En vinterdag i haverne

Vinteren ligger over landet. Ganske vist uden snefog, og frostvejr har vi heller ikke haft meget af endnu, men årstiden sætter alligevel sit præg på det danske land og også på haverne og Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. For nylig gik jeg en tur rundt og så på forholdene, og jeg synes mest, jeg så mørk jord, visne planter og et par plæner, hvor græsset til en forandring holdt sig i ro.

Jeg begyndte min rundtur i apotekerhaven, og selv om der var noget grønt at se på, så fik jeg først indtryk af stilstand og visne planter. Noget af det grønne er stedsegrønt, andet er ugræs, men i løbet af vinteren rydder gartnerne godt op, så apotekerhaven er gjort i stand, når foråret bryder frem, og lægeplanterne igen stikker næsen over jorden.

At ugræsset er grønt, er der ikke noget overraskende i, de planter, man helst er fri for, kan åbenbart trives året rundt. At der står en del visne urter tilbage, er der heller ikke noget sært i; da de visnede i efteråret, havde gartnerne travlt med at gøre klar til julen her i Den Gamle By. De står for forsyninger af gran til hele museet, de gør klar til julesalget i det store drivhus, og endelig er efteråret også tiden at rydde en del af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff; så kan der blive lagt løg, og til foråret kan vi fornøje os over tulipaner, påske- og pinseliljer i lange baner. Efter julen skal der ryddes op, og gartnerne står igen for arbejdet med gran, denne gang for at skaffe det af vejen. Men heldigvis er der andet at se på end ukrudt og visne planter. F.eks. står misteltenen med bær i lange baner, og de er altid så smukke.

Mistelten med de særprægede og smukke bær

Julerosen eller nyseroden blomstrer. Den skulle være god at have ved hånden, hvis man trænger til at få sat gang i maven; det er dog ikke selve blomsten, man skal bruge, og i det hele taget vil jeg fraråde ethvert forsøg – efter sigende kan virkningen være voldsom, og det står vist også hen i det uvisse, om mavens indhold bevæger sig i den ene eller den anden retning; her kan enhver tænke sit. I stedet for at forsøge sig som læge eller apoteker fra en svunden tid, kan man så nøjes med at glæde sig over, at der kan være blomster i haverne, også på denne tid.

Blomstrende julerose

Høsttidløs trives allerede. Deres grønne blade er altid noget af det første, der dukker frem af jorden, og så trives de frodigt i løbet af foråret, men derefter visner de bort; man ser ikke mere til planten, før det bliver efterår, og de ’nøgne jomfruer’ dukker op. ’Nøgne jomfruer’ er et andet navn for høsttidløs, formentlig fordi de står og blomstrer uden et eneste blad i september og oktober. Nu er bladene altså fremme, så vi ved, der er liv dernede, og vi kan se frem til blomsterne om otte måneder.

Høsttidløs en vinterdag 2019

Høsttidløs en smuk efterårsdag 2015

Til sidst så jeg lidt på lægestokrosen eller resterne af den. Den er rigtignok noget gråbrun og minder ikke meget om planten, da den blomstrede i juli og august, og bierne gjorde sig til gode med pollen og nektar.

En vissen lægestokrose. I baggrunden apoteket

Lægestokrosen i blomst

Gråbrun og indtørret, som den nu er blevet, synes jeg, den har sin egen, visne skønhed; men selvfølgelig skal den klippes ned, så de nye skud kan komme til, når det bliver forår, så vi til sommer igen kan se en frodig lægestokrose med små, smukke blomster.

Og da det nu er en apotekerhave med et stort udvalg af fortidens lægeplanter, så synes jeg, vi til sidst skal se, hvordan lægestokrosen blev gengivet i ‘Herbarium pharmaceuticum’, som udkom i København 1825.

Lægestokrose, Althea officinalis

Fra apotekerhaven vandrede jeg videre til Borgmestergårdens have. Oppe fra gårdens svalegang har man overblik over haven. I hjørnet forrest til højre har vi den velholdte renæssance-have eller parterrehave, der er anlagt ud fra den første danske havebog, Horticultura Danica fra 1647. Om foråret spirer først vibeæg og dernæst tulipaner frem mellem de lave buksbomhække. Ellers er det ikke en blomsterhave, i stedet for blomster skal man nyde mønsteret, der er tegnet så sirligt med hækkene.

Borgmestergårdens have set fra svalegangen

Lysthuset med brunt bindingsværk og gule tavl ligger til venstre i haven. Det er fra begyndelsen af 1800-tallet, da det var almindeligt, at velstillede familier med råd til en prydhave også havde et lysthus i haven; så kunne man sidde derinde og drikke te eller kaffe og se ud i sin have. I dag foretrækker de fleste at være ude, når vejret er godt, og som det ses på billedet, er der bænke i haven, så museets gæster kan sætte sig og slappe af, når nogen får lyst til det. Jeg undrede mig lidt over de to bare pletter i plænen, for jeg mente, at i hvert fald i den ene plejer der at stå i lille pæretræ omgivet af høsttidløs. Nu er træ og tidløs borte, og en af gartnerne har givet mig forklaringen: der stod ganske rigtigt et pæretræ indtil for nylig, men det er fjernet på grund af råd. Den anden bare plet er hjemsted for stauden kæmpeslør, og den dukker op igen i løbet af foråret. I juni og juli udvikler den netop et kæmpestort og yndefuldt slør af små hvide blomster.

