4. september 2014 holder vi et seminar om handelsgartnerier fra ca. 1850 til i dag i Den Gamle By

I øjeblikket er der stor interesse for havebrug af alle slags og blogs om haver boomer; men der mangler næsten fuldstændigt en vinkel på handelsgartnerier, for eksempel hvad angår sortiment, arbejdsdeling, beliggenhed. For at starte en ny indsamling af viden og synsvinkler på handelsgartnerierne og deres historie indbyder Den Gamle By og Byarkivet i Horsens derfor til et seminar om emnet for at skabe et netværk.

I Den Gamle Bys handelsgartneri er der to drivhuse. Det forreste er et formeringsdrivhus fra 1830. Det bagerste er et paradedrivhud, hvor planterne bliver udstillet på en smuk måde.

I Den Gamle Bys handelsgartneri er der to drivhuse. Det forreste er et formeringsdrivhus fra 1830. Det bagerste er et paradedrivhus, hvor planterne bliver udstillet på en smuk måde.

Praktiske oplysninger:

Seminaret foregår i Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.

4. september 2014, kl. 10-16.30. Det koster 250,- kr. at deltage og prisen dækker al forplejning hele dagen.

Endelig tilmelding til tem@dengamleby.dk 1. august 2014.

De 250 kr. bedes indbetalt senest 1. august på konto, reg. nr. 4387, konto nr. 10612594.

 

Se hele invitationen og programmet for dagen her:

http://byhistorie.inet-designer.dk/seminar-om-netvaerksdannelse-om-handelsgartnerier/

 

Her er et lille uddrag af invitationen:

 

Handelsgartneriernes opståen, i Danmark og de fleste andre europæiske lande i 1800-årene, var tæt knyttet til den voldsomme vækst i byudviklingen. Handelsgartneriernes fremkomst blev fremtvunget af den voksende bybefolkning, der ikke selv havde jord, hvorpå de kunne avle de mest nødvendige grønsager. Handelsgartnerierne kom dengang til at udgøre en væsentlig del af bybefolkningens spisekammer. Desuden blev det i midten af 1800-tallet mere og mere almindeligt blandt byernes borgerskab at udstyre sine stuer og vindueskarme med planter, som alle blev drevet frem hos handelsgartnere.

Væksthus i 1893 hos handelsgartner Weber, Frederiks Allé 80, Aarhus. Her dyrkede han potteplanter til datidens klunkehjem.

Væksthus i 1893 hos handelsgartner Weber, Frederiks Allé 80, Aarhus. Her dyrkede han potteplanter til datidens klunkehjem.

Gartner Weber var et eksempel på en gartner, der både dyrkede grønsager på friland og potteplanter i sit væksthus. Det er gartnere som Weber, vi vil se nærmere på i seminaret i Den Gamle By.

Mistbænke og frilandsdyrkning på Webers gartneri, 1893. Her er banegraven i dag.

Mistbænke og frilandsdyrkning på Webers gartneri, 1893. Her er banegraven i dag.

 

Her er et uddrag af dagens program:

Kl. 10.30-11.30: Agronomie doktor (från maj 2014) och hortonom, Inger

Olausson: En blomstrande marknad. Handelsträdgårdar i Sverige med

utblickar i Norden 1900-1950

Kl. 11.30-12.10: Arkivar Bodil Møller Knudsen: Handelsgartnerier i

Horsens 1840-1920. Topografi og arbejdsdeling.

Kl. 12.20-13.00: Landmand og produktionsgartner Axel Månsson: Et

moderne, økologisk handels- og produktionsgartneri.

 

Efter frokost:

Tove Engelhardt Mathiassen vil fortælle om blomster i byernes vindueskarme, Den Gamle Bys gartner, Gitte K. Røn fortæller om Formeringsdrivhuset og paradedrivhuset, Gartner Leif Juul, Det Danske Gartnerimuseum: Sådan fungerede en mistbænk. Museumsassistent, cand. phil. Laurits Nørgaard Petersen: Emdruphøj 1880-1930. Skraldsortering og recycling i et handelsgartneri.

Til slut er arkivar Bodil Møller Knudsen ordstyrer i diskussion om de fremadrettede idéer om netværk, forskning, seminarer.

Husk: Endelig tilmelding til tem@dengamleby.dk 1. august 2014.

