Blidelslilje og Vinterblomme

Blidelslilje er en blomst, der har navn efter blidel, den anden måned i året. Ifølge Moths ordbog fra tiden omkring 1700 har måneden sit navn, fordi dagen er blevet længere, ’og mand stunder til sommer, hvorved folk blides’. Måneden kunne også kaldes blidemåned. Blidelslilje hedder også februarlilje, martslilje og martsblomst – den blomstrer i både februar og marts. Andre navne er snebryder, sneklokke, hvidklokke og snegæk, og så nærmer vi os det mere kendte sommergæk og endelig det navn, vi bruger i dag: vintergæk. ’Min vintergæk og sommernar til påske du skal blive’ hedder det i et gækkebrev i Ole Bole ABC fra 1927, og vintergækken bliver beskrevet som en lille engel med kjortel hvid og kappe grøn.

 

Kjortel hvid og kappe grøn…

… temmelig våd kjortel og kappe

Vintergækkerne hører til de få blomster, der dukker op om vinteren ligesom juleroser og erantis. De kan spire frem af den kolde jord allerede før jul, og selv om der kommer frost og sne, tager det ikke livet af dem. Spirerne holder sig bare i ro, indtil det bliver lysere i løbet af blidemåned.

 

Sommergækker i Frk. Wahlstrøms græsplæne

Det fortælles, at da Adam og Eva blev uddrevet fra Edens have, kom de til mørke og kulde, og Eva satte sig på den kolde jord og græd. Men en engel viste sig for hende, fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det. Vanddråben faldt til jorden og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva blev trøstet og fattede håb.

Februarliljer. Til trøst for Eva og også for os andre

Vintergækker er også blevet kaldt Vor Frues Klokker og Kyndelmisseblomst. Kyndelmisse, 2. februar, ligger 40 dage efter jul, dvs. efter Jesus fødsel; 40 dage efter en fødsel, kunne en kvinde indfinde sig i templet til en rituel renselse, og kyndelmisse er netop det tidspunkt, hvor det fortælles, at jomfru Marie kom til templet for at fremstille barnet og selv blive renset. Og somme tider blomstrer vintergækkerne allerede på den tid.

Vintergækker formerer sig ved at sætte sideløg, men de formerer sig også ved frø; somme tider dukker der vintergækker op, hvor man ikke venter det, så er frøene blevet transporteret rundt af myrerne.

Vintergækker er heldigvis flinke til at formere sig

Eva sad på den kolde jord og græd. Det gør vi måske ikke ligefrem, men vi vil gerne opmuntres midt om vinteren, og både vintergæk og vinterblomme kommer netop som opmuntringer – vinterblomme er et andet navn for erantis. Vi ser dem som tegn på, at vi ikke skal blive hængende i vinterens mørke og kulde, men vi kan også slet og ret glæde os over de smukke blomster. Det ene udelukker jo ikke det andet, jeg tror, de fleste både er glade for blomsternes skønhed og ser dem som tidlige og opmuntrende forårstegn.

For tiden blomstrer både vintergæk og erantis; hvor langt de er nået, hvor meget de er sprunget ud, kommer an på, hvor de står, om de står lidt lunt og får godt med sol, eller om de mest står i skygge. I Den Gamle By har vi Vor Frues Klokker eller blidelsliljer mange steder, og det samme gælder vinterblomme. De fleste får ikke ret megen sol, så de blomstrer lidt sent, men så kan vi til gengæld nyde synet af dem, når de er ved at være afblomstret andre steder.

En klynge våde erantis

Erantis er knoldplanter, og de kan brede sig ved frøformering, så de først på året danner et dækkende tæppe over større områder i haven.

De kan lyse op i haven på en fugtig gråvejrsdag.

Smuk forårsbebuder

Sammenfoldede blomster venter på sol

Runde gule blomster i alt det grønne

 

Vinterblommer på rad

Stikker de hovederne sammen?

Og erantis kan næsten gløde på en februardag med sol.

Blomster i modlys

Det virker, som om blomsterne selv lyser

Varsel om sommer, håb om frodighed

Skrevet af Lorents Larsen

De trofaste forårsbebudere

 

2 Vintergækker 2 copy

1.marts er den officielle start på foråret, og vi er nu nået til den 13. marts, – og ja, foråret er skudt i gang, og for hver dag går det mod lysere tider.

Alle årstiderne i Danmark er smukke, men der er nu noget særligt ved foråret. Selvom naturen folder sig ud på nogenlunde samme måde hvert år, er foråret altid fyldt med nye og friske forventninger.

For havefolket bliver den velkendte “kriblen de grønne fingre” hvert år hilst velkommen og det kan være svært at vente med at stikke fingrene i jorden før nattefrosten er ovre.

 1 Krokus blå copy     Krokus gul 2 copy

Nogle af de sikre forårstegn ses nu rundt i haverne som små hvide, gule og blå farveklatter. Det er de små løg- og knoldplanter, der kommer op til overfladen efter vinterens dvale.

Vintergækken er elsket af alle, når den stikker sine hvide klokkehoveder op af sneen, og med de skinnende gule og blå krokus kommer der farve på forårspaletten.

4 Erantis 1 copy

Men det er den solgule erantis, der betragtes som én af de første og tidligste forårsbebudere. I en mild vinter, som vi har haft i år, kunne man se erantis allerede omkring nytårstid, hvis man kiggede under bladene på en lun plet i haven.

I det følgende et lidt nærmere kig på Eranthis hyemalis, som have-erantis hedder på latin.

