Browse Category

Duftgeranier

Regnvejrsdage

Museumsgæster påklædt til en våd dag

Når regnen falder tæt over Den Gamle By, kan man måske spekulere på, hvor gartnerne bliver af. En regnvejrsdag, da jeg kom op i Handelsgartneriet Bernsdorff, fandt jeg to af dem i det store drivhus. Normalt møder man Frank Kristensen og Truels Truelsen andre steder i byen, f.eks. i Købmandsgårdens haver, men da regnen silede ned, arbejdede de i stedet med potteplanterne. Dels skal potteplanter holdes, så de trives og er pæne, dels skal de formeres, så Gartneriet har noget at sælge af. Da jeg kom på besøg, var Frank i gang med at sætte små eksemplarer af svigermors skarpe tunge i urtepotter – en større plante var blevet delt i flere små, der blev plantet i hver sin potte.

Frank sysler om svigermors skarpe tunge

Truels var beskæftiget med at nippe og klippe duftgeranierne af hensyn til både udseende og trivsel, så der var en vældig duft i drivhuset. Vissent blev pillet væk, og halvvisne blomster blev klippet af; når de forsvinder, bryder de nye knopper hurtigere i blomst. Hvis man har blomster i haven, skal man heller ikke være bange for at plukke til buketter, som regel kommer der bare nye blomster i stedet.

Truels pusler om duftpelargonierne

 

Der nippes og klippes

Frank og Truels var i skjorteærmer, men Gitte Røn var indpakket i regntøj, hun gik mere ud og ind af drivhuset. En del af potteplanterne blev nemlig sat ud i regnen, de var blevet noget støvede og trængte til at blive skyllet, og så er det godt at sætte dem ud i jævnt silende regn; en kortvarig byge kan ikke gøre det, men den dag regnede det i timevis. Støvet blev vasket væk, og regnvandet efterlader ingen hvide skjolder, så når man synes, potteplanterne har fået tilstrækkelig meget udendørsliv, kan man bare sætte dem ind igen, så er farverne friske.

Gitte Gartner flytter potteplanterne ud til et blidt, men langvarigt styrtebad

Da jeg havde snakket med gartnerne, gik jeg en tur rundt i Gartneriet og videre ud i byen og de forskellige haver. I haverne møder man ikke mange gæster på regnvejrsdage, men jeg synes nu, der kan være grund til at se, hvordan de tager sig ud i regnen, når man har lejlighed til det, farverne kommer til deres ret i det grå vejr, og man kan glæde sig over buske og urter og blomster, når de står våde i regnen. Indtil nu har sommeren givet meget vand, men i grunden er Gitte Gartner godt tilfreds, for rundt i haverne er der trivsel og frodighed.

Fra Gartneriet, området ved indgangen

 

Fra Gartneriet, mellem de to drivhuse

Piskende regn kan være en prøvelse, men den dag var vejret roligt, og hvis regnen falder jævnt og tæt, synes jeg, det kan være en fornøjelse at se Den Gamle By, så på min rundtur til haverne standsede jeg også op et par steder for at nyde synet af byen. Lyset var jævnt, der var ringe i vandet, tegltagene var blanke.

Myriader af ringe i vandet

 

Regnen faldt tæt, men heldigvis roligt

Men min rundtur gjaldt jo i første række de forskellige haver. Fra det våde, men frodige Gartneri, fortsatte jeg til Apotekerhaven, hvor vandet løb ned ad havegangen, mens nabohusets tagsten glinsede af væde. Jeg tog et billede, og så listede jeg ind under et paradisæbletræ for at fotografere haven og dens omgivelser fra den vinkel. Man kan undre sig over, hvad et apotek skal bruge paradisæbler til, og faktisk skal æblerne slet ikke bruges i medicin, træet er værtstræ for misteltenen, der før i tiden var en lægeplante; knust mistelten blev brugt mod epilepsi og skulle indtages hvert måneskifte. Jeg tvivler stærkt på virkningen.

Regnvåd apotekerhave

 

Så fortsatte jeg min tur gennem regnen og gik ind i Købmandsgårdens prydhave, hvor jeg standsede lidt i den grønne frodighed. Derfra gik jeg ned i køkkenhaven, hvor de våde grøntsager trivedes, og de forskellige grønne nuancer kom til deres ret i regnen. Som det ses på billedet fra køkkenhaven, har en enkelt valmue sneget sig ind mellem alt det spiselige.

Et kig fra Købmandsgårdens prydhave ned i køkkenhaven

 

Et udsnit af Købmandsgårdens køkkenhave

Da jeg havde set mig om i urtegården eller køkkenhaven, som er en del større end det udsnit, der ses på billedet, sneg jeg mig til at stjæle en bælg med ærter fra ærterankerne i håb om, at Gitte ikke var i nærheden og så det. Jeg slap heldigvis godt fra det.

