Haverne sover vintersøvn

Den af

Sidste uges snevejr dækkede de fleste haver i landet med hvide dyner. Også her i Den Gamle Bys haver er det stadig den hvide farve der dominerer, selvom temperaturen i de sidste dage har sneget sig op over frysepunktet. Men der er nogle planter, der trodser kulden, som bladbederne her i Købmandsgårdens Køkkenhave, der stadig stikker de friskgrønne blade frem af sneen.

I forgrunden er det Frk. Wahlstrøms lille køkkenhave, der sover vintersøvn. Haven knytter sig til Lemvighuset, hvor man i den forreste del finder modisten Hedvig Wahlstrøms modeforretning. Huset har en central rolle i gartnerafdelingen, idet den bagerste del af huset for nuværende benyttes til gartnerkontor-og bibliotek. Og det er bag de grønmalede vinduer, at bl.a. denne blog formes.

Ovenfor Frk. Wahlstrøms have ligger køkkenhaven, der hører til Købmandsgården, som ses i baggrunden. Her i vintertiden er køkkenhaven under sneen dækket med halm og staldgødning fra kapervognenes heste, som holder til i bygningen, der vender gavlen til.

I forlængelse af køkkenhaven ligger Købmandsgårdens Prydhave, hvor rødderne under staudernes visne toppe overlever vinteren for på ny at give liv til sommerens planter. Mens den lave buksbomhæk og porcelænsblomsterne, som kanter staudebedene, holder sig grønne hele året. I baggrunden ses Helsingør Teater, og den gule bygning er Kerteminde Skole.

Borgmesterhaven rummer to haver, en renæssancehave, som skimtes til højre, og en romantisk del, som ligger til venstre. Nu er der ikke mange turister, der vover sig ind for at nyde frokosten ved møllestensbordet, og det kan være svært at forestille sig samme motiv til sommer, hvor de opstammede slyngroser vil stå i fuldt flor blandt myldrende turister.

Apotekerhavens 91 bede ligger stille hen, kun de stedsegrønne buksbomhække står skarpt mod alt det hvide. Mod gaden afgrænses haven af apotekets bagside. Butikken i apoteket kaldes officinet. Det er det ældste og bedst bevarede af sin art i Danmark, og stammer fra Ludvig Holbergs tid midt i 1700-tallet.

Umiddelbart efter Apotekerhaven ligger Handelsgartneriet med de gamle drivhuse. På det lange udendørs pottebord er der stadig spor af julen med en række af sukkertop-gran, som hvert år bruges i juleudstillingen i et af husene.

I en af karmene mellem drivhusene står et mini-drivhus og venter på bedre og varmere tider, og julens gran bruges til at vinterdække de nedgravede potter.

Udenfor drivhusets dør ligger misteltenen i selskab med en enkelt nellike og ilex-gren, – kasseret og smidt ud  i kulden. Trods den hårde medfart holder den sig stadig frisk og grøn. Julen er slut.

Det store drivhus er nu tømt for julesalgets planter. Der er ryddet op og pakket ned.

Vi venter på forår.

 

 

Genbrug gran!

Den af

I starten af det nye år er det tid til oprydning i alle juleudstillingerne. Og for gartnerafdelingen, betyder det at vi endnu engang skal have fat i alle juletræer og granguirlander.

I november hængte vi 168 m nordmannsgran – og 130 m rødgransguirlander op, ude som ind. Altså næsten 300 m i alt.

Af juletræer har vi brugt ca en halv hundrede stk af nordmansgran og rødgran.

Det bliver alligevel til rigtig mange grønne nåle, hvor af en del ryger i rengøringens støvsuger, og gartnernes undertøj.  Men langt de fleste kan faktisk genbruges til noget fornuftigt, især hvis man har et surbundsbed i have. Grangrene klippes af træet og ligges ind i surbundsbedet, både for at beskytte nyplantede rododendron, men især for at forsure spagnumen med nålene. Det er i bunden af de store nåleskove, at rododendron vokser naturligt.

