Browse Category

De 7 haver

Regnvejrsdage

Museumsgæster påklædt til en våd dag

Når regnen falder tæt over Den Gamle By, kan man måske spekulere på, hvor gartnerne bliver af. En regnvejrsdag, da jeg kom op i Handelsgartneriet Bernsdorff, fandt jeg to af dem i det store drivhus. Normalt møder man Frank Kristensen og Truels Truelsen andre steder i byen, f.eks. i Købmandsgårdens haver, men da regnen silede ned, arbejdede de i stedet med potteplanterne. Dels skal potteplanter holdes, så de trives og er pæne, dels skal de formeres, så Gartneriet har noget at sælge af. Da jeg kom på besøg, var Frank i gang med at sætte små eksemplarer af svigermors skarpe tunge i urtepotter – en større plante var blevet delt i flere små, der blev plantet i hver sin potte.

Frank sysler om svigermors skarpe tunge

Truels var beskæftiget med at nippe og klippe duftgeranierne af hensyn til både udseende og trivsel, så der var en vældig duft i drivhuset. Vissent blev pillet væk, og halvvisne blomster blev klippet af; når de forsvinder, bryder de nye knopper hurtigere i blomst. Hvis man har blomster i haven, skal man heller ikke være bange for at plukke til buketter, som regel kommer der bare nye blomster i stedet.

Truels pusler om duftpelargonierne

 

Der nippes og klippes

Frank og Truels var i skjorteærmer, men Gitte Røn var indpakket i regntøj, hun gik mere ud og ind af drivhuset. En del af potteplanterne blev nemlig sat ud i regnen, de var blevet noget støvede og trængte til at blive skyllet, og så er det godt at sætte dem ud i jævnt silende regn; en kortvarig byge kan ikke gøre det, men den dag regnede det i timevis. Støvet blev vasket væk, og regnvandet efterlader ingen hvide skjolder, så når man synes, potteplanterne har fået tilstrækkelig meget udendørsliv, kan man bare sætte dem ind igen, så er farverne friske.

Gitte Gartner flytter potteplanterne ud til et blidt, men langvarigt styrtebad

Da jeg havde snakket med gartnerne, gik jeg en tur rundt i Gartneriet og videre ud i byen og de forskellige haver. I haverne møder man ikke mange gæster på regnvejrsdage, men jeg synes nu, der kan være grund til at se, hvordan de tager sig ud i regnen, når man har lejlighed til det, farverne kommer til deres ret i det grå vejr, og man kan glæde sig over buske og urter og blomster, når de står våde i regnen. Indtil nu har sommeren givet meget vand, men i grunden er Gitte Gartner godt tilfreds, for rundt i haverne er der trivsel og frodighed.

Fra Gartneriet, området ved indgangen

 

Fra Gartneriet, mellem de to drivhuse

Piskende regn kan være en prøvelse, men den dag var vejret roligt, og hvis regnen falder jævnt og tæt, synes jeg, det kan være en fornøjelse at se Den Gamle By, så på min rundtur til haverne standsede jeg også op et par steder for at nyde synet af byen. Lyset var jævnt, der var ringe i vandet, tegltagene var blanke.

Myriader af ringe i vandet

 

Regnen faldt tæt, men heldigvis roligt

Men min rundtur gjaldt jo i første række de forskellige haver. Fra det våde, men frodige Gartneri, fortsatte jeg til Apotekerhaven, hvor vandet løb ned ad havegangen, mens nabohusets tagsten glinsede af væde. Jeg tog et billede, og så listede jeg ind under et paradisæbletræ for at fotografere haven og dens omgivelser fra den vinkel. Man kan undre sig over, hvad et apotek skal bruge paradisæbler til, og faktisk skal æblerne slet ikke bruges i medicin, træet er værtstræ for misteltenen, der før i tiden var en lægeplante; knust mistelten blev brugt mod epilepsi og skulle indtages hvert måneskifte. Jeg tvivler stærkt på virkningen.

Regnvåd apotekerhave

 

Så fortsatte jeg min tur gennem regnen og gik ind i Købmandsgårdens prydhave, hvor jeg standsede lidt i den grønne frodighed. Derfra gik jeg ned i køkkenhaven, hvor de våde grøntsager trivedes, og de forskellige grønne nuancer kom til deres ret i regnen. Som det ses på billedet fra køkkenhaven, har en enkelt valmue sneget sig ind mellem alt det spiselige.

