Browse Category

Blomster

Handelsgartneriet er åbnet for salg !!!

1. maj blev der åbnet for salg i det lille formerings-drivhus fra 1880erne. Her sælges mange forskellige historiske potteplanter med vægt på pelargonier, specielt duftpelargonier og -geranier, hvoraf rosengeranien, også kaldet ørepineplante, er den mest kendte. Men også dufte som pebermynte, appelsin og citron er repræsenteret. På salgsbordene er der også væddeløber, bladkaktus, paletblad, de 12 apostle, stuegran, missionærplante, præstehavre, jødeskæg og mange andre sjove planter.

Mikkel er en af de gartnere, der stiller op i 1880er tøj og er klar til at fortælle og sælge planter.

Åbningstiden er fra kl. 12 til 16 alle dage, og i børnenes sommerferie med 2 timer ekstra til kl. 18.

På bordet udenfor sælges der krydderurt og lægeplanter fra Apotekerhaven. Også lidt sommerblomster og gamle sorter af grøntsagsplanter sælges. Eksempelvis palmekål, jordbærspinat, kardon, vinterportulak, vintersar, salvie, kinesisk purløg, mynte og fransk syre.

Vi har allerede haft en del besøgende i gartneriet, blandt andet kommer gåse-parret jævnligt på besøg.

Gasen listede sig ind i det store drivhus, sikkert for at beundre de mange flotte moder-planter, som vi tager stiklinger fra til salg og til at pryde de mange vinduskarme i Den Gamle By.

Og til sidst listede gasen ud igen, efter at han lige havde dyppet næbbet i vandkanden.

Vi glæder os til at få besøg af dig!

Husk havedage i Den Gamle By Kristi Himmelfartesferien d. 25.-26.-27. og 28. maj. Se nærmere på hjemmesiden.

Blidelslilje og Vinterblomme

Blidelslilje er en blomst, der har navn efter blidel, den anden måned i året. Ifølge Moths ordbog fra tiden omkring 1700 har måneden sit navn, fordi dagen er blevet længere, ’og mand stunder til sommer, hvorved folk blides’. Måneden kunne også kaldes blidemåned. Blidelslilje hedder også februarlilje, martslilje og martsblomst – den blomstrer i både februar og marts. Andre navne er snebryder, sneklokke, hvidklokke og snegæk, og så nærmer vi os det mere kendte sommergæk og endelig det navn, vi bruger i dag: vintergæk. ’Min vintergæk og sommernar til påske du skal blive’ hedder det i et gækkebrev i Ole Bole ABC fra 1927, og vintergækken bliver beskrevet som en lille engel med kjortel hvid og kappe grøn.

 

Kjortel hvid og kappe grøn…
… temmelig våd kjortel og kappe

Vintergækkerne hører til de få blomster, der dukker op om vinteren ligesom juleroser og erantis. De kan spire frem af den kolde jord allerede før jul, og selv om der kommer frost og sne, tager det ikke livet af dem. Spirerne holder sig bare i ro, indtil det bliver lysere i løbet af blidemåned.

 

Sommergækker i Frk. Wahlstrøms græsplæne

Det fortælles, at da Adam og Eva blev uddrevet fra Edens have, kom de til mørke og kulde, og Eva satte sig på den kolde jord og græd. Men en engel viste sig for hende, fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det. Vanddråben faldt til jorden og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva blev trøstet og fattede håb.

Februarliljer. Til trøst for Eva og også for os andre

Vintergækker er også blevet kaldt Vor Frues Klokker og Kyndelmisseblomst. Kyndelmisse, 2. februar, ligger 40 dage efter jul, dvs. efter Jesus fødsel; 40 dage efter en fødsel, kunne en kvinde indfinde sig i templet til en rituel renselse, og kyndelmisse er netop det tidspunkt, hvor det fortælles, at jomfru Marie kom til templet for at fremstille barnet og selv blive renset. Og somme tider blomstrer vintergækkerne allerede på den tid.

Vintergækker formerer sig ved at sætte sideløg, men de formerer sig også ved frø; somme tider dukker der vintergækker op, hvor man ikke venter det, så er frøene blevet transporteret rundt af myrerne.

Vintergækker er heldigvis flinke til at formere sig

Eva sad på den kolde jord og græd. Det gør vi måske ikke ligefrem, men vi vil gerne opmuntres midt om vinteren, og både vintergæk og vinterblomme kommer netop som opmuntringer – vinterblomme er et andet navn for erantis. Vi ser dem som tegn på, at vi ikke skal blive hængende i vinterens mørke og kulde, men vi kan også slet og ret glæde os over de smukke blomster. Det ene udelukker jo ikke det andet, jeg tror, de fleste både er glade for blomsternes skønhed og ser dem som tidlige og opmuntrende forårstegn.

For tiden blomstrer både vintergæk og erantis; hvor langt de er nået, hvor meget de er sprunget ud, kommer an på, hvor de står, om de står lidt lunt og får godt med sol, eller om de mest står i skygge. I Den Gamle By har vi Vor Frues Klokker eller blidelsliljer mange steder, og det samme gælder vinterblomme. De fleste får ikke ret megen sol, så de blomstrer lidt sent, men så kan vi til gengæld nyde synet af dem, når de er ved at være afblomstret andre steder.

En klynge våde erantis

Erantis er knoldplanter, og de kan brede sig ved frøformering, så de først på året danner et dækkende tæppe over større områder i haven.

