Brev fra en kollega, 2. afsnit

Her følger 2. afsnit af det brev, jeg for nylig fik fra en kollega, om hans forventninger til årets gang i Frk. Wahlstrøms have.

FEBRUAR

Hvad vil februar byde på? Formentlig stort set det samme som af januar, men selv i vinterens kulde og mørke kan hasselbuskens knopper begynde at røre på sig.

SONY DSC

Hasselbuskens knopper og smårakler en februardag

SONY DSC

En kold hasselkvist, i baggrunden Frk. Wahlstrøms hus

Nogle af knopperne rummer de små hunblomster, som vi kan vente at se i marts og april. Foreløbig må vi bare glæde os over, at knopperne grønnes, det er dog et tegn på, at alting ikke står stille i vinterkulden.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus og det røde uldspinderi og dampvæveri

 

MARTS
Marts er efter sigende den første forårsmåned, selv om det kan være svært at forstå. Til andre tider er vi heldige, og når vintergækker og erantis blomstrer og ikke står skjult under et tykt lag sne, føler de fleste af os nok, at nu er foråret på vej, og vi håber, at vinteren endelig er overstået.

SONY DSC

Forårstegn i haven

SONY DSC

Små smukke opmuntringer

SONY DSC

Erantis er også smukke i regnvejr

Og i marts blomstrer haslen, raklerne vokser sig lange og bliver gule og begynder at give blomsterstøvet fra sig.

 

SONY DSC

En langstrakt rakle og bitte små hunblomster

Raklerne er det let nok at få øje på, men de er hanblomster, og hvis hasselbusken skal bære nødder, skal der jo også nogle hunblomster til. De er små og beskedne, så man skal kigge godt efter for at se dem. Hunblomsten er formet som en lille grøn knop, der stikker en rød dusk ud af. Hvis vi går tæt på, kan vi se blomsternes skønhed.

SONY DSC

En meget ydmyg forårsbebuder

På billedet ser det ud, som om blomsten sidder på en kraftig kæp, men der er tale om en tynd kvist.

SONY DSC

En ganske lille blomst på en tynd kvist

Det bliver vist svært at finde mere ydmyge forårsbebudere, men når vi ser dem, kan vi håbe på, at de varsler et godt år med mange nødder og anden frugt. Men i grunden dukker der også meget ydmyge blomster op i næste måned (heldigvis kan bierne finde dem), foruden de mere iøjnefaldende.

 

APRIL
Når vi når april, plejer vi ikke at være i tvivl om, at det er forår, og i løbet af måneden kan vi vente mange forskellige blomster, ikke kun de små hasselblomster, der stadig sidder på kvistene.

SONY DSC

Haslen blomstrer længe

På jorden ligger der måske nogle få rester af sidste års avl, som ikke er blevet indsamlet, men man kan da se, at nogen alligevel har haft gavn af dem.

SONY DSC

Nødder nydes af mange skabninger

Påskeliljerne trives, og dem er det lettere at få øje på. De små, blå blomster, Snepryd, er også begyndt at dukke op, efterhånden grønnes plænen, og ukrudtet trives – det sidste giver naturligvis mindre fornøjelse, men det er dog et tegn på, vi er på vej mod lysere og varmere tider.

 

SONY DSC

Påskeliljer i knop

Og kort efter kan man for alvor se, at der er liv i haven – liv har der jo hele tiden været, tegnene har bare været så få og beskedne, men i løbet af måneden bliver de meget synlige.

SONY DSC

Snepryd

SONY DSC

Og påskeliljer i fuldt flor

SONY DSC

En tidlig tulipan, den blomstrer tidligt og er en gammel sort

Det kan endda ske, at en flok fornøjede unge mennesker slår sig ned på et par bænke, selv om haven først lige er begyndt at grønnes.

SONY DSC

Fornøjede unge mennesker i det kølige forår

SONY DSC

Det grønnes så småt

Ribsbuskene grønnes tidligt og får blomsterknopper og senere blomster.

SONY DSC

Ribsbuskens grene med knopper

SONY DSC

Ribsblomster

Blomsterne ser ikke ud af meget, men til alt held kan bierne godt finde dem, så der kan komme bær på buskene.
Stikkelsbærbuskene grønnes også tidligt, og det er heller ikke strålende farver, der lokker bierne til dem, men blomsterne bliver alligevel fundet, så de kan blive bestøvet, og buskene kan bære stikkelsbær.