Turen fortsatte til Frk. Wahlstrøms have. Frk. Wahlstrøm var modist og modehandlerske i Lemvig, hun havde bolig og butik i et hus, der nu står i Den Gamle By, hvor det meget passende bliver kaldt Lemvighuset; husets have er anlagt, så den tager sig ud, som frøkenens have tog sig ud sidst i 1920’erne. På en sommerdag i solskin er det dejligt at slå sig ned i haven, her om vinteren er der knap så spændende.

Men hvis man ser sig om, kan man opdage et og andet, der peger frem mod lysere tider. Sidst på sommeren, mens hasselbuskene stod med blade og nødder, satte de knopper til dette års rakler eller hanblomster. Dengang var raklerne ganske korte og kompakte med et tydeligt markeret mønster.

SONY DSC

Nu er de knap så korte og kompakte, det er, som om mønsteret er ved at gå i opløsning. Det er et lille ydmygt tegn på årets gang, at raklerne er begyndt at strække sig; om et par måneder er de lange og gule og fyldt med blomsterstøv, der flyver bort ved vindens viften og bestøver hunblomsterne, så der er håb om hasselhøst senere på året.

I kanten af den lille køkkenhave fandt jeg nogle grønne spirer, der er godt på vej til at udvikle sig til små blomster. De kan kalde smil og glæde frem hos de fleste – så poetisk et syn, når de står og blomstrer i den sene vinter og den tidlige vår. Ganske små og u-udsprungne blidelsliljer, som er et af blomsternes mange navne; vintergæk er et andet.

Desuden er der stadig lidt at gøre sig til gode med i køkkenhaven, hvis man står og mangler en rødbede eller andet godt.

Et lille udvalg af beder

En bede af mig ukendt navn

Fra frk. Wahlstrøms have fører spadserestien videre op gennem Købmandsgårdens køkkenhave.

En halvvejs bar køkkenhave

At den kan virke noget afgnavet her i januar, er jo ikke så sært. Der er blevet brugt af grøntsagerne her i efteråret, og ’… nu er kålen liggende’, som Jeppe Aakjær skriver i ’Sneflokke kommer vrimlende’.

Kål og andet godt

Det ser nu også ud, som om nogen har gnavet en hel del blade af de kålstokke, der står ret op og ned – mon ikke det er køkkenpigerne?

Men det hele er ikke bare afgnavet og gråt eller gårgrønt. Mellem de forskellige beder er der også nogle stærke farver man kan nyde synet af; det virker næsten overraskende på sådan en grå vinterdag.

Selv om de fleste grøntsager er forsvundet, kan køkkenpigerne stadig hente en hel del til brug i Købmandsgårdens køkken.

Kardon-planten trives, Gartnerne har pakket den ind for at gøre stænglerne mere spiselige; jeg tror nu ikke, den bliver høstet og spist, planten er så imponerende, når den står fuldt udvokset med store blomster sidst på sommeren.

Kardonplante med spiselige stængler

Om den i år bliver lige så høj, som den var i 2015, er måske tvivlsomt, selv om en mild vinter giver den gode chancer for at skyde i vejret til sommer.

Køkkenpigen lægger nakken tilbage for at se de smukke blomster

Jeg så interesseret på det sted, hvor der dukker vinterblomme eller erantis op sidst på vinteren. Men jeg må vente, vi er jo kun i januar.

Erantis? Her? Ja, men ikke lige foreløbig…

Til gengæld fandt jeg et andet sted i køkkenhaven nogle små, frisk-grønne blade. Jeg spekulerede lidt på, hvad det mon kunne være, og kom til at tænke på perlehyacinter; bladenes form og farve stemmer godt nok, og de kan finde på at spire frem allerede sidst på efteråret. Blomsterne viser sig nok engang sidst i marts, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men der er da noget smukt at se frem til.

Videre fulgte jeg stien op i Købmandsgårdens prydhave.

Der plejer at være et dejligt blomsterflor i løbet af foråret og sommeren, f.eks. ses disse hvidlige blomster i august og september. Rigtblomstrende planter, som det ses på billedet.

Rigtblomstrende og frodige planter

Det var et noget andet syn, der mødte mig på min vintertur. Trods årstiden er blomsterne sådan set bevaret, men de har rigtignok skiftet farve og den visne plante minder ikke meget om den plante, jeg så i sommer.