Fredag d. 13. i gartnerafdelingen

Hvis gartnerafdelingen skal yde sit bidrag til denne uhyggedag, bliver det i micro-størrelsen. Men det kan også være slemt nok, især hvis man er en uldlus.

Der er kommet et glas med voksne rovbiller i. De sættes ud i planter der har uldlus, og så lægger billerne æg i uldlusenes æg, og på den måde håber vi at udrydde uldlusene. OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billerne på vej ud af glasset, på vej hen i den hvide tot, der indeholder uldlus.

Billerne på vej ud af glasset, på vej hen i den hvide tot, der indeholder uldlus.

 

Det knapt så uhyggelige, er Burt, der planter kål ud i morgenstunden, hvor solen ikke skinner for meget.

Det knapt så uhyggelige, er Burt, der planter kål ud i morgenstunden, hvor solen ikke skinner for meget.

 

Katrine sætter små broncefennikel i potte. Bag hende står en kæmpe broncefennikel, der smager skønt af lakrids.

Katrine sætter små broncefennikel i potte. Bag hende står en kæmpe broncefennikel, der smager skønt af lakrids.

Købmandsgårdens prydhave

Her i starten af maj er det de grønne nuancer der dominerer i prydhaven, men snart vil staudernes farverige blomsterflor præge billedet. Bygningen er en af købmandsgårdens fløje, hvor der midt i 1800-tallet var indrettet en havestue.

Købmandsgården er en af de centrale bygninger her i Den Gamle By (se nærmere beskrivelse i bloggen ”Købmandsgårdens køkkenhave”). Bygningernes interiør og haver skal vise tiden omkring 1864. På denne tid var en købmand velhavende og havde en central position i købstaden.

Haver til pynt eller nytte

I de fleste hjem var det småt med pengene, så derfor voksede der oftest noget spiseligt i folks haver, så familien kunne få et tilskud af friske grøntsager og urter til en ellers ensformig kost.

En have, der udelukkende var til pryd og til pynt, var sjælden i købstaden i 1864. En sådan have var forbundet med høj social status. Det var et privilegium, der var forbeholdt de færreste, som her byens rige, toneangivende købmand.

Prydhaven er anlagt foran en sommerstue i gårdens baghus. Her kunne familien opholde sig på varme dage og modtage gæster til eftermiddagste. Havens bede og blomster kunne nydes med opslåede døre, mens damerne broderede, og man konverserede med hinanden. Sommerstuen er ikke åbent for publikum.

 

I det runde bed vokser der forskellige stauder bl.a. akeleje, nellike, sporebaldrian og ridderspore. Der er lagt vægt på variation i blad- og blomsterformer, så der kan klippes buketter til købmandsfruens stuer. Pigerne er en del af levende museum i Den Gamle By.

I bedene langs huset vokser der hortensiaer på en bund af vedbend, indrammet af en lav buksbomhæk. Staudebedet i forgrunden er omkranset af brogetbladet porcelænsblomst. I dette bed vokser der løvefod, hosta, gul iris, lammeøre, akantus og bregner.

Den romantiske havestil

Haven er anlagt efter den havestil som kaldes Den romantiske have. Denne havestil vinder frem i Danmark i 1800-tallet og tager udgangspunkt i den engelske landskabshave.

Ideen er at haven skal virke ”naturlig”, planterne skal vokse naturligt ind i hinanden med glidende overgange. Lys-og skyggevirkninger er væsentlige og under træerne vokser skyggeelskende planter som hosta, bregne og hortensia.

Træk fra renæssancehaven

Men der er også træk fra renæssancehavens havetype, som har sit forbillede i middelalderens klosterhaver med rette linjer og afgrænsede symmetriske bede. Denne havestil kom fra Italien, og nåede til Danmark midt i 1500-tallet.

I prydhaven kommer stilen til udtryk i den tilklippede buksbomhæk, der kanter bedene. Bedene er anlagt symmetrisk med hensyn til den ydre form, men ikke med hvad angår beplantningen i bedene.

        7

Honning og skulpturer

Til højre for sommerstuen tæt på havelågen står der et stort, skyggegivende skovfogedtræ. Under æbletræet står der en granitdøbefond, som var en yndet form for ”skulptur” i 1800-tallets borgerlige have.

Lige i nærheden står købmandsgårdens bistader. Dengang var honning det daglige sødemiddel, som man i købstæderne havde en betydelig egenproduktion af.

