Apotekerens grønne medicinskab

 

Apotekerhaven i Den Gamle By blev oprindeligt anlagt i 1945, men omlagt til sit nuværende udseende i 1992. Den er anlagt i barokstil efter forbillede af en 1700-tals apotekerhave. I forgrunden til venstre ses en rødmalet brønd.

Apotekerhaven i Den Gamle By ligger bag Apoteket, som er det sidste hus på venstre side i Vestergade. Tidligere var det helt almindeligt, at apotekeren dyrkede råvarerne til sine medikamenter i baghaven. Apotekeren var underlagt en statslig kontrol, der skulle sikre, at han havde kendskab til fremstilling af omkring 3000 forskellige slags medicin!

Apotekerhaver har rødder tilbage til middelalderens klosterhaver både med hensyn til udseende og de til planter, der dyrkes. Haven her i Den Gamle By rummer 91 forskellige lægeurter i firkantede bede.

Bedene er anlagt i større sammenhængende felter omgivet af lave buksbomhække. Hver plante vokser i hver sit bed indrammet af rødmalede egetræsrammer. Afgrænsning af de forskellige urter var både praktisk og nødvendig. At tage fejl af urterne kunne have fatale følger.

 

I haven ligger der også et lille lysthus, “Simonis Lysthus”, som stammer fra Ålborg, og er fra omkring 1760. Sidst i 1700-tallet blev lysthuse populære i borgerskabets haver. Det blev genopført i Den Gamle By i 1944.

Mange af planterne er giftige

Blandt lægeplanterne findes mange, som er giftige og endda dødbringende, hvis de bruges forkert. Tidens opfattelse var nemlig, at med “ondt skal ondt fordrives”. Men mange af de gamle planter indeholder stoffer, som stadig bliver brugt i moderne præparater.

Det er doseringen af plantens virksomme stof, der er meget vigtig. Det kendes fra planten Digitalis, også kendt som prydplanten Fingerbøl. I de rigtige mængder virker planten styrkende på hjertepatienter, men har modsat virkning ved forkert dosering.

Planter med røde skilte

I Apotekerhaven er de giftige planter mærket med et rødmalet træskilt med påskriften Planten er giftig som advarsel til gæsterne, og ikke mindst til gæster med små børn, som kan føle sig fristet af planternes ofte farvestrålende bær.

Der knytter sig mange historier og megen overtro til lægeplanterne. I det følgende har jeg valgt at sætte fokus på en af de giftige planter, som er omgærdet med meget mystik og overtro.

En meget berømt hekseurt

En af de meget giftige planter er Alrune, Mandragora officinalis, også kendt under navnene Alrunerod, Dragedukke, Dukkeurt eller Galgemand. Alrune kommer fra ordet “rune”, som betyder hemmelig. Det latinske navn kan være en oversættelse fra sanskrit af ordene “mandros” og “agore”, som henholdsvis betyder “sove” og “stof”, – altså sovestof.

Når en plante har sortsnavnet officinalis fortæller det, at den har været anvendt til medicinfremstilling på et “officin”, en ældre latinsk betegnelse for apotek. Derfor forekommer det i mange af de latinske navne hos Apotekerhavens planter.

 

Alrune, Mandragora officinalis, tilhører natskyggefamilien Solanaceae. Bladene vokser i en roset, og de gul-grønne blomster skyder op fra sen vinter og er fremme tidlig sommer. Dette foto er taget midt i maj.

 

Under de rette skyggefulde forhold bliver Alrunen meget frugtbar, og får små tomatlignende frugter, – som absolut ikke er spiselige. Frugterne har i folkemunde heddet Frugtbarhedsæbler, Jordæbler eller Kærlighedsæbler.

 

Alrune er en staude med op til 1 m lange og ofte grenede rødder. Nogle rødder kan med lidt fantasi ligne en menneskekrop, og en del “dukke-magi” er udført med Alrunens rod som dukke.

