Browse Tag

Krokus

De trofaste forårsbebudere

 

2 Vintergækker 2 copy

1.marts er den officielle start på foråret, og vi er nu nået til den 13. marts, – og ja, foråret er skudt i gang, og for hver dag går det mod lysere tider.

Alle årstiderne i Danmark er smukke, men der er nu noget særligt ved foråret. Selvom naturen folder sig ud på nogenlunde samme måde hvert år, er foråret altid fyldt med nye og friske forventninger.

For havefolket bliver den velkendte “kriblen de grønne fingre” hvert år hilst velkommen og det kan være svært at vente med at stikke fingrene i jorden før nattefrosten er ovre.

 1 Krokus blå copy     Krokus gul 2 copy

Nogle af de sikre forårstegn ses nu rundt i haverne som små hvide, gule og blå farveklatter. Det er de små løg- og knoldplanter, der kommer op til overfladen efter vinterens dvale.

Vintergækken er elsket af alle, når den stikker sine hvide klokkehoveder op af sneen, og med de skinnende gule og blå krokus kommer der farve på forårspaletten.

4 Erantis 1 copy

Men det er den solgule erantis, der betragtes som én af de første og tidligste forårsbebudere. I en mild vinter, som vi har haft i år, kunne man se erantis allerede omkring nytårstid, hvis man kiggede under bladene på en lun plet i haven.

I det følgende et lidt nærmere kig på Eranthis hyemalis, som have-erantis hedder på latin.

Erantis eller Vinterblomme

Navnet Erantis er det mest brugte, men den kaldes også det mere poetiske navn Vinterblomme. Eranthis stammer fra græsk og betyder forårs­blomst, mens hyemalis betyder vinter­lig. Der findes 7 arter af denne slægt, og de stammer alle fra landene ved Middelhavet. Den almindelige gule erantis, som dyrkes i haven, stammer fra de sydeuropæiske bjergegne, men findes nu forvildet over hele Europa.

Erantis er en knoldvækst

Erantis er en lav knoldplante i ranunkelfamilien, altså samme familie som anemoner, klematis, julerose, engblomme m.fl.. Erantis kan blomstre over en lang periode fra januar til marts, men den blomstrer ikke, førend knoldene har nået en vis størrelse.

Det tager derfor år fra frøet lander på jorden og til planten er i blomst, – faktisk blomstrer erantis først 4. år. De første 3 år skal bladene forsøge at binde så meget energi som muligt, der kan oplagres i de sorte knolde i jorden.

Det er bedst at lade erantis pynte i haven, selvom det er fristende at plukke en lille buket ind i stuen, men pas på . . . hele planten er giftig,- så den egner sig heller ikke til at strø over salaten!

erantis  

Erantis har grønne kransstillede blade, og seks gyldne blade danner den skålformede blomst.

erantis i sne

Erantis har indbygget frostvæske i sig, der gør, at de tåler frostvejr.

Som bunddække i haven

Erantis er en glimrende haveplante og en god forårsbunddækkeplante. Hvis erantis er placeret rigtig i halvskygge i en porøs jord, vil de med tiden udvikle sig, blive kraftige, og der vil komme nye frøplanter. Erantis formerer sig både ved frø og ved yngleknolde. Man kan ikke gøre så meget forkert med sine erantis, man skal blot lade være med at grave og rode i jorden, hvor de gror.

Hvis man ønsker nye erantis i sin have, kan man købe knolde og sætte dem om efteråret. Her er det en god ide at lægge knoldene i vand, inden de sættes, da de ofte kan være helt indtørrede, efter lang tid i en butik.

Formering af erantis

En anden måde af få nye planter på, er at flytte planter fra steder med en stor bestand. Det er udmærket at flytte erantis, medens de er i vækst, og er det godt etablerede planter, kan de deles. Man kan også selv høste og så erantisfrø. De skal høstes grønne og sås straks efter høst. Man skal være meget tålmodig, da det tager lang tid, ca. 4-5 år, fra såning til de nye planter er i blomst.

Andre arter af erantis

Eranthis cilicica stammer fra Lilleasien. Den ligner meget vor hjemlige erantis, men har finere og mere indskårne blade og rødlige stæng­ler. Den blomstrer noget senere, men er også knap så vinterfast.

Eranthis tubergenii er en krydsning mellem Eranthis hyemalis og Eranthis cilicica, men blomstrer samtidig med den sidste. Den har noget større og mere dybgule blomster end de foregå­ende, og blomsterne holder længere. Knoldene er ligeledes større og meget uregelmæssige. Krydsningen er steril og kan ikke formeres ved frø, udeluk­kende ved frasortering af småknolde.

