Browse Tag

præsteenkens have; rabarber

Rappe rabarber

Mens vi venter på varmere vejr, er der nogle fantastiske forårsbebudere, der allerede stikker bladene op af jorden i præsteenkens have bag Eilschous Boliger, nemlig rabarber.

Rabarber er meget moderne nu; men det var de så sandelig også i 1864.

 

Foto: Elva Anette Jespersen.

Eilschous Boliger var en stiftelse, hvor fattige præsteenker kunne bo gratis. Den ene lejlighed er indrettet som i 1864 og en anden som i 1833. Præsteenkerne har dyrket deres små haver med mange nytteplanter og blomster, som de kunne udnytte i deres husholdning.

Eilschous Boliger fra Munkemøllestræde i Odense er genopført i Den Gamle By lige ved indgangen. Bag bygningen er en fin, lille have, Foto: Kamma Mogensen.

Så dejlig ser haven ud om sommeren.

Foto: Elva Anette Jespersen.

Præsteenken har fulgt godt med og har derfor også haft den ret nye haveplante rabarber i sin have. Rabarberslægten stammer fra Asien (der er ca. 20 arter). Rheum officinal (lægerabarber) har været brugt medicinsk blandt andet som afføringsmiddel. Fortalerne for rabarber brugt som køkkenurt måtte i over 30 år kæmpe mod opfattelsen af, at rabarber havde en ”medicinsk” smag.

I bladet Have-Tidende fra 1835 fortæller artiklen ”Om nye Kjøkkenplanter” om rabarber. Bladet fortæller også, at Rosenborg Slotshave i 1835 var det første dyrkningssted i Danmark, så i 1864 har den stadig været meget ny i det danske køkken. Præsteenken er glad for rabarber, fordi den er nem at dyrke og på en billig måde kan give grundlag for en sommerdessert. Hun har også kendt til dens virkning mod hjertebanken, skørbug og gigt. ”Rabarbersirup er bestanddel af middel mod hjertebanken, mod skørbug skal drikkes vinafkog af rabarber og peberrod”.

Måske har hun også kendt denne opskrift fra A.M. Mangor: Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger, 1860, side 81.

Compot af Rabarberstilke

Den yderste Hinde trækkes af Stilkene, hvilket leetest kan skee, når man begynder ved den øverste og hvide Ende og derfra trækker Hinden langs ned af Stilkene; disse skæres derpaa i korte Stykker, veies og sættes 3 à 4 timer i koldt Vand, hvorved noget af Syrligheden trækker af, Vandet afrystes paa et Dørslag, og Stilkene sættes paa Ilden, ganske uden Vand, med ¼ Pund hvidt eller Puddersukker til hver Pund Stilke og lidt Vanille eller Citronskal. De behøve kun at koge ganske kort og naar de begynde at blive møre, løftes Gryden af Ilden og de blive staaende tildækkede deri. Herved forblive de hele og dog møre.

Foruden til Compot og Gemyser kunne de bruges til Kager i stedet for Æble- eller Stikkelsbær-Grød.

Pund bliver fra 1839 knyttet til kilogram, så pund blev sat til 500 gram.

Velbekomme.