Meget visne planter med en rigdom af lige så visne blomster

Egentlig ville jeg have afsluttet turen i Handelsgartneriet Bernstorff, og jeg ville også have fortalt om gartnernes vinterarbejde, men jeg havde fået nok af at være ude i de vintergrå haver i det grå og lidt fugtige, kolde vintervejr, så jeg søgte inden døre og satte mig til at skrive om rundturen. Så må jeg fortælle om gartnerne og gartneriet senere. Lad os slutte med et billede af juleroserne. Vi ved selvfølgelig godt, at alting ikke står stille om vinteren, der er liv under jorden, nemlig i planterødder og løg, men det er nu meget rart, at der også sker noget over jorden, der er spirende vintergækker og perlehyacinter, hasselrakler, der strækker sig, og juleroser, der står i blomst. Det er synlige tegn på, at det hele ikke er gået i stå. Juleroserne stod også og lyste hvidt i Købmandsgårdens prydhave, og i år blomstrer de rigere der, end i apotekerhaven, så lad os slutte rundturen med et billede af dem.

Juleroser i prydhaven

Det var så min rundtur gennem haverne på en grå vinterdag i tøvejr. Nu er vejret skiftet til frost, og det ser ud til, vi får en del frost i den kommende tid; måske kan vi oven i købet få noget vintersol. Frostvejret får mig til at tænke tilbage på en tur, jeg gik i byen for fem år siden, eller som en kollega skrev: Jeg blæste rundt i byen med mit kamera. Da så det hele anderledes ud, både i byens gader og i haverne. 

Borgmestergårdens have en januardag 2014

Da jeg havde taget billedet af Borgmestergårdens have, vendte jeg mig om og så ind på  gårdspladsen. Billedet taler vist for sig selv.

Kommentarer er nok overflødige

I år var jeg så småt begyndt at tro, at hele vinteren ville gå med gråt og småfugtigt tøvejr; vi har jo for længst passeret vintersolhverv og går mod lysere tider. Men som det hedder hos Brorson:

Dagene længes, vinteren strenges…

(fra salmen Her vil ties)

Hvad der så er at foretrække, den milde vinter, frost og sne eller barfrost kan vi diskutere fra nu af og til sankthans, men til den tid har vi nok tabt interessen for vinteren; så bekymrer os mest om, at vi får for lidt eller for meget sol, for lidt eller for meget regn. Og dog, for havefolket og andre jordbrugere kan vejrliget vinter og vår give en del af forklaringen på, hvordan planterne trives, når vi kommer hen på sommeren. Så tænker man tilbage og husker den strenge eller milde vinter, det tidlige eller sene forår, om det var vådt eller tørt – hvornår fik vi forår, hvor tidligt eller sent kunne vi så frø og korn, hvornår begyndte alting at spire og springe ud og blomstre? Det må nu altsammen vise sig, foreløbig kan vi bare gyse eller glædes over vejret.

Regnvejrsdage

Museumsgæster påklædt til en våd dag

Når regnen falder tæt over Den Gamle By, kan man måske spekulere på, hvor gartnerne bliver af. En regnvejrsdag, da jeg kom op i Handelsgartneriet Bernsdorff, fandt jeg to af dem i det store drivhus. Normalt møder man Frank Kristensen og Truels Truelsen andre steder i byen, f.eks. i Købmandsgårdens haver, men da regnen silede ned, arbejdede de i stedet med potteplanterne. Dels skal potteplanter holdes, så de trives og er pæne, dels skal de formeres, så Gartneriet har noget at sælge af. Da jeg kom på besøg, var Frank i gang med at sætte små eksemplarer af svigermors skarpe tunge i urtepotter – en større plante var blevet delt i flere små, der blev plantet i hver sin potte.

Frank sysler om svigermors skarpe tunge

Truels var beskæftiget med at nippe og klippe duftgeranierne af hensyn til både udseende og trivsel, så der var en vældig duft i drivhuset. Vissent blev pillet væk, og halvvisne blomster blev klippet af; når de forsvinder, bryder de nye knopper hurtigere i blomst. Hvis man har blomster i haven, skal man heller ikke være bange for at plukke til buketter, som regel kommer der bare nye blomster i stedet.

Truels pusler om duftpelargonierne

 

Der nippes og klippes

Frank og Truels var i skjorteærmer, men Gitte Røn var indpakket i regntøj, hun gik mere ud og ind af drivhuset. En del af potteplanterne blev nemlig sat ud i regnen, de var blevet noget støvede og trængte til at blive skyllet, og så er det godt at sætte dem ud i jævnt silende regn; en kortvarig byge kan ikke gøre det, men den dag regnede det i timevis. Støvet blev vasket væk, og regnvandet efterlader ingen hvide skjolder, så når man synes, potteplanterne har fået tilstrækkelig meget udendørsliv, kan man bare sætte dem ind igen, så er farverne friske.

Gitte Gartner flytter potteplanterne ud til et blidt, men langvarigt styrtebad

Da jeg havde snakket med gartnerne, gik jeg en tur rundt i Gartneriet og videre ud i byen og de forskellige haver. I haverne møder man ikke mange gæster på regnvejrsdage, men jeg synes nu, der kan være grund til at se, hvordan de tager sig ud i regnen, når man har lejlighed til det, farverne kommer til deres ret i det grå vejr, og man kan glæde sig over buske og urter og blomster, når de står våde i regnen. Indtil nu har sommeren givet meget vand, men i grunden er Gitte Gartner godt tilfreds, for rundt i haverne er der trivsel og frodighed.

