Gartneriets juleminimarked

Den af

I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.

Georginens smukke svanesang

I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.

I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.

Erik flytter en potteplante til dens vinterlogi

Et halvtomt drivhus

Tid til rengøring

Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.

Astrid Hyldefejer

En gartners huskeseddel

Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.

En huskeseddel kan godt illustreres – det er vist Astrid der har været på spil

Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.

Gitte Gartner med gran

Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.

Frank med et juletræ på skulderen

Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.

Hvis Gitte skal gemmes, skal træerne være større, eller også skal Gitte være mindre

En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.

Erik sætter omhyggeligt pyramidegranerne i potte

Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.

En adventskrans til Konditoriet – den skal forestille at være fra 1974, da bloklys var højeste mode

Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.

Urtepotter i lange baner, hulter til bulter

Rengøring og sortering

Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.

Kurve med kogler

Stjerner af strå – halmstrå, nærmere bestemt…

… og flere herligheder af halmstrå

Støvle af glas

Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.

Grønne grene af kristtorn med smukke røde bær

Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.

Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.

Flotte appelsiner i en gammeldags brun papirpose, intet pjat med plastic!

Astrid indprenter fotografen, hvor lækre kvæderne er…

… og Gitte får selv lyst til en gammeldags æblekage af danske Belle de Boskoop-æbler

Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.

Astrid nørkler

I forgrunden ses det færdige resultat

Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.

En Clivia i blomst

Løver i Prydhaven.

Den af

Lige nu, er det et rigtigt godt tidspunkt at gennem luge, grave op, smide væk og flytte rundt på sine stauder i haven. Det er vi også i gang med i prydhaven, som er tilknyttet Købmandsgården i 1864. Der er mange forskellige stauder så som, perlekurv, bregner, hosta, sporebaldrian, ridderspore, akeleje, natviol, skt. hansurt, floks, venusvogn, bjørnetidsel osv. Bedene er kantet med brogetbladet porcelænsblomst, som er en yndig lav stenhøjsplante med lyserøde blomster i juni måned, når de historiske roser blomstrer.

Frank er ved at rette op kanterne af den broget bladet porcelænsblomst, ved at flytte rundt og lappe hullerne, hvor der mangler planter.

Foruden de nævnte stauder, har vi også andre som som hører under dyrenes konge, altså af navnet. Løvefod.

Løvefod med vanddråber.

Og løvetand:

Løvetand, som også kaldes alm mælkebøtte. Der faktisk er en meget skattet naturlægemiddel, men også en forhadt ukrudt, især i staudebedene.

Så for at fuldende værket, har vi beslutter at indføre løvehale, Phlomis fruticosa, som er en staude eller halvbusk, der kan blive op til en meter, og som blomstre i juni august med gule smukt formede læbeblomster i duske op ad stænglen. Den stammer fra Middelhavsområdet.

Historisk set er den afbildet i 1650erne i en samling af blomstertegninger i den kongelige Kobberstiksamling. Og nævnt i 1839 i Have tidende. Og udbudt til salg i 1844 og 1847  fra Ohlsens gartneri i fælge katalog.

Løvehale, nyplantet i Prydhaven, som en af de høje stauder, sammen med ridderspore, der kommer op midt i det runde bed i haven.

Den adstadige løvehale, som vi forventer os meget af til næste sommer.

Da vi nu har både løvefod og løvehale og løvetand, mangler vi kun løvemund,

så bliver det spændende at se om lammeøren klare skærene til næste sommer, eller om den bliver flænset i stykker…….

Den truede lammeøre…..

 

 

 

 

 

Trods en hed og tør sommer……….

Den af

Det har været en udfordring at være gartner denne sommer. Hver dag har vi skullet bruge vandslanger og vandkander. Drivhusplanterne har krævet sit hver dag, på trods af skyggekalkede vinduer. Apotekehaven, Borgmestergårdens parterrehave og Købmandsgårdens prydhave har fået en gennemvanding en gang om uge. Køkkenhaven og Skolelærens køkkenhave, er blevet vandet 2 gange om ugen, for at holde gang i de voksende grøntsager. Handelsgartneriet område blev vandet 2-3 gange om ugen, da der er meget i krukker og potter. MEN det har alligevel været fantastisk at se, hvordan planterne har taget den ekstra udfordring.

Knoldbegonie har været så flotte i den varme sommer.

Roserne har været fantastisk rigt blomstrende og uden sygdomme, som meldug og stråleplet. Det går faktisk igen for frugt træer og buske. Solrigt og tørt, gør at svampesygdomme har svært ved at formere sig. Og selv lus og utøj, har været meget fraværende, inde som ude, denne sommer.

Frøkenhat også kaldet Zinnia har været så flotte.

Frøkenhat er gode til buketter. Vi sælger frø fra formeringsdrivhuset.

Den trolddomsomspundne plante Alrunen, har været kraftige og store, og givet rigtig mange frugter, som vi har samlet ind og sået.

Alrunens redefuld frugter.