Botaniskhaves Venner har spurgt os om de må “arve” vores gran. Derfor har vi i år kørt alt gran uden for vores låge, og tippet det af.

Så tro nu ikke at det blot er de dovne gartnere i Den Gamle By, der nonchalant har smidt affaldt uden for hegnet, nej, det er genbrug!

Julesalg i drivhuset

Den af

Indgang til Paradedrivhuset.

Fra Paradedrivhuset i Handelsgartneriet Bernstorff er der her i juleperioden salg af juleplanter, dekorationer, hyacintløg-og glas, duftgeranier, juletop, mistelten, halmneg, kogler, gran, kranse m.m.. Åbent lørdage og søndage fra kl.10-18 med sidste dag søndag d. 22. december. De følgende billeder viser et udsnit af hvad der kan købes. God fornøjelse!

 

Velkommen til julesalget !

Hyacintglas sælges både i Handelsgartneriet og i Museumsbutikken.

Hyacintløg til drivning.

Hyacinter pakket i papir.

Juletazetter dufter helt fantastisk.

Alpevioler i lerpotter med zinkunderskåle.

Julestjerner kan også være hvide.

Store saftige juleappelsiner og peberrod.

Pigeoner er et rigtigt juleæble.

Belle de Boskoop, Cox orange, granatæbler og honning fra Den Gamle Bys bistader.

Halmneg til fuglene er hentet på Gl. Estrup Landbrugsmuseum.

Kvæder spreder en dejlig duft.

 

Når mørket sænker sig tænder vi stearinlysene, og i julelampens skær er der ikke et øje tørt.

Hermed ønsker jeg alle læsere her på havebloggen en rigtig Glædelig Jul og et Godt og lykkebringende Nytår !

 

Historien om misteltenen

Den af

 

Misteltenen er en gammel lægeplante og blev anset for at være virksom mod epilepsi, for “når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde”. Derfor vokser den på et æbletræ i Apotekerhaven her i Den Gamle By.

NU er det jul i Den Gamle By

Nu er det snart jul, og her i Den Gamle By blev julen skudt i gang lør. d. 16. nov. kl. 10. Det sker traditionen tro ved en lille ceremoni, hvor den nuværende direktør for Den Gamle By holder en lille tale, for derefter at give ordet til den nuværende borgmester i Århus, som sammen med nogle børn tænder det store juletræ ved indgangen. I år hedder de henholdsvis Thomas Bloch Ravn og Jacob Bundsgaard,-og borgmesteren hedder som bekendt det samme efter kommune-og regionsvalget her d.19.november.

Julen her i Den gamle By er noget af et udstyrsstykke, der gennem udstillingerne i husene beskriver den danske jul gennem 400 år. Desuden er der jul i gaderne, jul i butikkerne, juleboder, juleunderholdning og meget mere. Kom selv og se, hvis du mangler julestemning!

Julen er jo traditionernes tid, og en af juletraditionerne er skikken med at hænge en mistelten op i hjemmet, eller på arbejdspladsen, og hvis man står under misteltenen har alle ret til at kysse vedkommende. I det følgende vil jeg fortælle lidt om misteltenen.

Misteltenens oprindelse

Misteltenen voksede i Danmark allerede i sidste mellemistid. Pollenanalyser viser, at den fandtes samtidigt med lind, som er det vigtigste værtstræ i Skandinavien.

Efter sidste istid genindvandrede misteltenen i begyndelsen af ældre lindetid for ca. 8000 år siden, og var almindelig i de tætte skove, som dengang dækkede det meste af landet.

I de følgende 1-2000 år gik misteltenen stærkt tilbage som følge af klimaforandringer ved overgangen fra bronze-til jernalder.