Et kig fra Købmandsgårdens prydhave ned i køkkenhaven

 

Et udsnit af Købmandsgårdens køkkenhave

Da jeg havde set mig om i urtegården eller køkkenhaven, som er en del større end det udsnit, der ses på billedet, sneg jeg mig til at stjæle en bælg med ærter fra ærterankerne i håb om, at Gitte ikke var i nærheden og så det. Jeg slap heldigvis godt fra det.

Turen gik videre ned gennem Frk. Wahlstrøms have, der var våd som alt andet, men hvor tigerlilje og rosenkatost blomstrede, og planterne trivedes. I havens ene ende er et stykke skilt fra til køkkenhave; det er ikke ret stort, men alting var grønt, og på blommetræet i græsplænen var der grønne og våde blommer.

Frk. Wahlstrøms have

 

Frk. Wahlstrøms køkkenhave

 

Stien gennem Frk. Wahlstrøms have, i forgrunden et blommetræ med våde blommer. Træet til venstre er et gråpæretræ

 

Til sidst kom jeg ud i Toldbodgade og fik øje på isboden. Hvad min kollega i boden fordrev dagen med, ved jeg ikke, men det var vist ikke med at sælge is. Men det var da en udstrakt service, at vores gæster kunne købe is, hvis de fik lyst til det.

En isbod i regnvejr

Det var nu et kig på byen og nogle af haverne, men undervejs rundt standsede jeg op og så nærmere på mange af planterne, for jeg synes, våde planter og blomster kan være så smukke – skønt andre tager sig nu bedst ud i tørvejr; våde tagetesblomster kan have en vis lighed med våde karklude, mens de står så smukt, når de er tørre. På den anden side, på billedet er de så våde, at de virker helt blanke, og det er da meget kønt.

Et bed med våde tagetes eller fløjlsblomst, sorten “Ild Kongen”

Her kommer så en kavalkade af andre blomster og urter, som stod og var smukke i regnen.

En nydelig solhat

Våde stokroser

 

Bondetobakkens lime-grønne blomster

 

Flere våde stokroser

 

Filtbladet kongelys

 

Og igen en våd stokrose, denne gang meget mørkerød

 

Rønnens bær står røde – og våde!

 

En enkelt blomst i ærterankerne

 

Palmekål som også kaldes trækål. Kendt tilbage i 1800tallet, men er nu blevet moderne igen og smager fortrinligt

 

Ærterankerne – ærterne fra en af bælgene forsvandt ned i fotografens mave, uden nogen så det!

 

Asparges-planter, som fik lov til at vokse sig store efter Skt Hans

 

Lathyrus

 

Lathyrus

 

Tigerlilje

 

Rosen “Souvenir de la Malmaison”

 

Rosen “Zephirine Drouhin”

Da jeg gik rundt i regnen, var jeg glad for at være klædt på til det. Vejret var vådt, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg havde begivet mig ud for at se de våde haver og den våde by, det var ulejligheden værd. Er man klædt fornuftigt på til sådan en dag, kan en regnvejrstur i Den Gamle By godt anbefales, især hvis man også går igennem haverne. Og bliver regnen for tæt, og bliver man træt af alt det våde, kan man jo altid søge indendørs, der er nok at se på inde i husene, og der er Plakatmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og Kunstkammeret, og hvis sulten melder sig, er der spisestederne. Og i en port eller på en svalegang kan man tage en kortere pause, mens man står og se ud i regnen – hvor mange af os oplever det i vores hverdag?

Brev fra en kollega, 5. afsnit

Her er 5. afsnit af brevet, hvor min kollega forestiller sig, hvad det kommende år kan byde på i Frk. Wahlstrøms have. Vi er nået til årets tre sidste måneder.

Oktober
Oktober kan tit give dage med sol og høj himmel, og de fleste af os håber, vi får mange af dem, især hvis sensommeren har været grå. Vi kan nyde oktoberdage med solskin og klar luft, men i skyggen er der køligt, og uanset hvor smukt vejret er, bliver vi nødt til at indse, det ikke længere er sensommer. Men frugthøsten fortsætter ind i oktober. Tidligere på året skal frugten plukkes, men i oktober og nobember kan vi blive belønnet for at bukke os ned – hvis vi er heldige.
I Christian Winthers ’Flugten til Amerika’ hedder det:
Guldet det ligger dig for din Fod,
du bukker dig kun for at faa ‘et.
Her i haven finder vi ikke guld i græsset, men i oktober kan vi finde både hasselnødder og gråpærer.