De grønne frugter, er tørret og blevet brune, klar til at så.

Sået indendørs i en kasse, og andre sået ude i mistbænke.

Bladkaktus stiklinge. De er klippet i passende stykker, ca 10 cm, og ladet tørre et døgn, og derefter stukket i sandblandet jord, med “rodenden” nedad.

Overbegroet mistbænke med græskar. Hestemøg stakket i marts mdr, hvorpå træ mistbænke rammer, blev placeret, og 10 cm jord oven på. Her blev 4-5 græskar planter sat.

Hestemøget er næsten helt omsat, og det skønneste kompostmuld kan til foråret køres ud i bedene, som jordtilskud. Guf for planterne og jordens regnorme og mikroliv.

Anderledes opgaver, som at lave fine små buketter til en bryllupskage. Her kunne de små Frøkenhat også bruges.

Den færdige bryllupskage, lavet af bageren Kent.

Royale Rabalderbuketter

Den af

Med Hendes Majetæt Dronningens tilladelse kan udstillingen, Fra Dronningens Garderobe, ses i Møntmestergården og i Gallerierne frem til 9. september 2018. Dronningen ser munter ud på billedet fra udstillingsåbningen 27. marts. Jeg vil fortælle hvorfor i dette indlæg på havebloggen, fordi gartnerformand Gitte Røn spiller en væsentlig rolle.

Dronningen ser på buketter i udstillingen. Den lavendelblå silkekjole er syet af Verner Enquist med broderi og design efter forlæg af Dronningen. Foto: Asger Christiansen.

For mit vedkommende startede arbejdet i 2015. Undervejs i udviklingen af udstillingen kom jeg til at tænke på, at Dronningen altid er omgivet af blomster. Gitte Røn ville heldigvis gerne være med til opgaven, så sammen dykkede vi ned i kataloger over kunstige blomster, som i dag produceres til perfektion. Planen var at sætte små møbler og blomstervaser fra Den Gamle Bys samlinger ind i montrerne i Møntmestergården. Det hele skulle være afpasset i farver, så alt gik op i en flot helhed.

 

Gitte tog et billede på sit kontor, da alle de skønne blomster var kommet ind på museet i vinteren 2017. Foto: Gitte Røn.

I velkomstrummet i Møntmestergården står Dronningens gule dragt i silkedamask med minkkanter. Den danske designer Jørgen Bender syede kjolen i dens første udgave i 1973, efter dens anden omsyning i 1986 blev den delt i nederdel, bluse og jakke og brugt til nytårskuren fra 1987 til 1997. Først havde jeg ønsket mig en buket med gule roser til det rum, fordi de ville understøtte de gule nuancer i dragten. En del af mit arbejde var naturligvis at læse relevant baggrundslitteratur og se mange forskellige portrætudsendelser om Dronningen på TV, og jeg opdagede, at Dronningen ikke bryder sig om gule roser. Gitte og jeg måtte derfor revidere den planlagte buket. Den kom i stedet til at bestå af gule mimoser og magnoliagrene i en høj gulvvase fra samlingerne.

De gule mimoser og magnoliagrene fremhæver den gule farve i Dronningens dragt anvendt til nytårskur frem til 1997. Foto: Asger Christiansen.

Da de første journalister og fotografer fik et preview i udstillingen, inden den åbnede for publikum 28. marts, valgte de fleste at tage billeder i det rum, der er det mest romantiske af alle. Her står tre kjoler, som Dronningen har båret til bryllupper i den kongelige familie. To Jørgen Bender kjoler og Mogens Eriksen-kjolen fra Kronprinsparrets bryllup i 2004. Til den buket valgte vi lyserøde roser, blomstrende kirsebærgrene, lathyrus og flotte prydløg, der kunne give højde på buketten.

Den romantiske buket sammen med Jørgen Bender kjolen, der blev båret første gang i 1998 og også til den engelske Dronning Elizabeths 50-års regeringsjubilæum i 2002. Foto: Asger Christiansen.

I nogle af TV-udsendelserne fortalte Dronningen om de kongelige slotte. I den udsendelse, der handlede om Marselisborg, kørte Dronningen og hofdamen, fru Ane Vibeke Foss, i en golfvogn ud til rosenhaven for at plukke blomster. Bagefter skabte Dronningen er stor blomsterdekoration og sagde: ”Jeg elsker rabalderbuketter!” Det udsagn var Gitte og jeg meget inspirerede af. Til Fugleloftssalen valgte vi derfor lavendelblå hortensia, chrysanthemum i to nuancer og mørke bordeaux magnoliagrene. I den store udstillingsmontre i Fugleloftssalen var der flere farvenuancer på spil. Rummets farver skulle understøtte og fremhæve kjolernes eksklusive materialer og flotte skrædderkunst, og helheden af buket, bord og vase skulle binde det hele sammen. I montren kan man se en Jørgen Bender-kjole af magentafarvet kniplingsstof, kjolen af purpurfarvet silkefløjl fra 25 års regeringsjubilæet og to kjoler fra 60 års fødselsdagen i år 2000. Uffe Franks tylsdrøm i mørkeblåt, plisseret tyl og Verner Enquists smukke lavendelblå kjole med broderi efter Dronningens forlæg.