Hvor vokser misteltenen i dag

Misteltenen fandtes tidligere adskillige steder i landets sydlige egne, men er nu kun vildtvoksende et par steder i Sydsjælland. Knuthenborg Dyrepark på Lolland har oparbejdet en ret stor bestand.

 

Her ses misteltenen om sommeren på et af de små æbletræer i Apotekerhaven.

 

Misteltenen har slået rod gennem æbletræets bark. Den har sin plads i karm nr. 77 i Apotekerhaven.

Misteltenens levevis

Plantens levevis er noget for sig. Misteltenen er en halvsnylter, dvs. at den har fotosyntese, men er afhængig af sin værtsplante for vand og gødningsstoffer.

Den 20-70 cm høje stedsegrønne busk snylter i Danmark navnlig på æble, hvidtjørn, poppel og birk. At “så” en mistelten er et tålmodigsarbejde. Efter etableringen på træet går der ca. 5 år før planten kan ses, og før misteltenen blomstrer og bærer frugter, går der ca. 6-7 år.

 

Først på vinteren udvikles misteltenens frugter, som er små perlehvide bær.

                     

Juleskikken stammer fra England

Når vinteren nærmer sig smykker misteltenen sig med en overdådighed af perlehvide bær, og det er disse friskgrønne kviste med de hvide bær, der sælges ved juletid i blomsterbutikker til brug ved den populære juleskik, hvor vi hænger misteltenen op og kysser hinanden under den.

Denne skik er oprindelig en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgamle, keltiske frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne.

Misteltenen var oprindelig kendt som både juleplante og lægeplante, og planten har om nogen været omgærdet af myter. Længe mente man, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt.

Juleskikken kommer til Danmark

I 1888 var misteltenen for første gang repræsenteret ved den danske jul. Juleaften måtte man kysse enhver pige, der kom ind under den hængende mistelten i loftet, i en lysekrone, under døren el.lign..

Planten blev et symbol på renhed og uskyld, – at kysse den, som stod under en mistelten, var tegn på kærlighed. Dengang sagde man, at en pige, som ikke bliver kysset under misteltenen står ikke brud det følgende år.

Nu om dage er reglerne nok lidt løsere, og man har ret til at kysse i hele julemåneden, – men man kan også lade være! – som en vis landskendt kartoffelavler Oluf Sand gryntede, mens han bakkede på piben. Det var ham der var gift med the kartoffelwoman.

Misteltenen i mytologien

I den nordiske mytologi er misteltenen kendt fra sagnet om Balders død. Her fortælles der om Balder, som var lysets gud, der trods sin usårlighed blev dræbt af en mistelten. Balder var søn af Odin og Frigg og broder til den blinde Høder. Hans mor Frigg havde fået alle levende væsener til at love, at de ikke ville skade eller dræbe eller skade Balder. Hun glemte misteltenen, fordi den voksede højt oppe i trækronerne og derfor var godt gemt. Det benyttede Loke sig af og sørgede for, at Balder blev dræbt af en pil skåret af en mistelten.

 

Her viser et træsnit den døde Balder ramt i hjertet med pilen af mistelten. I baggrunden Loke, som fik Balders blinde broder Høder til at affyre den dræbende pil.

MYTEN OM MISTELTENEN OG GUDEN BALDERS DØD

Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne.

Moderen Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alle levende væsener og alle ting til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig, og guderne i Valhal morede sig med at skyde til måls efter Balder, men uanset hvor meget de prøvede, brød tingene ikke deres ed og undveg ham.

Men Loke opfattede ikke Balders usårlighed som noget morsomt, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders popularitet og planlagde da Balders fald.

Forklædt som kvinde opsøgte Loke Balders moder Frigg og opdagede hurtigt, at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset dette lille skud, som voksede øst for Valhal, for ufarlig. Den onde Loke fremstillede da en pil af mistelten og gik hen til pladsen, hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder.

