Browse Category

Ikke kategoriseret

HAVER, HATTE OG HÅNDSKREVNE OPSKRIFTER

Skrevet af gartnerelev, Astrid Steffensen

Jeg har været så heldig, at få lov at husere i Frk. Wahlstrøms hus og have dette forår. Da det blev tid at så, var spørgsmålet, hvad ville Frk. Hedvig Wahlstrøm mon have sået og sat i sin køkkenhave? Hun var selvstændig næringsdrivende og køkkenhaven ganske lille – og dermed tilsvarende lidet arbejdskrævende. Hatte var trods alt vigtigere end havebrug.

Den sparsomme plads har næppe været brugt på kartofler, tænkte jeg… Nok snarere bær og grøntsager, der kunne tilføre maden et lille ekstra raffinement – som når Frk. Wahlstrøm pyntede hatte efter tidens mode, tænkte jeg videre… Jeg savnede dog belæg for mine formodninger om forretningskvinders foretrukne udvalg af køkkenurter i en dansk købstad i 1920’erne.

En regnvåd formiddag fik jeg fornemmelsen af at Hedvigs hus måske kunne fortælle mig noget, så jeg gik på opdagelse i Lemvighusets gemmer. Og ganske rigtigt. På loftet, oppe under taget fandt jeg til min store glæde Frk. Wahlstrøms samling af håndskrevne opskrifter. Sandelig om ikke de bekræftede min formodning om, at kød og kartofler blev suppleret med bær og grøntsager i Hedvigs køkken.

Frk. Wahlstrøms håndskrevne opskrifter

I Frk. Wahlstrøms notesbøger fandt jeg blandt andet denne anvisning i hvordan man opbevarer ærter.

Opskrift på opbevaring af ærter fra Fru Brun

De pillede ærter skulle trække med salt og sukker i 24 timer, hvorefter væden blev siet fra og ærterne blev fyldt på flasker. Når flaskerne var proppet og forseglet med paraffin, kunne de gemmes koldt og mørkt i spisekammeret. Tilsyneladende fik ærterne også selskab af asier på hylderne i modistens spisekammer.

Tante Karolines gode Asier
Frk. Wahlstrøms asier

Til Tante Karolines Asier skulle der også bruges gul sennep – så det skulle der selvfølgelig også findes plads til i den lille køkkenhave, hvor jeg også såede forskellige bladbeder, rødbeder, lidt gulerødder, bønner, pibeløg og andet godt.

Spinat i opbagt sauce – bladbeder kan tilberedes ligeså.
Diverse beder i Hedvigs have
Rødbeder i peberrodssauce – god til frikadeller.

Notesbøgerne vidner om at grøntsagerne blandt andet blev stuvet hos Wahlstrøms – men mon ikke de af til blot blev vendt i smør som C. Matthiesen anbefalede i sin bog “Haven” fra 1919:

“Haven” af C. Matthiesen, s. 24

I skrivende stund har jeg netop luget mellem rækkerne og spist sommerens første jordbær fra planterne, der omkranser Hedvigs køkkenhave. Mon ikke Hedvig gjorde præcis som jeg dengang for 90 år siden i 1927: Plukkede de første jordbær en varm junidag og spiste dem stående i køkkenhaven, mens solen varmede hendes nakke?

 

Sommer i Handelsgartneriet Bernsdorff

Et udsnit af Handelsgartneriet Bernsdorff, området mellem de to drivhuse.

Planterne trives i Handelsgartneriet. Mellem de to drivhuse er frodigheden stor, og det gælder både for de ønskede og de uønskede planter. Blandt de ønskede kan man finde en del selvsåede, f.eks. spreder akelejerne sig flittigt, men hvis de ikke ligefrem står i vejen, er de velkomne, så kan der senere høstes frø til salg.
De uønskede planter, eller ukrudtet, spirer frem, hvor de kan komme af sted med det. Nogle steder kan man fjerne dem med et hakkejern, men andre steder skal man gå mere forsigtigt til værks, så man ikke fjerner for meget. Da jeg for nylig lagde vejen forbi Gartneriet, var Gitte Røn i gang med at luge i drivbænkene og også i urtepotterne.

Gitte er i gang med at luge ugræsset væk…

 

… og ser strengt på en urtepotte for at opdage spirende ukrudt.