Fra Gartneriet, området ved indgangen

 

Fra Gartneriet, mellem de to drivhuse

Piskende regn kan være en prøvelse, men den dag var vejret roligt, og hvis regnen falder jævnt og tæt, synes jeg, det kan være en fornøjelse at se Den Gamle By, så på min rundtur til haverne standsede jeg også op et par steder for at nyde synet af byen. Lyset var jævnt, der var ringe i vandet, tegltagene var blanke.

Myriader af ringe i vandet

 

Regnen faldt tæt, men heldigvis roligt

Men min rundtur gjaldt jo i første række de forskellige haver. Fra det våde, men frodige Gartneri, fortsatte jeg til Apotekerhaven, hvor vandet løb ned ad havegangen, mens nabohusets tagsten glinsede af væde. Jeg tog et billede, og så listede jeg ind under et paradisæbletræ for at fotografere haven og dens omgivelser fra den vinkel. Man kan undre sig over, hvad et apotek skal bruge paradisæbler til, og faktisk skal æblerne slet ikke bruges i medicin, træet er værtstræ for misteltenen, der før i tiden var en lægeplante; knust mistelten blev brugt mod epilepsi og skulle indtages hvert måneskifte. Jeg tvivler stærkt på virkningen.

Regnvåd apotekerhave

 

Så fortsatte jeg min tur gennem regnen og gik ind i Købmandsgårdens prydhave, hvor jeg standsede lidt i den grønne frodighed. Derfra gik jeg ned i køkkenhaven, hvor de våde grøntsager trivedes, og de forskellige grønne nuancer kom til deres ret i regnen. Som det ses på billedet fra køkkenhaven, har en enkelt valmue sneget sig ind mellem alt det spiselige.

Et kig fra Købmandsgårdens prydhave ned i køkkenhaven

 

Et udsnit af Købmandsgårdens køkkenhave

Da jeg havde set mig om i urtegården eller køkkenhaven, som er en del større end det udsnit, der ses på billedet, sneg jeg mig til at stjæle en bælg med ærter fra ærterankerne i håb om, at Gitte ikke var i nærheden og så det. Jeg slap heldigvis godt fra det.

Turen gik videre ned gennem Frk. Wahlstrøms have, der var våd som alt andet, men hvor tigerlilje og rosenkatost blomstrede, og planterne trivedes. I havens ene ende er et stykke skilt fra til køkkenhave; det er ikke ret stort, men alting var grønt, og på blommetræet i græsplænen var der grønne og våde blommer.

Frk. Wahlstrøms have

 

Frk. Wahlstrøms køkkenhave

 

Stien gennem Frk. Wahlstrøms have, i forgrunden et blommetræ med våde blommer. Træet til venstre er et gråpæretræ

 

Til sidst kom jeg ud i Toldbodgade og fik øje på isboden. Hvad min kollega i boden fordrev dagen med, ved jeg ikke, men det var vist ikke med at sælge is. Men det var da en udstrakt service, at vores gæster kunne købe is, hvis de fik lyst til det.

En isbod i regnvejr

Det var nu et kig på byen og nogle af haverne, men undervejs rundt standsede jeg op og så nærmere på mange af planterne, for jeg synes, våde planter og blomster kan være så smukke – skønt andre tager sig nu bedst ud i tørvejr; våde tagetesblomster kan have en vis lighed med våde karklude, mens de står så smukt, når de er tørre. På den anden side, på billedet er de så våde, at de virker helt blanke, og det er da meget kønt.

Et bed med våde tagetes eller fløjlsblomst, sorten “Ild Kongen”

Her kommer så en kavalkade af andre blomster og urter, som stod og var smukke i regnen.

En nydelig solhat

Våde stokroser

 

Bondetobakkens lime-grønne blomster

 

Flere våde stokroser

 

Filtbladet kongelys

 

Og igen en våd stokrose, denne gang meget mørkerød

 

Rønnens bær står røde – og våde!

 

En enkelt blomst i ærterankerne

 

Palmekål som også kaldes trækål. Kendt tilbage i 1800tallet, men er nu blevet moderne igen og smager fortrinligt

 

Ærterankerne – ærterne fra en af bælgene forsvandt ned i fotografens mave, uden nogen så det!

 

Asparges-planter, som fik lov til at vokse sig store efter Skt Hans

 

Lathyrus

 

Lathyrus

 

Tigerlilje

 

Rosen “Souvenir de la Malmaison”

 

Rosen “Zephirine Drouhin”

Da jeg gik rundt i regnen, var jeg glad for at være klædt på til det. Vejret var vådt, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg havde begivet mig ud for at se de våde haver og den våde by, det var ulejligheden værd. Er man klædt fornuftigt på til sådan en dag, kan en regnvejrstur i Den Gamle By godt anbefales, især hvis man også går igennem haverne. Og bliver regnen for tæt, og bliver man træt af alt det våde, kan man jo altid søge indendørs, der er nok at se på inde i husene, og der er Plakatmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og Kunstkammeret, og hvis sulten melder sig, er der spisestederne. Og i en port eller på en svalegang kan man tage en kortere pause, mens man står og se ud i regnen – hvor mange af os oplever det i vores hverdag?

