En vinterdag i haverne

Vinteren ligger over landet. Ganske vist uden snefog, og frostvejr har vi heller ikke haft meget af endnu, men årstiden sætter alligevel sit præg på det danske land og også på haverne og Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. For nylig gik jeg en tur rundt og så på forholdene, og jeg synes mest, jeg så mørk jord, visne planter og et par plæner, hvor græsset til en forandring holdt sig i ro.

Jeg begyndte min rundtur i apotekerhaven, og selv om der var noget grønt at se på, så fik jeg først indtryk af stilstand og visne planter. Noget af det grønne er stedsegrønt, andet er ugræs, men i løbet af vinteren rydder gartnerne godt op, så apotekerhaven er gjort i stand, når foråret bryder frem, og lægeplanterne igen stikker næsen over jorden.

At ugræsset er grønt, er der ikke noget overraskende i, de planter, man helst er fri for, kan åbenbart trives året rundt. At der står en del visne urter tilbage, er der heller ikke noget sært i; da de visnede i efteråret, havde gartnerne travlt med at gøre klar til julen her i Den Gamle By. De står for forsyninger af gran til hele museet, de gør klar til julesalget i det store drivhus, og endelig er efteråret også tiden at rydde en del af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff; så kan der blive lagt løg, og til foråret kan vi fornøje os over tulipaner, påske- og pinseliljer i lange baner. Efter julen skal der ryddes op, og gartnerne står igen for arbejdet med gran, denne gang for at skaffe det af vejen. Men heldigvis er der andet at se på end ukrudt og visne planter. F.eks. står misteltenen med bær i lange baner, og de er altid så smukke.

Mistelten med de særprægede og smukke bær

Julerosen eller nyseroden blomstrer. Den skulle være god at have ved hånden, hvis man trænger til at få sat gang i maven; det er dog ikke selve blomsten, man skal bruge, og i det hele taget vil jeg fraråde ethvert forsøg – efter sigende kan virkningen være voldsom, og det står vist også hen i det uvisse, om mavens indhold bevæger sig i den ene eller den anden retning; her kan enhver tænke sit. I stedet for at forsøge sig som læge eller apoteker fra en svunden tid, kan man så nøjes med at glæde sig over, at der kan være blomster i haverne, også på denne tid.

Blomstrende julerose

Høsttidløs trives allerede. Deres grønne blade er altid noget af det første, der dukker frem af jorden, og så trives de frodigt i løbet af foråret, men derefter visner de bort; man ser ikke mere til planten, før det bliver efterår, og de ’nøgne jomfruer’ dukker op. ’Nøgne jomfruer’ er et andet navn for høsttidløs, formentlig fordi de står og blomstrer uden et eneste blad i september og oktober. Nu er bladene altså fremme, så vi ved, der er liv dernede, og vi kan se frem til blomsterne om otte måneder.

Høsttidløs en vinterdag 2019

Høsttidløs en smuk efterårsdag 2015

Til sidst så jeg lidt på lægestokrosen eller resterne af den. Den er rigtignok noget gråbrun og minder ikke meget om planten, da den blomstrede i juli og august, og bierne gjorde sig til gode med pollen og nektar.

En vissen lægestokrose. I baggrunden apoteket

Lægestokrosen i blomst

Gråbrun og indtørret, som den nu er blevet, synes jeg, den har sin egen, visne skønhed; men selvfølgelig skal den klippes ned, så de nye skud kan komme til, når det bliver forår, så vi til sommer igen kan se en frodig lægestokrose med små, smukke blomster.

Og da det nu er en apotekerhave med et stort udvalg af fortidens lægeplanter, så synes jeg, vi til sidst skal se, hvordan lægestokrosen blev gengivet i ‘Herbarium pharmaceuticum’, som udkom i København 1825.

Lægestokrose, Althea officinalis

Fra apotekerhaven vandrede jeg videre til Borgmestergårdens have. Oppe fra gårdens svalegang har man overblik over haven. I hjørnet forrest til højre har vi den velholdte renæssance-have eller parterrehave, der er anlagt ud fra den første danske havebog, Horticultura Danica fra 1647. Om foråret spirer først vibeæg og dernæst tulipaner frem mellem de lave buksbomhække. Ellers er det ikke en blomsterhave, i stedet for blomster skal man nyde mønsteret, der er tegnet så sirligt med hækkene.

