Julegrisens sidste grynt

Det er ikke rart at være en gris. På landsplan blev der i Danmark i hele året 2017 slagtet omkring 17,3 mio. grise. I mere end 1000 år har vi her i Danmark hver eneste jul med slet skjult fryd svælget i alle de lækkerier, der kan tillaves af en slagtet julegris.

Jo mere sul på kroppen, jo bedre var det. Postkort stemplet 1916, tegner Henrik Larsen

Jo mere sul på kroppen, desto bedre. Postkort stemplet 1916.

Når familien Danmark bænker sig omkring det veldækkede bord i juledagene, behøver forberedelserne ikke at have stået på igennem lang tid. Julen er nemlig blevet outsourcet! De forskellige indkøb, der er nødvendige til det traditionelle julebord, kan man nu om stunder ret beset foretage i løbet af én eneste formiddag. Det lokale supermarked er nemlig leveringsdygtig i alle former for mad- og drikkevarer, som vi kræver til denne årets mest specielle højtid. Hvor noget er færdiglavet, skal andet blot pakkes ud og varmes eller blandes eller skæres. Og vi nyder det hele!

Det gælder om at holde godt fast i julegrisen, når først den er indfanget. Postkort stemplet 1913, tegner Helga Tesch

Julegrisens indfanges.  Postkort stemplet 1913

For et par hundrede år siden tog forberedelserne noget længere tid, men da var situationen også en ganske anden. Supermarkedet var der ikke, og næsten alle mad- og drikkevarer blev tilberedt inden for hjemmets fire vægge.

Julegrisens sidste gåtur. Postkort stemplet 1925, tegner HB

Julegrisens sidste gåtur. Postkort stemplet 1925

Om efteråret blev der indsamlet korn, nødder, bær, ærter og frugter. Alt blev gemt på loftet til julehøjtiden – og resten af vinteren. Æbler og pærer blev tørret, tranebær og tyttebær syltede, nødder indsamlet fra have og hegn, og fisk saltet eller røget. Det var vigtigt at få forrådslagrene fyldt så meget op som muligt. På samme tid indsamlede man kvas og brænde, så der var noget til både køkken og stue.

Nissen har allerede fået lavet en kødpølse. Postkort stemplet 1914, usigneret

Denne julegris har resigneret, mens nissen stolt bærer en kødpølse. Postkort stemplet 1914

De sidste par måneder inden jul var en travl tid. Alt skulle være parat til den store højtid, men som nævnt også til resten af vinteren.

Julegrisens slagtes. Illustreret Tidende

Julegrisens slagtes. Illustreret Tidende

November måned blev tidligere kaldt Slagtemåneden. Man slagtede ganske enkelt de husdyr, som man alligevel ikke havde tilstrækkeligt med foder til vinteren over.

At slagte og tilberede kødet fra både julegrisen og julekoen var tidkrævende. Man sørgede altid for ikke at slagte på samme dag som naboen, da nabokonerne ofte hjalp hinanden med både udskæring og tilberedning.

Så er der serveret! Postkort stemplet 1912, usigneret

Så er der serveret! Postkort stemplet 1912

Overalt herskede der travlhed. Som regel fik man slagteren til at stå for selve slagtningen. Sulekarrene blev renskuret, mængder af vand blev kogt for at skolde grisen samt rense tarmene og mavesækken. Blodet skulle røres flittigt. Der skulle laves både pølser og blodpølser. Mange kødvarer skulle røges, saltes eller tørres for at kunne holde sig vinteren over. Medisterpølsen blev nedsmeltet i fedt eller henkogt.

Varsomhed var påkrævet, ellers kunne man komme grueligt galt af sted. Helt galt gik det i landsbyen Brabrand om aftenen den 3. december 1849. Mens folkene efter endt slagtning sad i stuen og nød lidt øl og lidt brændevin, stod den store gryde ude i bryggerset. Flom og talg sydede lystigt i gryden, men ak!, der gik ild i grydens indhold. Ilden bredte sig og hærgede landsbyen. Hele syv gårde, tre boelssteder og 13 huse nedbrændte, og hele 24 familier blev husvilde. Kun tre våningshuse og et udhus undgik flammernes rasen.

Denne gris undgik massakren og synes meget tilfreds med situationen. Postkort stemplet 1953, tegner HCP

Denne gris undgik massakren og nyder livet i godt selskab. Postkort stemplet 1953

Når man var færdig, holdt man ofte pølsegilde, hvor en del af det ferske kød blev spist. Forude ventede vinteren, der både kunne blive lang og kold. Fadeburet skulle være fyldt. Det allerbedste kød blev taget fra til julehøjtiden. Det allerbedste var ensbetydende med det fedeste.

Juleaftensdag gjorde man rent ude og inde, og til sidst gjorde man sig selv ren. Og så gik man ellers i gang med sulebordets lækkerier. De kommende dage udførte man kun det arbejde, der var strengt nødvendigt, for eksempel at malke køerne. Ellers blev man helst inden døre, hvor alle nød resultatet af anstrengelser i køkken, bryggers og bagers.

Marcipanform fra 1920'erne fra Chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus

Marcipanform fra 1920’erne fra Chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus

Der kan ikke herske tvivl om, at november og december er de farligste måneder for enhver gris. Lykkelig var den gris, der undgik at blive lavet til pølser og sylte, frikadeller og steg!

Tre lykkelige grise på vej mod nye eventyr. Postkort stemplet 1909

Skriv et svar