Myter og fortællinger

Tidligere blev Alrune betragtet som en meget kraftig trolddomsurt, og er nok den plante, der gennem historien har været omgærdet med mest mystik og overtro. Myterne og historierne findes i mange mere eller mindre fantasifulde versioner.

Når en Alrune blev gravet op, hvilket skulle ske ved fuldmåne, udstødte den et skrig, som ville få folk til at falde døde om. Derfor skulle man binde en sort hund fast til planten, og inden da skulle planten vædes med menstruationsblod. Derefter skulle man gemme sig bag en busk. Når man hørte skriget var planten oppe, og hunden ville dø af skriget. Nogle mente, at det var nødvendigt at spille trompet, for ikke at høre skriget! Til sidst skulle man komme vievand i plantehullet og løbe hjem inden Fanden fik fat i en. – Ja, “det war intj spøgwærk”, – som de siger nordpå.

I folketroen mente man, at planten voksede frem på galgebakker, hvor uskyldige unge mænd var blevet hængt. På stedet, hvor den hængtes kropsvæsker ramte jorden, ville Alrunen vokse frem.

 

I denne gamle tegning har tegneren ikke hørt ordentlig efter historien, – hunden skulle jo være sort!

Alrunen i historiske skrifter

Alrunen er beskrevet i mange sammenhænge gennem tiden. I Det Gamle Testamente i Bibelen findes historien om Reuben, der fandt en Alrune i hvedemarken, og et dødt æsel var tøjret til planten. Måske har denne gamle historie været inspiration til de senere historier om at bruge dyr til at trække Alrunen fri af jorden.

I flere af William Shakespeares stykker indgår Alrunen. F.eks. i følgende lille vers fra “Romeo and Juliet”, hvor dens skrig nævnes som årsag til sindssyge:

” Alack, alack, is it not like that I,

so early waking, what with loathsome smells,

and shrieks like mandrakes’ torn out of the earth

that living mortals, hearing them, run mad “

(loathsome=modbydelig, mandrake=alrune, mortals=mennesker)

I Harry Potter-bøgerne optræder Alrune jævnligt, og når eleverne på Hogwarts arbejder med Alrunen, bærer de høreværn mod dens dødelige skrig.

Sidst skal nævnes et dansk eksempel, hvor planten blev meget kendt efter at være blevet brugt som cover-tegning på LP-en “Hej du” fra 1970 med det berømte psykedeliske rockband Alrune Rod.

 

Pladecoveret til “Hej du” med Alrune Rod fra 1970, hvor forsangeren hed Leif Roden!

Håndskrevne skilte med lægeplanternes navne

I Apotekerenhavens 91 karme med lægeplanter er der placeret skilte med plantens danske og latinske navn og et nummer, der henviser til et hæfte “Lægeplanter fra Apotekerhaven i Den gamle By” , hvor der er en kort beskrivelse af de enkelte planters helbredende effekt og de historier, der knytter sig til planten.

Skiltene er af træ og er håndskrevne. Når de efter et par år, præget af vind og vejr, er blevet ulæselige, bliver de skiftet ud med nye håndskrevne skilte. Modsat de andre år har vi denne gang valgt at give dem en gang lak. Hele processen med at skrive og lakere har været et stort arbejde, så vi håber, at indsatsen bærer frugt og gør skiltene mere langtidsholdbare, – og pænere at kigge på.

Ovennævnte hæfte kan købes i Handelsgartneriets salgsdrivhus og i Museumsbutikken for 45 kr..

 

På rundtur i haverne

Nu er sne og kulde langt om længe forsvundet og foråret er begyndt at springe ud. Snart starter sommersæsonen for havefolket og dermed også for turiststrømmen i Den Gamle By.

Her i april er der forståeligt nok ikke så mange turister i haverne, da der jo ikke er meget at se på bortset fra den nøgne jord, men hist og her er grønne, gule og blå farveklatter dukket op.