Borgmestergårdens have set fra svalegangen

Lysthuset med brunt bindingsværk og gule tavl ligger til venstre i haven. Det er fra begyndelsen af 1800-tallet, da det var almindeligt, at velstillede familier med råd til en prydhave også havde et lysthus i haven; så kunne man sidde derinde og drikke te eller kaffe og se ud i sin have. I dag foretrækker de fleste at være ude, når vejret er godt, og som det ses på billedet, er der bænke i haven, så museets gæster kan sætte sig og slappe af, når nogen får lyst til det. Jeg undrede mig lidt over de to bare pletter i plænen, for jeg mente, at i hvert fald i den ene plejer der at stå i lille pæretræ omgivet af høsttidløs. Nu er træ og tidløs borte, og en af gartnerne har givet mig forklaringen: der stod ganske rigtigt et pæretræ indtil for nylig, men det er fjernet på grund af råd. Den anden bare plet er hjemsted for stauden kæmpeslør, og den dukker op igen i løbet af foråret. I juni og juli udvikler den netop et kæmpestort og yndefuldt slør af små hvide blomster.

Turen fortsatte til Frk. Wahlstrøms have. Frk. Wahlstrøm var modist og modehandlerske i Lemvig, hun havde bolig og butik i et hus, der nu står i Den Gamle By, hvor det meget passende bliver kaldt Lemvighuset; husets have er anlagt, så den tager sig ud, som frøkenens have tog sig ud sidst i 1920’erne. På en sommerdag i solskin er det dejligt at slå sig ned i haven, her om vinteren er der knap så spændende.

Men hvis man ser sig om, kan man opdage et og andet, der peger frem mod lysere tider. Sidst på sommeren, mens hasselbuskene stod med blade og nødder, satte de knopper til dette års rakler eller hanblomster. Dengang var raklerne ganske korte og kompakte med et tydeligt markeret mønster.

SONY DSC

Nu er de knap så korte og kompakte, det er, som om mønsteret er ved at gå i opløsning. Det er et lille ydmygt tegn på årets gang, at raklerne er begyndt at strække sig; om et par måneder er de lange og gule og fyldt med blomsterstøv, der flyver bort ved vindens viften og bestøver hunblomsterne, så der er håb om hasselhøst senere på året.

I kanten af den lille køkkenhave fandt jeg nogle grønne spirer, der er godt på vej til at udvikle sig til små blomster. De kan kalde smil og glæde frem hos de fleste – så poetisk et syn, når de står og blomstrer i den sene vinter og den tidlige vår. Ganske små og u-udsprungne blidelsliljer, som er et af blomsternes mange navne; vintergæk er et andet.

Desuden er der stadig lidt at gøre sig til gode med i køkkenhaven, hvis man står og mangler en rødbede eller andet godt.

Et lille udvalg af beder

En bede af mig ukendt navn

Fra frk. Wahlstrøms have fører spadserestien videre op gennem Købmandsgårdens køkkenhave.

En halvvejs bar køkkenhave

At den kan virke noget afgnavet her i januar, er jo ikke så sært. Der er blevet brugt af grøntsagerne her i efteråret, og ’… nu er kålen liggende’, som Jeppe Aakjær skriver i ’Sneflokke kommer vrimlende’.

Kål og andet godt

Det ser nu også ud, som om nogen har gnavet en hel del blade af de kålstokke, der står ret op og ned – mon ikke det er køkkenpigerne?

Men det hele er ikke bare afgnavet og gråt eller gårgrønt. Mellem de forskellige beder er der også nogle stærke farver man kan nyde synet af; det virker næsten overraskende på sådan en grå vinterdag.

Selv om de fleste grøntsager er forsvundet, kan køkkenpigerne stadig hente en hel del til brug i Købmandsgårdens køkken.

Kardon-planten trives, Gartnerne har pakket den ind for at gøre stænglerne mere spiselige; jeg tror nu ikke, den bliver høstet og spist, planten er så imponerende, når den står fuldt udvokset med store blomster sidst på sommeren.

Kardonplante med spiselige stængler

Om den i år bliver lige så høj, som den var i 2015, er måske tvivlsomt, selv om en mild vinter giver den gode chancer for at skyde i vejret til sommer.