SONY DSC

Grønne stikkelsbærblomster

Gråpæretræet grønnes måske ikke ligefrem så tidligt, men det begynder nok at røre på sig et stykke henne i april. Efterhånden er der en del, der kan give håb om en god frugthøst, når vi kommer længere hen på året.

SONY DSC

Der er liv i gråpæretræet

Man kan undre sig over, at bierne finder frem til ribs- og stikkelsbærblomsterne, der nærmest falder i et med løvet. Til gengæld er tulipanerne farvestrålende, og de kan være smukke både i sol og i regn.

SONY DSC

Tulipaner i sol

SONY DSC

Regnvåde tulipaner

SONY DSC

Og en rød regnvåd tulipan

Vi kan se frem til flere smukke blomster i løbet af måneden, kejserkrone, pinselilje og den hvide narcis, der ligner en hvid påskelilje.

SONY DSC

Rigt blomstrende kejserkroner

SONY DSC

Så hvid, så rød, så gul

SONY DSC

Den hvide narcis er formet som en gul påskelilje…

SONY DSC

… men den står længere, før den afblomstrer

Så skal vi nok ikke vente os mere af april, men det er nu heller ikke så lidt.

Skrevet af Lorents Larsen

Bukkar, skovmærke eller mysike – kært barn har mange navne.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven. Odorate betyder duftende.

Lægeplanten skovmærke er sammensnerpende og krampestillende. Saften blev brugt som mavestyrkende og urindrivende middel, mod blæresten, underlivsbetændelse og som mildt sovemiddel.

 

Skovmærke eller Bukkar

Skovmærke eller Bukkar

En anden meget vigtig ting, som man brugte Bukkar til, var at lave grønne kranse, til at hænge op indendøres i stuen eller eks på lokummet. For planten indeholder kumarin, som når det tørrer afgiver en liflig duft alla frisk hø. I 1700-  og 1800tallet var det en yndet beskæftigelse, og kærkommen indtægt, for de fattige, at tage i skoven, og lave disse kranse, til at sælge på markeder eller hos faste aftagere. Så derfor var jeg en smut i skoven, for at prøve mig ud i kunsten at lave grønne bukkar kranse.

 En Bukkarkrans bliver til...

En Bukkar krans bliver til…

Først finder man en lille ahorn plante eller lign, så man kan bøje en fin ring til at binde på. Der efter skal der laves mange små buketter med 7-10 stilke hver. Og der er tale om mange. 30 – 40 bundter. Derefter går man i gang med at vikle disse buketter på kransen. Jeg brugte fin myrtetråd, men andet kan også bruges.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Lige ledelse kan man skære en mindre hasselkæp og flække den. Og sætte skovmærker ind på rad og række, og til sidst binde for enden af pinden.

Billede0411

Cykelkurven fyldt med dagens fangst – skovmærke kranse, skovmærkeklemmer og liljekonvaller.

Det er ved at være sidste udkald for at lave kranse af bukkar, for man siger at når de begynder at blomstre, aftager duften af nyslået hø (kumarin), men det er nu ikke min opfattelse. Men derimod siger overtroen at efter 1. maj, resikerer man at heksene tisser på planten!

 

 

Oldemors klivia vågner op !

 

I år blomstrer kliviaerne ekstra meget.

I år blomstrer kliviaerne ekstra meget.

Da jeg først i marts fik kikket ind under bordet i det lille drivhus, for at se til kliviaerne, stod de fleste planter allerede med store knopper. Så blev de straks, sat over i det store drivhus langs med væggen, hvor der er mere lys, og knapt så varmt. Så stilkene ikke skulle strække sig mere. Men en af de store planter fik en fin æresplads ved indgangen til Møllesalen, hvor den rigtigt kan blive beundret. Der var nemlig 7 blomsterstilke i.

 

/ blomsterstilke i en potte med klivia

7 blomsterstilke i en potte med klivia.

Det lille drivhus, er vores opbevaringssted for planter der ikke tåler frost. På gulvet står kasser med geoginknolde, og store planter, så som klivia, agave, skærmliljer og meget mere. Her er temperaturen ca 10 grader, og det passer de nævnte planter godt. På bordene, er temperaturen lidt højre, og der er plastikrammer for vinduerne, og fjernvarmerør under bordet. I marts måned, har vi pottet planterne om, og flyttet dem over i det store drivhus, hvor der er lidt koldere. Og her skal de stå på “parade” hele sommeren. I det lille drivhus, tages plastikrammerne af, og der kommer filt med plastik under, på bordene. Potteplanterne kommer til at stå direkte på filten, så de kan holde bedre på fugten i den varme sommer, når vi vander dem.

