pap som himmel og male både små og store stjerner på.

Go’ arbejdslyst!

 

Apostlenes heste

Nisse bruger apostlenes heste for at udbringe julepakker. Postkort stemplet 1912

Nisse bruger apostlenes heste for at udbringe julepakker. Postkort stemplet 1912

I de fleste danske hjem er der ved juletid som regel nisser overalt. De er oppe og nede, ude og inde. De sidder deroppe på bogreolen, eller står derude i haven. Og når en nisse endelig skal bevæge sig, bruger nissen apostlenes heste. Nisser går. Det ved vi jo alle sammen. Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Her kommer en række øjebliksbilleder, der viser, at nisser så sandelig bruger alle kneb for at komme frem.

På ryggen af en gris er nissen her på vej hjem med et juletræ. Postkort stemplet 1928

På ryggen af en gris er nissen her på vej hjem med et juletræ. Postkort stemplet 1928

Man kan ikke være i tvivl om nationaliteten af denne nisse, der rider på en gås. Postkort stemplet 1914

Man kan ikke være i tvivl om nationaliteten af denne nisse, der rider på en gås. Postkort stemplet 1914

Fire nisser på hundens ryg var åbenbart en nisse for meget. Postkort stemplet 1910

Fire nisser på hundens ryg var åbenbart en nisse for meget. Postkort stemplet 1910

Når der hverken er gris eller gås eller hund i nærheden. Ustemplet postkort fra ca. 1920

Når der hverken er gris eller gås eller hund i nærheden. Ustemplet postkort fra ca. 1920

En ældre nisse har taget et par skøjter i anvendelse. Postkort stemplet 1907

En ældre nisse har taget et par skøjter i anvendelse. Postkort stemplet 1907

Endnu et transportmiddel, som nisser kan finde på at anvende. Postkort stemplet 1936

Endnu et transportmiddel, som nisser kan finde på at anvende. Postkort stemplet 1936

En genstridigt æsel vil bare ikke længere. Postkort stemplet 1912

En genstridigt æsel vil bare ikke længere. Postkort stemplet 1912

Når et par juletræer skal fragtes ud til kunderne. Postkort stemplet 1954

Når et par juletræer skal fragtes ud til kunderne. Postkort stemplet 1954

Her er et nissepar, der skal skynde sig. Postkort stemplet 1931

Her er et nissepar, der skal skynde sig. Postkort stemplet 1931

Hele nissefamilien er på udflugt i familiens nye automobil. Postkort stemplet 1911

Hele nissefamilien er på udflugt i familiens nye automobil. Postkort stemplet 1911

Er man ikke den lykkelige ejer af et automobil, må man jo tage omnibussen. Postkort stemplet 1913

Er man ikke den lykkelige ejer af et automobil, må man jo tage omnibussen. Postkort stemplet 1913

Man kan jo også benytte jernbanen. Postkort stemplet 1955

Man kan jo også benytte jernbanen. Postkort stemplet 1955

Skal man rejse mellem landsdelene, er færgen også en mulighed. Postkort stemplet 1913

Skal man rejse mellem landsdelene, er færgen også en mulighed. Postkort stemplet 1913

En modig nisse i en fantastisk maskine. Postkort stemplet 1912

En modig nisse i en fantastisk maskine. Postkort stemplet 1912

I krigsårene hændte det af og til, at flyvemaskiner af den ene eller den anden årsag ikke længere kunne holde sig i luften. Så var en faldskærm en højst nyttig ting at have med. Postkort stemplet 1943

I krigsårene hændte det af og til, at flyvemaskiner af den ene eller den anden årsag ikke længere kunne holde sig i luften. Så var en faldskærm en højst nyttig ting at have med. Postkort stemplet 1943

Når alt kommer til alt, viser de ovenstående eksempler tydeligt, at nisser forstår at følge med tiden.

De er genialt gjorte…

Papegøjen fra Kochs klippeark 4

Den Gamle Bys samling af julegenstande til belysning af julens historie i Danmark rummer ret så mange klippeark. Her er både hjerter og kræmmerhuse, kravlenisser og stjerner. Blandt de mere særprægede klippeark er fire hele klippeark. Klippearkene er designet af arkitekt Hans Henrik Koch og udgivet i 1918. Siden da er arkene gentagne gange blevet genoptrykt.

Motiverne på de fire klippeark er kurve beregnet til ophængning på juletræet. Kurvene, der kan udklippes og sammenlimes, ligger i deres motivvalg meget langt fra de sædvanlige julekurve, som vi normalt forbinder med et juletræ. De er i det hele taget ganske utraditionelle.

De fire ark har hver tre forskellige dyr og fugle og fisk.

Kochs klippeark 1

Kochs klippeark 1

Ark 1 har anvisninger på, hvordan man samler et pindsvin uden pigge, en dykand og en tudse.

Kochs klippeark 2

Kochs klippeark 2

Ark 2 viser os en sovende kat, en and og en slørhalelignende fisk.

