Om Jens Ingvordsen

Juleinspektør i Den Gamle By

Tak for året 2017

Så er det atter blevet 6. januar. Helligtrekongers dag, der markerer den traditionelle afslutning på julen. Det går nu mod lysere tider. Julen var før i tiden også en lysets fest, hvor man fejrede, at mørket var på vej bort, og lysere tider ventede forude. Her i den mørke januar måned er der noget ganske behageligt, ja ligefrem livsbekræftende, ved at drømme om det kommende forår, hvor alt atter grønnes og vækkes til live.

Julen 2017 er forbi. Det er hermed blevet tid til at gøre status. Det har været en ganske glimrende jul. Vi har i Den Gamle By bestræbt os på at gøre det til en så god helhedsoplevelse som muligt at besøge museet i juleperioden. Jeg håber, det er lykkedes.

Julen i Den Gamle By er blevet en fast tradition for mange. Det kan være farligt at ændre på traditioner, men vi har dog gjort det hist og her. Vi har prøvet på at ændre noget undervejs. Nej, ændre er nok et forkert ord at bruge i denne sammenhæng. Vi har prøvet på at forbedre mange ting. Som tiderne er, kan man kun dårligt tillade sig at hvile på laurbærerne. Derfor spørger vi hele tiden os selv: Hvad kan vi gøre bedre, hvordan kan vi udvikle julens gang i Den Gamle By, hvordan sikrer vi os, at et besøg på museet bliver en rigtig god oplevelse for alle generationer?

Julen 2017 er slut. Siden julesæsonen startede lørdag den 18. november har i tusindvis af gæster lagt vejen forbi Den Gamle By. Det kan der være mange grunde til. Mange kommer for at se de traditionelle historiske juleudstillinger, hvor andre lægger deres vej forbi for at slentre rundt i de små hyggelige gader, nyde en kop varm gløgg og et par æbleskiver. Nogle har været en smuttur forbi for at indkøbe et par julegaver i Museumsbutikken eller i Julebutikken, hvor andre har været hele paletten rundt.

Uanset hvad der driver folk, er det mit håb, at besøget var ’hele turen’ værd. En stor og varm tak af hele mit hjerte til hver og en af vore gæster.

Juleinspektøren takker pænt for det svundne år…

Et godt og lykkebringende nytår

Traditioner kommer, traditioner forsvinder.

En af de traditioner, som man nu kun sjældent møder, er det traditionelle nytårspostkort. Postkort med nytårshilsener havde deres storhedstid i Danmark i første halvdel af 1900-tallet.

I dag er denne tradition så godt som uddød. Det kan der være flere årsager til. Hvis man i det hele taget i dag skriver julepostkort til familie og venner, indeholder julepostkortet også ofte et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Ydermere er det blevet langt hurtigere og lettere og billigere at sende en mail eller en sms med ønsket om et godt nytår. Prisen på postkort, og især da deres korrekte frankering, spiller så afgjort en vigtig rolle i denne udvikling – eller skulle man snarere sige afvikling.

Herunder kommer et lille udpluk af Den Gamle Bys samling af nytårskort.

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31.12.1910

Der skrives nytårskort. Poststemplet 31. december 1910

Det første kort viser en gammel, piberygende nisse i fuld færd med at skrive nytårskort. Tegningen er signeret H. Larsen for Henrik Larsen. Han var en meget produktiv tegner, hvis nisser blandt andet findes på Den Kongelige Porcelænsfabriks julestel og på talrige postkort. Hans nisser er nærmest små, dværglignende væsener med hang til både mad og drikkevarer og, som her, en god pibe tobak. Kortet er trykt hos Knackstedt & Näther i Hamborg.

Poststemplet i Køge 3. januar 1911

Poststemplet i Køge 3. januar 1911

For en gangs skyld er her et nytårskort med en indendørsscene. De to børn morer sig med at puste sæbebobler ved hjælp af en kridtpibe. De femten sæbebobler er forsynet med bogstaver, der danner nytårshilsenen. Forneden til venstre er kunstnerens signatur H. Tesch, der står for Helga Tesch. I løbet af de første 30 år af 1900-tallet tegnede hun et væld af både jule-, nytårs- og påskekort. Forlaget er Frederiksberg Postkortlager.

Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Poststemplet Holstebro 31. december 1912

Den lille nissefamilie hilser pænt på den store snemand, der både er forsynet med riskost og Dannebrogsflag. Kortet er uden angivelse af tegner eller forlag, men er sikkert trykt i Danmark.

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Poststemplet Skarrild (?) 30. december 1913

Postkortet herover angiver hverken tegner eller forlag. På vej bort med juletræet på hjulbøren får nissefar sig en sludder med nissemor. Kortet er fra de gode gamle dage, da der altid lå sne om vinteren.

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Poststemplet i Aarhus 1. januar 1913

Nytårsaften – og den glade gris sidder bænket ved bordet. Her er både boblende champagne og rød vin samt diverse frugter i opsatsen. Forneden til højre er kunstnersignaturen A C, men det er ikke lykkedes for mig at identificere denne tegner. Forlaget er ikke angivet.

Poststemplet i Karise 31. december 1914

Poststemplet i Karise 31. december 1914

Glade børn i sneen. Mens snefnuggene stille daler ned, er de godt påklædte børn på vej ned ad kælkebakken ledsaget af en glad, lille hund. Forlaget er ikke angivet, mens kunstnersignaturen på bagsiden er skjult af påskriftens violette blæk.

Poststemplet i København 30. december 1919

Poststemplet i København 30. december 1919

De fire ældre nisser på postkortet herover ser ud til at more sig gevaldigt. Den store punchebowle står midt på bordet. Glassene er fyldt, der skåles på et Glædeligt Nytaar – og et par huer svinges i rendyrket begejstring. Hverken tegner eller forlag er angivet.

Poststemplet 31. december 1925

Poststemplet 31. december 1925

Den musikalske nisse herover giver et nummer til bedste for havens fugle. Med sit ransel og sin hvidtølsdunk anbragt i sneen foran sig har han sat sig på en kasse og trutter lystigt løs. Kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København. Kunstnersignaturen i nederste højre hjørne er ikke identificeret.

Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Poststemplet Svendborg 30. december 1925

Nytårskortet herover er udgivet af Carl Stenders Forlag i København, hvor en kunstnersignatur ikke er angivet. Den godt påklædte nisse er kravlet op i kirketårnet og er ved at ringe nytåret ind.  Uglen i glamhullet synes ikke at være helt tilfreds med den sprøde klang fra den støbte malmklokke.