Her så Loke Balders blinde broder Høder sidde og være utilfreds over ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “Vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig, hvor han er”. Loke lagde pilen på buen og rettede sigte og Høder affyrede det unge skud af misteltenen. Balder styrtede om, ramt og dræbt af misteltenen, til stor sorg for de andre guder.

Glædelig Jul til alle !

 

Sensommerens farver

Den af

 

I traktørstedet Simonsens Have står det store lindetræ og lyser i efterårssolen.

Sommeren siger farvel

Når sommeren går på hæld er det tid til at glæde sig til efterårets varme, glødende og intense farver, som især viser sig på træernes bladdragt. I år har sensommerdagene sidst i september og her først i oktober været af en usædvanlig skønhed. Her i Den Gamle By er de gamle huse med til at fremhæve de smukke farver på træer, buske og blomster.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står solsikkerne stadig på stive stilke og stråler om kap med solen op mod den septemberblå himmel.

Septembers himmel er så blå

Når jeg ser op mod himmelen i september kommer jeg ofte til at tænke på første linje i det smukke digt “Sensommersang”, som Alex Garff (1907-1977) skrev teksten til i 1949, og Otto Mortensen (1907-1986) komponerede melodien. Digtet er en hyldest til sensommertidens skønhed, og har sin faste plads i Højskolesangbogen. Første vers lyder som følger:

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyse hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande fór

med sol på sine vinger.

 

Rådhusvin antager meget smukke farver om efteråret. Her vokser den under stråtaget på hjørnet af Gartnerhuset, som stammer fra Stenalt på Djursland. Huset er ikke åbent for publikum, da det ikke er renoveret indvendig.

Rådhusvin

Hvis man bor i Århus, kender man nok det overdådige syn, når rådhusvinen på Statsbiblioteket (i folkemunde bedre kendt som Bogtårnet) undergår forvandlingen fra grøn til rød her om efteråret. I Den Gamle By har vi vinen i mindre målestok, men farverne er ligeså intense.

Rådhusvin Parthenocissus tricuspidata, er en art af vildvin, som er flerårige klatreplanter. Planten kommer oprindelig fra det østlige Asien. Rådhusvin kan vokse meget højt på en mur og breder sig med mange grene. Den holder sig fast ved hjælp af hæfterødder og kan danne en tæt taglagt bladflade.

 

Og sådan ser samme motiv ud i april.

 

Når efteråret begynder at tage over i september, presser de nøgne jomfruer sig op gennem jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte så hurtigt, at de ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Høst-tidløs vokser i Apotekerhaven i karm nr. 31.

Høst-tidløs

Høst-tidløs kaldes også Nøgen Jomfru, som skyldes at blomsterne om efteråret står helt nøgne uden blade. Bladene ses kun om foråret, og er for længst visnet bort, når Tidløs blomstrer i efteråret, hvor blomsterne kan forveksles med efterårskrokus.

Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem så giftige, at de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Og de er meget giftige. Alt på planten er giftigt, både blomst, blade og løg.

Det er indholdet af alkaloidet colchicin, som gør planten så giftig. Koncentrationen af giftstoffet er størst i knold og frø. Mængden af stoffet svinger med årstiden, og den er størst om foråret. Selvom den tørres, bevares giften i plantedelene. Så lad være med at spise dem! – Men hvorfor skulle man også det, når man kan nyde synet af denne fine lysende lilla efterårsplante.

 

Og sådan ser karm nr. 31 ud om foråret. De store grønne blade er kun fremme i foråret, hvorefter planten visner ned.

Høst-tidløs ligner ramsløg

Om foråret ligner bladene Ramsløg, – og da Ramsløg nu er moderne at bruge i Det Nordiske Køkken, kan fejltagelser blive fatale. Men Tidløs mangler hvidløgslugten, som er så karakteristisk for Ramsløg. Derfor er det let at kende forskel, hvis lugtesansen tages til hjælp.

 

Selvom køkkenhaven er ved at lukke ned er blomsterkarsen stadig frisk og grøn og blomstrende.

