Sølvsmedens uro

Mange danske designere af smykker kendes i dag mest for deres arbejder i andre materialer: Kay Bojesen for trælegetøj, Thorvald Bindesbøll for keramik og stentøj, Nanna Ditzel for møbler, Henning Koppel for ure og lamper, mens multikunstneren Sigvard Bernadotte kendes for alt fra køkkengrej til køleskabe.

Det gjaldt også for Kolding-sølvsmeden Bent Knudsen (1924-97). Han blev udlært i 1942 som korpussølvsmed hos det store firma Carl M. Cohr i Fredericia. Fra 1946 var han ansat hos det velrenommerede sølvfirma Hans Hansen i Kolding. Firmaet fremstillede både smykker, korpusvarer og bestik. Bent Knudsen arbejdede i firmaets smykkeafdeling frem til 1950. Han var deltidsansat hos Hans Hansen i årene 1952-56, medens han samtidigt var selvstændig som sølvsmed med fabrikation af smykker som speciale. I 1956 etablerede han sig så sammen med hustruen Anni Knudsen (1926-2013) endegyldigt med egen sølvsmedje i Kolding.

Bent Knudsens armbånd med designnummer 318 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Bent Knudsens armbånd med designnummer 138 fra omkring 1960. Foto: Henrik Bjerg

Fra værkstedet i Kolding er der udsendt en række smykker, der alle er meget gennemtænkte, enkle i designet, men kraftige med et stærkt udtryk helt i tråd med datidens stil. I Den Gamle Bys udstilling Smykkeskrinet, om danske sølvsmykker fra 1900-tallet, er Bent Knudsen repræsenteret med hele 42 smykker. Blandt andet dette meget tidstypiske armbånd fra omkring 1960, der ses herover.

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Juleuro fra 1953. Hvert nisseansigter ses med små variationer i udformning hår og mund

Men sølvsmeden havde uro i kroppen. Sideløbende med produktionen af smykker var ægteparret travlt optaget af at fremstille julepynt i karton. Det hele startede i 1952 på opfordring af Karen Hansen. Hun var en søster til sølvsmeden og designeren Karl Gustav Hansen, der drev den fædrene virksomhed Hans Hansens sølvsmedjen i Kolding, og kendte Bent Knudsen fra dennes gang på værkstedet.

Anni og Bent Knudsens julepynt og julemobiler af karton slog hurtigt igennem, godt hjulpet på vej af Den Permanente og Håndarbejdets Fremme i København. Det gik så stærkt, at smykkeproduktionen efterhånden gled noget i baggrunden og fra omkring 1970 nærmest gik helt i stå. Deres små kunstværker i karton blev distribueret til godt 70 lande verden over. Den megen fokus på deres arbejder medførte en række priser. Samtidigt blev deres mobiler udstillet, blandt andet på Verdensudstillingen i New York i 1964.

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip (KoldingWiki)

Anni og Bent Knudsen præsenterer et udvalg af smykker og juleklip

Det hele blev produceret på ægteparrets værksted. Her blev der fremstillet både sølvsmykker og store mængder af kunstklip. Kunstklippene blev udstanset på værkstedets maskiner og samlet af en lang række hjemmearbejdere.

Ægteparret Anni og Bent Knudsen har siden starten i 1952 designet prisbelønnede uroer og mobiler til stor glæde for både små og store. Det blev til omkring 4.000 produkter, inden Bent Knudsen døde i 1997.

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

Juleuro af metalfolie fra 1960-erne. Uroen består af tre 7-takkede og let foldede stjerner, den største øverst. Med original æske. Design nr. 105

I 2008 blev alle kunstklip- og mobileaktiviterne solgt til det nystartede firma Livingly i Brenderup på Fyn. Firmaet har med stor succes relanceret omkring 200 af Anni og Bent Knudsens papirklip under navnet Anni og Bent Knudsen Collection. Ægteparrets uroer og kunstklip bliver i dag eksporteret til mere end 15 lande. Selv på Christmasworld, verdens største messe for juleartikler i Frankfurt am Main, så jeg i januar 2018 adskillige af deres papirklip.

Skriv et svar