 

Prydhaven ligger ved siden af køkkenhaven, og er adskilt af et æbleespalier. Æbletræerne er Belle de Boskoop, Ildrød Pigeon og James Grieve. Denne måde at inddele haven på kendes også fra middelalderens klosterhaver.

5

Havens træer giver den ønskede skyggevirkning. Her er det magnoliatræet med dets romantiske blomster.

8       2       4

3       1       5

De flerårige stauder

En staude er en flerårig, urteagtig plante, hvor blade og blomster visner bort under vinterens kulde- eller tørkeperioder, mens rødderne overlever. Det er stauderne, der spiller hovedrollen i prydhavens anlæg. Ovenfor ses et udvalg af havens stauder. Øverst fra venstre er det ridderspore, brogetbladet hosta og løjtnantshjerte, og nederst fra venstre lammeøre, hortensia og løvefod.

I haven vokser der også de historiske roser Celestial, Coupe d’Hébé, Madame Hardy’ og Pink Leda, men deres historie og blomstring kommer senere. I stedet kan vi i denne tid nyde den helt fantastiske duft fra syrenernes overdådige blomstring.

 

 

Købmandsgårdens køkkenhave

 

Købmandsgårdens historie

I 1723-25 opførte købmanden Hans Buchtrup et stort bygningskompleks i Frederiksgade i Århus. Fra 1863 til 1920 hed ejeren Sigfred Marinus Holst, som blev en af grundlæggerne af Korn-og Foderstofkompagniet KFK. På S.M. Holst 100-årsdag i 1937 fik Den Gamle By overdraget Købmandsgården. Hovedparten af gården blev genopført og åbnede i Den Gamle By i 1942, hvor Den gamle Bys grundlægger Peter Holm stadig var direktør.

Gården viser en typisk købmandsgård, som den kunne tage sig ud i 1860’erne, det vil sige fra tiden kort før storhandlen mellem land og by hørte op. Nærmere bestemt er der i udstillingerne sat fokus på skæbneåret 1864, da Danmark tabte Slesvig og Holsten i krigen med Tyskland. Gården rummer butik, kontor, bolig og avlsbygninger. Fra påske til nytår kan man købe varer i butikken, og tjenestepiger og karle huserer i køkken og gård.

Haverne

Bag bygningerne ligger købmandsgårdens haver, der viser hvordan havekulturen kunne se ud i 1860’erne. Haveanlægget omfatter en prydhave og køkkenhave adskilt af et espalier af æbletræer bestående af Belle de Boskoop, Ildrød Pigeon og James Grieve.

De gamle urter

Mange mennesker tror fejlagtigt, at for over 100 år siden, var der kun et ringe udvalg af grøntsager. Men det er ikke sandt. Der kunne være utrolig mange forskellige urter og planter i en køkkenhave. Og frølisterne kunne f.eks. indeholde 30-40 forskellige ærtesorter, og det samme med andre grøntsager. I dag er mange af de gamle sorter væk, og nye, forbedrede og færre sorter ses i nutidens køkkenhaver.

Der findes en dansk forening ved navn Frøsamlerne, som prøver at bevare de gamle sorter. Man kan også læse om de gamle urter i en af Anemette Olesens mange bøger ”De glemte køkkenurter”, som er en præsentation af 34 gamle grøntsager og med 150 madopskrifter. Mange af de i bogen beskrevne urter er blandt dem, der dyrkes i Købmandsgårdens Køkkenhave.

Køkkenhaven

Køkkenhaven er forholdsvis stor, da man i købmandsgården havde mange ansatte. Dengang boede man, hvor man var ansat, og en del af lønnen var den daglige kost. For ikke at have for store udgifter til ernæringen af de ansatte, dyrkede man selv så meget som muligt til den daglige husholdning i køkkenhaven. De mere pladskrævende planter såsom kartofler og jordbær voksede på dyrkningsarealer uden for byen.

Køkkenhaven er inddelt i fire firkantede bede, og er som renæssancehaven ordentlig, symmetrisk og overskuelig. Med denne inddeling kan man meget praktisk holde de forskellige afgrøder adskilt, og man kan lave sædskifte.

Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder. Det er en ældgammel erfaring, at der som regel kan dyrkes mere på et jordstykke, når man lader afgrøderne afløse hinanden, end når man stadig dyrker den samme afgrøde på det samme areal.

