Browse Tag

vintergæk

De trofaste forårsbebudere

 

2 Vintergækker 2 copy

1.marts er den officielle start på foråret, og vi er nu nået til den 13. marts, – og ja, foråret er skudt i gang, og for hver dag går det mod lysere tider.

Alle årstiderne i Danmark er smukke, men der er nu noget særligt ved foråret. Selvom naturen folder sig ud på nogenlunde samme måde hvert år, er foråret altid fyldt med nye og friske forventninger.

For havefolket bliver den velkendte “kriblen de grønne fingre” hvert år hilst velkommen og det kan være svært at vente med at stikke fingrene i jorden før nattefrosten er ovre.

 1 Krokus blå copy     Krokus gul 2 copy

Nogle af de sikre forårstegn ses nu rundt i haverne som små hvide, gule og blå farveklatter. Det er de små løg- og knoldplanter, der kommer op til overfladen efter vinterens dvale.

Vintergækken er elsket af alle, når den stikker sine hvide klokkehoveder op af sneen, og med de skinnende gule og blå krokus kommer der farve på forårspaletten.

4 Erantis 1 copy

Men det er den solgule erantis, der betragtes som én af de første og tidligste forårsbebudere. I en mild vinter, som vi har haft i år, kunne man se erantis allerede omkring nytårstid, hvis man kiggede under bladene på en lun plet i haven.

I det følgende et lidt nærmere kig på Eranthis hyemalis, som have-erantis hedder på latin.

Erantis eller Vinterblomme

Navnet Erantis er det mest brugte, men den kaldes også det mere poetiske navn Vinterblomme. Eranthis stammer fra græsk og betyder forårs­blomst, mens hyemalis betyder vinter­lig. Der findes 7 arter af denne slægt, og de stammer alle fra landene ved Middelhavet. Den almindelige gule erantis, som dyrkes i haven, stammer fra de sydeuropæiske bjergegne, men findes nu forvildet over hele Europa.

Erantis er en knoldvækst

Erantis er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose, engblomme m.fl.. Erantis kan blomstre over en lang periode fra januar til marts, men den blomstrer ikke, førend knoldene har nået en vis størrelse.

Det tager derfor år fra frøet lander på jorden og til planten er i blomst, – faktisk blomstrer erantis først 4. år. De første 3 år skal bladene forsøge at binde så meget energi som muligt, der kan oplagres i de sorte knolde i jorden.

Det er bedst at lade erantis pynte i haven, selvom det er fristende at plukke en lille buket ind i stuen, men pas på . . . hele planten er giftig,- så den egner sig heller ikke til at strø over salaten!

erantis  

Erantis har grønne kransstillede blade, og seks gyldne blade danner den skålformede blomst.

erantis i sne

Erantis har indbygget frostvæske i sig, der gør, at de tåler frostvejr.

Som bunddække i haven

Erantis er en glimrende haveplante og en god forårsbunddækkeplante. Hvis erantis er placeret rigtig i halvskygge i en porøs jord, vil de med tiden udvikle sig, blive kraftige, og der vil komme nye frøplanter. Erantis formerer sig både ved frø og ved yngleknolde. Man kan ikke gøre så meget forkert med sine erantis, man skal blot lade være med at grave og rode i jorden, hvor de gror.

Hvis man ønsker nye erantis i sin have, kan man købe knolde og sætte dem om efteråret. Her er det en god ide at lægge knoldene i vand, inden de sættes, da de ofte kan være helt indtørrede, efter lang tid i en butik.

Formering af erantis

En anden måde af få nye planter på, er at flytte planter fra steder med en stor bestand. Det er udmærket at flytte erantis, medens de er i vækst, og er det godt etablerede planter, kan de deles. Man kan også selv høste og så erantisfrø. De skal høstes grønne og sås straks efter høst. Man skal være meget tålmodig, da det tager lang tid, ca. 4-5 år, fra såning til de nye planter er i blomst.

Andre arter af erantis

Eranthis cilicica stammer fra Lilleasien. Den ligner meget vor hjemlige erantis, men har finere og mere indskårne blade og rødlige stæng­ler. Den blomstrer noget senere, men er også knap så vinterfast.

Eranthis tubergenii er en krydsning mellem Eranthis hyemalis og Eranthis cilicica, men blomstrer samtidig med den sidste. Den har noget større og mere dybgule blomster end de foregå­ende, og blomsterne holder længere. Knoldene er ligeledes større og meget uregelmæssige. Krydsningen er steril og kan ikke formeres ved frø, udeluk­kende ved frasortering af småknolde.

Forår i drivhusene

Det er ikke kun i Den Gamle Bys historiske haver, at foråret blomstrer. Der er også forårsfornemmelser i drivhusene. I de to drivhuse i Handelsgartneriet Bernstorff er der ved at blive klargjort til åbningen for plantesalget, som traditionen tro åbner til maj og frem til september.

Til sidst tager vi lige et kig ind bag kulisserne.

5 Formeringsdrivhus copy

I det lille formeringsdrivhus står potteplanterne fra vinteropbevaringen stadig stuvet sammen, mens udstillingsplanterne venter på overflytning til det større paradedrivhus.

6 Paradedrivhus copy

Her ses de rengjorte bænke i Paradedrivhuset, som inden længe bliver et blomstrende orgie af bl.a.. pelargonier.

7 Potter copy

– Og her venter lerpotterne på at blive fyldt med jord og planter. Potterne står i Bulladen, som bliver brugt til lagerplads for Gartneriet. Bulladen ligger bag drivhusene.

8 Vandkander copy

Også vandkanderne har fået en velfortjent vinterpause.

 

 – Et Blomstrende Godt og Grønt Forår til alle !

 

Mens vi venter . . .

Vinterhårdføre lavendler i Frk. Wahlstrøms have.

Her i Den Gamle By har vinteren endnu ikke sluppet sit tag, og i haverne binder frosten stadig jorden. Men under alt det hvide ved vi, at noget andet hvidt venter.

Den har været fremme, men er blevet snedækket et par gange. Ja, vi taler om forårsbebuderen, som vi alle kender, Galanthus nivalis – Vintergækken.

 

Vintergækker Galanthus nivalis i Købmandsgårdens prydhave.

Med vintergækken begynder de første spæde forårsfornemmelser så småt at melde sig. Sådan var det også i gamle dage, hvor de unge lagde en vintergæk i de gækkebreve, som de sendte til hinanden. Kunne modtageren ikke gætte, hvem der havde sendt brevet, kunne gevinsten være et kys. Traditionen med gækkebreve er noget helt specielt for Danmark. Men det er nok kun de lidt ældre, der husker traditionen med at lægge en lille vintergæk ved gækkebrevet, men mange kender nok det lille vers:

” En vintergæk en sommernar

en fugl foruden vinger

en lille ven som fik dig kær

en kærlig hilsen bringer “

I helt gamle dage hed vintergækken bl.a. kyndelmisselilje. Først i 1800-tallet dukkernavnet vintergæk op, hvor det konkurrerer bl.a. med navnet sommergæk, som stammer fra H.C. Andersens fortælling “Sommergækken” fra 1866. Her beskrives gækken som følgende “med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk”, som solstrålerne får til at åbne sig helt, så “den stod i hvid Kjortel med grønne Bånd og priste Sommer”.

Men som bekendt blev det navnet vintergæk, der løb af med sejren.