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Poststemplet Horsens 29. december 192(5?)

Dette kort er ikke let at tyde. Byen synes dækket af ene breve, der venter på ombæring. Postbuddet tager tilsyneladende situationen med ophøjet ro, mens han ligger på brevene og nyder en pibe tobak. Eller skal motivet monstro forstås således, at han netop har afleveret alle brevene, der dækker det meste af byen, og nu tager fem minutters hvile efter veludført gerning? Tegneren er ukendt, men kortet er udgivet af Carl Stenders Forlag i København.

 

 

Stemplet Fels... 18. februar 1933

Poststemplet Fels… 18. februar 1933

Selv nisser kan komme galt afsted. Her forsøger en hund ihærdigt at hindre nissen i at aflevere nytårsposten. Tegneren er Carl Johan Bargild, mens forlaget ikke er angivet.

Poststemplet Odense 30. december 1944

Poststemplet Odense 30. december 1944

Nytårskortet herover rummer flere af de ingredienser, der hører et nytårskort til. Brevene og den røde postkasse er oplagte motiver. Man bruger nytårskort til at ønske lykke og fremgang for modtageren. Derfor er der her tegnet et væld af firkløvere bag postkassen og anbragt mængder af guldmønter mellem brevene. Hverken tegner eller forlag er angivet på kortet.

Poststemplet Roslev 20. december 1976

Poststemplet Roslev 20. december 1976

Kortet herover er afsendt i 1976. Det kan dog godt være et genoptryk af et kort fra 1950’erne. Det sneklædte landskab med hytte, graner, buske og snemand nærmest emmer af julestemning. På postkortet ovenover fra 1944 er der flere lykkebringende ingredienser. På kortet her ses endnu et symbol for lykke og fremgang: de røde svampe forneden til højre (som vi jo også kender så godt som juletræspynt).

Efter at have været meget populære i begyndelsen af 1900-tallet falder antallet af nytårskort ganske gevaldigt her i 1970-erne. I dag modtager man kun yderst sjældent et nytårskort.

Når talen er om nytårskort, er det svært at slippe forbi Emma Gads bemærkninger om fænomenet. I Takt og Tone fra 1918 skrev hun som afslutning på første afsnit blandt andet:

Jule- og Nytaarskort bruges i stedse stigende Grad, til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveksler dem. Der lægges mest Vind paa Julekort, hvilket for saa vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.

Efter disse lidt småsure bemærkninger fortsætter den gode Emma Gad med en forklaring på den rette brug af et nytårskort:

Hvis man har faaet Julekort fra Venner, hvem man ikke har gjort Gengæld, sender man et Nytaarskort.

Tilbage er for mig nu kun at sige: Godt Nytår til alle!

Intet bord uden – servietter

Et af de pyntede borde i Den Gamle By, der i juletiden som hovedregel tiltrækker størst opmærksomhed, er bordet i købmandsgården 1864.

Hele købmandsgården er pyntet efter anvisninger, der er givet i Peters Jul. Denne juleklassiker over dem alle er skrevet i 1863 og trykt første gang i 1866. Det må derfor være på sin plads at bruge Peters Jul med både tekst og tegninger til at dekorere købmandsgården, som den kunne have set ud i julen 1864.

I Peters Jul nævnes der ikke meget om pynten af spisebordet. Vi hører blot, at sølvskabet er blevet åbnet, at den store stadsestage er taget frem og behørigt pudset. Stadsestagen ses til venstre i baggrunden.

Man kan dog ikke have et så veldækket bord uden også at have fundet de gode servietter af stof frem. De er ikke hverken nævnt eller afbilledet i Peters Jul. Hvad gør man så, hvis bordet skal være så historisk korrekt som muligt. Man sætter sin lid til, at en af de mange håndbøger for husmødre, der udkom i midten af 1800-tallet, kan hjælpe.

Og ganske rigtigt! Boghandler Th. Gandrup udsendte i 1853 den anonyme Haandbog for Huusmødre, Praktisk Anviisning til Alt, hvad en dygtig Huusmoder bør vide for at bestyre sit Huus paa den bedste og meest oeconomiske Maade. Bogen er udsendt med det formål at lette arbejdet for den unge og uerfarne husmoder, når hun skulle opfylde de pligter, der er de vigtigste for en husmoder, nemlig at bestyre huset med orden og økonomisk sans. En accurat og oeconomisk Huusmoder er en væsentlig Støtte for sin Mand, i hvad Stilling denne end monne være; thi selv om Manden er velhavende, eller om han sidder i nok saa god Bedrift, vil Alt kun lidet forslaae, naar Konen ikke veed, hvad der medgaaer i Huusholdningen, men overlader det til sine Tjenestetyende, der skalte og valte som de selv finde for godt.

Haandbogen for Huusmødre er spækket med gode råd om alt fra madlavning til sammensætningen af menuer til gallamiddage, fra renholdelse af køkken og fadebur til bordets pyntning, fra blegning til farvning af tøj, fra ostefabrikation til ølbrygning og meget andet nyttigt.

Og her er de så, de fine, foldede svaneservietter, der står parat på tallerkenerne i købmandsgården 1864. Med velvalgte ord og få illustrative tegninger er der gjort rede for, hvordan man folder over et dusin forskellige figurer af servietter. De anonyme forfattere til håndbogen mener, at det ingenlunde er så svært at folde servietter, som man skulle tro. Jeg ved nu ikke lige…

Sådan laver du en svaneserviet: En Svane (Fig. 16) dannes af 2 Servietter. Den ene af disse, der udgjør Kroppen, lægges først sammen paaskraa, saa den kommer til at udgjøre en Trekant (Fig. 13).

Spidserne, der her ere betegnede med a og b, lægges op ved Siden af den med c betegnede Spids, saaledes som paa Fig. 14 er antydet, og at de ikke skulle slutte aldeles tæt til hinanden, hvorpaa den derved fremkomne Figur rulles meget fast sammen fra begge de Sider, der her ere betegnede med d og e. Derved fremkommer da en lang, smal Figur (15), hvoraf den Ende, der udgjøres af Spidserne a, c og b, bliver flad og bredere end den anden, som benyttes til at danne Snabelen.