F.eks. skal små bronzefennikel-planter ikke ryge ud sammen med ugræsset, de skal nemlig graves op og sættes i potter, så interesserede gæster senere kan købe dem. Når en bronzefennikel er vokset til, får den gule blomsterskærme, det sker i august, og derefter sætter den frø, som smager af lakrids – de smager ikke kun, på en fugtig efterårsdag kan en bronzefennikel sprede lakridsduften over et stort område. Men foreløbig er de nyspirede planter små og spinkle. Bronzefennikel er en staude, så hvis man planter eller sår den i sin have, og den slår rod, har man planten i mange år og kan bruge frøene som krydderi.

En spæd bronzefennikel skånes.

 

Den ser ikke ud af meget, men det kommer den til, når den en gang står med gule blomsterskærme.

I karmene med blandet indhold kan forholdene virke uoverskuelige for os, der ikke er gartnere og ikke kender deres planer for avl af planter og frø. I andre karme er forholdene mere overskuelige, også for lægmænd. I en karm står der vinterasters fra sidste år; de har overvintret i en mistbænk dækket med glas, så de ikke skule få for megen frost. I foråret blev der taget stiklinger af dem, de står i en anden bænk og er stadig små, men de trives. Senere på året kommer de i potter, så man kan købe af dem til sin have.

Vinterasters, der har overvintret fra sidste år.

 

De nye vinterasters.

Under lugearbejdet fandt Gitte et par eksemplarer af hundetunge, oven i købet hundetunge i blomst; det var til glæde, for man er ikke altid er så heldig, at den blomstrer. Den ene blev gravet op og flyttet til Apotekerhaven, fordi hundetunge tidligere blev anset for at være en lægeplante; den skulle være gavnlig mod bl.a. fnat, skab, børnesår og hæmorider (jeg er nu temmelig skeptisk). Det er formentlig en del år siden, og dengang har man næppe sagt hæmorider, når man gik apoteket for at få et middel mod lidelsen, den folkelige betegnelse var ‘takker i røven’. Ifølge Gitte er hundetunge en toårig, ildelugtende urt – heldigvis mærkede jeg ikke noget til lugten, da hun viste mig planten.

Hundetungens blomster…

 

… er beskedne, men smukke.

 

En hundetunge, som blev flyttet til Apotekerhaven.

Mellem indgangen til Handelsgartneriet Bernsdorff og drivhuset med plantesalg stod der i foråret blomstrende løgplanter, pinseliljer og mange forskellige tulipaner. Da de var afblomstret og visnet, blev løgene taget op og delt. Til efteråret bliver de sat igen, så der kan komme blomster og nye løg næste forår. I stedet for løgplanterne er der sået og plantet sommerblomster; det er meget forskelligt, hvor langt de er fremme, men levkøjerne står i blomst.

Blomstrende levkøj.

 

Levkøj med hullede blade.

En af dem har fået hullede blade, så Gitte Gartner får mistanke om, at der sidder et udyr et sted under bladene, og et øjeblik efter er udyret fundet og fjernet.

Et fælt udyr.

 

Bedet med sommerblomster, nogle store, andre små, senere bliver det mere grønt og får et ganske anderledes blomsterflor. Akelejerne blomstrer i forgrunden og midt i bedet.

Akelejerne står også i fuldt flor, de har deres storhedstid her først på sommeren. Og så smider de frø, så der kommer nye akelejer næste år – med mindre frøene bliver høstet og solgt.

 

Samme område, set fra den modsatte side, nemlig med ryggen mod drivhuset. Til højre for stien kommer der georginer.

I det andet bed kommer georginerne op, så fra engang i sommer og til langt ud på efteråret bliver der et blomstervæld i mangfoldige farver. Men foreløbig er der plads til forskelligt andet. Da Gitte viste mig rundt og fortalte om sine planer for avlen, var der spiret nogle små marietidsler frem; i dag er de nok gravet op og sat i potter, beregnet på Gartneriets plantesalg.

En ny marietidsel.

Korsvortemælken var i blomst, men blomsterne er så undseelige, at jeg havde overset dem, hvis jeg ikke havde fået dem forevist. Når korsvortemælken vokser op, peger bladene mod de fire verdenshjørner, så nogen kalder den kompasplante. I september står planten med store frø, og når frøkapslerne åbner sig, sker det så brat, at frøene slynges langt af led; når gartnerne går i drivhuset, bliver der somme tider banket på ruderne, når frøene springer.

Korsvortemælkens ydmyge blomst.

 

En meget ung korsvortemælk til salg.

 

Og sådan ser det ud, når planten står med frø sidst på sommeren.