Brev fra en kollega, 5. afsnit

Her er 5. afsnit af brevet, hvor min kollega forestiller sig, hvad det kommende år kan byde på i Frk. Wahlstrøms have. Vi er nået til årets tre sidste måneder.

Oktober
Oktober kan tit give dage med sol og høj himmel, og de fleste af os håber, vi får mange af dem, især hvis sensommeren har været grå. Vi kan nyde oktoberdage med solskin og klar luft, men i skyggen er der køligt, og uanset hvor smukt vejret er, bliver vi nødt til at indse, det ikke længere er sensommer. Men frugthøsten fortsætter ind i oktober. Tidligere på året skal frugten plukkes, men i oktober og nobember kan vi blive belønnet for at bukke os ned – hvis vi er heldige.
I Christian Winthers ’Flugten til Amerika’ hedder det:
Guldet det ligger dig for din Fod,
du bukker dig kun for at faa ‘et.
Her i haven finder vi ikke guld i græsset, men i oktober kan vi finde både hasselnødder og gråpærer.

SONY DSC

Et par hasselnødder i græsset. Hvem kommer først, folk eller fæ?

SONY DSC

Gråpærer, lige til at spise – eller sylte og gemme til vinteren

Frugten falder ned af træerne. Dagene kan være smukke, selv om de er ved at blive korte, oktober kan være en dejlig måned, men året går så småt på hæld, det er efterår.

November
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund.
C.J. Boye

 

Af november plejer vi ikke at vente os andet end gråvejr og regn og mismod og beklagelser over efteråret; bladene falder af træer og buske, så haven ødes ligesom eng og lund, og dagene bliver så korte, det bliver værre og værre, det eneste, der trives, er vores mismod og selvmedlidenhed og en vis fornærmelse over årets gang. Men hvis vi er heldige, kan efterårsdagene rumme deres egen skønhed, så vi også får noget at glæde os over i november. Faktisk hænder det, at solen kigger frem i november, selv om den står lavt.

SONY DSC

Solen står lavt, der er skygge i haven først på eftermiddagen

 

SONY DSC

Ikke megen sol hos Frk. Wahlstrøm, mere hos naboen

Hasselbuskens blade begynder at blive gule, så busken står spættet i grønt og gult, i hvert fald på de bedste år, og så har vi det syn at glæde os over.

SONY DSC

Hasselbusk i gult og grønt

 

SONY DSC

Hasselgrene mod en blegblå efterårshimmel

Kvæderne falder af busken, hvis de ikke bliver plukket. De gule kvæder er smukke mod den mørke muld, de er næsten gyldne, og du bukker dig kun for at få dem.

SONY DSC

Gylden kvæde på mørk muld

For nogen giver de gule kvæder forventninger om kvædegelé eller -mos eller kvædebrød, men smag og behag er forskellig, andre vil helst nøjes med at nyde synet af de gule frugter og undgå nyde smagen, nogen vil end ikke mærke duften.
Og måske ligger de ikke på den bare jord, men havner i det grønne græs; græsset er nemlig også grønt i november; græsplæner giver ikke så let op som buske og træer, men holder sig grønne og gror langt ud på efteråret, hvad enten man kan lide det eller ej.

SONY DSC

Gylden kvæde i grønt græs

Og når løvet falder af buske og træer, lander mange af kvæderne selvfølgelig i de visne blade ligesom hasselnødderne, så man skal lede efter dem.

SONY DSC

Halvskjulte kvæder

Gyldne kvæder og gule, brune og vissengrønne blade, vi kan være heldige, at efteråret bliver smukt.

Køkkenhaven er ved at være noget afpillet, men hvis det er et år med ærteblomster nederst i køkkenhaven, er deres stængler og blade grønne, og der kan endda være enkelte blomster; der er ikke så mange, at de rigtig sætter kulør på stængler og blade, men så længe de er der, kan vi se på de enkelte blomster og nyde deres skønhed i stedet for at glæde os over det rige flor, som vi har fornøjelsen af i sensommeren.

SONY DSC

Køkkenhaven, yderst til højre de sidste Ærteblomster, Lathyrus odoratus

Og trods alt kan der stadig være noget spiseligt at komme efter i køkkenhaven, f.eks. grønkål, og det kan jo være godt, hvis man på en kold dag trænger til varm grønkålssuppe.

SONY DSC

Lækker grønkål

Efterhånden er kvædebusken tom for kvæder, men kvistene kan stadig bære gule blade som en smuk og stilfærdig afslutning på den årstid, hvor buske og træer har båret blomster, løv og frugt.

SONY DSC

Gulnet løv på kvædebusken…

SONY DSC

… et smukt og stilfærdigt efterspil til sommerens skønhed

På et godt år kan men let finde noget at glæde sig over, hvis man lægger vejen gennem Frk. Wahlstrøms have sidst på året.

December
Når man ser haven i december, kan man synes, at nu er det hele slut; nu har vi så længe haft korte dage og lange og mørke nætter, så hjulet er vist gået i stå og står stille for altid. Årets ring er brudt.