Man hiver nu Kroppen Form med Hænderne. Vingerne dannes af den anden Serviet, saa dertil først lægges sammen ligesom Fig. 5, og derefter dannes i Læg. Naar dette er skeet, klemmer man den med to Fingre fast sammen paa Midten, sætter Kroppen af Svanen derpaa, og spreder Vingerne ud paa begge Sider, hvornæst den øverste Spids befæstes paa hver Side med en Knappenaal.

Ingen tvivl om, at der til et veldækket bord hører servietter. Det var Illustreret Familie-Journal helt klar over. Her er, hvad bladet skrev i december 1928: De fleste Hjem har saa mange lækre Sager at diske op med at der forholdsvis let kan arrangeres et velbesat Bord; men dette er ikke tilstrækkeligt i Julen; thi her maa der noget ekstra til, som overrasker og skaber Fest og Skønhed. Og her har man noget lige ved Haanden, der blot kræver lidt Fingerfærdighed for at kunne gøre Effekt, og det er Servietterne!

Illustreret Familie-Journals tegning af et festligt dækket bord. Fra hæfte 52, december 1928

Illustreret Familie-Journals tegning af et festligt dækket bord. Fra hæfte 52, december 1928

Ved at arrangere dem paa en anden Maade end ellers, faar hele Bordet et nyt Præg, og alt efter hvad man vælger, bliver Indtrykketpompøst eller morsomt, men altid festligt. Vi bringer her et Par Ideer til Servietarrangementer. Øver man sig paa en Papirserviet, kan man hurtigt lægge den smukke Lærredsserviet i en elegant Opstilling. Hør her hvordan!

Artiklen i Illustreret Familie-Journal bringer hele fire forskellige foldningsmuligheder for servietter til julebordet. De tre af dem er henholdsvis Servietblomst i et Glas, Julelysene og Ostekabaret.

Den fjerde anvisning er både så morsom, bizar og ganske speciel, at jeg ikke vil undlade at bringe den her. Anvisningen hedder Den lille Barnehue.

Denne, der altid vil gøre Lykke, bruges mest til Børneselskaber, eller om man vil, ind imellem andre Opstillinger.

Læg Servietten en Gang sammen paa langs, buk den ene løse Halvdel ned mod Servietfolden, tryk en skarp Fold her. Vend Servietten med den midterste Fold opad. Se disse Stadier paa Fig. 1,2, 3. Bøj saa de to øverste hjørner fremefter nedad, indtil 3-4 Fingerbredde fra nederste Kant. Det enkelte Lag forneden ombøjes to, tre Gange til en smal Søm, hvis øverste Kant maa naa lige over det nederste af de ombøjede Hjørner. Se Fig. 4-6. Stik Haanden bagom ind i Servietten, vend den om og se den lille Barnehue, der nu er dannet! Luk Baandene sammen foran med en Naal og læg en Appelsin med to kryddernelliker til Øjne, udskaaret Næse og Mund ind i Huen, der saa stilles paa Tallerkenen. Den færdige Hue ses paa Fig. 7, 7a og 8.

Så er det bare med at komme i gang!

En sidegevinst ved anvisningen her er i øvrigt, at det er et af de første tilfælde, jeg er stødt på, hvor appelsin og kryddernelliker kobles sammen på denne måde!

 

Noget om et barn og en by

Lørdag den 23. december 1820 udkom nummer 103 af det lille tidsskrift Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. På forsiden bringes N. F. S. Grundtvigs tekst til Jule-Sang for christne Børn. Det er ikke just en titel, der siger en ret meget. Når man læser teksten, står det dog lysende klart, at alle ordene er særdeles velkendte.

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Jule-Sang for christne Børn ledsages af et dansk ordsprog: Det er godt at være Barn om Julen

Grundtvigs salme, som han i øvrigt ændrede lidt på i 1845, er en meget fri gendigtning af en dansk version oversat fra latin af reformatoren Hans Tausen i 1553. Den latinske salme Puer natus in Bethlehem blev allerede i 1300-tallet sunget som en vekselsang mellem præst og menighed ved midnatsmessen julenat.

Et barn er født i Betlehem, ja. Den romerske kejser Konstantin den Store legaliserede i 313 kristendommen, der dog først omkring 380 blev ophøjet til statsreligion. Kort før sin død i maj 337 modtog kejser Konstantin dåben, og blev dermed den første kristne kejser af Rom.

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Kejserinde Helena med Det sande kors, malet af Lucas Cranach den Ældre i 1525

Allerede i 326 rejste hans moder kejserinde Helena, med sønnens tilladelse og velsignelse, Det Hellige Land tyndt. Hendes agt var at finde og identificere så mange steder og relikvier som muligt med relevans for dyrkelsen af Jesus Kristus.

Eftersøgningen gik forrygende. Kejserinde Helena fandt i Jerusalem blandt mange andre relikvier således Det sande kors, nogle nagler og rebstumper fra selve korsfæstelsen, samt dele af Jesu Kristi kjortel. Legenden vil vide, at Helena i en drøm så stedet for selve korsfæstelsen i Jerusalem. Da man gravede ned i jorden her, opdagede man hele tre kors, de to røveres og Frelserens. Men hvilket kors var nu det rigtige? Da en død mand i samme øjeblik blev bragt forbi, lagde man kors efter kors på ham.  Det tredje kors bragte ham til live, og nu var ingen i tvivl om Det sande kors.

Helena blev æret som helgeninde i det østromerske rige, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia

Helena blev æret som helgeninde, fordi hun fandt Det sande kors, der havde båret Frelseren. Guldmedalje præget 324-25 i Nicomedia, nuværende Izmit ved Marmarahavet i Tyrkiet

I byen Betlehem besøgte hun en grotte, som hun blev fortalt var selve stedet for Jesu fødsel. Grotter blev dengang ofte brugt som stalde, så heri er der intet unormalt. Allerede i 327 begyndte man på kejserinde Helenas opfordring rejsning af en kirke over denne grotte.

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

Fødselskirken i Betlehem på en solbeskinnet dag

I næsten 1700 år har der stået en kirke over fødselsgrotten, og det er dermed en af verdens ældste fungerede kirker. Den nuværende kirke er meget stor og dækker mere end 12.000 m2. Til det omfattende bygningskompleks hører da også både et græsk-ortodoks kloster, et armensk kloster og et romersk-katolsk kloster.

Det vil føre for vidt at nævne ret meget om kirkens lange historie. Blot skal det nævnes, at den byzantinske kejser Justinian I i midten af 500-tallet restaurerede, ja nærmest genopførte kirken. Det markante fæstnings-lignende ydre skyldes de latinske konger af Jerusalem, der i 1100-tallet lod sig krone her i kirken – med Balduin I som den første juledag år 1100. Meget fromt ville de latinske konger ikke modtage en krone af guld i Jerusalem, hvor Kristus blot fik en krone med torne.

