Gartnerelev i Den Gamle By

 

Skrevet af Malene Tranberg Pahuus

 

Et udsnit af Den Gamle By set ude fra Viborgvej – hvad finder jeg derinde?

I de seneste måneder har jeg været gartnerelev i Den Gamle By. Det har både været spændende og udfordrende, og gartnerformand Gitte Røn har bedt mig skrive noget om mit arbejde her på museet.

Jeg begyndte min læretid i slutningen af april, vejret havde været meget koldt og det var nu meget skiftende. Alle havde travlt, fordi foråret havde ladet vente på sig.
Der var planter der skulle i jorden, ukrudt der skulle luges, potteplanter der skulle pottes om og meget andet. Det handlede om at holde tungen lige i munden og prøve at huske og følge med så godt jeg kunne.

Mange af de øvrige i afdelingen har været her i mange år og kender derfor byen. Jeg brugte det meste af de første to uger på at lære at finde rundt. For selvom byen er lille, er det ikke nemt at vide hvad de forskellige huse bliver kaldt – Lemvighuset, Svendborghuset, Renæssancegården.
Ikke nok med at det er svært at finde rundt udenfor i byen, så er det endnu sværere når vi kommer indenfor og under jorden. Den Gamle By er en labyrint uden oversigt.

Gartnerafdelingen har ansvaret for alt udendørs og indendørs grønt i byen, derfor er der mange praktiske ting som at klippe hække, plante til og slå græs der skal gøres. Derudover er der en del lugearbejde. Især i apotekerhaven kan det være en udfordring, for der er det svært at vide hvad der er krudt og hvad der er ukrudt. Her lærer man at kende forskel på forskellige kimplanter, og så må jeg indrømme at der blev googlet en del.

Apotekerhaven en junidag i skarp sol.

Mange af apotekerhavens planter er giftige eller kan give udslæt, så når der skal luges eller vi på anden måde skal tæt på planterne, har vi altid lange ærmer og handsker på.

Jeg luger i et bed i Apotekerhaven.

Forsigtig! Lægeplanterne skulle gerne blive stående.

Den Gamle By er et kulturhistorisk museum og derfor er der en del historie inde i arbejdet.
Det har givet mig mulighed for at være en del af levende museum, hvilket giver en hel ny lejlighed for samspil med gæsterne. De synes det er herligt at der er så mange aktører rundt om i byen.
Det handler om at formidle historie eller viden videre til gæsterne, så de får en god oplevelse.

Gartner Gitte Røn og hendes elev Malene i handelsgartneriet fra 1885.

Året er 1885, og vi bliver fotograferet – det er en alvorlig sag, man er ikke begyndt at smile på billeder.

 En af mine daglige opgaver er at gå en runde i drivhuset for at vande alle planterne. Det er en meget lærerig proces, da jeg hver dag skal se om hver plante trives. På den måde finder jeg ud af, hvor stor mængde vand de forskellige planter skal have, hvad de hedder og hvordan de ser ud. Især når det gælder kaktus har jeg været imponeret over at de har så smukke blomster.
Jeg var så heldig at være her tidligt morgenen efter den nat ‘Nattens dronning’ (Selenicereus grandiflorus) havde blomstret.

Nattens dronning.

Nattens dronning, en smuk og imponerende blomst.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Kuglekaktus ‘Echinopsis’.

Og Kuglekaktus ‘Echinopsis’ i nærbillede – så sarte farver.

Udover alt det grønne er det også gartnerafdelingen der tager sig af gæs og høns.
Museets høns fik kyllinger, og den ene kylling blev ikke accepteret af resten af hønseflokken; den går nu oppe i paradedrivhuset og hygger sig med at finde myrer, bænkebidere og andet godt.

Kyllingen i paradedrivhuset; den prøver tit at gemme sig,…

… men somme tider kommer den frit frem.

 Som I kan høre er der nok at se til i gartnerafdelingen i Den Gamle By. Vi er et godt team som arbejder for at give haveglade gæster den bedste oplevelse.

Min læretid på museet er snart udløbet; efter sommerferien skal jeg en tur på gartnerskolen og derefter videre til en ny læreplads, men jeg kunne helt sikkert lære en hel masse mere i Den Gamle By, som byder på en mangfoldig, alsidig, udfordrende og lærerig elevtid.

Gartnereleven Malene anno 1885 præsenterer en potteplante til salg.

 

Potteplanter til vindueskarmen

 

Plantesalget i Handelsgartneriet Bernsdorff åbnede 1. maj, og det fortsætter til engang midt i september. Gartnerne har adskilligt at byde på, nemlig potteplanter til vindueskarmen, krydderurter og andet i potte til udplantning i haven og blomsterfrø, så man kan så sommerblomster. Salget af blomsterfrø blev omtalt i det sidste blogindlæg:

Blomsterfrø sælges!