En god del af gartnernes arbejde foregår inde i drivhusene. I løbet af foråret og forsommeren bliver der taget stiklinger af potteplanterne til avl af nye planter. De kan købes, hvis man gerne vil pryde sine vindueskarme med smukke planter af ældre sorter. Stiklingerne har slået rod og trives, og salget er for længst i gang, så somme tider skal der ryddes op og flyttes rundt på de udstillede varer, så der bliver plads til at sætte nye frem. Gartnerafdelingens elev, Astrid Steffensen, var i gang med at bringe orden i tingene, sidst jeg var på besøg i Gartneriet. Derefter underviste Gitte Røn hende i at tage stiklinger til nye planter og sætte dem i potter.

Astrid rydder op og sætter nye planter frem.

 

Gitte underviser i kunsten at tage stiklinger og plante dem, så de vokser og trives.

Men der er ikke plads til, at gartnerne i Den Gamle By selv kan opformere alt, hvad de kan sælge. Derfor har de en aftale med Vitskøl Kloster om at få leveret småplanter til salg hvert år; småplanterne er taget fra moderplanter, som Vitskøl har fået fra Den Gamle By.
Temperaturen kan blive høj i drivhusene, og fordampningen er stor, så en del af arbejdet er at sørge for vanding. I varme sommerperioder bliver potteplanterne gennemgået dagligt, så man er sikker på, de ikke tørrer ud. Mikkel Thoft Madsen er en af de gartnere, man tit møder i Gartneriet, og ofte er han udstyret med en vandkande.

Mikkel med vandkanden – han har øvelse i at ramme.

En anden er Laurits N. Petersen, der som regel arbejder i eller omkring det lille drivhus, hvor han altid er parat til at sælge noget til købelystne gæster, skønt han også somme tider skal søges i det store drivhus, hvor han er optaget af at vande ’Oldemors Potteplanter’. Der er ikke salg i det store drivhus, men drivhuset med de frodige og blomstrende planter er et besøg værd. Planterne trives, og man kan se mange og meget forskellige sorter i blomst, og man kan nyde den særlige duft. Hvis får har lyst til at købe nogle af planterne, kan stiklinger af dem som regel erhverves i det lille drivhus.

Laurits i færd med at indpakke en potteplante.

 

Planter til salg…

 

… og flere planter til salg.

Og endelig kan man købe honning, for i Gartneriet står der tre bistader, hvis indbyggere får travlt allerede om foråret, når krokussene blomstrer. Aktiviteten stiger med blomsterfloret og temperaturen, og fra slutningen af juni kan man købe nyslynget honning med en delikat, krydret smag.

 

Man kan da ikke være i tvivl om, at honningen er lækker!

Man kan ikke være lige heldig med planteavlen hvert år, vejret spiller en stor rolle, som det nu engang gør ved jordbrug, men om alt går vel, bliver der stadig smukkere i Handelsgartneriet Bernsdorff i løbet af sommeren og et godt stykke ud på sensommeren.

Den Gamle By blomstrer

Gennem foråret og sommeren blomstrer det rundt om i Den Gamle Bys haver og gartneri, løgplanter, knoldplanter, stauder, urter, buske og træer kommer i blomst for senere at sætte frø eller frugt. Gartneri og haver skal passes og plejes af museets gartnere, men rundt om i byen står mangt og meget, som er vokset frem af sig selv og har fået lov at blive stående. I moderne byer bliver der ryddet op, man kan ikke have tilfældige forekomster af vildroser, hvidtjørn, hyld, guldregn eller syrener, men fortidens byer var ikke så velfriserede, hverken hvad selvsåede planter eller affald angik. Et resultat var rod, svineri og stank, men et andet resultat var de grønne planter og deres blomster. Nøden og elendigheden var stor, og H.C. Andersen, der kendte bunden af samfundet, skrev om den, men han skrev også om noget andet, f.eks. i ’Hyldemor’, hvor de to gamle, fattige mennesker, sidder under den blomstrende hyldebusk og tænker tilbage på deres ungdom, mens de har glemt, at det er deres guldbryllupsdag. Hylden blomstrede og duftede midt i rod og svineri, og det samme har andre buske og træer gjort. I Den Gamle By er det nødvendigt at rydde op og holde gader og gårde i orden, men de vildtvoksende planter kan i de fleste tilfælde få lov at blive stående; de er med til at tegne billedet af fortidens mindre ordentlige, men mere maleriske byer.