SONY DSC
Et par hasselnødder i græsset. Hvem kommer først, folk eller fæ?
SONY DSC
Gråpærer, lige til at spise – eller sylte og gemme til vinteren

Frugten falder ned af træerne. Dagene kan være smukke, selv om de er ved at blive korte, oktober kan være en dejlig måned, men året går så småt på hæld, det er efterår.

November
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund.
C.J. Boye

 

Af november plejer vi ikke at vente os andet end gråvejr og regn og mismod og beklagelser over efteråret; bladene falder af træer og buske, så haven ødes ligesom eng og lund, og dagene bliver så korte, det bliver værre og værre, det eneste, der trives, er vores mismod og selvmedlidenhed og en vis fornærmelse over årets gang. Men hvis vi er heldige, kan efterårsdagene rumme deres egen skønhed, så vi også får noget at glæde os over i november. Faktisk hænder det, at solen kigger frem i november, selv om den står lavt.

SONY DSC
Solen står lavt, der er skygge i haven først på eftermiddagen

 

SONY DSC
Ikke megen sol hos Frk. Wahlstrøm, mere hos naboen

Hasselbuskens blade begynder at blive gule, så busken står spættet i grønt og gult, i hvert fald på de bedste år, og så har vi det syn at glæde os over.

SONY DSC
Hasselbusk i gult og grønt

 

SONY DSC
Hasselgrene mod en blegblå efterårshimmel

Kvæderne falder af busken, hvis de ikke bliver plukket. De gule kvæder er smukke mod den mørke muld, de er næsten gyldne, og du bukker dig kun for at få dem.

SONY DSC
Gylden kvæde på mørk muld

For nogen giver de gule kvæder forventninger om kvædegelé eller -mos eller kvædebrød, men smag og behag er forskellig, andre vil helst nøjes med at nyde synet af de gule frugter og undgå nyde smagen, nogen vil end ikke mærke duften.
Og måske ligger de ikke på den bare jord, men havner i det grønne græs; græsset er nemlig også grønt i november; græsplæner giver ikke så let op som buske og træer, men holder sig grønne og gror langt ud på efteråret, hvad enten man kan lide det eller ej.

SONY DSC
Gylden kvæde i grønt græs

Og når løvet falder af buske og træer, lander mange af kvæderne selvfølgelig i de visne blade ligesom hasselnødderne, så man skal lede efter dem.

SONY DSC
Halvskjulte kvæder

Gyldne kvæder og gule, brune og vissengrønne blade, vi kan være heldige, at efteråret bliver smukt.

Køkkenhaven er ved at være noget afpillet, men hvis det er et år med ærteblomster nederst i køkkenhaven, er deres stængler og blade grønne, og der kan endda være enkelte blomster; der er ikke så mange, at de rigtig sætter kulør på stængler og blade, men så længe de er der, kan vi se på de enkelte blomster og nyde deres skønhed i stedet for at glæde os over det rige flor, som vi har fornøjelsen af i sensommeren.

SONY DSC
Køkkenhaven, yderst til højre de sidste Ærteblomster, Lathyrus odoratus

Og trods alt kan der stadig være noget spiseligt at komme efter i køkkenhaven, f.eks. grønkål, og det kan jo være godt, hvis man på en kold dag trænger til varm grønkålssuppe.

SONY DSC
Lækker grønkål

Efterhånden er kvædebusken tom for kvæder, men kvistene kan stadig bære gule blade som en smuk og stilfærdig afslutning på den årstid, hvor buske og træer har båret blomster, løv og frugt.

SONY DSC
Gulnet løv på kvædebusken…
SONY DSC
… et smukt og stilfærdigt efterspil til sommerens skønhed

På et godt år kan men let finde noget at glæde sig over, hvis man lægger vejen gennem Frk. Wahlstrøms have sidst på året.

December
Når man ser haven i december, kan man synes, at nu er det hele slut; nu har vi så længe haft korte dage og lange og mørke nætter, så hjulet er vist gået i stå og står stille for altid. Årets ring er brudt.