Men hvordan ser  Den gamle Bys haver ud nu før alt det grønne folder sig ud, og før det myldrer med haveinteresserede gæster ?

Hermed velkommen til en billedrundtur i de 7 historiske haver !

 

Handelsgartneriet Bernstorff fra 1885

Handelsgartneriet består af et lille formeringsdrivhus fra ca. 1830, som kommer fra Geelsgård i Nordsjælland og et større paradedrivhus, som kommer fra Bernstorff Slot  nord for København. I bedene dyrkes sommerblomster, krydderurter og stauder.

I det lille drivhus er der salg af gamle sorter af potteplanter og krydderurter, og i år åbner salget Bededag fredag den 26. april.

Åbningstider: alle ugens dage fra kl. 12 til 16 fra maj til september.

I skolernes sommerferie fra kl.12 til 18.

 

Borgmestergårdens have fra 1650

Borgmestergårdens have er anlagt i to havetyper, en renæssancehave og en romantisk have. Et typisk træk i renæssancehaven er lave buksbomhække anlagt i geometriske mønstre kaldet parterrehave.

I den romantiske del af haven findes et lille lysthus fra 1700-tallet. Lysthuset er et element fra den romantiske have, hvor man kan opholde sig i naturen og ikke kun være beskuer af naturen.

 

Apotekerhaven fra 1750

I Apotekerhaven er der 91 kvadratiske bede med 91 forskellige lægeurter. Her vokser både stauder, et-årige plante, træer og krydderurter. Fælles for dem er, at de alle er blevet anvendt som lægende planter. Mange blev indført af munkene og dyrket i klosterhaverne.

I bed nr. 65 vokser julerosen, som blomstrer om vinteren når alle andre planter er i dvale, og her i april synger den på sidste vers. Roden har været brugt som bræk- og afføringsmiddel.

 

Købmandsgårdens prydhave fra 1864

På denne tid af året ligger prydhaven bag købmandsgården stille og farveløs hen, men i bedene er der fyldt med stauder, som langsomt vil folde sig ud henover sommeren. Sandet, som skal rives ned i jorden, er hentet op fra Den Gamle Bys vinterglatte gader. En have, der udelukkende var til pryd og pynt, var sjælden i købstaden i 1864, men købmanden var velhavende og havde en vigtig rolle i købstaden.

Under træernes skygge vokser der Italiensk ingefær Arum italicum, hvis blade bryder frem allerede i februar med den karakteristiske hvide marmorering. Dens rodknolde kan minde om ingefærknolde, men de er giftige og er slet ikke egnet til madlavning.

 

Købmandsgårdens køkkenhave fra 1864

Truels Nørholm fra Den Gamle Bys gartnerafdeling, henter den friske, omsatte kompost fra køkkenhavens kompostbeholder. Komposten fordeles i bedene inden såningen går i gang. Her ligger også et lag sand fra vinterens glatførebekæmpelse.

Køkkenhaven er inddelt i fire firkantede bede, et træk fra renæssancehaven, som gør den ordentlig, symmetrisk og overskuelig. Bedene er afgrænsede og kantet med salvie.

 

Præsteenkens have fra 1864

I præsteenkens endnu nøgne have spankulerer høne og hane rundt, mens de nyder forårssolen. I baggrunden ses det lægivende risgærde.

Krokus hilser foråret velkommen med sit gule festfyrværkeri.

 

Frk. Wahlstrøms have fra 1920

I det halvcirkelformede bed venter lavendel, pæoner og den velduftende rose ‘Louise Odier’ på at folde sig ud. Huset bag plankeværket stammer fra Lemvig, hvor modisten Frk. Wahlstrøm havde en hatteforretning, som findes på husets forside.

I den lille køkkenhave er pibeløg allerede fremme. Pibeløg smager som purløg, men er noget kraftigere i væksten.

Og hermed slutter rundturen i de 7 haver. Vi vender tilbage, når der er skruet lidt mere op for farverne.