Browse Tag

Judaspenge

Sensommerens farver

 

I traktørstedet Simonsens Have står det store lindetræ og lyser i efterårssolen.

Sommeren siger farvel

Når sommeren går på hæld er det tid til at glæde sig til efterårets varme, glødende og intense farver, som især viser sig på træernes bladdragt. I år har sensommerdagene sidst i september og her først i oktober været af en usædvanlig skønhed. Her i Den Gamle By er de gamle huse med til at fremhæve de smukke farver på træer, buske og blomster.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står solsikkerne stadig på stive stilke og stråler om kap med solen op mod den septemberblå himmel.

Septembers himmel er så blå

Når jeg ser op mod himmelen i september kommer jeg ofte til at tænke på første linje i det smukke digt “Sensommersang”, som Alex Garff (1907-1977) skrev teksten til i 1949, og Otto Mortensen (1907-1986) komponerede melodien. Digtet er en hyldest til sensommertidens skønhed, og har sin faste plads i Højskolesangbogen. Første vers lyder som følger:

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyse hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

Rådhusvin antager meget smukke farver om efteråret. Her vokser den under stråtaget på hjørnet af Gartnerhuset, som stammer fra Stenalt på Djursland. Huset er ikke åbent for publikum, da det ikke er renoveret indvendig.

Rådhusvin

Hvis man bor i Århus, kender man nok det overdådige syn, når rådhusvinen på Statsbiblioteket (i folkemunde bedre kendt som Bogtårnet) undergår forvandlingen fra grøn til rød her om efteråret. I Den Gamle By har vi vinen i mindre målestok, men farverne er ligeså intense.

Rådhusvin Parthenocissus tricuspidata, er en art af vildvin, som er flerårige klatreplanter. Planten kommer oprindelig fra det østlige Asien. Rådhusvin kan vokse meget højt på en mur og breder sig med mange grene. Den holder sig fast ved hjælp af hæfterødder og kan danne en tæt taglagt bladflade.

 

Og sådan ser samme motiv ud i april.

 

Når efteråret begynder at tage over i september, presser de nøgne jomfruer sig op gennem jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte så hurtigt, at de ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Høst-tidløs vokser i Apotekerhaven i karm nr. 31.

Høst-tidløs

Høst-tidløs kaldes også Nøgen Jomfru, som skyldes at blomsterne om efteråret står helt nøgne uden blade. Bladene ses kun om foråret, og er for længst visnet bort, når Tidløs blomstrer i efteråret, hvor blomsterne kan forveksles med efterårskrokus.

Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem så giftige, at de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Og de er meget giftige. Alt på planten er giftigt, både blomst, blade og løg.

Det er indholdet af alkaloidet colchicin, som gør planten så giftig. Koncentrationen af giftstoffet er størst i knold og frø. Mængden af stoffet svinger med årstiden, og den er størst om foråret. Selvom den tørres, bevares giften i plantedelene. Så lad være med at spise dem! – Men hvorfor skulle man også det, når man kan nyde synet af denne fine lysende lilla efterårsplante.

 

Og sådan ser karm nr. 31 ud om foråret. De store grønne blade er kun fremme i foråret, hvorefter planten visner ned.

Høst-tidløs ligner ramsløg

Om foråret ligner bladene Ramsløg, – og da Ramsløg nu er moderne at bruge i Det Nordiske Køkken, kan fejltagelser blive fatale. Men Tidløs mangler hvidløgslugten, som er så karakteristisk for Ramsløg. Derfor er det let at kende forskel, hvis lugtesansen tages til hjælp.

 

Selvom køkkenhaven er ved at lukke ned er blomsterkarsen stadig frisk og grøn og blomstrende.

Blomsterkarse

Blomsterkarse Tropaeolum majus er en af de sommerblomster vi kan have glæde af hele efteråret indtil frosten kommer, både i madlavningen og til at skabe grøn frodighed i havens bede.

Planten stammer fra Peru og kom til Norden i slutningen af 1600-tallet. I hjemlandet kan den blive op til 3 m høj og er klatrende. Herhjemme er det fortrinsvis hybridsorter, der dyrkes. De findes i højder fra 30 til 90 cm. Blomsterne kan enten være gule, orange, røde eller flerfarvede i gult og orangerødt.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står bladbederne både til pynt og nytte langt hen på efteråret.

Bladbeder

Bladbede eller sølvbede, denne grønsag går ofte under begge navne, men navnet sølvbede gælder kun for den oprindelige sort med de hvide stængler. Fællesbetegnelsen for alle farver er bladbede. Den kaldes også for Mangold.

Den grønne bladbede med de hvide stængler er en gammel kulturplante, der er kommet til os fra middelhavslandene, hvor den stadig bruges flittigt. De tidligste oplysninger om bladbeder i Danmark er dateret til midten af 1400-tallet, og i 1800-tallet havde bladbeden sin faste plads i enhver kålgård.

Bladbeder er sunde og har et højt indhold af fibre, jern og A, B og C vitaminer. Man behøver ikke stresse over, at man ikke når at bruge bladbederne, for de holder sig til langt ud på efteråret, og i milde vintre kan man høste af dem hele året.

 

Efterårets høst af Judaspenge ligger til tørre.

Judaspenge

Judaspenge er en dekorativ to-årig evighedsblomst. Man sår og planter ud det første år, andet år kommer der duftende, violette blomster, som efterfølges af de sølvskinnende frøkapsler. Den høstes når hele planten er visnet. De tørrede planter er flotte i buketter eller til julens dekorationer.

Det danske navn Judaspenge stammer fra Det Nye Testamentes beretning om påsken, som indeholder fortællingen om Judas’ forræderi, hvor Jesus blev solgt for 30 sølvpenge. De skinnende frøkapsler kan minde om sølvpenge, og pga. deres “uægte” karakter er de blevet sammenlignet med Judas’ 30 sølvpenge.

 

Gærde-kartebollens frøstande er meget velegnede i dekorationer.

Gærde-kartebolle

Gærde-kartebolle Dipsacus fullunum er en statelig plante, der både dyrkes i haver og gror vildt i naturen. Planten er to-årig, den står som roset den ene sæson og blomsterer den næste. Den blomster i juli-august med blålilla blomster, som sidder på en 1-2 m høj, stiv stikkende stængel.

Det danske navn Kartebolle hentyder til de tørre frugtstande. Oprindeligt har de tørrede frøstande fra denne plante og fra Ægte Kartebolle været brugt til at karte uld. Ægte Kartebolle Dipsacus sativus adskiller sig ved at have hagekrummende avner, og det er især dens frugt, der anvendtes til kartning.

Gærde-kartebolle er en arkitektonisk flot plante, både når den står i blomst og når den står med tørret frøstand. Denne sommer har den vokset i staudebedet ved drivhusene med Haderslevhusene som baggrund.

 

       

 Georginer

I bedene ved indgangen til Handelsgartneriet har georginerne deres faste plads. Knoldene bliver gravet op hvert efterår, og bliver gemt tørt og frostfrit til næste forår, hvor de igen vil sprede glæde med deres store variation i såvel form som farve.

Digtet “Sensommersang”, som jeg nævnte i starten har fem vers, og jeg vil slutte med at gengive tredje vers, hvor alle efterårsfarverne bliver nævnt og hvor georginer bliver smukt beskrevet som oktobers offergave.

Hver stubbet mark vi stirrer på,

står brun og gul og gylden,

og røn står rød og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rig er årets sidste flor:

oktobers offergave.