Køkkenpigen lægger nakken tilbage for at se de smukke blomster

Jeg så interesseret på det sted, hvor der dukker vinterblomme eller erantis op sidst på vinteren. Men jeg må vente, vi er jo kun i januar.

Erantis? Her? Ja, men ikke lige foreløbig…

Til gengæld fandt jeg et andet sted i køkkenhaven nogle små, frisk-grønne blade. Jeg spekulerede lidt på, hvad det mon kunne være, og kom til at tænke på perlehyacinter; bladenes form og farve stemmer godt nok, og de kan finde på at spire frem allerede sidst på efteråret. Blomsterne viser sig nok engang sidst i marts, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men der er da noget smukt at se frem til.

Videre fulgte jeg stien op i Købmandsgårdens prydhave.

Der plejer at være et dejligt blomsterflor i løbet af foråret og sommeren, f.eks. ses disse hvidlige blomster i august og september. Rigtblomstrende planter, som det ses på billedet.

Rigtblomstrende og frodige planter

Det var et noget andet syn, der mødte mig på min vintertur. Trods årstiden er blomsterne sådan set bevaret, men de har rigtignok skiftet farve og den visne plante minder ikke meget om den plante, jeg så i sommer.

Meget visne planter med en rigdom af lige så visne blomster

Egentlig ville jeg have afsluttet turen i Handelsgartneriet Bernstorff, og jeg ville også have fortalt om gartnernes vinterarbejde, men jeg havde fået nok af at være ude i de vintergrå haver i det grå og lidt fugtige, kolde vintervejr, så jeg søgte inden døre og satte mig til at skrive om rundturen. Så må jeg fortælle om gartnerne og gartneriet senere. Lad os slutte med et billede af juleroserne. Vi ved selvfølgelig godt, at alting ikke står stille om vinteren, der er liv under jorden, nemlig i planterødder og løg, men det er nu meget rart, at der også sker noget over jorden, der er spirende vintergækker og perlehyacinter, hasselrakler, der strækker sig, og juleroser, der står i blomst. Det er synlige tegn på, at det hele ikke er gået i stå. Juleroserne stod også og lyste hvidt i Købmandsgårdens prydhave, og i år blomstrer de rigere der, end i apotekerhaven, så lad os slutte rundturen med et billede af dem.

Juleroser i prydhaven

Det var så min rundtur gennem haverne på en grå vinterdag i tøvejr. Nu er vejret skiftet til frost, og det ser ud til, vi får en del frost i den kommende tid; måske kan vi oven i købet få noget vintersol. Frostvejret får mig til at tænke tilbage på en tur, jeg gik i byen for fem år siden, eller som en kollega skrev: Jeg blæste rundt i byen med mit kamera. Da så det hele anderledes ud, både i byens gader og i haverne. 

Borgmestergårdens have en januardag 2014

Da jeg havde taget billedet af Borgmestergårdens have, vendte jeg mig om og så ind på  gårdspladsen. Billedet taler vist for sig selv.

Kommentarer er nok overflødige

I år var jeg så småt begyndt at tro, at hele vinteren ville gå med gråt og småfugtigt tøvejr; vi har jo for længst passeret vintersolhverv og går mod lysere tider. Men som det hedder hos Brorson:

Dagene længes, vinteren strenges…

(fra salmen Her vil ties)

Hvad der så er at foretrække, den milde vinter, frost og sne eller barfrost kan vi diskutere fra nu af og til sankthans, men til den tid har vi nok tabt interessen for vinteren; så bekymrer os mest om, at vi får for lidt eller for meget sol, for lidt eller for meget regn. Og dog, for havefolket og andre jordbrugere kan vejrliget vinter og vår give en del af forklaringen på, hvordan planterne trives, når vi kommer hen på sommeren. Så tænker man tilbage og husker den strenge eller milde vinter, det tidlige eller sene forår, om det var vådt eller tørt – hvornår fik vi forår, hvor tidligt eller sent kunne vi så frø og korn, hvornår begyndte alting at spire og springe ud og blomstre? Det må nu altsammen vise sig, foreløbig kan vi bare gyse eller glædes over vejret.

Min tid i Den Gamle By

Erik i arbejde

Så er jeg ved at nå min sidste stund, her i Den Gamle by. Det er snart tre år siden jeg begyndte her som elev, helt uden grønne fingre. Jeg var flyttet til Aarhus for et halvt år forinden og påbegyndt min nye uddannelse som gartner.