Forår i drivhusene

Det er ikke kun i Den Gamle Bys historiske haver, at foråret blomstrer. Der er også forårsfornemmelser i drivhusene. I de to drivhuse i Handelsgartneriet Bernstorff er der ved at blive klargjort til åbningen for plantesalget, som traditionen tro åbner til maj og frem til september.

Til sidst tager vi lige et kig ind bag kulisserne.

5 Formeringsdrivhus copy

I det lille formeringsdrivhus står potteplanterne fra vinteropbevaringen stadig stuvet sammen, mens udstillingsplanterne venter på overflytning til det større paradedrivhus.

6 Paradedrivhus copy

Her ses de rengjorte bænke i Paradedrivhuset, som inden længe bliver et blomstrende orgie af bl.a.. pelargonier.

7 Potter copy

– Og her venter lerpotterne på at blive fyldt med jord og planter. Potterne står i Bulladen, som bliver brugt til lagerplads for Gartneriet. Bulladen ligger bag drivhusene.

8 Vandkander copy

Også vandkanderne har fået en velfortjent vinterpause.

 

 – Et Blomstrende Godt og Grønt Forår til alle !

 

Forårstid er beskæringstid

Lindetræ ved indgang til traktørstedet Simonsens have.

I den sidste tid har lydbilledet i Den Gamle By været domineret af den rasende hysteriske lyd fra en motorsav akkompagneret af de taktfaste, højlydte rystelser fra en spunsbankemaskine i den nye bydel.

Motorsavsmelodien er en uundgåelig del af beskæringsarbejdet af de store træer, og da det kan være temmelig farligt at beskære høje træer, var der bestilt professionel hjælp fra et firma udefra. Og i disse måneder er spunsbankelydene en del af dagligdagen i den nye bydel, hvor der graves ud til det kommende museum om Århus’ historie.

Mens træerne blev beskåret kom jeg til at tænke på den velkendte sang ‘Hilsen til forårssolen’ med tekst af Benny Andersen og musik af Povl Dissing, som synger den så smukt på sin karakteristiske indfølte måde. Sangen stammer fra Benny Andersens digtsamling ‘Oven visse vande’ fra 1981 og starter med ordene

“Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.”

Og med Povl Dissings sang i baghovedet blev lydhelvedet lidt lettere at udholde.

Nu er beskæringen overstået i denne omgang, og de barberede træer står helt nøgne. Hvis man ser træernes toppe op mod den forårsblå himmel ligner de flotte skulpturer. I det følgende en række fotos af “skulpturerne”.

 

Et af lindetræerne, som står langs åen.
Foden af piletræet, som står ved møllen for enden af rækken med lind.

Samtidig med beskæringen blev de gamle træer tjekket for sygdomme, for at forebygge at vore gæster ikke skal risikere at få en gren i nakken. Ved foden af dette piletræ blev der fjernet en af de tykke stammer.

Og her er toppen af piletræet ved møllen.
FØR. Den gamle hængepil med sommerhår.

Der er fordele ved at lægge beskæringsarbejdet først på året, dels er der ikke er så travlt med havearbejdet, dels letter det arbejdet at træerne endnu ikke har blade. Som man kan se på billedet af den gamle hængepil, ville det have været svært “at se skoven for bare træer” , hvis det skulle sommerbeskæres. Fotoet er fra august sidste år.

EFTER. Den gamle hængepil har smidt parykken.

Hasselbuskene på skråningen langs køkkenhaven og Frk. Wahlstrøms have blev beskåret af Den Gamle Bys egne gartnere. Som det fremgår af billedet foregik beskæringen ikke i farlige højder, man skulle derimod ned på knæ for at beskære og udtynde hasselbuskene.

Hasselkæppene bliver brugt i Købmandsgårdens Køkkenhave til opbinding og støtte af alle klatrende grønsager, især ærter og bønner.

Al denne beskæring giver en masse brænde, som nu ligger i store bunker oppe ved Gartnerhuset bag drivhusene, klar til at blive sorteret, savet og kløvet. Brændet bliver brugt året igennem til at fyre op i ildstederne i de huse, hvor der laves mad, f.eks. i Købmandsgårdens køkken.

Brændet er nu buret inde og klar til levering i husene med ildsteder.

 

Bien og blomsten, – og solen.

Benny Andersens ‘Hilsen til forårssolen’ slutter hvert vers med linjen “men når forårssolen skinner, blir jeg ung!, mens de tre sidste ord varierer fra vers til vers med …, står jeg op!, …, blir jeg varm!, …, blir jeg glad!, …, lever jeg!

Og med disse livsbekræftende ord og billedet af en glad lille bi, der soler sig i en hvid krokus, vil jeg slutte for denne gang.