Turen gik videre ned gennem Frk. Wahlstrøms have, der var våd som alt andet, men hvor tigerlilje og rosenkatost blomstrede, og planterne trivedes. I havens ene ende er et stykke skilt fra til køkkenhave; det er ikke ret stort, men alting var grønt, og på blommetræet i græsplænen var der grønne og våde blommer.

Frk. Wahlstrøms have

 

Frk. Wahlstrøms køkkenhave

 

Stien gennem Frk. Wahlstrøms have, i forgrunden et blommetræ med våde blommer. Træet til venstre er et gråpæretræ

 

Til sidst kom jeg ud i Toldbodgade og fik øje på isboden. Hvad min kollega i boden fordrev dagen med, ved jeg ikke, men det var vist ikke med at sælge is. Men det var da en udstrakt service, at vores gæster kunne købe is, hvis de fik lyst til det.

En isbod i regnvejr

Det var nu et kig på byen og nogle af haverne, men undervejs rundt standsede jeg op og så nærmere på mange af planterne, for jeg synes, våde planter og blomster kan være så smukke – skønt andre tager sig nu bedst ud i tørvejr; våde tagetesblomster kan have en vis lighed med våde karklude, mens de står så smukt, når de er tørre. På den anden side, på billedet er de så våde, at de virker helt blanke, og det er da meget kønt.

Et bed med våde tagetes eller fløjlsblomst, sorten “Ild Kongen”

Her kommer så en kavalkade af andre blomster og urter, som stod og var smukke i regnen.

En nydelig solhat

Våde stokroser

 

Bondetobakkens lime-grønne blomster

 

Flere våde stokroser

 

Filtbladet kongelys

 

Og igen en våd stokrose, denne gang meget mørkerød

 

Rønnens bær står røde – og våde!

 

En enkelt blomst i ærterankerne

 

Palmekål som også kaldes trækål. Kendt tilbage i 1800tallet, men er nu blevet moderne igen og smager fortrinligt

 

Ærterankerne – ærterne fra en af bælgene forsvandt ned i fotografens mave, uden nogen så det!

 

Asparges-planter, som fik lov til at vokse sig store efter Skt Hans

 

Lathyrus

 

Lathyrus

 

Tigerlilje

 

Rosen “Souvenir de la Malmaison”

 

Rosen “Zephirine Drouhin”

Da jeg gik rundt i regnen, var jeg glad for at være klædt på til det. Vejret var vådt, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg havde begivet mig ud for at se de våde haver og den våde by, det var ulejligheden værd. Er man klædt fornuftigt på til sådan en dag, kan en regnvejrstur i Den Gamle By godt anbefales, især hvis man også går igennem haverne. Og bliver regnen for tæt, og bliver man træt af alt det våde, kan man jo altid søge indendørs, der er nok at se på inde i husene, og der er Plakatmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og Kunstkammeret, og hvis sulten melder sig, er der spisestederne. Og i en port eller på en svalegang kan man tage en kortere pause, mens man står og se ud i regnen – hvor mange af os oplever det i vores hverdag?

Retroplanter – det-er-lige-os…..

Retro er latin og betyder tilbage. Og det er lige essensen af, hvad vi foretager os i Gartneriet Bernstoff, her i Den Gamle By.

Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.
Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.

Vi sælger frø af akeleje, farvevejd, filtbladet kongelys, fingerbøl, tagetes, gyldenlak, gærde-kartebolle, judaspenge, korsvortemælk, lægestokrose, marietidsel, rosenkatost, stokrose, valmue og virginsk tobak mfl. Det er udendørs planter, og hertil kommer de gængse krydderurter og lægeplanter fra Apotekerhaven.

Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.
Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.

Og ellers har vi i Formeringsdrivhuset, salg af en masse indendøres potteplanter fra oldemors tid og 1970erne, med et moderne udtryk kaldet RETRO-planter. Gerne i gamle og nye rødlerspotter.

Paletblad, i mange forskellige farver.
Paletblad, i mange forskellige farver

Eksempler kan være væddeløber (Chlorophytum), som også er en god luftrenser i stuen. Jernplante (Aspidistra), Barberkost (Haemanthus), Bladbegonie, også kaldet skævblad,  Præstehavre, bladkaktus, Clivia, Myrte, Nattens Dronning, Semperfi, Stuelind (Sparrman africana), Vandrende jøde, (Tradescantia), duft pelargonier, og mange mange flere.

Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige god med andre stauder.
Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige fod med andre stauder.

I år sælger vi også flotte, enkle kokos-hænge-potter. Med eller uden planter. Det er rigtig retro fra kollektiverne, og andre planteglade mennesker.

Kokos-hænge-potter.
Kokos-hænge-potter.