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Stjernen markerer det sted, hvor Jesus blev født

Det sted, hvor selve fødslen fandt sted i grotten, er i dag markeret af en 14-takket stjerne og en inskription, der fortæller, at lige her blev Jesus født.

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både æsler og kameler i at få adgang til kirkens indre

Ydmyghedens Dør er kun omkring 120 cm høj. Den lave højde tjente også et praktisk formål: højden forhindrede både heste og kameler i at få adgang til kirkens indre

Fødselskirken i Betlehem er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Placeringen på den meget fine liste står i strid modsætning til kirkens ydre og især indgangsdøren fra omkring 1500 til selve kirken. Vil man ind i kirken, må man i al ydmyghed bukke sig for at komme ind ad den blot 120 cm høje Ydmygelsens Dør

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Hovedskibet er indrettet i 530-erne. Hullerne i gulvet gør det muligt at se farvestrålende byzantiske mosaikgulve fra den tidligere kirke på stedet

Der er også spor af danskere i kirkerummet. Skibet er i sin nuværende form fra 530-erne. Rummets fire lange rækker med rødlige korintiske søjler blev i 1100-tallet forsynet med en række helgenbilleder. Til højre for indgangen kan man stadig skimte maleriet af Knud den Hellige, død 1086 og ophøjet til helgen 1100, med kongekrone, lanse, korsmærket skjold og indskriften Scs. Canutus Rex Danorum, altså Hellig Knud, Danernes konge.

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det sneklædte Betlehem på fotografi fra 1890-erne

Det er i dag Jesu fødselsdag, og her var lidt om barnet og byen.

Stille Nacht

I aften vil den gamle salme Glade jul, dejlige jul blive sunget rundt om i mange danske hjem. Det er måske nok den mest folkeyndede julesalme i Danmark. Teksten er skrevet af B. S. Ingemann i 1850.

Verdens mest populære julesalme - også i Danmark

Verdens mest populære julesalme – også i Danmark

Ingemanns tekst er en fri gendigtning af den oprindelige tekst Stille Nacht, Heilige Nacht, skrevet 1816 af den østrigske hjælpepræst Joseph Franz Mohr (1792-1848). Melodien er komponeret 1818 af den østrigske organist, korleder og skolelærer Franz Xaver Gruber (1787-1863).

Historien om Stille Nacht, Heilige Nacht er både spændende og fantasifuld. Mange skrøner eksisterer om salmen, dens tilblivelse, dens uropførelse og folkene bag.

Det ligger dog nu fast, at den blot 24-årige hjælpepræst Mohr skrev teksten med seks vers i 1816 i faderens hjemby Mariapfarr i Lungau syd for Salzburg. I 1817 fik han embede ved Skt. Nikolaus-kirken i byen Oberndorf nord for Salzburg. Han stiftede venskab med Franz Xaver Gruber, der var ansat ved skolen i nabobyen Arnsdorf bei Laufen.

Den 24. december 1818 gik Mohr de omkring tre kilometre fra Oberndorf til Arnsdorf for at besøge vennen. Med sig havde han teksten til Stille Nacht, Heilige Nacht. Mohr skulle holde midnatsgudstjenesten, og han ville undersøge, om ikke vennen Gruber kunne sætte en melodi til den to år gamle tekst. Det kunne Gruber. I løbet af et par timer den 24. december 1818 var melodien færdig. Grubers oprindelige melodi er igennem tiden blev ændret hist og her.

Mohrs guitar

Mohrs guitar

Samme aften, i Skt. Nikolaus-kirken i Oberndorf, havde Stille Nacht, Heilige Nacht verdenspremiere. Mohr og Gruber sang teksten, mens Gruber akkompagnerede på guitar. Kirkekoret sang med på de sidste to linjer i hvert vers.

Langsomt spredte kendskabet sig til både tekst og melodi. Sangere bragte salmen rundt i ind- og udland. Så tidligt som i 1832 blev den sunget ved en julekoncert i Leipzig i Tyskland. I 1839 blev salmen sunget i New York, og i 1840’erne gik den sin sejrsgang igennem Berlin.

Den engelske version Silent night, Holy night med blot tre vers (Mohrs vers 1, 6 og 2) daterer sig fra 1859, hvor den amerikanske præst John Freeman Young oversatte den. Først et århundrede senere, i 1959, var man dog i stand til at identificere oversætteren.

Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden

Oberndorf med Skt. Nikolaus-kirken ved bredden af Salzachfloden

Byens beliggenhed ved floden Salzach medførte talrige oversvømmelser og deraf følgende beskadigelser på byen og Skt. Nikolaus-kirken. Oversvømmelserne medførte, at man i 1920 flyttede hele byen omkring 800 meter op ad floden til et bedre egnet sted. Skt. Nikolaus-kirken blev revet ned og senere erstattet af et lille mindekapel Stille Nacht Gedächtniskapelle.

Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf

Stille Nacht Gedächtniskapelle i Oberndorf

De idelige oversvømmelser af Skt. Nikolaus-kirken er baggrunden for en af de mange myter om uropførelsen og salmen. Vandet måtte have beskadiget kirkens orgel, hvorfor Gruber akkompagnerede på guitar, hvilket unægteligt også er meget atypisk for tiden. En anden udbredt skrøne er, at mus af ren og skær sult kunne have gnavet hul i en orgelbælg eller to. En orgelbygger ved navn Karl Mauracher reparerede derfor Skt. Nikolaus-kirkens orgel i 1819, og han skulle så i kirken enten have lært, fundet eller ’lånt’ melodien og bragt den videre ud i Østrig.

Ældst kendte manuskript. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Ældst kendte manuskript. Bemærk at titlen her angives som Weihnachts Lied. Mohr nævnes som forfatter nederst til venstre og Gruber som komponist øverst til højre. Omkring 1820

Komponisten var i mange år aldeles ukendt, og musikforskere pegede i retning af både Beethoven, Haydn og Mozart som komponist. Det måtte jo da være en STOR komponist! Allerede før sin død i 1863 forsøgte Gruber at overbevise alle og enhver om, at han var den rette komponist, men uden held. Først fundet af et manuskript i 1995 gav Gruber ret. Manuskriptet er blevet dateret til omkring 1820, og er det ældst bevarede, da det oprindelige manuskript ikke findes mere. Det er skrevet af Mohr, og i øvre højre hjørne står Melodie von Fr. Xav. Gruber. Dejligt befriende, at en melodi sunget over hele verden blev skabt af en mand, der næppe var kendt uden for to sognes grænser!

Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948

Vennerne Mohr og Gruber er her forenet på et østrigsk frimærke fra 1948

De to venners veje skiltes snart. Mohrs ophold i Oberndorf var kortvarig. Allerede i 1819 flyttede han til Kuchl. Senere virkede han både i Golling an der Salzach Bad, Vigaun, Adnet, Anthering og Wagrain. Her stiftede han en fond, der gjorde skolegang for fattige børn mulig, samt tog sig af ældreplejen i byen. Han døde blot 55 år gammel i 1848. Gruber med familie forlod i 1839 landsbyen Arnsdorf og slog sig ned som korleder og organist i byen Hallein syd for Salzburg. Gruber døde 75 år gammel i 1863.

Salmen er gennem årene oversat til mere end 140 sprog og over 225 oversættelser. Verden over er salmen blev kendt som indbegrebet af en julesalme. Den er blevet kaldt moderen til alle julesalmer, og har siden 2011 været optaget på UNESCOs liste over Immateriel Kulturarv i Østrig.

Salmen er indspillet af en lang række kunstnere af forskellig nationalitet. En af de mere spektakulære udgivelser blev udgivet 24. oktober 1966. Denne dato udsendte duoen Simon & Garfunkel dens helt specielle version af salmen under titlen 7 O´Clock News/Silent Night. Det bemærkelsesværdige ved denne version, der egentligt er en lydcollage, er, at duoens krystalklare og rene røster ledsages af en nyhedsoplæser, der som titlen angiver er i gang med dagens nyheder. Ganske langsomt dæmpes salmen, mens nyhedsoplæserens stemme træder mere frem i forgrunden – og vi får en række til dels fake news fra 3. august 1966.

Julevåbenhvilen 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Julevåbenhvilen i 1914 som skildret 9. januar 1915 af Illustrated London News

Jeg kan her ikke lade være med at nævne, at den tyske og den engelske version af salmen danner baggrund for den såkaldte Julevåbenhvile i 1914. I skyttegravene ved Pont Rouge omkring 15 km syd for Ieper (Ypres) i det belgiske Vallonien havde tyske soldater pyntet juletræer og tændt lys, som deres modstandere kunne se fra den anden side af ingenmandsland. Om aftenen den 24. december begyndte de tyske soldater at synge Stille Nacht, Heilige Nacht. Englændere stemte i med den engelske version, Silent night, Holy night. Julefreden sænkede sig over det sønderskudte, mudrede område. De døde blev hentet hjem på eget område og begravet. Om morgenen den 25. december forlod soldaterne med nogen tøven deres respektive skyttegrave og mødtes ude i ingenmandsland. Der blev udvekslet gaver, tobak, forplejning og souvenirs. Rygter vil vide, at der ligefrem blev spillet en fodboldkamp mellem tyskere og englændere, som tyskerne vandt 3-2. For en stund var alle kamphandlinger indstillet og geværerne tavse. Det er vist første og eneste gang i verdenshistorien, at menige soldater spontant har indledt en midlertidig fred med deres modstandere – og dermed trodset ordrer fra deres overordnede.

Må julefreden sænke sig over land og by!

Nu falder Julesneen hvid

Jeg glæder mig i denne Tid!

Nu falder Julesneen hvid.

Ordene er velkendte. Det er de to første linjer i julebogen over dem alle, Peters Jul, som udkom i 1866. Siden midten af 1800-tallet har sneen været et af julens trofaste symboler. Ja, hvert år næsten kræver vi af de stakkels vejrmeteorologer i TV, at nu skal de altså levere den ægte vare: En hvid jul!

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 1

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #1

Der findes to vidt forskellige former for hvid jul: den personlige og den autoriserede.

Den personlige hvide jul er, når min have er dækket af lidt eller meget sne juleaftensdag eller en af de to følgende helligdage. Man kan også kalde den personlige hvide jul for den lokale hvide jul.

Den autoriserede hvide jul er, og hold nu ørene stive, når mere end 90 % af landet om eftermiddagen juleaftensdag er dækket af sne. Dækket af sne! Ja, og snedybden skal ligefrem være mere end en ½ centimeter. Dette er Dansk Meteorologisk Instituts officielle definition på en hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 2

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #2

Tager man de autoriserede briller på, har vi i Danmark kun haft hvid jul sølle ni gange siden år 1900. Lidt hovedregning giver så, at der i gennemsnit går 13 år mellem hver hvid jul.

Man kan næppe forestille sig noget bedre vintervejr end en dejlig sneklædt skov 3

Man kan næppe forestille sig noget bedre julevejr end et dejligt sneklædt landskab #3

Lad os kigge lidt på den hvide jul siden år 1900.

1915: Hård vind til hård kuling med udbredt snefald. Mellem 10 og 30 cm, stedvis mere.

1923: Hård vind til kuling. Til tider snefald. Mellem 5 og 15 cm sne.

Det kan dog også blive lidt for meget...

– men det kan dog også blive lidt for meget

1938: Let til hård vind. Snefald i dagene lige før jul. Mellem 5 og 20 cm sne.

1956: Hård vind til kuling. Snefald et par dage før jul. Mellem 1 og 10 cm sne.

1969: Let til frisk vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 5 og 15 cm sne.

1981: Svag til jævn vind. Snefald fra 7. december og frem. Mellem 10 og 40 cm sne.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK.

Julemærkearket 1987 med titlen HVID JUL I DANMARK. Julen 1987 var ikke en landsdækkende hvid jul, men der var dog sne rundt omkring. Således havde København 3 cm sne og Aalborg næsten 4 cm sne. Tegnet af Des Asmussen

1995: Svag vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 15 cm sne.

2009: Let til frisk vind. Snefald et par dage før jul. Mellem 5 og 10 cm sne.

2010: Frisk til hård vind. Snefald flere gange i løbet af december. Mellem 2 og 100 cm sne.

2017: Man har jo lov at håbe, men vejrudsigten for i morgen lyder ikke lovende. Bare det ikke ender som på billedet herunder…

Da Elisabeth greb blyant og vandfarver

For at udbygge Den Gamle Bys samlinger til belysning af julens historie i Danmark blev der i efteråret 2006 i dagspressen indledt en indsamlingskampagne af julekalendere til museet. Resultatet var ganske overvældende. Siden november 2006 har museet modtaget mere end 500 julekalendere fra 1930 og frem. Heldigvis bliver museet stadig betænkt med julekalendere, der jo unægtelig er en af julens faste traditioner og, nå ja, så absolut et af mine favoritemner.