I løbet af maj vokser kulsukker frem i gartneriet og apotekerhaven, men somme tider dukker det også op andre steder. Fra sidst i maj til et stykke ind i august har kulsukker blåviolette klokkeformede blomster. Humlebierne vil gerne have blomsternes nektar, men klokkerne er så dybe, at selv den længste humlebisnabel kan ikke nå ind til lækkerierne. Når man ser nærmere efter, kan man tit finde nogle hullede blomster; de har haft besøg af humlebier, som har siddet på siden af blomsterne og gnavet hul, så de kunne få snablen ind til lækkerierne.

Kulsukker har tykke stængler og brede, kraftig blade. Linjerne kan være meget elegante…

 

… både i blomster og blade.

 

En humlebi henter nektar.

 

Humlebierne har gnavet huller i et par af blomsterne.

Andre blomster dukker også op forskellige steder. Det fortælles, at da jomfru Marie ventede Jesus-barnet og besøgte sin slægtning Elisabeth, voksede der akelejer frem af jorden, hvor hun havde trådt. Heldigvis har de bredt sig, så vi også kan se dem på vore breddegrader, også i Den Gamle By. De vokser frem sidst i løbet af maj og kommer i blomst sidst på måneden, og så fortsætter blomstringen til engang i juli.

Akelejer plejer at trives godt og blomstre flittigt.

 

Vi har en rigdom af varianter i Den Gamle By,..

 

… formentlig fordi bierne fra Handelsgartneriet Bernsdorff flyver ind til naboen, som er Botanisk Have, og kommer tilbage med blomsterstøv derfra, så der opstår krydsninger.

Fra slutningen af maj og et stykke ind i juni kan man for alvor tale om, at Den Gamle By blomstrer. Blomsterflorets rigdom kan variere far år til år, ikke kun efter vejrliget, men også fordi det trods alt er nødvendigt at holde vegetationen lidt i ave, så den ikke tager overhånd. Heldigvis trives buske og træer godt, så de vokser hurtigt til igen og blomstringen fortsætter, tjørn, vildroser, guldregn og syren viser sig i al deres skønhed.

Hvidtjørn ved havnen. Til venstre ses lidt af modistens hus, i midten Dampvæveriet og til højre en stump af Toldboden. Og i forgrunden en temmelig hvid tjørn.

 

Hvidtjørn ved åen. I baggrunden ses lidt af Aarhus Mølle.

 

Og hvidtjørn ved Vandmøllen, hvis uskarpe spejlbillede danner baggrund for tjørnen.

 

Et udsnit af byens tage og en blomstrende guldreng.

 

Smukke klaser af smukke blomster.

 

To gule nuancer. Her virker Aarhus Mølles farve næsten afdæmpet.

 

Rosenbuske i hattemagerens gård.

 

Vildroserne trives, og somme tider bliver buskene så store, at de må skæres ned.

 

Men de vokser til igen, så vi får blomsterfloret tilbage.

 

En våd rose kan også være smuk.

 

En syrenbusk ved hjørnet af Aalborggården.

 

En blomsterklase på syrenen.

Nede ved åen står en mangeblomstret rose, Rosa multiflora, en stor og bred busk. Navnene er ikke tilfældige, for når vi kommer et stykke ind i juni, bliver den fyldt med små, hvide blomster, som den dypper i vandet. Og andre steder i byen blomstrer hylden, så kan man nyde synet, og man kan jo også tænke på hyldeblomstdrik eller varm hyldesaft.

 

Mangeblomstret rose trives godt helt nede ved vandet.

 

Busken set fra den anden side, i baggrunden går købmandens svend ad Ågade.

 

Rose og hyld.

 

En hyldebusk i blæsevejr.

 

Et lille udsnit af busken.

 

En stor skærm af små blomster.

Så er den stærkeste blomstring overstået, men der kan dukke andet op rundt omkring i sommerens løb. Og senere får vildrosen og tjørnen røde frugter, og hylden står med skærme af sorte bær. Det er ikke så iøjnefaldende, men alligevel smukt. Det ligger et stykke ude i fremtiden, foreløbig kan vi glæde os til blomsterne.

Tulipaner i Handelsgartneriet Bernsdorff

Nu blomstrer tulipanerne i Handelsgartneriet Bernsdorff og andre steder. Gartneriet har et bed med forskellige tulipansorter, bl.a. Flair, en dejlig rød- gulspættet tulipan – i hvert fald dejlig, når vejret ellers arter sig. Når blomsterne efter en kold nat står med rimsfrost og i skygge, bøjer de nakken, og farverne kan blive noget skrape; sådan så jeg dem i morges, da jeg kom på arbejde.

