Browse Tag

Vibeæg

Haven ved “Den Gamle Borgmestergaard”

Borgmestergården fra 1597 var det første hus, som grundlægger Peter Holm fik flyttet, og således starten på Den Gamle By.

Den Gamle Borgmestergaard”

Fra sin plads på hjørnet af Vestergade og Immervad i Århus blev Borgmestergården i 1909 flyttet til Landsudstillingen på arealet ved Tangkrogen i Århus bugten, hvor den udgjorde rammen om den historiske del af udstillingen.

Nogle år senere flyttede man Borgmestergården her til Det Jyske Haveselskabs have (senere Botanisk Have), hvor den åbnede for publikum den 23. juli 1914 som museum under navnet “Den Gamle Borgmestergaard”. Museet viste boligkulturens udvikling fra 1600-tallet til midten af 1800-tallet,- og det gør det jo stadigvæk.

I løbet af de næste 10 år blev der opført flere huse, og i 1924 blev museet omdannet til en selvejende institution og ændrede navn til “Den Gamle By”.

De to haver

I 1914 blev også haveanlægget med de to havetyper påbegyndt. Renæssancehaven fra 1600-tallet og den romantiske 1800-tals have skulle vise forskellige faser af havekunstens historie, ligesom de interiører, der findes indenfor i Borgmestergården viser boligkulturens udvikling fra 16 til 1800-tallet. Borgmestergårdens haver består således af to haver.

Her er haven set oppe fra Borgmestergårdens hængende svalegang. Nederst til højre ses et hjørne af Renæssancehaven, og i området omkring det lille lysthus ses den romantiske del af haveanlægget. I den stenbelagte cirkel til højre troner soluret og i thujahækken bagerst står en buste af Den Gamle Bys grundlægger Peter Holm.

Haven fra 1600-tallet

Renæssancehaven er skabt ud fra en haveplan, der findes i bogen “Horticultura Danica”. Midt i 1500-tallet nåede renæssancehaven til Danmark fra Italien. Den har sit forbillede i middelalderens klosterhaver med rettte linier, flade arealer og afgrænsede kvadratiske og rektangulære bede. En sådan havetype kaldes også en parterrehave. “Par terre” er fransk og betyder “på jorden”.

Renæssancehaven består af lave klippede buksbomhække, der afgrænser bedene. I bedene er der grus i røde kontrastfarver. Siderne af haven er kantet med rødmalede egetræsbrædder med forgyldte knopper.

 

Den røde bundbelægning er med til at fremhæve forårets blomsterfarver. Her ses gule tulipaner, der har lukket sig efter en regnbyge.

     

I buksbombedene vokser purpurfarvede og hvide Vibeæg Fritillaria meleagris. Vibeæg hører til forårets løgvækster og blomster i maj, hvor den står med sine klokkeformede, nikkende blomster, ternede som et skakbræt. På afstand kan man ikke se det, men tæt på afslører den sit fine mønster af skaktern. Ja, selv de hvide vibeæg er ternede, når man kommer tæt på. Måske verdens eneste ternede blomst.

Haven fra 1800-tallet

Den romantiske have tager sit udgandspunkt i den engelske landskabshave, en havetype der vinder frem i Danmark mod 1700-tallets slutning. Ideen er, at haven skal være “naturlig”. Der er ingen formklipning eller symmetriske og rette linier. Der må gerne være overraskelser og fremmedartede elementer i form af lysthuse, skulpturer og ting, der skjuler sig. I større romantiske haver findes ofte mere dramatiserende indslag som, broer, vandløb, vandfald, søer, ruiner eller labyrinter. Borgmestergårdens romantiske have er et eksempel på et sådant reduceret anlæg.

Det lille lysthus, soluret, bænkene, de fritvoksende buske og stauder og det let kuperede terræn repræsenterer dele af den romantiske haves elementer.
I 1800-tals haven vokser stauden Kæmpeslør Crampe cordifolia, som med sin lidt uregerlige vækst passer godt som del af de “naturlige” i den romantiske have. Kæmpeslør kan blive op til 2 m høj, og er en flot og skulpturel plante. I juni-juli udvikler den høje blomsterstande med tusindvis af hvide, duftende blomster.
Kvindeskulpturen fra 1840 er halvvejs skjult af sit vedbendskørt, og er endnu et eksempel på den romantiske havestil.

      

Møllestensbordet og soluret fandtes i haven allerede i de første år, fremgår det af en korrespondance fra 1917 mellem Peter Holm og Axel Lange (1871-1941), som var far til botanikeren Johan Lange (1911-2007).  

Omkranset af en høj thujahæk i udkanten af den romantiske have kan Den Gamle Bys grundlægger og første direktør skue ud over sit livsværk, som vi ved stadig lever i bedste velgående. Peter Holm blev født i 1873 og døde i 1950. Busten af ham blev rejst i 1962, og er udført af billedhugger Elias Ølsgaard.