En dag sent i november 2006 blev jeg kontaktet af Elisabeth, en af Den Gamle Bys frivillige. Hun ville gerne donere en aldeles ubrugt kalender til museet. Jeg tog med største glæde imod kalenderen, der ses herunder.

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Ubrugt reklamejulekalender udleveret af Andelsmejeriet Hjedding

Som det tydeligt fremgår af julekalenderen, er der tale om en reklamekalender. I 1950’erne opdagede forretningsverdenen for alvor reklameværdien af at uddele gratis julekalendere til dens kunder. Reklamekalenderne havde deres højtid i 1950’erne og i 1960’erne, men fænomenet lever videre i bedste velgående.

Kalenderen her er udleveret af Andelsmejeriet Hjedding i Ølgod til mejeriets kunder ved juletid. Andelsmejeriet Hjedding er ingenlunde ukendt. Det var det første andelsmejeri i verden, oprettet allerede i 1882. Mejeriet eksisterer stadig, men har siden 1948 fungeret som mejerimuseum. Mejeriet syner i dag ikke af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er ganske enkelt den danske andelsbevægelses vugge, vi har her. Kulturstyrelsen udpegede det i 2006 som et nationalt industriminde.

Hele motivet emmer af jul. I sin stribede luftballon svæver julemanden, assisteret af to små hjælpenisser, ved nattetide hen over et sneklædt landskab. Luftballonen er pænt udsmykket med både granguirlande og glaskugler. Mon ikke julemanden påtænker at lande midt i den lille landsby for at aflevere både sækken med julepost og de mange indpakkede gaver? Eller vil man blot lade julepost og gaver falde ned i den bløde sne? I landsbyen venter forventningsfulde nisser spændt.

En fin kalender, ganske ubrugt og aldeles velbevaret!

Elisabeth havde dog mere at skænke til museet. Hun ville også gerne aflevere en blyantstegning optegnet med sort tusch og koloreret med vandfarver. Jeg blev meget overrasket, da det viste sig at være selveste udkastet til julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding!

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Udkast fra 1955 til reklamekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding

Historien bag selve julekalenderen er, at Elisabeths fader var ansat som driftsleder på Aarhuus Bogtrykkerie, der fremstillede en del reklamejulekalendere. I 1955, da Elisabeth var 12 år gammel, spurgte hendes fader, om hun da ikke havde lyst til at tegne et udkast til en julekalender. Med blyant og vandfarver lavede Elisabeth så denne tegning med de fire nisser med julepost og juletræ i en luftballon over et sneklædt landskab. Ovalen på selve ballonen er til anbringelse af den relevante virksomheds navn.

Selvom den professionelle tegner, hvis utydelige signatur anes i nederste højre hjørne på julekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding, har ændret noget på Elisabeths udkast, er ligheden alligevel åbenbar! Formatet er også blev ændret lidt. Udkastet måler 20,8 x 27,8 cm, hvor den trykte julekalender er 16,7 x 23,5 cm.

Ikke nok med at man her har en aldeles ubrugt julekalender fra en spændende lokalitet (Andelsmejeriet Hjedding). Vi kender nu også såvel trykkeriet (Aarhuus Bogtrykkerie) som årstallet (1955) for kalenderens fremkomst.

Otte år senere blev jeg mindet om både reklamejulekalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding og udkastet til den. I begyndelsen af juli måned 2014 kom endnu en frivillig i Den Gamle By, Ole, forbi. Han ville gerne donere en lille samling julekalendere til julesamlingen. Stor var min overraskelse, da en af kalenderen var ganske identisk med kalenderen fra Andelsmejeriet Hjedding – dog med en enkelt, vigtig undtagelse!

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Også Aarhus Brændsels Compagni A/S udleverede reklamejulekalendere til dets kunder

Denne kalender, hvor alle låger har været åbnet, var forsynet med et andet navn i ovalen på ballonen. Julekalenderen var udleveret af Aarhus Brændsels Compagni A/S som reklame! Ikke nok med at vi har et udkast til en dansk julekalender bevaret. Vi kan tilmed nu endeligt dokumentere og én gang for alle slå fast, at vidt forskellige virksomheder gjorde brug af en og samme julekalender i deres reklamefremstød.

Og, for nu at sige det på ægte jysk: Det er ikke så ringe endda!

 

Lav din egen – biskop

Jeg har tidligere haft fat i både julesnaps og gløgg og ippocras i forskellige indlæg på denne blog. Nu er tiden så kommet til en biskop.

Biskop er en krydret vindrik, der, som flere andre arter af varm punch, blev overmåde populær i 1700- og 1800-tallet ved selskabelige lejligheder hos byens bedre borgerskab. Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at biskoppen også kan nydes afkølet.

I sin grundsubstans består en biskop blot af rødvin, pomeransskal og sukker. I stedet for pomeransskal kan man anvende appelsinskal. I sidste halvdel af 1800-tallet nævner de forskellige opskrifter ofte, at både smag og holdbarhed kan øges ved tilsætning af lidt rom til biskoppen.

At lave en biskop er ingenlunde svært. Her kommer et par gode opskrifter.

Biskop 1815

Til en flaske rødvin tager man to pomeranser. Den ene skrælles meget fint og kommes i vinen. Saften af begge presses ud i vinen, der hviler tildækket i en time. Herefter hældes vinen igennem sigte, hvorefter der tilsættes sukker efter smag. Sådan!

Denne opskrift, som Den Gamle By før har brugt, er hentet fra bogen Nye Kogebog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte, anrette o.s.v. af C. Jacobsen. Denne Christopher Jacobsen var kok hos greve Ahlefeldt Laurvig på Tranekær Slot.

En anden variation af opskriften anvender både appelsin og pomerans.

Biskop 1795

Til tre liter rødvin skal man bruge seks gode pomeranser, to-tre appelsiner og halvandet kilo sukker. Pomerans- og appelsinskaller rives ud over sukkeret. Pres saften ud. Hæld alt i en krukke og lad biskoppen stå tildækket et par dage. Hæld herefter på flaske.