Da Dronningen så udstillingen, fortalte jeg, at vi var inspireret af TV-udsendelsen fra Marselisborg Slot og udtalelsen om rabalderbuketter, og sagde: ”Vi har skabt en rabalderbuket til Dem, Deres Majestæt.” Foto: Asger Christiansen.

 Læs om Uffe Frank-kjolen her: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/07/05/kongelige-kastesting/

 

 

Gartnerelev i Den Gamle By

Den af

 

Skrevet af Malene Tranberg Pahuus

 

Et udsnit af Den Gamle By set ude fra Viborgvej – hvad finder jeg derinde?

I de seneste måneder har jeg været gartnerelev i Den Gamle By. Det har både været spændende og udfordrende, og gartnerformand Gitte Røn har bedt mig skrive noget om mit arbejde her på museet.

Jeg begyndte min læretid i slutningen af april, vejret havde været meget koldt og det var nu meget skiftende. Alle havde travlt, fordi foråret havde ladet vente på sig.
Der var planter der skulle i jorden, ukrudt der skulle luges, potteplanter der skulle pottes om og meget andet. Det handlede om at holde tungen lige i munden og prøve at huske og følge med så godt jeg kunne.

Mange af de øvrige i afdelingen har været her i mange år og kender derfor byen. Jeg brugte det meste af de første to uger på at lære at finde rundt. For selvom byen er lille, er det ikke nemt at vide hvad de forskellige huse bliver kaldt – Lemvighuset, Svendborghuset, Renæssancegården.
Ikke nok med at det er svært at finde rundt udenfor i byen, så er det endnu sværere når vi kommer indenfor og under jorden. Den Gamle By er en labyrint uden oversigt.

Gartnerafdelingen har ansvaret for alt udendørs og indendørs grønt i byen, derfor er der mange praktiske ting som at klippe hække, plante til og slå græs der skal gøres. Derudover er der en del lugearbejde. Især i apotekerhaven kan det være en udfordring, for der er det svært at vide hvad der er krudt og hvad der er ukrudt. Her lærer man at kende forskel på forskellige kimplanter, og så må jeg indrømme at der blev googlet en del.

Apotekerhaven en junidag i skarp sol.

Mange af apotekerhavens planter er giftige eller kan give udslæt, så når der skal luges eller vi på anden måde skal tæt på planterne, har vi altid lange ærmer og handsker på.

Jeg luger i et bed i Apotekerhaven.

Forsigtig! Lægeplanterne skulle gerne blive stående.

Den Gamle By er et kulturhistorisk museum og derfor er der en del historie inde i arbejdet.
Det har givet mig mulighed for at være en del af levende museum, hvilket giver en hel ny lejlighed for samspil med gæsterne. De synes det er herligt at der er så mange aktører rundt om i byen.
Det handler om at formidle historie eller viden videre til gæsterne, så de får en god oplevelse.

Gartner Gitte Røn og hendes elev Malene i handelsgartneriet fra 1885.

Året er 1885, og vi bliver fotograferet – det er en alvorlig sag, man er ikke begyndt at smile på billeder.

 En af mine daglige opgaver er at gå en runde i drivhuset for at vande alle planterne. Det er en meget lærerig proces, da jeg hver dag skal se om hver plante trives. På den måde finder jeg ud af, hvor stor mængde vand de forskellige planter skal have, hvad de hedder og hvordan de ser ud. Især når det gælder kaktus har jeg været imponeret over at de har så smukke blomster.
Jeg var så heldig at være her tidligt morgenen efter den nat ‘Nattens dronning’ (Selenicereus grandiflorus) havde blomstret.

Nattens dronning.

Nattens dronning, en smuk og imponerende blomst.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Og Kuglekaktus ‘Echinopsis’ i nærbillede – så sarte farver.

Udover alt det grønne er det også gartnerafdelingen der tager sig af gæs og høns.
Museets høns fik kyllinger, og den ene kylling blev ikke accepteret af resten af hønseflokken; den går nu oppe i paradedrivhuset og hygger sig med at finde myrer, bænkebidere og andet godt.

Kyllingen i paradedrivhuset; den prøver tit at gemme sig,…

… men somme tider kommer den frit frem.

 Som I kan høre er der nok at se til i gartnerafdelingen i Den Gamle By. Vi er et godt team som arbejder for at give haveglade gæster den bedste oplevelse.

Min læretid på museet er snart udløbet; efter sommerferien skal jeg en tur på gartnerskolen og derefter videre til en ny læreplads, men jeg kunne helt sikkert lære en hel masse mere i Den Gamle By, som byder på en mangfoldig, alsidig, udfordrende og lærerig elevtid.

Gartnereleven Malene anno 1885 præsenterer en potteplante til salg.