SONY DSC

En grå decemberdag

Ganske vist er plænen grøn endnu, men ellers er der ikke megen opmuntring med mindre man finder opmuntring i grønt ukrudt, og det gør de færreste. Hvis der sidder nogle enkelte blade på buske eller træer, er de brune. Det nedfaldne løv er brunt. Der har måske været lidt ærteblomster langt ud på efteråret, men til sidst er det slut, og stænglerne er ikke meget værd efter et par frostnætter, så i december bliver de revet op og taget af plankeværket, de stod op ad, og så ligger de bare på jorden og skal fjernes, når der bliver tid.

SONY DSC

Ærteblomstens visne ranker ligger på jorden

Når man ser på hyldetræet, kan det være svært at forstå, at det har stået dækket af grønt løv og hvide blomsterskærme og senere skærme af sorte bær.

SONY DSC

Afpillet hyldetræ

Ribsbuskene ser ud som om, de aldrig har båret et blad og slet ikke ribs.

SONY DSC

Nøgne ribsbuske

Efter et flygtigt blik kan man godt synes, det hele er trist, og der slet ingen opmuntringer er, bortset fra at en gul kvæde kan ligge og lyse op i alt det brune.

SONY DSC

En enkelt overset kvæde

Men jordbærplanterne er delvis grønne, og de sætter stiklinger, så vi kan se, der er liv i dem, og vi kan håbe på jordbær igen til næste år.

SONY DSC

Måske får vi jordbær næste år?

Og vi kan da se, der også er andre former for liv, et lille firbenet væsen har åbenbart gjort sig til gode med en nød.

SONY DSC

Lad os håbe, nøddekernen smagte godt

Og nu hvor løvet er faldet af hasselbuskene, kan man se, hvor mange rakler der er afsat. Sammen med raklerne er kvistene fulde af små, grønne knopper; nogle skal blive til blade og nogle til hunblomster og senere nødder. Raklerne er nok de mest synlige tegn på, at årets ring ikke er brudt, hjulet står ikke stille; tiden går, og vi skal ikke fortsætte med lange mørke nætter og korte, dunkle dage i det uendelige. Raklerne kan næsten virke iøjnefaldende med deres grågrønne farve, åbenbart reflekterer de det lys, der nu engang er. De kan minde os om, at snart går vi mod lysere tider, vi kan se frem til næste års skønhed og høst. Den glæde, vi kan have af haven det ene år, vender tilbage det næste år eller måske næste år igen, for to år er aldrig helt ens, nogle er bedre end andre.

SONY DSC

Vi får en rigdom af rakler i hasselbusken til foråret

SONY DSC

Næste års hasselrakler og knopper til blomster og blade

Det var så nogle forventninger og forhåbninger om, hvad det kommende år bringer i Frk. Wahlstrøms have. Så må det vise sig, om avlen bliver mere beskeden end ventet og håbet, eller om vi får den rigdom af skønhed og frugt, som vi ønsker os. Vi har jo altid lov at håbe.

Venlig hilsen fra din kollega

Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 3. afsnit

3. afsnit af brevet fra min kollega. Her ser han frem mod det sene forår og sommeren.

Maj
I april begynder gråpæretræet så småt at grønnes, og omkring begyndelsen af maj folder bladene sig ud, og blomsterknopperne bryder frem.

SONY DSC

Blomsterknopper i gråpæretræet

 

SONY DSC

En lille buket. Bliver de mon engang til pærer?

Hvor mange blomster, der kommer, er meget forskelligt, men man kan være heldig, for et par år siden var træet fyldt af blomster. Oven i købet var vejret godt, så bierne kunne passe deres arbejde med bestøvningen. Nu må vi se, hvad det bliver til i år, men lad os håbe på en gentagelse.

SONY DSC

Blomster! Blomster! Blomster! – Pærer? Pærer? Pærer?

Selv om haven ikke er så stor, rummer den også æbletræer, kvædebuske og et blommetræ. Kvædebusken ligner et stærkt forgrenet æbletræ, men blomster og blade er større.

SONY DSC

Kvædebusken blomstrer

SONY DSC

Kvædetræet ligner æbletræer, men med større blomster og blade

På skrænten ud mod vejen står der et kirsebærtræ med sure syltekirsebær af sorten Stevnsbær. Det er et større arbejde at plukke, udstene og sylte kirsebærrene, men det kan nu være meget hyggeligt, hvis man har tid. Når man senere har de syltede kirsebær til risalamande, pandekager eller is, kan man være svært glad for, at man har gjort sig ulejligheden. Før i tiden brugte man også at knuse stenene og komme kernerne i syltetøjet – kernerne er små, hvide kugler, og det kunne jo se meget fint ud, når de svømmede i det meget mørkerøde syltetøj, om man så bryder sig om smagen, er en anden sag, og det må have været meget besværligt. Desuden har kernerne et vist indhold af blåsyre, men man skal nok skovle mange kerner i sig, føre det betyder noget. Men i maj kan man nyde synet af blomsterne, syltetøjet må foreløbig vente.

