Browse Tag

Mistelten

Haverne sover vintersøvn

Sidste uges snevejr dækkede de fleste haver i landet med hvide dyner. Også her i Den Gamle Bys haver er det stadig den hvide farve der dominerer, selvom temperaturen i de sidste dage har sneget sig op over frysepunktet. Men der er nogle planter, der trodser kulden, som bladbederne her i Købmandsgårdens Køkkenhave, der stadig stikker de friskgrønne blade frem af sneen.

I forgrunden er det Frk. Wahlstrøms lille køkkenhave, der sover vintersøvn. Haven knytter sig til Lemvighuset, hvor man i den forreste del finder modisten Hedvig Wahlstrøms modeforretning. Huset har en central rolle i gartnerafdelingen, idet den bagerste del af huset for nuværende benyttes til gartnerkontor-og bibliotek. Og det er bag de grønmalede vinduer, at bl.a. denne blog formes.

Ovenfor Frk. Wahlstrøms have ligger køkkenhaven, der hører til Købmandsgården, som ses i baggrunden. Her i vintertiden er køkkenhaven under sneen dækket med halm og staldgødning fra kapervognenes heste, som holder til i bygningen, der vender gavlen til.

I forlængelse af køkkenhaven ligger Købmandsgårdens Prydhave, hvor rødderne under staudernes visne toppe overlever vinteren for på ny at give liv til sommerens planter. Mens den lave buksbomhæk og porcelænsblomsterne, som kanter staudebedene, holder sig grønne hele året. I baggrunden ses Helsingør Teater, og den gule bygning er Kerteminde Skole.

Borgmesterhaven rummer to haver, en renæssancehave, som skimtes til højre, og en romantisk del, som ligger til venstre. Nu er der ikke mange turister, der vover sig ind for at nyde frokosten ved møllestensbordet, og det kan være svært at forestille sig samme motiv til sommer, hvor de opstammede slyngroser vil stå i fuldt flor blandt myldrende turister.

Apotekerhavens 91 bede ligger stille hen, kun de stedsegrønne buksbomhække står skarpt mod alt det hvide. Mod gaden afgrænses haven af apotekets bagside. Butikken i apoteket kaldes officinet. Det er det ældste og bedst bevarede af sin art i Danmark, og stammer fra Ludvig Holbergs tid midt i 1700-tallet.

Umiddelbart efter Apotekerhaven ligger Handelsgartneriet med de gamle drivhuse. På det lange udendørs pottebord er der stadig spor af julen med en række af sukkertop-gran, som hvert år bruges i juleudstillingen i et af husene.

I en af karmene mellem drivhusene står et mini-drivhus og venter på bedre og varmere tider, og julens gran bruges til at vinterdække de nedgravede potter.

Udenfor drivhusets dør ligger misteltenen i selskab med en enkelt nellike og ilex-gren, – kasseret og smidt ud  i kulden. Trods den hårde medfart holder den sig stadig frisk og grøn. Julen er slut.

Det store drivhus er nu tømt for julesalgets planter. Der er ryddet op og pakket ned.

Vi venter på forår.

 

 

Historien om misteltenen

 

Misteltenen er en gammel lægeplante og blev anset for at være virksom mod epilepsi, for “når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde”. Derfor vokser den på et æbletræ i Apotekerhaven her i Den Gamle By.

NU er det jul i Den Gamle By

Nu er det snart jul, og her i Den Gamle By blev julen skudt i gang lør. d. 16. nov. kl. 10. Det sker traditionen tro ved en lille ceremoni, hvor den nuværende direktør for Den Gamle By holder en lille tale, for derefter at give ordet til den nuværende borgmester i Århus, som sammen med nogle børn tænder det store juletræ ved indgangen. I år hedder de henholdsvis Thomas Bloch Ravn og Jacob Bundsgaard,-og borgmesteren hedder som bekendt det samme efter kommune-og regionsvalget her d.19.november.

Julen her i Den gamle By er noget af et udstyrsstykke, der gennem udstillingerne i husene beskriver den danske jul gennem 400 år. Desuden er der jul i gaderne, jul i butikkerne, juleboder, juleunderholdning og meget mere. Kom selv og se, hvis du mangler julestemning!

Julen er jo traditionernes tid, og en af juletraditionerne er skikken med at hænge en mistelten op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og hvis man står under misteltenen har alle ret til at kysse vedkommende. I det følgende vil jeg fortælle lidt om misteltenen.