Tulipaner af sorten Flair. Nattefrosten har været hård ved dem

 

Nakken er bøjet, tulipanerne hænger med næbbet

Sidste år havde jeg glæden af at se Flair i gråvejr og solskin, men ikke frost, både morgen og eftermiddag, og det var et ganske andet syn. Nu må det vise sig, om de krumbøjede tulipaner kan rette ryggen igen, eller om vi skal vente et år, før vi kan nyde synet af ranke og glødende blomster.

 

Smukt sammenfoldet i gråvejr

 

I solen begynder blomsterne at folde sig ud

 

Og så virker det næsten som om, de gløder

 

 

 

 

 

Snart slut, men stadig smukke

 

En gæst – hvad mon den laver der?

Brev fra en kollega, 5. afsnit

Her er 5. afsnit af brevet, hvor min kollega forestiller sig, hvad det kommende år kan byde på i Frk. Wahlstrøms have. Vi er nået til årets tre sidste måneder.

Oktober
Oktober kan tit give dage med sol og høj himmel, og de fleste af os håber, vi får mange af dem, især hvis sensommeren har været grå. Vi kan nyde oktoberdage med solskin og klar luft, men i skyggen er der køligt, og uanset hvor smukt vejret er, bliver vi nødt til at indse, det ikke længere er sensommer. Men frugthøsten fortsætter ind i oktober. Tidligere på året skal frugten plukkes, men i oktober og nobember kan vi blive belønnet for at bukke os ned – hvis vi er heldige.
I Christian Winthers ’Flugten til Amerika’ hedder det:
Guldet det ligger dig for din Fod,
du bukker dig kun for at faa ‘et.
Her i haven finder vi ikke guld i græsset, men i oktober kan vi finde både hasselnødder og gråpærer.

SONY DSC
Et par hasselnødder i græsset. Hvem kommer først, folk eller fæ?
SONY DSC
Gråpærer, lige til at spise – eller sylte og gemme til vinteren

Frugten falder ned af træerne. Dagene kan være smukke, selv om de er ved at blive korte, oktober kan være en dejlig måned, men året går så småt på hæld, det er efterår.

November
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund.
C.J. Boye

 

Af november plejer vi ikke at vente os andet end gråvejr og regn og mismod og beklagelser over efteråret; bladene falder af træer og buske, så haven ødes ligesom eng og lund, og dagene bliver så korte, det bliver værre og værre, det eneste, der trives, er vores mismod og selvmedlidenhed og en vis fornærmelse over årets gang. Men hvis vi er heldige, kan efterårsdagene rumme deres egen skønhed, så vi også får noget at glæde os over i november. Faktisk hænder det, at solen kigger frem i november, selv om den står lavt.

SONY DSC
Solen står lavt, der er skygge i haven først på eftermiddagen

 

SONY DSC
Ikke megen sol hos Frk. Wahlstrøm, mere hos naboen

Hasselbuskens blade begynder at blive gule, så busken står spættet i grønt og gult, i hvert fald på de bedste år, og så har vi det syn at glæde os over.

SONY DSC
Hasselbusk i gult og grønt

 

SONY DSC
Hasselgrene mod en blegblå efterårshimmel

Kvæderne falder af busken, hvis de ikke bliver plukket. De gule kvæder er smukke mod den mørke muld, de er næsten gyldne, og du bukker dig kun for at få dem.

SONY DSC
Gylden kvæde på mørk muld

For nogen giver de gule kvæder forventninger om kvædegelé eller -mos eller kvædebrød, men smag og behag er forskellig, andre vil helst nøjes med at nyde synet af de gule frugter og undgå nyde smagen, nogen vil end ikke mærke duften.
Og måske ligger de ikke på den bare jord, men havner i det grønne græs; græsset er nemlig også grønt i november; græsplæner giver ikke så let op som buske og træer, men holder sig grønne og gror langt ud på efteråret, hvad enten man kan lide det eller ej.

SONY DSC
Gylden kvæde i grønt græs

Og når løvet falder af buske og træer, lander mange af kvæderne selvfølgelig i de visne blade ligesom hasselnødderne, så man skal lede efter dem.

SONY DSC
Halvskjulte kvæder

Gyldne kvæder og gule, brune og vissengrønne blade, vi kan være heldige, at efteråret bliver smukt.