SONY DSC
En grå decemberdag

Ganske vist er plænen grøn endnu, men ellers er der ikke megen opmuntring med mindre man finder opmuntring i grønt ukrudt, og det gør de færreste. Hvis der sidder nogle enkelte blade på buske eller træer, er de brune. Det nedfaldne løv er brunt. Der har måske været lidt ærteblomster langt ud på efteråret, men til sidst er det slut, og stænglerne er ikke meget værd efter et par frostnætter, så i december bliver de revet op og taget af plankeværket, de stod op ad, og så ligger de bare på jorden og skal fjernes, når der bliver tid.

SONY DSC
Ærteblomstens visne ranker ligger på jorden

Når man ser på hyldetræet, kan det være svært at forstå, at det har stået dækket af grønt løv og hvide blomsterskærme og senere skærme af sorte bær.

SONY DSC
Afpillet hyldetræ

Ribsbuskene ser ud som om, de aldrig har båret et blad og slet ikke ribs.

SONY DSC
Nøgne ribsbuske

Efter et flygtigt blik kan man godt synes, det hele er trist, og der slet ingen opmuntringer er, bortset fra at en gul kvæde kan ligge og lyse op i alt det brune.

SONY DSC
En enkelt overset kvæde

Men jordbærplanterne er delvis grønne, og de sætter stiklinger, så vi kan se, der er liv i dem, og vi kan håbe på jordbær igen til næste år.

SONY DSC
Måske får vi jordbær næste år?

Og vi kan da se, der også er andre former for liv, et lille firbenet væsen har åbenbart gjort sig til gode med en nød.

SONY DSC
Lad os håbe, nøddekernen smagte godt

Og nu hvor løvet er faldet af hasselbuskene, kan man se, hvor mange rakler der er afsat. Sammen med raklerne er kvistene fulde af små, grønne knopper; nogle skal blive til blade og nogle til hunblomster og senere nødder. Raklerne er nok de mest synlige tegn på, at årets ring ikke er brudt, hjulet står ikke stille; tiden går, og vi skal ikke fortsætte med lange mørke nætter og korte, dunkle dage i det uendelige. Raklerne kan næsten virke iøjnefaldende med deres grågrønne farve, åbenbart reflekterer de det lys, der nu engang er. De kan minde os om, at snart går vi mod lysere tider, vi kan se frem til næste års skønhed og høst. Den glæde, vi kan have af haven det ene år, vender tilbage det næste år eller måske næste år igen, for to år er aldrig helt ens, nogle er bedre end andre.

SONY DSC
Vi får en rigdom af rakler i hasselbusken til foråret
SONY DSC
Næste års hasselrakler og knopper til blomster og blade

Det var så nogle forventninger og forhåbninger om, hvad det kommende år bringer i Frk. Wahlstrøms have. Så må det vise sig, om avlen bliver mere beskeden end ventet og håbet, eller om vi får den rigdom af skønhed og frugt, som vi ønsker os. Vi har jo altid lov at håbe.

Venlig hilsen fra din kollega

Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 3. afsnit

3. afsnit af brevet fra min kollega. Her ser han frem mod det sene forår og sommeren.

Maj
I april begynder gråpæretræet så småt at grønnes, og omkring begyndelsen af maj folder bladene sig ud, og blomsterknopperne bryder frem.

SONY DSC
Blomsterknopper i gråpæretræet

 

SONY DSC
En lille buket. Bliver de mon engang til pærer?

Hvor mange blomster, der kommer, er meget forskelligt, men man kan være heldig, for et par år siden var træet fyldt af blomster. Oven i købet var vejret godt, så bierne kunne passe deres arbejde med bestøvningen. Nu må vi se, hvad det bliver til i år, men lad os håbe på en gentagelse.

SONY DSC
Blomster! Blomster! Blomster! – Pærer? Pærer? Pærer?

Selv om haven ikke er så stor, rummer den også æbletræer, kvædebuske og et blommetræ. Kvædebusken ligner et stærkt forgrenet æbletræ, men blomster og blade er større.

SONY DSC
Kvædebusken blomstrer
SONY DSC
Kvædetræet ligner æbletræer, men med større blomster og blade

På skrænten ud mod vejen står der et kirsebærtræ med sure syltekirsebær af sorten Stevnsbær. Det er et større arbejde at plukke, udstene og sylte kirsebærrene, men det kan nu være meget hyggeligt, hvis man har tid. Når man senere har de syltede kirsebær til risalamande, pandekager eller is, kan man være svært glad for, at man har gjort sig ulejligheden. Før i tiden brugte man også at knuse stenene og komme kernerne i syltetøjet – kernerne er små, hvide kugler, og det kunne jo se meget fint ud, når de svømmede i det meget mørkerøde syltetøj, om man så bryder sig om smagen, er en anden sag, og det må have været meget besværligt. Desuden har kernerne et vist indhold af blåsyre, men man skal nok skovle mange kerner i sig, føre det betyder noget. Men i maj kan man nyde synet af blomsterne, syltetøjet må foreløbig vente.