Kochs klippeark 3

Kochs klippeark 3

Ark 3 har en bjørneunge med ternede bukser, en edderfugl og en fisk.

Kochs klippeark 4

Kochs klippeark 4

Ark 4 har en abekat, en papegøje og en frø.

Pindsvin fra ark 1

Hvert ark har foruden figurerne til udklipning også en tegning af kurvene i færdig stand. Herudover er der en grundig vejledning i at samle kurvene i den rigtige rækkefølge og om for eksempel en papirlap ikke må bøjes, skal bøjes nedad eller bøjes opad. Det har ikke været let at samle disse julekurve!

Katte fra ark 2

I hvert ark er kunstnersignaturen H Koch. placeret forneden til højre.

Bjørneunger fra ark 3

Forneden på alle arkene er angivet udgiver og trykkeri, henholdsvis Skandinavisk Papir Imports Forlagsafdeling 1918 Bredgade 25 København og Chr Cato Lithografisk Etablissement. Bredden af arkene varierer fra 50,5 til 52,5 cm., højden af arkene er 36,5 cm.

Aber fra ark 4

Hans Henrik Koch har ydermere designet et lignende ark med nummer 5. På dette ark, der ikke er i julesamlingen, er blot to figurer at samle: En hane og en fransk bulldog. Vi har dog et samlet eksemplar af hanen.

Hane fra ark 5

Det kræver fingersnildhed at samle julekurvene.

Fisk fra ark 2 og 3

Hans Henrik Koch blev født i København 25. september 1873. Til hans 1-års fødselsdag fik han en noget særpræget gave af selveste H. C. Andersen, der var Hans Henriks gudfader. I H. C. Andersens dagbog finder vi under datoen 2. oktober 1874 følgende indførsel:

Skrev Brev til min lille Gudsøn Hans Henrich Koch og foræret ham paa hans Fødselsdag som var forrige Fredag det Sølvbæger jeg i Rom vandt ved Lodtrækning Juleaften ved Skandinavernes Juletræ, det var den dyreste af Presenterne.

Arkitekt Hans Henrik Koch (wikimedia.commons)

Arkitekt Hans Henrik Koch (wikimedia.commons)

Hans Henrik Koch startede 1893 i murerlære, men kom i januar 1895 ind på Kunstakademiet, hvor han i januar 1902 blev færdig som arkitekt. Han rejste i 1897-98 i Tyskland og Italien, og var i årene 1902-03 opmåler og fotograf ved Carlsbergfondets ekspedition i Lindos på den græske ø Rhodos. Sammen med Carl Petersen drev han i 1919-22 selvstændighed virksomhed.

Arkitekten Hans Henrik Koch var i det hele taget noget af en multikunstner. Foruden disse fem klippeark har han også designet et syvklodsspil, et kvadratspil og en labyrint. Han bærer også ansvaret for at have udtænkt det såkaldte Kochs forbandt.

Kochs forbandt (Randers Tegl)

Kochs forbandt (Randers Tegl)

Kochs forbandt er en bestemt type af murstensforbandt, der egentligt er meget simpelt, men dog alligevel meget karakteristisk. Forbandtet består af et skifte med kun kopper (med murstenens kortside ud mod beskueren), der er efterfulgt af et skifte med kun løbere (med murstenens langside ud mod beskueren). Hver løber er rykket en kvart sten for hvert andet skifte. Det medfører, at hvert andet par af løberskifterne er i lod, og at kopperne er i lod i alle kopskifter. Det kan være svært at se dette skifte for sig. Kommer man imidlertid forbi Aarhus Hovedbanegård fra 1927, har man dér brugt Kochs forbandt i opmuringen.

Hans Henrik Koch døde allerede den 5. september 1922, og blev altså kun 49 år gammel. Ved hans bisættelse på Vestre Kirkegård i København holdt kollegaen, arkitekt Ivar Bentsen en tale, hvori han blandt andet brugte ordene

Kochs Kunst var tilsyneladende af en beskeden Art — det var i små Formater, han dyrkede sin Arkitektur. Tegninger i virkelig Størrelse til hans små Arkitekturer kunne rummes på et Folioark og han havde altid nogle Projekter i sin Mappe, når han gik ud. Han slap nødigt helt sit kære Arbejde, hans smukke, fine Legetøj; han dyrkede det tidligt og sent med denne mærkelige flegmatiske og dog så fanatiske Flid.

And fra ark 2

Om selve klippearkene med de sælsomme julekurve sagde Ivar Bentzen

Hvor er Kochs egne små Juletræsdyr fint formede i deres lette, beskedne Materiale: Aben, Anden, Fisken, Bjørneungen, Poppedrengen. De er genialt gjorte med deres korte, knappe Formvinkler, fuldkomment bundet og behersket i det lette, men stridige Materiale.

Dykænder fra ark 1

Det er i dag den 24. november. Der er kun én måned til juleaften. Hvis du vil i gang med at klippe og klistre Kochs vidunderlige julekurve til juletræet, er det vist bare med at komme i gang!