Blomsterkarse

Blomsterkarse Tropaeolum majus er en af de sommerblomster vi kan have glæde af hele efteråret indtil frosten kommer, både i madlavningen og til at skabe grøn frodighed i havens bede.

Planten stammer fra Peru og kom til Norden i slutningen af 1600-tallet. I hjemlandet kan den blive op til 3 m høj og er klatrende. Herhjemme er det fortrinsvis hybridsorter, der dyrkes. De findes i højder fra 30 til 90 cm. Blomsterne kan enten være gule, orange, røde eller flerfarvede i gult og orangerødt.

 

I Købmandsgårdens køkkenhave står bladbederne både til pynt og nytte langt hen på efteråret.

Bladbeder

Bladbede eller sølvbede, denne grønsag går ofte under begge navne, men navnet sølvbede gælder kun for den oprindelige sort med de hvide stængler. Fællesbetegnelsen for alle farver er bladbede. Den kaldes også for Mangold.

Den grønne bladbede med de hvide stængler er en gammel kulturplante, der er kommet til os fra middelhavslandene, hvor den stadig bruges flittigt. De tidligste oplysninger om bladbeder i Danmark er dateret til midten af 1400-tallet, og i 1800-tallet havde bladbeden sin faste plads i enhver kålgård.

Bladbeder er sunde og har et højt indhold af fibre, jern og A, B og C vitaminer. Man behøver ikke stresse over, at man ikke når at bruge bladbederne, for de holder sig til langt ud på efteråret, og i milde vintre kan man høste af dem hele året.

 

Efterårets høst af Judaspenge ligger til tørre.

Judaspenge

Judaspenge er en dekorativ to-årig evighedsblomst. Man sår og planter ud det første år, andet år kommer der duftende, violette blomster, som efterfølges af de sølvskinnende frøkapsler. Den høstes når hele planten er visnet. De tørrede planter er flotte i buketter eller til julens dekorationer.

Det danske navn Judaspenge stammer fra Det Nye Testamentes beretning om påsken, som indeholder fortællingen om Judas’ forræderi, hvor Jesus blev solgt for 30 sølvpenge. De skinnende frøkapsler kan minde om sølvpenge, og pga. deres “uægte” karakter er de blevet sammenlignet med Judas’ 30 sølvpenge.

 

Gærde-kartebollens frøstande er meget velegnede i dekorationer.

Gærde-kartebolle

Gærde-kartebolle Dipsacus fullunum er en statelig plante, der både dyrkes i haver og gror vildt i naturen. Planten er to-årig, den står som roset den ene sæson og blomsterer den næste. Den blomster i juli-august med blålilla blomster, som sidder på en 1-2 m høj, stiv stikkende stængel.

Det danske navn Kartebolle hentyder til de tørre frugtstande. Oprindeligt har de tørrede frøstande fra denne plante og fra Ægte Kartebolle været brugt til at karte uld. Ægte Kartebolle Dipsacus sativus adskiller sig ved at have hagekrummende avner, og det er især dens frugt, der anvendtes til kartning.

Gærde-kartebolle er en arkitektonisk flot plante, både når den står i blomst og når den står med tørret frøstand. Denne sommer har den vokset i staudebedet ved drivhusene med Haderslevhusene som baggrund.

 

       

 Georginer

I bedene ved indgangen til Handelsgartneriet har georginerne deres faste plads. Knoldene bliver gravet op hvert efterår, og bliver gemt tørt og frostfrit til næste forår, hvor de igen vil sprede glæde med deres store variation i såvel form som farve.

Digtet “Sensommersang”, som jeg nævnte i starten har fem vers, og jeg vil slutte med at gengive tredje vers, hvor alle efterårsfarverne bliver nævnt og hvor georginer bliver smukt beskrevet som oktobers offergave.

Hver stubbet mark vi stirrer på,

står brun og gul og gylden,

og røn står rød og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rig er årets sidste flor:

oktobers offergave.