Det krævede en del papirarbejde at få mig ind i byen da jeg ville blive den første gartner elev til stede og det derfor var noget nyt, både for Gitte, skolen og byen selv, men det stoppede ingen. Jeg startede med mit lange hår, nysgerrighed og uden en ide om hvilken vej jeg skulle tage inden for det grønne fag. Jeg vidste bare jeg ville arbejde med planter, komme udenfor og være fysisk aktiv. Det skal siges jeg kommer med en baggrund i multimediedesign, hvor jeg tidligere sad på mit kontor hele dagen, og blot stirrede på min skærm.

Jeg startede med at skulle rejse høje pæle til humlen, sætte højbede op med bladkompost og hestemøg, fodre hønsene og potte de duftende rosengeranier. Dog tror jeg min første beslutning var at melde mig ind i kageklubben! Jeg blev hurtigt bidt, og blev især glad for køkkenhaven og apotekerhaven med deres planter som blandt andet kunne bruges til madlavning, te, medicin og dyrefoder. Noget helt specielt ved at arbejde i Den Gamle By var at der fulgte en masse historie med de planter man arbejdede med. Jeg lærte hvornår de blev indført, hvorfra og hvordan planternes brug havde udviklet sig gennem tiden. Det dejlige var også at alt denne spændende information skulle genfortælles til gæster omkring mig, som blev ligeså nysgerrige som mig.

Nu sidder jeg her, færdiguddannet siden foråret, med stor erfaring inden for alle vores skønne haver, igennem flere sæsoner, og nyder min sidste tid. Jeg har været med til at så, vande, potte, klippe, samle frø, fange bier, sælge, formidle og meget mere, og jeg har stadigt ikke fået brugt min nysgerrighed op! Ud over min nye faglige kunnen har jeg jo også mødt en kæmpe flok af fantastiske mennesker, fået skønne nye venner, dannet netværk og ikke mindst haft nogle kollegaer jeg aldrig glemmer. Jeg er nu korthåret, med beskidte fingre og et bredt smil på læberne. Jeg ved bestemt hvilken vej jeg skal gå og hvad jeg vil arbejde med i fremtiden.

Mit næste eventyr venter på mig i Kolding, hvor jeg skal arbejde som gartner i Geografisk Have. Her skal jeg være med til at vedligeholde deres mange haver, være med til at formidle om dem, og starte nogle nye spændende projekter op. Det er bestemt et job jeg ikke kunne have fået uden min gode erfaring herfra. Så jeg vil blot slutte af med at takke jer alle for den tid og erfaring i har givet mig, især min skønne gartner afdeling, og især for en chef som Gitte, som har fyldt mit hoved med at det gode grønne vi har omkring os.

Skrevet af Erik – Den Gamly Bys første gartner elev

Juleminimarked – åbent alle ugens dage

Nu har gartnerne for længst åbnet deres juleminimarked i det store drivhus – det blev åbnet samtidig med Den Gamle Bys juleudstillinger, og der er åbent dagligt.

Drivhusets åbningstider

Udbuddet plejer at være righoldigt, og det er det også i år; en dag gik jeg en tur op til drivhuset for at se på varerne, og udenfor fandt jeg:

Enebærtræer i potte, sukkertop-gran i potte og grene af kristtorn.

Inde i drivhuset blev der falbudt et bred udvalg af varer:

Appelsiner, klementiner, kvæder, æbler, bl.a. Belle de Boskoop og Pigeon.

En kurv fuld af orange klementiner

En kurv med store kvæder…

… særdeles store!

Et temmelig stort æble, Belle de Boskoop

En kurv pigeoner – de er små, som sig hør og bør

Små røde paradisæbler til pynt på et dækket bord eller hvor man nu synes.

Små højrøde paradisæbler – meget små æbler, men æbler er det

Halmpynt til juletræet og til ophæng i stuen, kogler fra lærk, gran, pinje og cypres.

En stor stjerne til ophæng

Pinjekogler

Julebuket, krans af enebærkviste, fugle af fjer til juletræet.

En fugl har sat sig i en plante

Julekaktus, hyacint, alpeviol, De 12 Apostle, Saint Pauli, Kristi tornekrone, Echeveria, Amaryllis, geranier, juletop, Jerrikos rose, juleroser og kviste af mistelten.