SONY DSC
Kirsebærblomster

Når vi kommer lidt ind i maj, er haven for alvor grøn.

SONY DSC
En solskinsdag i maj

Under gråpæretræet står nogle tulipaner, der virker lidt ejendommelige i forhold til andre tulipaner.

SONY DSC
Rokokotulipaner

Det kan jo være sjovt at have noget at se på, der er lidt usædvanligt. Og de mere almindelige tulipaner er nok stadig i blomst et stykke ind i maj; de kan heldigvis stå temmelig længe, så vi har tid til at nyde synet af dem.

SONY DSC
Tulipanerne folder sig sammen i gråvejr…
SONY DSC
… og åbner sig i solskin

Sidst på måneden kommer jordbærrene i blomst. Plænens græs vokser dejligt, hvad plænegræs som regel gør, uanset hvad man synes om det. Hvis det ikke bliver slået for tit, får vi også de små bellis at se på.

SONY DSC
Grøn plæne og grøn køkkenhave

Og lad os slutte maj måned med at nyde synet af syrenerne.

SONY DSC
Blomster i den hvide syren
SONY DSC
Og blomster i den violette syren

Juni

Ribsbuskene, som blomstrede i april, skulle gerne stå med grønne, hårde ribs i juni. Sorten er hvide ribs, som egentlig er noget gullige i farven, når de engang bliver modne.

SONY DSC
Umodne hvide ribs

Som før nævnt, er haven er ikke så prangende, men når man går rundt og ser på de enkelte planter, kan der være meget at glæde sig over. Først på året er der tegn på, at vi går mod lysere tider, senere kommer der blomster og derefter frugt, og med lidt held får vi et smukt efterår. Men lad os nu igen vende blikket mod juni og tænke på, hvad vi kan vente af haven i den måned.

Hylden kommer i blomst, og dels kan en blomstrende hyldebusk være smuk, dels kan man håbe på varm hyldebærsaft til vinter; det er velgørende, hvis man har en medtaget hals.

SONY DSC
Hyldebusken er ved at blomstre

Hvis man ser blomsterskærmene på nært hold, kan man godt blive overrasket over de enkelte småblomsters udseende.

SONY DSC
En blomsterskærm på hyldebusken

Og roserne blomstrer i juni.

SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Og akelejer af forskellig farve.

SONY DSC
Akelejer i klynge
SONY DSC
Akeleje foran huset
SONY DSC
Akeleje

Pæonernes blomster er smukke og virker imponerende, både de røde og de hvide.

SONY DSC
En pæon får besøg
SONY DSC
En hvid pæon, så sart i farverne

Det kan alt sammen være godt at tænke på og se frem til i den mørke og kolde tid, for nok kan vinteren være smuk, men somme tider trænger man til at huske, at vi går mod lysere tider med blomster og varmere vejr.

Juli

Til juli kan vi stadig glæde os over blomstrende roser; måske ser de ikke ud af så meget på afstand, men vi kan jo gå tættere på, så vi kan nyde både synet og duften af de enkelte blomster.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms hus, til højre et par blomstrende rosenbuske
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Vi kan se frem til modne ribs i køkkenhaven i juli måned. Spørgsmålet er så, hvem der får størst glæde af dem, mennesker eller fugle; solsorte kan godt lide ribs, og de står irriterende tidligt op. Ribsene virker temmelig gule i farven, det skyldes, at man kan se kernerne inde i frugtkødet, men frugtkødet i sig selv har næsten ingen farve.

SONY DSC
Modne hvide ribs

Hvis der bliver sået de etårige ærteblomster om foråret, kan vi også få fornøjelse af dem, når vi kommer et stykke hen på sommeren og også langt ud på efteråret, med farvepragt, og især den pragtfulde duft. – Med Flerårig Ærteblomst er vi sikre, den er en trofast staude, dog har den ingen duft, men smukke blomster og er rigtig god i buketter.

SONY DSC
Flerårig Ærteblomst, desværre uden duft, vokser tæt på gavlen hos Frk. Wahlstrøm.