Bedene er afgrænsede og kantet med salvie som lave hække. Det var dengang almindeligt at bruge forskellige krydderurter som lave hække omkring bedene. F.eks. er der anvendt citronmelisse i Frk. Wahlstrøms have.

Grønkål-14-1024x784[1]

Tidens typiske grøntsager

Typiske grøntsager i en 1800-tals køkkenhave var kål, rodfrugter, ærter og bønner. Den ældste betegnelse for have på dansk er kålgård.

Grønkål Brassica acephala, som ses på billedet ovenfor, er en af vores ældste grøntsager, og kendt helt tilbage fra oldtiden. Den er meget c-vitaminrig og har i århundreder beskyttet mennesker mod mangelsygdomme. Grønkålen holder sig frisk på friland, og man kan klippe af den hele vinteren. Man sagde tidligere, at i de husholdninger, hvor der dyrkedes grønkål, bankede døden ikke så ofte på døren…

Rodfrugter var meget anvendelige til stuvninger, og kunne opbevares frostfrit i en kule om vinteren.

Ærter og bønner gav et stort udbytte, og kunne henkoges. Henkogning er en konserveringsmetode som tidligere blev hyppigt anvendt.

Her i haven dyrkes blandt andet pralbønner, kardon, palmekål, strandkål, rabarber, aspargesært, havrerod, skorzonerrod, bladbede, pastinak, porre, løg, persille. I det følgende omtales de tre førstnævnte.

Pralbønne-21-1024x768[1]

Pralbønne Phaseolus coccineus har en imponerende kraftig vækst og det danske navn passer meget godt til planten. Den får yndige blomster i hvide, lyserøde og røde nuancer.

Pralbønnen stammer fra Peru, hvor mexikanerne har anvendt bønnen i mere end 4000 år. Den blev indført til Europa omkring år 1500, hvor den i lang tid blev dyrket som prydplante. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at dens bælge blev anvendt som grøntsag, og den har siden da været en yndet spise. Der findes mange bønnesorter, men pralbønnerne har den ekstra fordel, at de både er en pryd for øjet, kan bruges på espalier som haverumdeler, eller fylde i højden af et bed, – og så smager de fortrinligt.

Man anvender de tørrede frø fra de tørrede bælge på samme måde som andre bælgfrugter. De umodne bælge kan også anvendes på samme vis som snitbønner, men så skal bælgens træede streng fjernes før servering.

Kardon med halm copy copy

Kardon Cynara cardunculus har været dyrket i århundreder, og har været kendt i Danmark siden slutningen af 1600-tallet. Kardon er en meget smuk tidsellignende plante, der kan blive omkring 1½ m både i højde og bredde. Den er nær beslægtet med artiskok og minder i smagen om denne.

Det er de blegede stilke, som anvendes i madlavningen. Stilkene bleges for at gøre dem smagfulde og milde. Når planten er vokset til hen på efteråret bindes blade og stilke sammen, og det nederste af planten pakkes ind i halm, aviser eller pap. Planterne opbevares frostfrit i en mørk kælder eller udhus, og man har således frisk kardon hele vinteren.

Palmekål Brassica oleracea ‘Nero di Toscana’ stammer fra Toscana i Italien, og er en gammel sort kendt helt tilbage fra 1800-tallet.

Palmekål er et meget iøjnefaldende indslag i køkkenhaven, men er også flot i staudebedet. Planten ligner med sin roset af lange, smalle, blågrønne blade, en lille palme, deraf navnet. Den bliver ca. 1 meter høj, og trives godt sammen med sølvbeder, bønner og tagetes.

Palmekål er en grønkål og dyrkes som denne, og skal som grønkål have frost, førend smagen er god. De velsmagende blade kan anvendes i stuvninger og supper, men ellers bruges den som almindelig grønkål, også til den traditionelle julespise grønlangkål. Den kan desuden anvendes dampet eller braiseret med olivenolie.

Svævende kartofler

Fra illustrationer af gamle køkkenhaver ses fugleskræmsler i form af ”bevingede” kartofler, altså kartofler, der er stukket fulde af fjer og bundet fast til en kæp, der er stukket ned i jorden. Når kartoflen vajer i vinden skulle alle eventuelle fugle jages væk. Om kartoflerne virker efter hensigten skal være usagt, men vi bruger dem her i haven også som et dekorativt element.