Køkkenhaven er ved at være noget afpillet, men hvis det er et år med ærteblomster nederst i køkkenhaven, er deres stængler og blade grønne, og der kan endda være enkelte blomster; der er ikke så mange, at de rigtig sætter kulør på stængler og blade, men så længe de er der, kan vi se på de enkelte blomster og nyde deres skønhed i stedet for at glæde os over det rige flor, som vi har fornøjelsen af i sensommeren.

SONY DSC
Køkkenhaven, yderst til højre de sidste Ærteblomster, Lathyrus odoratus

Og trods alt kan der stadig være noget spiseligt at komme efter i køkkenhaven, f.eks. grønkål, og det kan jo være godt, hvis man på en kold dag trænger til varm grønkålssuppe.

SONY DSC
Lækker grønkål

Efterhånden er kvædebusken tom for kvæder, men kvistene kan stadig bære gule blade som en smuk og stilfærdig afslutning på den årstid, hvor buske og træer har båret blomster, løv og frugt.

SONY DSC
Gulnet løv på kvædebusken…
SONY DSC
… et smukt og stilfærdigt efterspil til sommerens skønhed

På et godt år kan men let finde noget at glæde sig over, hvis man lægger vejen gennem Frk. Wahlstrøms have sidst på året.

December
Når man ser haven i december, kan man synes, at nu er det hele slut; nu har vi så længe haft korte dage og lange og mørke nætter, så hjulet er vist gået i stå og står stille for altid. Årets ring er brudt.

SONY DSC
En grå decemberdag

Ganske vist er plænen grøn endnu, men ellers er der ikke megen opmuntring med mindre man finder opmuntring i grønt ukrudt, og det gør de færreste. Hvis der sidder nogle enkelte blade på buske eller træer, er de brune. Det nedfaldne løv er brunt. Der har måske været lidt ærteblomster langt ud på efteråret, men til sidst er det slut, og stænglerne er ikke meget værd efter et par frostnætter, så i december bliver de revet op og taget af plankeværket, de stod op ad, og så ligger de bare på jorden og skal fjernes, når der bliver tid.

SONY DSC
Ærteblomstens visne ranker ligger på jorden

Når man ser på hyldetræet, kan det være svært at forstå, at det har stået dækket af grønt løv og hvide blomsterskærme og senere skærme af sorte bær.

SONY DSC
Afpillet hyldetræ

Ribsbuskene ser ud som om, de aldrig har båret et blad og slet ikke ribs.

SONY DSC
Nøgne ribsbuske

Efter et flygtigt blik kan man godt synes, det hele er trist, og der slet ingen opmuntringer er, bortset fra at en gul kvæde kan ligge og lyse op i alt det brune.

SONY DSC
En enkelt overset kvæde

Men jordbærplanterne er delvis grønne, og de sætter stiklinger, så vi kan se, der er liv i dem, og vi kan håbe på jordbær igen til næste år.

SONY DSC
Måske får vi jordbær næste år?

Og vi kan da se, der også er andre former for liv, et lille firbenet væsen har åbenbart gjort sig til gode med en nød.

SONY DSC
Lad os håbe, nøddekernen smagte godt

Og nu hvor løvet er faldet af hasselbuskene, kan man se, hvor mange rakler der er afsat. Sammen med raklerne er kvistene fulde af små, grønne knopper; nogle skal blive til blade og nogle til hunblomster og senere nødder. Raklerne er nok de mest synlige tegn på, at årets ring ikke er brudt, hjulet står ikke stille; tiden går, og vi skal ikke fortsætte med lange mørke nætter og korte, dunkle dage i det uendelige. Raklerne kan næsten virke iøjnefaldende med deres grågrønne farve, åbenbart reflekterer de det lys, der nu engang er. De kan minde os om, at snart går vi mod lysere tider, vi kan se frem til næste års skønhed og høst. Den glæde, vi kan have af haven det ene år, vender tilbage det næste år eller måske næste år igen, for to år er aldrig helt ens, nogle er bedre end andre.

SONY DSC
Vi får en rigdom af rakler i hasselbusken til foråret
SONY DSC
Næste års hasselrakler og knopper til blomster og blade

Det var så nogle forventninger og forhåbninger om, hvad det kommende år bringer i Frk. Wahlstrøms have. Så må det vise sig, om avlen bliver mere beskeden end ventet og håbet, eller om vi får den rigdom af skønhed og frugt, som vi ønsker os. Vi har jo altid lov at håbe.

Venlig hilsen fra din kollega

Lorents Larsen