Denne opskrift stammer fra Beate Augustine Friedels bog Nye og fuldstændige Confectyr-bog eller grundig Underviisning til selv at forfærdige alle muelige Slags Conditorievare; En Haandbog til Brug for Huusmødre, Mands- og Fruentimmer-kokke. Bogen er skrevet på tysk, men oversat til dansk i 1795.

Madam Mangor, alias Anne Marie Mangor (1781-1865)

Madam Mangor, alias Anne Marie Mangor (1781-1865)

Biskop 1876

En af de personligheder, der ofte trækkes frem, når talen er opskrifter på alt godt til bordet, er og bliver Anne Marie Mangor, bedre kendt som Madam Mangor. Her er hendes opskrift på biskop.

Til hver flaske vin bruges en halv deciliter rom, 125 gram sukker og to små pomeranser. Pres al saften af pomeranserne og si den ned over sukkeret. Hæld vinen igennem sigten. Tilsæt en halv deciliter koldt vand. Skallen af en kvart pomerans skrælles så fint, at intet af det hvide kommer med. Sæt til biskoppen. Lad den hvile tildækket et par timer, inden den hældes på flaske.

Denne version er hentet fra 20. oplag af A. M. Mangor: Kogebog for smaa Huusholdninger indeholdende Anvisning til forskellige Retters og Kagers Tillavning, med nøiagtig angiven Maal og Vægt.

Og så er der jo lige det med navnet Biskop. Ordbog over det danske Sprog er ikke i tvivl. Oprindelsen til navnet skal søges i Tyskland, og navnet Bischof forklares som en hentydning til bispedragtens violette farve.

I den katolske liturgi er farven violet et symbol på faste, omvendelse og bod, og bruges blandt andet i adventstiden.

Bispebolle formet som en biskophue. 1980. Tegnet af C. Achton Friis

Punchebowle formet som en bispehue. 1980. Tegnet af Claus Achton Friis

Drikken var ligefrem så yndet i 1700- og 1800-tallet, at flere danske og udenlandske fajancefabrikker fremstillede punchebowler af form som bispehuer eller biskopper til servering.

Bispebowle af fajance fremtillet omkring 1770 i Kellinghusen i Holsten

Bispebowle af fajance fremstillet omkring 1770 i Kellinghusen i Holsten

I Den Gamle Bys Kunstkammer står en herlig punchebowle, fremstillet i Kellinghusen i Holsten omkring 1770. Den 45 cm høje bowle af fajance er udformet som en siddende biskop. Dekorationerne er i violet, gult og blåt. Bowlen kan skilles ad på midten, hvor der i den hule underdel er plads til en biskopdrik.

Som man kan se, har biskoppen en bog liggende på skødet. Bogens tekst er ingenlunde uden humor. I fordanskning lyder teksten

Vi kan måske holde hele præsteskabet i live

Når bare man os ofte endnu en Biskop give

Med sin venstre pegefinger peger biskoppen ned på de meget sigende ord

Med sin venstre pegefinger peger biskoppen ned på de meget sigende ord

 

 

Fuglen og den fattige skal også være mæt

En af vore gode, gamle juletraditioner er et juleneg til bedste for havens fugle. Juleneget bliver indkøbt hos de forskellige fritidsorganisationer eller byggemarkeder, når vi nu alligevel er på jagt efter det helt rigtige juletræ.

Udsnit af dansk julekalender fra slutningen af 1940’erne tegnet af Dorte Kortzau

Hjemme bliver juleneget sat op på altanen eller bundet fast til det bladløse æbletræ. Så venter vi ellers bare på, at både finker og mejser og spurve skal komme forbi og blive i julehumør. Ikke så sjældent har der aldrig været så meget som en eneste fugl forbi, når neget tages ned igen engang i løbet af januar måned. En gammel tradition vil vide, at neget skal tages ned inden Kyndelmisse, altså 2. februar.

Juleneget er et af de faste symboler i den danske juls historie. Traditionen med at opsætte et neg ved vintertide til glæde for områdets fugle kan vi følge tilbage til første halvdel af 1700-tallet.

Men mon ikke denne tradition stammer helt tilbage fra de tidligste bondesamfund? Det er blot svært af bevise. Oprindeligt er der vel mere tale om en frugtbarhedstradition fulgt af det gamle bondesamfund. Når høsten var så godt som overstået, ofrede man det allersidste neg til markens fugle. Grundideen synes at være, at hvis man skænkede noget af det udbytte, som man selv havde haft ved dyrkning af jorden, til markens fugle, så borgede det godt for næste års høst. Juleneget indeholder jo netop kerner, der bærer nye planter, ja nyt liv, i sig selv.

Olriks klassiske julebillede med englebørn og nisser omkring det pyntede juletræ blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne

Henrik Olriks klassiske julebillede blev trykt første juledag 1864 i Illustreret Tidende. Udsnittet her viser englebørn og nisser, der strides om den korrekte julepynt på træet. Der er blevet plads til juleneget i nederste højre hjørne

Da julen begynder at finde sin faste form i årene mellem ca. 1810 og 1850 skifter juleneget med tiden plads fra at være et symbol på frugtbarhed til at blive et symbol på julens gavmildhed. Glæd dem, som i forvejen ikke har noget eller som kun har lidt. Her kan det så være på sin plads at citere et par linjer fra B. S. Ingemanns meget smukke julesalme Julen har bragt velsignet bud, skrevet i 1839:

Du fattige spurv, flyv ned fra tag

Med duen til julegilde!

Den velkendte høstsang Marken er mejet, skrevet 1868 af Mads Hansen, rinder også i hu. Her hedder det jo netop:

Rev vi marken,

Det er gammel ret,

Fuglen og den fattige skal også være mæt.

Juleneget bliver altså i midten af 1800-tallet til et symbol på julens gavmildhed. Dermed rykker det ind i julens billedverden, hvor det findes gengivet på vidt forskellige genstande. Herunder er en række genstande, hvorpå jeg har fundet juleneget brugt som illustration. Spændvidden er bred: fra postkort til snaps…

Juleneget er er ofte brugt motiv på vore julekort.

Postkort stemplet 1909 udgivet af Carl Stenders Forlag i København

Postkort udgivet af Carl Stenders Forlag i København og stemplet 1909. Tegneren er Georg Stoopendaal, gift med den noget bedre kendte svenske postkorttegner Jenny Nyström

En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927

En sværm af fugle omkring et juleneg i et snehvidt landskab. Postkort tegnet af Henrik Larsen og stemplet 1927

Både Bing & Grøndahl og Den Kongelige Porcelænsfabrik har brugt juleneget som motiv på deres verdensberømte juleplatter.

Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander

Bing & Grøndahls juleplatte 1981 med titlen Juleneget er tegnet af Henry Thelander

Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra 1911 blev standardmålet

Den Kongelige Porcelænsfabriks juleplatte 1911 har titlen Gærde med Neg. Motivet er tegnet af Oluf Jensen. Det er fabrikkens første juleplatte med diameteren 18 cm, der fra og med dette år blev standardmålet

Endnu en af julens ikoner, nemlig juleskeen, har blandt julens mange klassikere også valgt at fokusere på juleneget.

Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph

Firmaet A. Michelsens juleske fra 1924 er designet af Bertha Dorph og har navnet Juleneget. Det forgyldte neg er naturalistisk gengivet. De længste aks nærmest bøjer sig foroven for at afrunde skaftet, mens to spurve af sølv tager for sig af kornene. Forneden er neget fastholdt af et bånd, der indrammer ordet JUL

Selvfølgelig kan man ikke forestille sig danske julemærker uden et juleneg!

Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen

Julemærket 1955 har 50 forskellige mærker med spurve blandt gyldne aks og strå. Kunstneren bag mærket er Ellen Gjerløv-Knudsen

Til kredsen af julens ikoner hører også den traditionelle Aalborg Juleakvavit. Også De danske spritfabrikker i Aalborg gjorde brug af juleneget som motiv.

Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955

Juleakvavitten fra Aalborg 1986. Emballagens juleneg og spurve virker endog meget inspireret af julemærkearket fra 1955

Som god, gammel juletradition har juleneget det svært i disse år. Forskellige fritids- og hjælpeorganisationer har ofte tjent en god skilling ved at sælge juleneg i december måned. Salget af juleneg er desværre for nedadgående, hvilket er ærgerligt. Vi kan dog alle være med til at holde den gamle tradition i hævd og på samme tid støtte diverse organisationers gode formål.

 

 

To julekalendere – og en tredje

Det er altid en behagelig overraskelse, når man bliver præsenteret for julekalendere, der aldrig har været åbnet, og som tilmed endnu ligger i deres oprindelige emballage. De to julekalender, som jeg her bruger lidt tid på, har alt, hvad man kan ønske sig.

Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre

Emballagen til Nissernes Julestue med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 2/85 foroven til venstre

 

Emballagen til Nissevinduet med samlevejledning, forlag, serienummer og den håndskrevne pris på 85 øre

Emballagen til Nissevinduet med den håndskrevne pris på 85 øre

Julekalenderne har aldrig været samlet. Lågerne har aldrig været åbnet. Den oprindelige emballage er perfekt bevaret. Det ansvarlige firma og julekalendernes serienumre, samt kunstnerens signatur, står både på emballagen og kalenderne. Når samtidigt motivet på begge julekalendere rent ud sagt emmer af hyggelig jul, så kan det da ikke blive bedre.

Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget

Nissernes Julestue klar til samling. Yderst til højre ligger kartonstykket med taget

Nissernes Julestue viser til fulde, hvor travlt små nisser kan have det før den store aften. Gaver skal laves færdige, gaver skal pakkes ind, og der skal selvfølgelig også være tid til at lege lidt med katten. De færdige gaver afleveres til en nisse, der står ved den grønne dør i baggrunden.

Arket med Nissevinduet

Arket med Nissevinduet

Nissevinduet giver et fint blik ind i stuen, hvor nissebørnene er i fuld færd med at pynte juletræet. Det kan være svært for små nissebørn at få hængt julekugler op på de øverste grene. Derfor har børnene ganske enkelt stillet en stige op ad træet. Til højre, ude i køkkenet, rører nissemor i gryden. Emballagens tekst vil vide, at hun bager klejner. I al fald ligger der en klejne og en vaniljekrans forneden, som de to små fugle er gået i gang med.

Mere enkelt kan en julekalender næsten ikke samles

Hvordan de to julekalendere skal samles, er meget tydeligt angivet på emballagen. Forneden bukkes det hvide stykke karton bagud, så kun det udsparrede stykke med henholdsvis fugle og julegaver står tilbage foran kalenderne.

De to medfølgende stykker karton har fire flapper af karton, der anbringes i udstukne riller foroven på julekalenderne. Kartonstykkerne danner tag over de to kalendere.

Emballagen angiver også prisen på julekalenderne. Med blyant er der på Nissevinduet skrevet 85 og på Nissernes Julestuen 2/85. Lidt mærkeligt med den store prisforskel. I bund og grund er kalenderne ganske identiske hvad angår materiale og bearbejdning samt tryk af samme.

Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)

Signaturen Axe for Axe Boysen (1923-2000)

Kunstneren har sat sit navnetræk på begge julekalendere. Signaturen Axe findes forneden til højre på begge kalenderen. Axe er identisk med den danske tegner Axe Boysen, født 1923 i Aarhus. Hun flyttede allerede i 1956 til Canada, hvor hun afgik ved døden i 2000. Axe har designet en lang række julepostkort, men altså også julekalendere.

Nissernes Julestue giver os mulighed for at se ind i nissernes stue - men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os

Nissevinduet giver os mulighed for at se ind i nissernes stue – men der er så sandelig også nogen, der holder øje med os

Julekalendernes serienumre er henholdsvis 3913/1 og 3913/2. Begge julekalendere er udsendt af Colibri.

Dateringsmæssigt stammer begge julekalendere fra 1950-erne. Måske kan dateringen indsnævres lidt mere. Endnu en julekalender i Den Gamle Bys julesamling er udsendt af firmaet Colibri. Denne julekalender har serienummeret 3919/1 og bærer forneden på forsiden en sekundær påskrift Julen 1954. De to julekalendere Nissernes Julestue og Nissevinduet burde således kunne dateres til før 1954.

Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954

Julekalender sekundært dateret via påskriften forneden på forsiden til Julen 1954. Det alt andet end typiske danske julemotiv er tegnet af svenskeren Erik Forsman

Det er ikke lykkedes mig at finde oplysninger om dette firma Colibri. Julekalenderen fra 1954 med serienummer 3919/1 angiver foruden ordet Colibri også, at julekalenderen er trykt hos Nornotryk A/S. Nornotryk er identisk med Nordisk Nodestik- og Trykkeri samt litografisk Etablissement, grundlagt 1894 i København. I 1932 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, der stadig eksisterede i 1969.

Alt kunne således tyde på, at firmaet Colibri er dansk.