Til sidst skal I lige få et skønt foto af en stor og pragtfuld Pinsekaktus, som står i fuldt flor i Frk Wahlstrøms vinduer, i hendes private gemakker.

Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.
Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.

De duftende geranier

I Paradedrivhusets sommerudstilling af Oldemors Potteplanter er der en afdeling med Den Gamle Bys samling af duftgeranier.

Duftgeranier stammer fra Sydafrika

Oprindelig kommer alle vildarter af pelargonier fra Sydafrika, og i løbet af 1700-tallet blev de indført til Europa.

Geranier er en gammelkendt fællesbetegnelse for en gruppe småblomstrende pelargoniearter med krydret duft i bladene. De har alle rod i slægten Pelargonium, som er ud af Storkenæb-familien Geraniaceae. Det latinske navn Pelargos betyder stork, og hentyder til den storkelignende forlængelse af frugten.

En duft af rose, citron, balsam, æble . . .

Duftgeranier var og er dejlige, taknemmelige stueplanter, der udover at være frodige, grønne planter, også dufter godt. De forskellige dufte kan være rose, citron, pebermynte, balsam, muskat, æble m.m..

Bladene varierer i form fra runde, takkede eller dybt fligede, næsten bregnelignende. Bladfarven kan også variere fra mørkegrøn, lysegrøn til blågrøn. Nogle blade har hvide, gule eller rødbrune tegninger.

Selvom blomsterne er små og uanseelige er de smukke, og giver planten en fin lethed. De kan dyrkes både som stueplante og udplantet i haven om sommeren, hvor de kan blive meget store.

Stiklinger fra Dronning Ingrids have på Gråsten Slot

Den Gamle By har en ret stor samling af geranier, heraf er der 10, som stammer fra Gråsten Slot Sønderjylland.

Dronning Ingrid, som var en stor blomsterelsker, havde foran Prinsessehuset anlagt 10 kvadratiske bede med 10 forskellige geranier, som hun havde skaffet hjem fra England og Sverige.

Den Gamle By har været så heldig at få planter fra denne samling, og de udstilles hver sommer i Paradedrivhuset fra Bernstorff Slot.

Duftgeranier var et must i oldemors beklumrede stuer

I 1800-tallet var duftgeranier særlig velsete netop på grund af duften. Dengang var stueluften ofte ret beklumret, og det var så som så med tøjvask og den personlige hygiejne. Derfor var det praktisk med sådan en duftplante, som man kunne gå hen og ryste lidt, hvis man ventede fint besøg, f.eks. af præsten.

En af de mest velkendte af geranierne, nemlig Rosengeranien (Pelargonium graveolens), blev derfor også kaldt Præsten-kommer-plante. Men den er nok mest kendt som Ørepineplanten.

 

Fra Paradedrivhusets samling ses her et blomstende eksemplar af Rosengeranie/Ørepineplante med de elegante lyslilla blomster.

Et effektivt husråd mod ørepine

Rosengeranien er i Danmark den mest kendte af duftgeranierne, som også kaldes duftpelargonier. Hvis man ikke tilhører den unge generation er Rosengeranien bedst kendt under navnet Ørepineplante.

Foruden at være blevet brugt som luftrenser er planten også blevet anvendt medicinsk som et effektivt middel mod ørepine. Ældre mennesker fortæller, hvordan deres mor tog et blad, rullede det sammen til en kugle og puttede det i det ømme øre, hvor det som regel fik smerten til at forsvinde.

Planten har desuden været anvendt til at lægge mellem linned på samme måde som lavendel.

Men, som man siger, kært barn har mange navne, her er et par stykker: fisfordriver, parfumetræ, tisurt, vejrskidurt, bondegeneral, vintergeranie.

 

‘Lady Plymouth’ har grågrønne blade med hvide kanter og er en variation af Ørepineplanten.

 

‘Clorinda’ skiller sig ud blandt geranierne med sine store pinkfarvede blomster.

En af geranierne skiller sig ud

Noget af det karakteristiske ved geranierne er de små blomster i afdæmpede farver, men der er en der skiller sig ud både i farve og størrelse.

‘Clorinda’ er en meget kraftigvoksende geranie, og kan blive op til 1 m høj. Denne sort har store iøjnefaldende pink-rosa blomster, og de mørkegrønne, lappede blade dufter krydret af eucalyptus eller ceder alt efter hvilken næse man spørger.

 

På salgsbordet i formeringsdrivhuset står ‘Clorinda’, ‘Lady Plymouth’ og Ørepineplanten klar til salg.

Plantesalget i drivhuset er startet

Fra maj til midt i september er der plantesalg af  “Oldemors potteplanter” og krydderurter alle ugens dage fra kl.12-16, og i skolernes sommerferie fra kl.12-18.