Julekaktus i forgrunden og andet spændende bag kaktussen. Bagest anes Astrid med Hatten

Julekaktus – et smukt eksemplar

Echeveria

Kristi tornekrone i én nuance…

… og i en anden nuance

Jerikos rose er en ørkenplante, der stammer fra grænseegnene mellem USA og Mexico. Navnet skyldes, at den kan forveksles med en plante fra Mellemøsten, så ved en fejltagelse har den fået navn efter byen Jeriko. Hvis den får lov at ligge uden vand, krøller den sammen og bliver brun, den kan endda blive mere krøllet og brun, end billedet herunder viser.

En tør, sammekrøllet Jerikos rose

Hvis man lægger planten i en flad skål med vand, suger den til sig, folder sig ud og bliver grøn. Når man så tager den op igen og lader den ligge uden vand, krøller den sig atter sammen og bliver brun, og sådan kan den fortsætte i det uendelige mellem brun og krøllet og grøn og åben. Det er jo en ørkenplante, så den tåler tørke i meget lange perioder, selv i årtier, vand tåler den højst en uge ad gangen.

 

En udfoldet og grøn Jerikos rose

Man kan købe Jerikos Rose i gartneriet i denne tid. Man får en brun og komplet sammenkrøllet og tør tot i en lille, klar pose – det er ubegribeligt, den kan komme til at ligne eksemplaret herover, men det er jo netop det spændende ved den plante.

En tavle ophængt i drivhuset med oplysninger om mistelten

En stribe misteltene til salg

En glad og forventningsfuld kunde udvælger en mistelten til ophængning i hjemmet

Hånddrejede urtepotter og almindelige, røde urtepotter. 

Hvis man står og mangler en ganske almindelig rød urtepotte eller en lidt mere raffineret urtepotte til sine potteplanter, kan de også købes. Som det ses på et af billederne af Kristi Tornekrone, kan man købe meget små potteplanter i drivhuset, men små potteplanter kan blive større, og så får de brug for større urtepotter.

Så meget fandt jeg ved min rundgang den 26. november. Som det fremgår, var der meget forskelligt at se, så jeg har sikkert overset noget; desuden kan et og andet i mellemtiden være udsolgt, og andet kommet til. Under alle omstændigheder synes jeg, drivhuset er et besøg værd, og heldigvis synes mange af museets gæster det samme.

Som det ses på det første billede i indlægget, er der lange åbningstider i drivhuset både lørdag og søndag, der er åbent kl. 10 til 18. De øvrige fem dage er der åbent kl. 11 til 16. I lørdags, den 8. december, var jeg en tur i Den Gamle By sidst på eftermiddagen og gik ind i Gartneriet Bernstorff. Mørket rugede, men langs spadserestien var der tændt lygter med levende lys, så man kunne ane gruset og se, hvor man skulle gå. Drivhuset var oplyst, ikke strålende, for belysningen bestod af nogle få søvnige pærer øverst i huset og ellers stearinlys, men det virkede alligevel lyst og lokkende, og jeg gik derind.

Et oplyst drivhus i eftermiddagens mørke

Der duftede af nogle af de falbudte varer, æbler, appelsiner, klementiner, kvæder og meget andet – tilsammen giver det en dejlig og lidt krydret duft – og der var en særlig stemning i det dæmpede, varme lys. Der fandt jeg min kollega, Laurits N. Petersen, der stod i stearinlysets skær inde i det inderste rum, hvor købelystne kunder bliver betjent, og interesserede gæster stiller spørgsmål.

En særlig stemning i det dæmpede lys

Jeg så mig om og tænkte på, at juleminimarkedet virker helt anderledes i levende lys, end det gør i dagslys.

Det hele virker anderledes i levende lys, end det gør i dagslys

Julestjernens røde blade bliver gennemskinnet af lyset fra en af lygterne

Julestjerner i stearinlysets skær

Paradisæblerne er høstet i Den Gamle By

Så gik jeg ind for at hilse på Laurits, og han forsøgte at afsætte en hyacint til mig. Og når hyacinter blomstrer, er de jo også smukke og dufter dejligt.