Denne gang drejer det sig om salget af potteplanter til vindueskarmen, som overskriften også siger. Ligesom frøene sælges planterne fra gartneriets lille drivhus, hvor urtepotterne står tæt. Der er åbent for salg fra klokken 12.00 til 16.00, i skoleferien dog til 17.00, men døren står som regel åben hele formiddagen, så hvis man kommer før middag, kan man gå ind og kigge og se, om man får lyst til at gøre indkøb senere. Man kan også gå en tur ind i det store drivhus og se på Oldemors Potteplanter; mange af sorterne sælges i det lille drivhus, og i udstillingen om Oldemors Potteplanter har de haft tid til at vokse sig store. Desuden er en tur mellem de mange forskellige potteplanter i sig selv en fornøjelse.

Efter middag kan man finde en gartner i et af drivhusene eller i hvert fald et sted i gartneriet. Ganske vist har de travlt med at passe og pleje potteplanterne, men de skal også varetage mange andre opgaver, så man skal somme tider gå et vend mellem drivhusene for at finde en af dem; men så er de også hjælpsomme, viser gerne potteplanterne frem og fortæller om deres historie i de danske vindueskarme.

Astrid Steffensen nipper potteplanterne…

… og viser en af dem frem.

Den valgte potteplante bliver pakket ind i en side af Amtstidende.

Når man så har bestemt sig for en af planterne, bliver den pakket behørigt ind. På billederne er der tale om en vildart af pelargonie. Pelargonierne stammer fra Sydafrika, og vildarterne er oprindelige arter, der i sin tid er blevet importeret, som de findes i naturen og ikke har været igennem en forædling.

Et meget lille udsnit af årets udbud i det lille drivhus. Nederst i midten Paton’s Unique og øverst til højre ‘Coptorn’.

Her følger et udvalg af årets potteplanter, især af deres blomster, for blomstrende planter har de fleste nok først og fremmest for blomsternes skyld, ikke så meget for de grønne blades.

Appleblossom Rosebud

Rosenknop pelargonie

Begonie

Avneblomst

To velvoksne eksemplarer af avneblomst i det store drivhus – ikke til salg, men til fryd for øjet.

Astrid har skrevet tekster om Avneblomst og andre planter

Dronning Ingrid

En blomst i nærbillede – Dronning Ingrid

 

Hvidkål med asparges – en spæd plante, som kan vokse sig større

Hvidkål med asparges – en moderplante, som ikke er til salg, men se blot, hvad den spæde plante kan udvikle sig til!

Bladkaktus med røde knopper

Blomstrende bladkaktus i det store drivhus

Pelargonie, vildart

Pelargonie, vildart

Som det ses, er udvalget meget varieret, men der er tale om sorter, der tidligere har været almindelige i danske vindueskarme, og som nu igen er efterspurgte. Da jeg var oppe i drivhuset for at snakke med Astrid Steffensen om potteplanterne, satte hun til sidst et eksemplar af ‘Anna Andersen’ frem på pakkebordet for det tilfældes skyld, at jeg ville købe det.

Pelargonie ‘Anna Andersen’

Om jeg så slog til? Tja… Jeg tænkte, at andre skulle have chancen, og hvis dette eksemplar nu er solgt, er der flere at komme efter.

Blomsterfrø sælges!

I Handelsgartneriet Bernsdorff i Den Gamle By kan man se mange forskellige blomster i løbet af foråret og sommeren og et stykke ud på efteråret. Faktisk begynder det allerede sidst på vinteren, når der står vintergæk og erantis under hækken. De efterfølges af krokus og derefter tulipaner og pinseliljer. Så bliver der sået sommerblomster og sat georgineknolde. Hvad blomster angår, slutter sæsonen med blomstrende georginer og høstasters. I gartneriet står der også tre bistader, og der skal ikke være mange blomster fremme, før enkelte bier flyver sig en tur for at finde noget spiseligt. Men i det tidlige forår er det netop kun enkelte bier, der flyver ud, og man kan undre sig over, hvad de i grunden kan finde at gøre sig til gode med. Senere, når det bliver varmere i vejret og blomsterfloret er rigere, bliver trafikken ud og ind af bistaderne anderledes livlig.