Misteltenens oprindelse

Misteltenen voksede i Danmark allerede i sidste mellemistid. Pollenanalyser viser, at den fandtes samtidigt med lind, som er det vigtigste værtstræ i Skandinavien.

Efter sidste istid genindvandrede misteltenen i begyndelsen af ældre lindetid for ca. 8000 år siden, og var almindelig i de tætte skove, som dengang dækkede det meste af landet.

I de følgende 1-2000 år gik misteltenen stærkt tilbage som følge af klimaforandringer ved overgangen fra bronze-til jernalder.

Hvor vokser misteltenen i dag

Misteltenen fandtes tidligere adskillige steder i landets sydlige egne, men er nu kun vildtvoksende et par steder i Sydsjælland. Knuthenborg Dyrepark på Lolland har oparbejdet en ret stor bestand.

 

Her ses misteltenen om sommeren på et af de små æbletræer i Apotekerhaven.

 

Misteltenen har slået rod gennem æbletræets bark. Den har sin plads i karm nr. 77 i Apotekerhaven.

Misteltenens levevis

Plantens levevis er noget for sig. Misteltenen er en halvsnylter, dvs. at den har fotosyntese, men er afhængig af sin værtsplante for vand og gødningsstoffer.

Den 20-70 cm høje stedsegrønne busk snylter i Danmark navnlig på æble, hvidtjørn, poppel og birk. At “så” en mistelten er et tålmodigsarbejde. Efter etableringen på træet går der ca. 5 år før planten kan ses, og før misteltenen blomstrer og bærer frugter, går der ca. 6-7 år.

 

Først på vinteren udvikles misteltenens frugter, som er små perlehvide bær.

                     

Juleskikken stammer fra England

Når vinteren nærmer sig smykker misteltenen sig med en overdådighed af perlehvide bær, og det er disse friskgrønne kviste med de hvide bær, der sælges ved juletid i blomsterbutikker til brug ved den populære juleskik, hvor vi hænger misteltenen op og kysser hinanden under den.

Denne skik er oprindelig en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Misteltenen var oprindelig kendt som både juleplante og lægeplante, og planten har om nogen været omgærdet af myter. Længe mente man, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt.

Juleskikken kommer til Danmark

I 1888 var misteltenen for første gang repræsenteret ved den danske jul. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under den hængende mistelten i loftet, i en lysekrone, under døren el.lign..

Planten blev et symbol på renhed og uskyld, – at kysse den, som stod under en mistelten, var tegn på kærlighed. Dengang sagde man, at en pige, som ikke bliver kysset under misteltenen står ikke brud det følgende år.

Nu om dage er reglerne nok lidt løsere, og man har ret til at kysse i hele julemåneden, – men man kan også lade være! – som en vis landskendt kartoffelavler Oluf Sand gryntede, mens han bakkede på piben. Det var ham der var gift med the kartoffelwoman.

Misteltenen i mytologien

I den nordiske mytologi er misteltenen kendt fra sagnet om Balders død. Her fortælles der om Balder, som var lysets gud, der trods sin usårlighed blev dræbt af en mistelten. Balder var søn af Odin og Frigg og broder til den blinde Høder. Hans mor Frigg havde fået alle levende væsener til at love, at de ikke ville skade eller dræbe eller skade Balder. Hun glemte misteltenen, fordi den voksede højt oppe i trækronerne og derfor var godt gemt. Det benyttede Loke sig af og sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten.

 

Her viser et træsnit den døde Balder ramt i hjertet med pilen af mistelten. I baggrunden Loke, som fik Balders blinde broder Høder til at affyre den dræbende pil.

MYTEN OM MISTELTENEN OG GUDEN BALDERS DØD

Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne.

Moderen Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alle levende væsener og alle ting til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig, og guderne i Valhal morede sig med at skyde til måls efter Balder, men uanset hvor meget de prøvede, brød tingene ikke deres ed og undveg ham.

Men Loke opfattede ikke Balders usårlighed som noget morsomt, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders popularitet og planlagde da Balders fald.

Forklædt som kvinde opsøgte Loke Balders moder Frigg og opdagede hurtigt, at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset dette lille skud, som voksede øst for Valhal, for ufarlig. Den onde Loke fremstillede da en pil af mistelten og gik hen til pladsen, hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder.

Her så Loke Balders blinde broder Høder sidde og være utilfreds over ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “Vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig, hvor han er”. Loke lagde pilen på buen og rettede sigte og Høder affyrede det unge skud af misteltenen. Balder styrtede om, ramt og dræbt af misteltenen, til stor sorg for de andre guder.

Glædelig Jul til alle !