Erantis eller Vinterblomme

Navnet Erantis er det mest brugte, men den kaldes også det mere poetiske navn Vinterblomme. Eranthis stammer fra græsk og betyder forårs­blomst, mens hyemalis betyder vinter­lig. Der findes 7 arter af denne slægt, og de stammer alle fra landene ved Middelhavet. Den almindelige gule erantis, som dyrkes i haven, stammer fra de sydeuropæiske bjergegne, men findes nu forvildet over hele Europa.

Erantis er en knoldvækst

Erantis er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose, engblomme m.fl.. Erantis kan blomstre over en lang periode fra januar til marts, men den blomstrer ikke, førend knoldene har nået en vis størrelse.

Det tager derfor år fra frøet lander på jorden og til planten er i blomst, – faktisk blomstrer erantis først 4. år. De første 3 år skal bladene forsøge at binde så meget energi som muligt, der kan oplagres i de sorte knolde i jorden.

Det er bedst at lade erantis pynte i haven, selvom det er fristende at plukke en lille buket ind i stuen, men pas på . . . hele planten er giftig,- så den egner sig heller ikke til at strø over salaten!

erantis  

Erantis har grønne kransstillede blade, og seks gyldne blade danner den skålformede blomst.

erantis i sne

Erantis har indbygget frostvæske i sig, der gør, at de tåler frostvejr.

Som bunddække i haven

Erantis er en glimrende haveplante og en god forårsbunddækkeplante. Hvis erantis er placeret rigtig i halvskygge i en porøs jord, vil de med tiden udvikle sig, blive kraftige, og der vil komme nye frøplanter. Erantis formerer sig både ved frø og ved yngleknolde. Man kan ikke gøre så meget forkert med sine erantis, man skal blot lade være med at grave og rode i jorden, hvor de gror.

Hvis man ønsker nye erantis i sin have, kan man købe knolde og sætte dem om efteråret. Her er det en god ide at lægge knoldene i vand, inden de sættes, da de ofte kan være helt indtørrede, efter lang tid i en butik.

Formering af erantis

En anden måde af få nye planter på, er at flytte planter fra steder med en stor bestand. Det er udmærket at flytte erantis, medens de er i vækst, og er det godt etablerede planter, kan de deles. Man kan også selv høste og så erantisfrø. De skal høstes grønne og sås straks efter høst. Man skal være meget tålmodig, da det tager lang tid, ca. 4-5 år, fra såning til de nye planter er i blomst.

Andre arter af erantis

Eranthis cilicica stammer fra Lilleasien. Den ligner meget vor hjemlige erantis, men har finere og mere indskårne blade og rødlige stæng­ler. Den blomstrer noget senere, men er også knap så vinterfast.

Eranthis tubergenii er en krydsning mellem Eranthis hyemalis og Eranthis cilicica, men blomstrer samtidig med den sidste. Den har noget større og mere dybgule blomster end de foregå­ende, og blomsterne holder længere. Knoldene er ligeledes større og meget uregelmæssige. Krydsningen er steril og kan ikke formeres ved frø, udeluk­kende ved frasortering af småknolde.

Forår i drivhusene

Det er ikke kun i Den Gamle Bys historiske haver, at foråret blomstrer. Der er også forårsfornemmelser i drivhusene. I de to drivhuse i Handelsgartneriet Bernstorff er der ved at blive klargjort til åbningen for plantesalget, som traditionen tro åbner til maj og frem til september.

Til sidst tager vi lige et kig ind bag kulisserne.

5 Formeringsdrivhus copy

I det lille formeringsdrivhus står potteplanterne fra vinteropbevaringen stadig stuvet sammen, mens udstillingsplanterne venter på overflytning til det større paradedrivhus.

6 Paradedrivhus copy

Her ses de rengjorte bænke i Paradedrivhuset, som inden længe bliver et blomstrende orgie af bl.a.. pelargonier.

7 Potter copy

– Og her venter lerpotterne på at blive fyldt med jord og planter. Potterne står i Bulladen, som bliver brugt til lagerplads for Gartneriet. Bulladen ligger bag drivhusene.

8 Vandkander copy

Også vandkanderne har fået en velfortjent vinterpause.

 

 – Et Blomstrende Godt og Grønt Forår til alle !

 

Mens vi venter . . .

Vinterhårdføre lavendler i Frk. Wahlstrøms have.

Her i Den Gamle By har vinteren endnu ikke sluppet sit tag, og i haverne binder frosten stadig jorden. Men under alt det hvide ved vi, at noget andet hvidt venter.

Den har været fremme, men er blevet snedækket et par gange. Ja, vi taler om forårsbebuderen, som vi alle kender, Galanthus nivalis – Vintergækken.

 

Vintergækker Galanthus nivalis i Købmandsgårdens prydhave.

Med vintergækken begynder de første spæde forårsfornemmelser så småt at melde sig. Sådan var det også i gamle dage, hvor de unge lagde en vintergæk i de gækkebreve, som de sendte til hinanden. Kunne modtageren ikke gætte, hvem der havde sendt brevet, kunne gevinsten være et kys. Traditionen med gækkebreve er noget helt specielt for Danmark. Men det er nok kun de lidt ældre, der husker traditionen med at lægge en lille vintergæk ved gækkebrevet, men mange kender nok det lille vers:

” En vintergæk en sommernar

en fugl foruden vinger

en lille ven som fik dig kær

en kærlig hilsen bringer “

I helt gamle dage hed vintergækken bl.a. kyndelmisselilje. Først i 1800-tallet dukkernavnet vintergæk op, hvor det konkurrerer bl.a. med navnet sommergæk, som stammer fra H.C. Andersens fortælling “Sommergækken” fra 1866. Her beskrives gækken som følgende “med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk”, som solstrålerne får til at åbne sig helt, så “den stod i hvid Kjortel med grønne Bånd og priste Sommer”.

Men som bekendt blev det navnet vintergæk, der løb af med sejren.