Flittige bier en sommerdag

Foruden honningbierne plejer der også at være mange humlebier i gartneriet og selvfølgelig også andre insekter, der flyver fra blomst til blomst. Blomsterne bliver bestøvet ved besøgene og sætter frø, og når de forskellige flittige flyvende insekter har gjort deres arbejde, og frøene er modne til høst, bliver en stor del af dem sanket i hus af de lige så flittige gartnere. Næste år bliver frøene sat til salg i det lille drivhus, hvor der også er salg af potteplanter. I efteråret fortalte Erik Wittmann i et blogindlæg om arbejdet med høst af blomsterfrø, så de er klar til det næste års salg:

Som frøene drysser

Nogle af gartneriets blomster findes i flere farver, f.eks. stokrose, frøkenhat og valmue, men det tager bierne ikke hensyn til ved bestøvningen; de flyver ubekymret fra en hvid blomst til en sortrød og videre til en gul. Sådan er vilkårene nu engang, når man avler frø på friland, og derfor kan det ikke altid forudsiges, hvilken farve blomsterne får, når man køber frø her i Den Gamle By; men så kan man jo vente spændt, og sandsynligvis bliver man glad for det, man har købt, som det forhåbentlig også fremgår af de følgende billeder.

Naturligvis varierer udbuddet noget alt efter forrige års avl og høst. For øjeblikket kan man købe frø af:

Farvevajd, fingerbøl, fløjlsblomst, frøkenhat, guldvalmue, gyldenlak, judaspenge, rosenkatost, stokrose, valmue og voksurt.

Her følger en billedkavalkade, der viser de forskellige blomster bortset fra gyldenlak, judaspenge og voksurt. Når det gælder billeder af disse tre sorter, er fotografen (som er mig selv) desværre ikke leveringsdygtig.

 

Farvevajd

Nærbillede af farvevajd, der står som et gult buskads

Fingerbøl (Digitalis), et eksemplar i apotekerhaven

Og samme fingerbøl set på nært hold

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst med dugperler en morgenstund

Frøkenhat i knop

Og frøkenhat i blomst

Hvad er dog det?

Det er lidt af en frøkenhat!

En frøkenhat bestøves

Guldvalmuer en kølig morgenstund

Guldvalmuer i solens skær

Og en enkelt guldvalmue set i biernes perspektiv

Rosenkatost på en regnvejrsdag – blomster kan heldigvis også vær smukke i regn

Rosenkatost i knop

En humlebi lægger an til landing i en stokrose

Stokroseidyl i Handelsgartneriet Bernsdorff

Frodige, rigtblomstrende stokroser

Mørk stokrose i regnvejr

Lys stokrose mod blå himmel

En hvid valmue om morgenen

Og en hvid solbeskinnet valmue har besøg

Rød valmue

Rød valmue fra en anden vinkel

En gæst ankommer til en rød og hvid valmue

Lyserød og hvid valmue – kig ind

Og en helt anden farve

Og til sidst lidt om dyrkning stokroser. De er toårige, så hvis man sår dem i år, må man vente til næste år, før man ser de imponerende planter med den karakteristiske rigdom af blomster. Hvordan man bedst dyrker dem, kan man se i dette blog-indlæg af Gitte Kidmose Røn:

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Men man kan også skyde genvej og købe små stokroseplanter i Handelsgartneriet Bernsdorff; man kan købe ganske små planter, der næste år vokser sig store og kommer i blomst, eller man kan købe større planter, der allerede i år vokser sig endnu større og bryder i blomst.

 

En stokrose før morgensolen har ramt den og tørret de sidste dugperler

Og hvad er smukkere end stokroser i blomst? Det skulle da lige være fingerbøl eller frøkenhat eller valmuer eller… Velkommen i det lille drivhus.

Det er ikke en altertavle

Reparation af vinduer til gartneriets mistbænke

Sidste vinter påbegyndte vi istandsættelsen af fire af de gamle vinduer til gartneriets mistbænke. Så da julen var omme, stadsen pakket i kasser og det sidste juletræ var kørt til kompostering, fandt vi atter de gamle vinduesrammer frem fra Bulladen.

Gammel vinduesramme til mistbænk renset for gammel maling, kitrester og ituslåede ruder. Bemærk lusene, hvor råddent træværk er erstattet af nyt.

Ordet mistbænk kommer af tysk og betyder egentlig gødningsbunke. Møgbedets historie er lang. Grundidéen er at man udnytter den varme, der opstår når møget omsættes, så man kan starte dyrkningen tidligere og sikre småplanter mod nattefrost. Allerede i løbet af 1500-tallet begyndte man at raffinere denne dyrkningsform ved botaniske haver rundt omkring i Europa. Mistbænke lavet på hestemøg havde typisk bræddekanter. Det gælder også hovedparten af vores mistbænke her i Den Gamle By. Her benytter vi også udelukkende glasvinduer for at beskytte småplanterne mod kulde, vejr og vind. Tidligere har også trælemme, halmmåtter eller sågar rammer påspændt kanvas eller olieret papir været anvendt.