Laurits har en forkærlighed for hyacinter

Hyacinten købte jeg ikke trods Laurits’ lokketoner, men da jeg bestemte mig for at tage hjem, fik jeg lyst til nogle af de lækre klementiner, og Laurits fandt straks en stor pose, hvor der kunne blive plads til nogle stykker.

Klementiner til en købelysten kunde, nemlig mig!

Da de var købt, begav jeg mig atter ud i mørket og kulden. Ude i den sene eftermiddags møke tænkte jeg på, at det havde nu været et hyggeligt besøg i drivhuset, det kan anbefales, hvis man en lørdag eller søndag er i Den Gamle By efter mørkefald. Hvis man ikke vil købe noget, kan man jo bare gå rundt og kigge og nyde duften og den særlige stemning, og hvis man ser noget, der vækker ens nysgerrighed, kan man spørge gartneren, for Den Gamle Bys gartnere svarer gerne på spørgsmål.

Gartneriets juleminimarked

I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.

Georginens smukke svanesang

I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.

I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.

Erik flytter en potteplante til dens vinterlogi

Et halvtomt drivhus

Tid til rengøring

Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.

Astrid Hyldefejer

En gartners huskeseddel

Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.

En huskeseddel kan godt illustreres – det er vist Astrid der har været på spil

Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.

Gitte Gartner med gran

Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.

Frank med et juletræ på skulderen

Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.

Hvis Gitte skal gemmes, skal træerne være større, eller også skal Gitte være mindre

En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.

Erik sætter omhyggeligt pyramidegranerne i potte

Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.

En adventskrans til Konditoriet – den skal forestille at være fra 1974, da bloklys var højeste mode

Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.

Urtepotter i lange baner, hulter til bulter

Rengøring og sortering

Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.

Kurve med kogler

Stjerner af strå – halmstrå, nærmere bestemt…

… og flere herligheder af halmstrå

Støvle af glas

Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.

Grønne grene af kristtorn med smukke røde bær

Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.

Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.

Flotte appelsiner i en gammeldags brun papirpose, intet pjat med plastic!

Astrid indprenter fotografen, hvor lækre kvæderne er…

… og Gitte får selv lyst til en gammeldags æblekage af danske Belle de Boskoop-æbler

Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.

Astrid nørkler

I forgrunden ses det færdige resultat

Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.

En Clivia i blomst

Løver i Prydhaven.

Lige nu, er det et rigtigt godt tidspunkt at gennem luge, grave op, smide væk og flytte rundt på sine stauder i haven. Det er vi også i gang med i prydhaven, som er tilknyttet Købmandsgården i 1864. Der er mange forskellige stauder så som, perlekurv, bregner, hosta, sporebaldrian, ridderspore, akeleje, natviol, skt. hansurt, floks, venusvogn, bjørnetidsel osv. Bedene er kantet med brogetbladet porcelænsblomst, som er en yndig lav stenhøjsplante med lyserøde blomster i juni måned, når de historiske roser blomstrer.

Frank er ved at rette op kanterne af den broget bladet porcelænsblomst, ved at flytte rundt og lappe hullerne, hvor der mangler planter.

Foruden de nævnte stauder, har vi også andre som som hører under dyrenes konge, altså af navnet. Løvefod.

Løvefod med vanddråber.

Og løvetand:

Løvetand, som også kaldes alm mælkebøtte. Der faktisk er en meget skattet naturlægemiddel, men også en forhadt ukrudt, især i staudebedene.

Så for at fuldende værket, har vi beslutter at indføre løvehale, Phlomis fruticosa, som er en staude eller halvbusk, der kan blive op til en meter, og som blomstre i juni august med gule smukt formede læbeblomster i duske op ad stænglen. Den stammer fra Middelhavsområdet.

Historisk set er den afbildet i 1650erne i en samling af blomstertegninger i den kongelige Kobberstiksamling. Og nævnt i 1839 i Have tidende. Og udbudt til salg i 1844 og 1847  fra Ohlsens gartneri i fælge katalog.

Løvehale, nyplantet i Prydhaven, som en af de høje stauder, sammen med ridderspore, der kommer op midt i det runde bed i haven.

Den adstadige løvehale, som vi forventer os meget af til næste sommer.

Da vi nu har både løvefod og løvehale og løvetand, mangler vi kun løvemund,

så bliver det spændende at se om lammeøren klare skærene til næste sommer, eller om den bliver flænset i stykker…….

Den truede lammeøre…..