Et par steder i haven gror der alrune, nogle besynderlige planter, som ikke ligefrem pranger med et strålende blomsterflor om foråret; de blomstrer i april, og man kan faktisk let overse blomsterne.

SONY DSC
Alrunen blomstrer i april

Men når vi kommer hen på sommeren, kan alrunen til gengæld have nogle iøjnefaldende frugter.

SONY DSC
Alrune med frugt
SONY DSC
Alrunens frugter, bladene er borte

Når vi forlader juli, er højsommeren ovre, og vi går ind i sensommeren, men den er ofte  en smuk tid, så lad os nu håbe på en god august måned.
Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 2. afsnit

Her følger 2. afsnit af det brev, jeg for nylig fik fra en kollega, om hans forventninger til årets gang i Frk. Wahlstrøms have.

FEBRUAR

Hvad vil februar byde på? Formentlig stort set det samme som af januar, men selv i vinterens kulde og mørke kan hasselbuskens knopper begynde at røre på sig.

SONY DSC
Hasselbuskens knopper og smårakler en februardag
SONY DSC
En kold hasselkvist, i baggrunden Frk. Wahlstrøms hus

Nogle af knopperne rummer de små hunblomster, som vi kan vente at se i marts og april. Foreløbig må vi bare glæde os over, at knopperne grønnes, det er dog et tegn på, at alting ikke står stille i vinterkulden.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms hus og det røde uldspinderi og dampvæveri

 

MARTS
Marts er efter sigende den første forårsmåned, selv om det kan være svært at forstå. Til andre tider er vi heldige, og når vintergækker og erantis blomstrer og ikke står skjult under et tykt lag sne, føler de fleste af os nok, at nu er foråret på vej, og vi håber, at vinteren endelig er overstået.

SONY DSC
Forårstegn i haven
SONY DSC
Små smukke opmuntringer
SONY DSC
Erantis er også smuk i regnvejr

Og i marts blomstrer haslen, raklerne vokser sig lange og bliver gule og begynder at give blomsterstøvet fra sig.

 

SONY DSC
En langstrakt rakle og bitte små hunblomster

Raklerne er det let nok at få øje på, men de er hanblomster, og hvis hasselbusken skal bære nødder, skal der jo også nogle hunblomster til. De er små og beskedne, så man skal kigge godt efter for at se dem. Hunblomsten er formet som en lille grøn knop, der stikker en rød dusk ud af. Hvis vi går tæt på, kan vi se blomsternes skønhed.

SONY DSC
En meget ydmyg forårsbebuder

På billedet ser det ud, som om blomsten sidder på en kraftig kæp, men der er tale om en tynd kvist.

SONY DSC
En ganske lille blomst på en tynd kvist

Det bliver vist svært at finde mere ydmyge forårsbebudere, men når vi ser dem, kan vi håbe på, at de varsler et godt år med mange nødder og anden frugt. Men i grunden dukker der også meget ydmyge blomster op i næste måned (heldigvis kan bierne finde dem), foruden de mere iøjnefaldende.

 

APRIL
Når vi når april, plejer vi ikke at være i tvivl om, at det er forår, og i løbet af måneden kan vi vente mange forskellige blomster, ikke kun de små hasselblomster, der stadig sidder på kvistene.

SONY DSC
Haslen blomstrer længe

På jorden ligger der måske nogle få rester af sidste års avl, som ikke er blevet indsamlet, men man kan da se, at nogen alligevel har haft gavn af dem.

SONY DSC
Nødder nydes af mange skabninger

Påskeliljerne trives, og dem er det lettere at få øje på. De små, blå blomster, Snepryd, er også begyndt at dukke op, efterhånden grønnes plænen, og ukrudtet trives – det sidste giver naturligvis mindre fornøjelse, men det er dog et tegn på, vi er på vej mod lysere og varmere tider.

 

SONY DSC
Påskeliljer i knop

Og kort efter kan man for alvor se, at der er liv i haven – liv har der jo hele tiden været, tegnene har bare været så få og beskedne, men i løbet af måneden bliver de meget synlige.

SONY DSC
Snepryd
SONY DSC
Og påskeliljer i fuldt flor
SONY DSC
En tidlig tulipan, den blomstrer tidligt og er en gammel sort

Det kan endda ske, at en flok fornøjede unge mennesker slår sig ned på et par bænke, selv om haven først lige er begyndt at grønnes.