Sidste år var vinduesrammerne blevet renset for gammel maling, kitrester og ødelagte ruder. De steder hvor træet var for dårligt, var skaden blevet udbedret med lus. Rammerne var således klar til at komme ind og få grunder.

Mikkel svang kosten, så vi fik gammelt støv og spindelvæv af vejen.

Før vi gik i kast med arbejdet var vi et smut på malerværkstedet for at hente både materialer, redskaber, råd og vejledning. Udstyret med grunder, pensler med stive svinebørster, stifttråd, linoliekit, kitteknive, kridtstøv og en historie fra sin egen læretid sendte Dorthe os tilbage til arbejdet med vinduerne. ‘Det er ikke nogen altertavle’ plejede hendes mester at sige, når han syntes hun var unødigt omhyggelig og brugte for lang tid på arbejdet.

Rammerne blev grundet med linolie iblandet en smule hvidt pigment og sikkativ (tørremiddel).

 

Der blev skåret glas i lange baner.

 

I varierende bredde endda – for skæve var de gamle vinduesrammer også.

 

Der blev lagt linoliekit i mange meter fals…

Rester og fedtpletter af kit blev fjernet fra ruderne med kridtstøv, pensler, en tot hør og gamle klude

Nyt og gammelt side om side

Gammel ramme med nye ruder. Snart klar til at blive malet og få monteret håndtag.

Og hver gang kitten driller, minder vi hinanden om, at det jo ikke er nogen altertavle, og fortsætter arbejdet.

Skrevet af Astrid Steffensen, gartnerelev

 

Julepynt og åben gartneri

Skrevet af Erik Wittmann

Julen i Den Gamle By startede i fredags d. 17 November, så der har også været travl her hos gartnerne med at gøre klar og pynte op. Og nu med et lille pusterum kan vi fortælle om hvad vi blandt andet har lavet, da det ikke er ‘bare lige’ at pynte op her i byen.

Inden julen står for døren findes den store julemappe frem. Den er yderst vigtigt da den indeholder alt hvad vores afdeling har ansvar for her i julen, i detaljer. Julepyntet skal nemlig være så autentisk som muligt i forhold til bygningernes tid og placering.  Mappen fortæller os for eksempel hvordan guirlanderne skal hænge rundt omkring og hvordan nogle af juledekorationerne skal ligne at være lavet af et barn. Mappen indeholder også gamle billeder fra bygningernes oprindelige beliggenhed om julen med pynten.

Nedenunder kan du læse om nogle af de dekorationer vi har lavet, og derefter om vores julesalg i gartneriet.

Børnenes granhytten

En af vores opgaver er at bygge en lille hytte af gran inde i lejligheden i Borgmestergården. Granhytten blev bygget af digter Adam Oehlenschäger til sine børn i 1800-tallet, hver jul, som de kunne lege i. Granhytten bygges af et stativ af mindre bjælker som dækkes af flere lag af rødgran. Efter hytten er bygget dækkes gulvet med halm.

Granhytten i Borgmestergården

Guirlanden ved Helsingørhjørnet

Der hænges mange granguirlander op i byen, både af rødgran og nordmannsgran. Ved Helsingørhjørnet og Tårnborg sættes der guirlander op på pæle. Pælene sættes i fortovskanten rundt om hjørnet, og fastgøres med kiler. Der hænges først guirlander op fra top til top langs pælene, i rigtig retning og med samme dybe bue. Derefter bliver der snoet guirlander op af hver pæl, alle ens. Alle guirlanderne her er af rødgran. Til sidst kommer elektrikerne forbi, som hænger lys på de øverste hængende guirlander.

Guirlander ved Helsingørhjørnet

Julelys lavet af barn

Denne juledekoration skal forestille at være lavet af et barn. Derfor står det skrevet i julemappen af der blandt andet skal være synlig ler, granrester og laves klodset for at virke autentisk. Det kan tydeligt ses at gartner Mikkel mestrer kunsten.

Juledekoration ‘lavet af barn’

Gartneriet

Der er selvfølgeligt også åben igen i gartneriet, hvor vi sælger juleplanter, juledekorationer og frugter. I denne mørke og kolde tid kan du komme ind i det store drivhus, med tændte stearinlys, duftende kvæder, smukke julebuketter og fine planter, alt til salg. Uden for drivhusene kan du finde juletræer, kål i potter og bundter af havreneg til salg.

Gartnerne klar med julesalg

Julesalg i drivhuset i gartneriet

Vi har åbent fra klokken 11-16 i hverdagen og fra klokken 10-18 i weekenden, frem til og med d. 22 December.

Se hele Den Gamle Bys juleprogram for i år

Glædelig jul fra gartnerafdelingen!