I det lille drivhus, bliver der ryddet op og gjort rent, inden salgsplanterne kommer ind.

I det lille drivhus, bliver der ryddet op og gjort rent, inden salgsplanterne kommer ind. Til højre i billedet ses nyindkøbte klivia til salg.

Klivia i lerpotter med underskål, til salg for 85 kr.

Klivia i lerpotter med underskål, til salg for 85 kr.

Officielt åbner vi op for salg i det lille drivhus lørdag d 30. april, kl 12 til 16.

Så er huset fyldt op med duft pelargonier, og andet godt.

 

Udenfor drivhusene har vi også haft travlt.

Endnu 3 mistbænke er blevet etableret, denne gang med blade og lidt hestemøg ovenpå.

3 mistbænke er taget væk fra jorden, hvor det nye bladkompost skal være.

Erik skridter af, hvor de 3 mistbænke er taget væk fra jorden, og det nye bladkompost skal være.

Erik og Mikkel fylder blade op i ca 50 cm højde, på et område, der svarer til de 3 mistbænke.

Erik og Mikkel fylder blade op i ca 50 cm højde, på et område, der svarer til de 3 mistbænke. Og trampes til.  Bladene har ligget i en stak siden efteråret.

Efter at en lille rest af hestemøg er lagt oven på bladene, ligges rammerne på, og der fyldes alm plantejord på, i ca 10-15 cm højde.

Efter at en lille rest af hestemøg er lagt oven på bladene, ligges rammerne på, og der fyldes alm plantejord på, i ca 10-15 cm højde.

Så er de nyetablerede mistbænke klar, til at modtage frø eller andet småplanter.

Så er de nyetablerede mistbænke klar, til at modtage frø, eller hvad vi nu finder på.

God forår !

 

Skønt arbejds-vejr for gartnerfolket.

Denne vinter har været god ved det udendørs arbejdende folkefærd. Mild og til tider let frost. Derfor har gartnerafdelingen været i gang længe. Efter et par ugers oprydning og bortskaffelse af julen, blev der tid til beskæring. I første omgang gik Mikkel og Frank i gang med at skære 3 hasselbuske helt ned til jorden, og udtynde i de resterende. Vi har planer om at plante flere bærbuske, her på skråningen ved Køkkenhaven 1864.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mikkel saver hele hasselbusken ned.

Grenene fra hasselbuskene og andre buske, bliver brugt til at fylde risgærdet bag ved Eilschous Boliger, op, og forny nogle af pælene. Det sker hver vinter, fordi gæret falder sammen i løbet af året. Det er en god måde at få sine grene brugt på, og et dejligt sted for fugle og småkravl.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Frank og Mikkel fylder på risgærdet.

Det har været nødvendigt med hjælp udefra, til lidt større beskæring. Ca hvert 2. eller 3. vinter, kommer “Klatremanden”, enten med lift, eller også kravler han op i træerne med motorsav, og beskærer dem. De 2 store hængepil, er nødt til at få alt den vægt fjernet, så de ikke er til fare for nogen. Og midt sommer, er de nye grene allerede meter lange.

Lindetræerne er vi nødt til at holde lidt ned, så man har udsyn til husene, og luft omkring dem. Man skal også huske, at sådanne voldsomme beskæringer, er ikke noget nyt. Tilbage i barokken, beskar man træer, som man kaldte kandelabber, da grenene kunne ligne lysestager. Ses bla i Rådhusparken i Aarhus.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er voldsomt meget gren-affald, når det kommer ned på jorden.

Et helt andet projekt, har været, at fjerne møgingen fra Købmands gårdrum. Stenhugger pladsen er nedlagt, og da det ligger lige nedenfor Købmandsgårdens køkkenhaven, var det oplagt at bruge pladsen i sommer, til et mistbænke areal. Der skal fyldes ca 15 cm jordblanding oven på møgstakken, så der er lidt for frø at spire i. Mistbænkene skal indeholde urter og andet godt, som Købmandsgårdens køkken og Traktørstedet, får godt af.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mikkel planere møgstakken, der damper af varme, pga omsætningen.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter at mistbænkene er sat plane, smører Frank dem med “gartnerkit” (mudder, som blot er for en syns skyld).