SONY DSC

Kirsebærblomster

Når vi kommer lidt ind i maj, er haven for alvor grøn.

SONY DSC

En solskinsdag i maj

Under gråpæretræet står nogle tulipaner, der virker lidt ejendommelige i forhold til andre tulipaner.

SONY DSC

Rokokotulipaner

Det kan jo være sjovt at have noget at se på, der er lidt usædvanligt. Og de mere almindelige tulipaner er nok stadig i blomst et stykke ind i maj; de kan heldigvis stå temmelig længe, så vi har tid til at nyde synet af dem.

SONY DSC

Tulipanerne folder sig sammen i gråvejr…

SONY DSC

… og åbner sig i solskin

Sidst på måneden kommer jordbærrene i blomst. Plænens græs vokser dejligt, hvad plænegræs som regel gør, uanset hvad man synes om det. Hvis det ikke bliver slået for tit, får vi også de små bellis at se på.

SONY DSC

Grøn plæne og grøn køkkenhave

Og lad os slutte maj måned med at nyde synet af syrenerne.

SONY DSC

Blomster i den hvide syren

SONY DSC

Og blomster i den violette syren

Juni

Ribsbuskene, som blomstrede i april, skulle gerne stå med grønne, hårde ribs i juni. Sorten er hvide ribs, som egentlig er noget gullige i farven, når de engang bliver modne.

SONY DSC

Umodne hvide ribs

Som før nævnt, er haven er ikke så prangende, men når man går rundt og ser på de enkelte planter, kan der være meget at glæde sig over. Først på året er der tegn på, at vi går mod lysere tider, senere kommer der blomster og derefter frugt, og med lidt held får vi et smukt efterår. Men lad os nu igen vende blikket mod juni og tænke på, hvad vi kan vente af haven i den måned.

Hylden kommer i blomst, og dels kan en blomstrende hyldebusk være smuk, dels kan man håbe på varm hyldebærsaft til vinter; det er velgørende, hvis man har en medtaget hals.

SONY DSC

Hyldebusken er ved at blomstre

Hvis man ser blomsterskærmene på nært hold, kan man godt blive overrasket over de enkelte småblomsters udseende.

SONY DSC

En blomsterskærm på hyldebusken

Og roserne blomstrer i juni.

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

Og akelejer af forskellig farve.

SONY DSC

Akelejer i klynge

SONY DSC

Akeleje foran huset

SONY DSC

Akeleje

Pæonernes blomster er smukke og virker imponerende, både de røde og de hvide.

SONY DSC

En pæon får besøg

SONY DSC

En hvid pæon, så sart i farverne

Det kan alt sammen være godt at tænke på og se frem til i den mørke og kolde tid, for nok kan vinteren være smuk, men somme tider trænger man til at huske, at vi går mod lysere tider med blomster og varmere vejr.

Juli

Til juli kan vi stadig glæde os over blomstrende roser; måske ser de ikke ud af så meget på afstand, men vi kan jo gå tættere på, så vi kan nyde både synet og duften af de enkelte blomster.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus, til højre et par blomstrende rosenbuske

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

Vi kan se frem til modne ribs i køkkenhaven i juli måned. Spørgsmålet er så, hvem der får størst glæde af dem, mennesker eller fugle; solsorte kan godt lide ribs, og de står irriterende tidligt op. Ribsene virker temmelig gule i farven, det skyldes, at man kan se kernerne inde i frugtkødet, men frugtkødet i sig selv har næsten ingen farve.

SONY DSC

Modne hvide ribs

Hvis der bliver sået de etårige ærteblomster om foråret, kan vi også få fornøjelse af dem, når vi kommer et stykke hen på sommeren og også langt ud på efteråret, med farvepragt, og især den pragtfulde duft. – Med Flerårig Ærteblomst er vi sikre, den er en trofast staude, dog har den ingen duft, men smukke blomster og er rigtig god i buketter.

SONY DSC

Flerårig Ærteblomst, desværre uden duft, vokser tæt på gavlen hos Frk. Wahlstrøm.

Et par steder i haven gror der alrune, nogle besynderlige planter, som ikke ligefrem pranger med et strålende blomsterflor om foråret; de blomstrer i april, og man kan faktisk let overse blomsterne.

SONY DSC

Alrunen blomstrer i april

Men når vi kommer hen på sommeren, kan alrunen til gengæld have nogle iøjnefaldende frugter.

SONY DSC

Alrune med frugt

SONY DSC

Alrunens frugter, bladene er borte

Når vi forlader juli, er højsommeren ovre, og vi går ind i sensommeren, men den er ofte  en smuk tid, så lad os nu håbe på en god august måned.
Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 2. afsnit

Her følger 2. afsnit af det brev, jeg for nylig fik fra en kollega, om hans forventninger til årets gang i Frk. Wahlstrøms have.

FEBRUAR

Hvad vil februar byde på? Formentlig stort set det samme som af januar, men selv i vinterens kulde og mørke kan hasselbuskens knopper begynde at røre på sig.