Køkkenhaven lige nu

Nu kan det ikke vare så længe før havefolket kan gå i gang med såning, men vi venter stadig på, at dagtemperaturen stiger og at nattefrosten helt forsvinder.

Køkkenhaven her i Den Gamle By er lige nu ved at blive gjort klar til den kommende dyrkningssæson. I år bliver der i to af de fire bede anlagt højbede, som det ses på billedet ovenfor. Det er en dyrkningsmetode som man også havde før i tiden. I forhold til den “almindelige” køkkenhave, hvor man dyrker i rækker, giver højbedet maksimal udnyttelse af pladsen, og man kan dyrke mere intensivt og have mindre afstand mellem rækkerne.

Så nu håber gartnerne på et større udbytte til “at mætte de mange munde i Købmand Holsts folkehold” !

 


 

Forårstid er beskæringstid

Lindetræ ved indgang til traktørstedet Simonsens have.

I den sidste tid har lydbilledet i Den Gamle By været domineret af den rasende hysteriske lyd fra en motorsav akkompagneret af de taktfaste, højlydte rystelser fra en spunsbankemaskine i den nye bydel.

Motorsavsmelodien er en uundgåelig del af beskæringsarbejdet af de store træer, og da det kan være temmelig farligt at beskære høje træer, var der bestilt professionel hjælp fra et firma udefra. Og i disse måneder er spunsbankelydene en del af dagligdagen i den nye bydel, hvor der graves ud til det kommende museum om Århus’ historie.

Mens træerne blev beskåret kom jeg til at tænke på den velkendte sang ‘Hilsen til forårssolen’ med tekst af Benny Andersen og musik af Povl Dissing, som synger den så smukt på sin karakteristiske indfølte måde. Sangen stammer fra Benny Andersens digtsamling ‘Oven visse vande’ fra 1981 og starter med ordene

“Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.”

Og med Povl Dissings sang i baghovedet blev lydhelvedet lidt lettere at udholde.

Nu er beskæringen overstået i denne omgang, og de barberede træer står helt nøgne. Hvis man ser træernes toppe op mod den forårsblå himmel ligner de flotte skulpturer. I det følgende en række fotos af “skulpturerne”.

 

Et af lindetræerne, som står langs åen.

Foden af piletræet, som står ved møllen for enden af rækken med lind.

Samtidig med beskæringen blev de gamle træer tjekket for sygdomme, for at forebygge at vore gæster ikke skal risikere at få en gren i nakken. Ved foden af dette piletræ blev der fjernet en af de tykke stammer.

Og her er toppen af piletræet ved møllen.

FØR. Den gamle hængepil med sommerhår.

Der er fordele ved at lægge beskæringsarbejdet først på året, dels er der ikke er så travlt med havearbejdet, dels letter det arbejdet at træerne endnu ikke har blade. Som man kan se på billedet af den gamle hængepil, ville det have været svært “at se skoven for bare træer” , hvis det skulle sommerbeskæres. Fotoet er fra august sidste år.

EFTER. Den gamle hængepil har smidt parykken.

Hasselbuskene på skråningen langs køkkenhaven og Frk. Wahlstrøms have blev beskåret af Den Gamle Bys egne gartnere. Som det fremgår af billedet foregik beskæringen ikke i farlige højder, man skulle derimod ned på knæ for at beskære og udtynde hasselbuskene.

Hasselkæppene bliver brugt i Købmandsgårdens Køkkenhave til opbinding og støtte af alle klatrende grønsager, især ærter og bønner.

Al denne beskæring giver en masse brænde, som nu ligger i store bunker oppe ved Gartnerhuset bag drivhusene, klar til at blive sorteret, savet og kløvet. Brændet bliver brugt året igennem til at fyre op i ildstederne i de huse, hvor der laves mad, f.eks. i Købmandsgårdens køkken.

Brændet er nu buret inde og klar til levering i husene med ildsteder.

 

Bien og blomsten, – og solen.

Benny Andersens ‘Hilsen til forårssolen’ slutter hvert vers med linjen “men når forårssolen skinner, blir jeg ung!, mens de tre sidste ord varierer fra vers til vers med …, står jeg op!, …, blir jeg varm!, …, blir jeg glad!, …, lever jeg!

Og med disse livsbekræftende ord og billedet af en glad lille bi, der soler sig i en hvid krokus, vil jeg slutte for denne gang.