Et tredje projekt, er opsætning af nye humlestager, både ved Bryggeriet og i Eilschous Have. Hvert anden vinter skal granrafterne skiftes, da de ikke kan klare at stå så længe i jorden. Før i tiden har man sikkert også lagt stagerne ned, når der skulle høstes humle. Der har været mange måder at lade humlerankerne vokse op på. Nogle steder har man brugt et gammel udtjent træhjul. Andre igen, har bare ladet humlene vokse direkte op ad rafterne

DSC00421

Mikkel og Erik er ved at rejse rafterne med reb, til humlen at vokse op af. Her er det tæt ved Bryggeriet.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Eilschous Haves 3 humlestager, er nu på plads, og klar til humlenes voldsomme vækst, som kan komme helt op til 10 cm om dagen, når de vokser mest.

 

Forårstid er beskæringstid

Lindetræ ved indgang til traktørstedet Simonsens have.

I den sidste tid har lydbilledet i Den Gamle By været domineret af den rasende hysteriske lyd fra en motorsav akkompagneret af de taktfaste, højlydte rystelser fra en spunsbankemaskine i den nye bydel.

Motorsavsmelodien er en uundgåelig del af beskæringsarbejdet af de store træer, og da det kan være temmelig farligt at beskære høje træer, var der bestilt professionel hjælp fra et firma udefra. Og i disse måneder er spunsbankelydene en del af dagligdagen i den nye bydel, hvor der graves ud til det kommende museum om Århus’ historie.

Mens træerne blev beskåret kom jeg til at tænke på den velkendte sang ‘Hilsen til forårssolen’ med tekst af Benny Andersen og musik af Povl Dissing, som synger den så smukt på sin karakteristiske indfølte måde. Sangen stammer fra Benny Andersens digtsamling ‘Oven visse vande’ fra 1981 og starter med ordene

“Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.”

Og med Povl Dissings sang i baghovedet blev lydhelvedet lidt lettere at udholde.

Nu er beskæringen overstået i denne omgang, og de barberede træer står helt nøgne. Hvis man ser træernes toppe op mod den forårsblå himmel ligner de flotte skulpturer. I det følgende en række fotos af “skulpturerne”.

 

Et af lindetræerne, som står langs åen.

Foden af piletræet, som står ved møllen for enden af rækken med lind.

Samtidig med beskæringen blev de gamle træer tjekket for sygdomme, for at forebygge at vore gæster ikke skal risikere at få en gren i nakken. Ved foden af dette piletræ blev der fjernet en af de tykke stammer.

Og her er toppen af piletræet ved møllen.

FØR. Den gamle hængepil med sommerhår.

Der er fordele ved at lægge beskæringsarbejdet først på året, dels er der ikke er så travlt med havearbejdet, dels letter det arbejdet at træerne endnu ikke har blade. Som man kan se på billedet af den gamle hængepil, ville det have været svært “at se skoven for bare træer” , hvis det skulle sommerbeskæres. Fotoet er fra august sidste år.

EFTER. Den gamle hængepil har smidt parykken.

Hasselbuskene på skråningen langs køkkenhaven og Frk. Wahlstrøms have blev beskåret af Den Gamle Bys egne gartnere. Som det fremgår af billedet foregik beskæringen ikke i farlige højder, man skulle derimod ned på knæ for at beskære og udtynde hasselbuskene.

Hasselkæppene bliver brugt i Købmandsgårdens Køkkenhave til opbinding og støtte af alle klatrende grønsager, især ærter og bønner.

Al denne beskæring giver en masse brænde, som nu ligger i store bunker oppe ved Gartnerhuset bag drivhusene, klar til at blive sorteret, savet og kløvet. Brændet bliver brugt året igennem til at fyre op i ildstederne i de huse, hvor der laves mad, f.eks. i Købmandsgårdens køkken.

Brændet er nu buret inde og klar til levering i husene med ildsteder.

 

Bien og blomsten, – og solen.

Benny Andersens ‘Hilsen til forårssolen’ slutter hvert vers med linjen “men når forårssolen skinner, blir jeg ung!, mens de tre sidste ord varierer fra vers til vers med …, står jeg op!, …, blir jeg varm!, …, blir jeg glad!, …, lever jeg!

Og med disse livsbekræftende ord og billedet af en glad lille bi, der soler sig i en hvid krokus, vil jeg slutte for denne gang.