SONY DSC

Hasselbuskens knopper og smårakler en februardag

SONY DSC

En kold hasselkvist, i baggrunden Frk. Wahlstrøms hus

Nogle af knopperne rummer de små hunblomster, som vi kan vente at se i marts og april. Foreløbig må vi bare glæde os over, at knopperne grønnes, det er dog et tegn på, at alting ikke står stille i vinterkulden.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus og det røde uldspinderi og dampvæveri

 

MARTS
Marts er efter sigende den første forårsmåned, selv om det kan være svært at forstå. Til andre tider er vi heldige, og når vintergækker og erantis blomstrer og ikke står skjult under et tykt lag sne, føler de fleste af os nok, at nu er foråret på vej, og vi håber, at vinteren endelig er overstået.

SONY DSC

Forårstegn i haven

SONY DSC

Små smukke opmuntringer

SONY DSC

Erantis er også smuk i regnvejr

Og i marts blomstrer haslen, raklerne vokser sig lange og bliver gule og begynder at give blomsterstøvet fra sig.

 

SONY DSC

En langstrakt rakle og bitte små hunblomster

Raklerne er det let nok at få øje på, men de er hanblomster, og hvis hasselbusken skal bære nødder, skal der jo også nogle hunblomster til. De er små og beskedne, så man skal kigge godt efter for at se dem. Hunblomsten er formet som en lille grøn knop, der stikker en rød dusk ud af. Hvis vi går tæt på, kan vi se blomsternes skønhed.

SONY DSC

En meget ydmyg forårsbebuder

På billedet ser det ud, som om blomsten sidder på en kraftig kæp, men der er tale om en tynd kvist.

SONY DSC

En ganske lille blomst på en tynd kvist

Det bliver vist svært at finde mere ydmyge forårsbebudere, men når vi ser dem, kan vi håbe på, at de varsler et godt år med mange nødder og anden frugt. Men i grunden dukker der også meget ydmyge blomster op i næste måned (heldigvis kan bierne finde dem), foruden de mere iøjnefaldende.

 

APRIL
Når vi når april, plejer vi ikke at være i tvivl om, at det er forår, og i løbet af måneden kan vi vente mange forskellige blomster, ikke kun de små hasselblomster, der stadig sidder på kvistene.

SONY DSC

Haslen blomstrer længe

På jorden ligger der måske nogle få rester af sidste års avl, som ikke er blevet indsamlet, men man kan da se, at nogen alligevel har haft gavn af dem.

SONY DSC

Nødder nydes af mange skabninger

Påskeliljerne trives, og dem er det lettere at få øje på. De små, blå blomster, Snepryd, er også begyndt at dukke op, efterhånden grønnes plænen, og ukrudtet trives – det sidste giver naturligvis mindre fornøjelse, men det er dog et tegn på, vi er på vej mod lysere og varmere tider.

 

SONY DSC

Påskeliljer i knop

Og kort efter kan man for alvor se, at der er liv i haven – liv har der jo hele tiden været, tegnene har bare været så få og beskedne, men i løbet af måneden bliver de meget synlige.

SONY DSC

Snepryd

SONY DSC

Og påskeliljer i fuldt flor

SONY DSC

En tidlig tulipan, den blomstrer tidligt og er en gammel sort

Det kan endda ske, at en flok fornøjede unge mennesker slår sig ned på et par bænke, selv om haven først lige er begyndt at grønnes.

SONY DSC

Fornøjede unge mennesker i det kølige forår

SONY DSC

Det grønnes så småt

Ribsbuskene grønnes tidligt og får blomsterknopper og senere blomster.

SONY DSC

Ribsbuskens grene med knopper

SONY DSC

Ribsblomster

Blomsterne ser ikke ud af meget, men til alt held kan bierne godt finde dem, så der kan komme bær på buskene.
Stikkelsbærbuskene grønnes også tidligt, og det er heller ikke strålende farver, der lokker bierne til dem, men blomsterne bliver alligevel fundet, så de kan blive bestøvet, og buskene kan bære stikkelsbær.

SONY DSC

Grønne stikkelsbærblomster

Gråpæretræet grønnes måske ikke ligefrem så tidligt, men det begynder nok at røre på sig et stykke henne i april. Efterhånden er der en del, der kan give håb om en god frugthøst, når vi kommer længere hen på året.

SONY DSC

Der er liv i gråpæretræet

Man kan undre sig over, at bierne finder frem til ribs- og stikkelsbærblomsterne, der nærmest falder i et med løvet. Til gengæld er tulipanerne farvestrålende, og de kan være smukke både i sol og i regn.

SONY DSC

Tulipaner i sol

SONY DSC

Regnvåde tulipaner

SONY DSC

Og en rød regnvåd tulipan

Vi kan se frem til flere smukke blomster i løbet af måneden, kejserkrone, pinselilje og den hvide narcis, der ligner en hvid påskelilje.

SONY DSC

Rigt blomstrende kejserkroner

SONY DSC

Så hvid, så rød, så gul

SONY DSC

Den hvide narcis er formet som en gul påskelilje…

SONY DSC

… men den står længere, før den afblomstrer

Så skal vi nok ikke vente os mere af april, men det er nu heller ikke så lidt.

Skrevet af Lorents Larsen