SONY DSC
Fornøjede unge mennesker i det kølige forår
SONY DSC
Det grønnes så småt

Ribsbuskene grønnes tidligt og får blomsterknopper og senere blomster.

SONY DSC
Ribsbuskens grene med knopper
SONY DSC
Ribsblomster

Blomsterne ser ikke ud af meget, men til alt held kan bierne godt finde dem, så der kan komme bær på buskene.
Stikkelsbærbuskene grønnes også tidligt, og det er heller ikke strålende farver, der lokker bierne til dem, men blomsterne bliver alligevel fundet, så de kan blive bestøvet, og buskene kan bære stikkelsbær.

SONY DSC
Grønne stikkelsbærblomster

Gråpæretræet grønnes måske ikke ligefrem så tidligt, men det begynder nok at røre på sig et stykke henne i april. Efterhånden er der en del, der kan give håb om en god frugthøst, når vi kommer længere hen på året.

SONY DSC
Der er liv i gråpæretræet

Man kan undre sig over, at bierne finder frem til ribs- og stikkelsbærblomsterne, der nærmest falder i et med løvet. Til gengæld er tulipanerne farvestrålende, og de kan være smukke både i sol og i regn.

SONY DSC
Tulipaner i sol
SONY DSC
Regnvåde tulipaner
SONY DSC
Og en rød regnvåd tulipan

Vi kan se frem til flere smukke blomster i løbet af måneden, kejserkrone, pinselilje og den hvide narcis, der ligner en hvid påskelilje.

SONY DSC
Rigt blomstrende kejserkroner
SONY DSC
Så hvid, så rød, så gul
SONY DSC
Den hvide narcis er formet som en gul påskelilje…
SONY DSC
… men den står længere, før den afblomstrer

Så skal vi nok ikke vente os mere af april, men det er nu heller ikke så lidt.

Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega

En af mine kolleger har gjort sig nogle tanker om, hvordan året vil gå i Frk. Wahlstrøms have, og her er begyndelsen af hans brev, resten følger inden så længe.

Året er nyt, og vinteren ligger over landet. I skove, i hegn og i haver er træer og buske bare og nøgne. Når vi her i januar forestiller os årets gang i haverne, ved vi jo så nogenlunde, hvad vi kan håbe på; der er nu engang grænser for, hvor store udsvingene kan være, men somme tider bliver vi alligevel overraskede, f.eks. hvis vinteren trækker længe ud med sne og frost, eller hvis foråret kommer tidligt og pludseligt. Nogle år står prydplanterne bedre end andre år, og nogle år giver frugtbuske og –træer større udbytte end andre år, men vi håber jo altid på mange og smukke blomster og en god avl, ikke kun i store og pragtfulde haver, men også i små og ydmyge. Frk. Wahlstrøms have hører til de mere ydmyge, men der er meget at glædes over i årets løb. Selv om helheden ikke er prangende, kan man tit finde noget smukt og opmuntrende i detaljen – det lønner sig ofte at gå en tur gennem haven og holde øje med, hvad der sker.

Januar

En kold og tåget januar-morgen kan virke grå i dobbelt forstand og uden formildende omstændigheder. Der er tilsyneladende ikke stort at vente af haven, selv om det en dag skulle blive sommer, hvad vi somme tider kan have svært ved at forestille os.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms have en januarmorgen

Men på hasselbuskene er der for længst afsat rakler, som endnu er korte og kompakte og grønne. De ser ikke ud af meget, men senere bliver de lange og gule og afgiver gult blomsterstøv, der føres bort af vinden; så må man håbe, at noget af det sætter sig i hunblomsterne, men foreløbig kan vi se dem en våd januar-morgen og håbe på, at de varsler en god høst af nødder sidst på året.

SONY DSC
Umodne rakler på hasselbusken

 

I vanddråberne kan vi se nabohuset, nemlig dampvæveriet, men det står på hovedet.

SONY DSC
Dampvæveriet set i en vanddråbe

Og selv om vi bare ser på en våd kvist, kan vi være heldige at finde noget pudsigt, en vanddråbe, hvori Frk. Wahlstrøms hus står på hovedet.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms hus i en vanddråbe

Men måske bliver januar ikke så mørk og grå, måske får vi et lag hvid sne til at lyse op, hvem ved?

SONY DSC
Hasselrakler en snevejrsdag

Skrevet af Lorents Larsen