De kan lyse op i haven på en fugtig gråvejrsdag.

Smuk forårsbebuder
Sammenfoldede blomster venter på sol
Runde gule blomster i alt det grønne

 

Vinterblommer på rad
Stikker de hovederne sammen?

Og erantis kan næsten gløde på en februardag med sol.

Blomster i modlys
Det virker, som om blomsterne selv lyser
Varsel om sommer, håb om frodighed

Skrevet af Lorents Larsen

Abeskræk på piedestalen

Nu begynder skolernes vinterferie snart (uge 7 og 8), og så åbner 1927-hjemmet i Den Gamle Bys hus fra Havbogade i Sønderborg. Derfor har gartner Mikkel Thoft Madsen sat en ny og tidstypisk potteplante ind på piedestalen.

Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.
Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.

Den nye potteplante hører til abeskræk-slægten, som alle har større eller mindre nåle. Dens botaniske navn er Araucaria excelsa eller Araucaria heterophylla, og den er i familie med abetræet med de store, brede nåle, som mange sikkert kender fra villahaver rundt omkring i Danmark. Potteplanten har det danske navn Stuegran, selv om den ikke er i familie med vores almindelige grantræer.

I Jens Nielsen Risums lille bog Stueplanter udgivet i 1911 er der mange nyttige råd og forklaringer. Da han skrev den, havde han været overgartner i Zoologisk Have i København i 11 år. Han var en flittig skribent både med selvstændige bøger, artikler i fagtidsskrifter og med ugentlige haveråd i dagbladet Politiken og i ugebladet Hjemmet. Den unge husmor i 1927-hjemmet har måske fulgt med i hans artikler og gode råd, når hun skulle passe sin nye plante. Risum fortæller, at planten kommer fra øen Norfolk ved Ny-Zeeland, nu ville vi skrive New Zealand; men det gjorde man ikke i 1911. Han fortsætter med at fortælle, at den dyrkes som potteplante hos os; men at den i sin hjemstavn kan blive et træ på henved 100 alens højde. En alen svarer til 0,6277 meter, så et træ på over 60 meters højde. I 1911 blev stuegran ikke opformeret i Danmark; men blev indført fra specialgartnerier i Belgien.

 

Abeskræk på piedestalen.
Abeskræk på piedestalen.

Risum skriver, at Araucaria skal hvile om vinteren helst på en stuetemperatur på 5-6 grader og sparsom vanding, så måske får den unge husmor svært ved at holde liv i sin stuegran. – Vi får se.

Tak til Ringsted Arkiv - Museum Vestsjælland.
Tak til Ringsted Arkiv – Museum Vestsjælland.

Da jeg for 10 år siden indsamlede billeder fra alle landets lokalarkiver til Den Gamle Bys arbejde med boliginteriører fra 1927, var et af mine absolutte yndlingsbilleder et foto med nummer B-3241 fra Ringsted Arkiv. Billedet er optaget i jernbaneportør Ricard Larsens og hustru Christianes beskedne hjem i en kælderlejlighed i Sct. Knudsgade. I sofaen sidder døtrene Ebba og Margrethe med store sløjfer i håret og ser lidt betuttede ud, lille Egon sidder på mors skød i sin fine drengekjole. Christiane har en fin, hvid krave på i dagens anledning – det var en stor ting at få besøg af fotografen – og Ricard poserer med sin lange pibe med porcelænshovedet. Tilfældigvis så jeg på billedet i en anden anledning, da vi havde besluttet, at den unge husmor skulle have sin stuegran. – Og se blot der: på piedestalen i hjørnet står der sandelig en abeskræk.

Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.
Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.

Da vi ledte efter andre billeder af Araucaria på historiske boliginteriører, fandt vi også en potteplante i vindueskarmen yderst til højre på herregården Moesgård. I Jesper Laursens bog Herregårdsbilleder (2010) havde den stor lighed med stuegran; men da jeg fik billede i en højere opløsning, blev vi i tvivl; men inspirerende er interiøret under alle omstændigheder at studere. – God fornøjelse i Den Gamle Bys Havbogade i vinterferien.

 

 

Brev fra en kollega, 3. afsnit

3. afsnit af brevet fra min kollega. Her ser han frem mod det sene forår og sommeren.

Maj
I april begynder gråpæretræet så småt at grønnes, og omkring begyndelsen af maj folder bladene sig ud, og blomsterknopperne bryder frem.

SONY DSC
Blomsterknopper i gråpæretræet

 

SONY DSC
En lille buket. Bliver de mon engang til pærer?

Hvor mange blomster, der kommer, er meget forskelligt, men man kan være heldig, for et par år siden var træet fyldt af blomster. Oven i købet var vejret godt, så bierne kunne passe deres arbejde med bestøvningen. Nu må vi se, hvad det bliver til i år, men lad os håbe på en gentagelse.

SONY DSC
Blomster! Blomster! Blomster! – Pærer? Pærer? Pærer?

Selv om haven ikke er så stor, rummer den også æbletræer, kvædebuske og et blommetræ. Kvædebusken ligner et stærkt forgrenet æbletræ, men blomster og blade er større.

SONY DSC
Kvædebusken blomstrer
SONY DSC
Kvædetræet ligner æbletræer, men med større blomster og blade

På skrænten ud mod vejen står der et kirsebærtræ med sure syltekirsebær af sorten Stevnsbær. Det er et større arbejde at plukke, udstene og sylte kirsebærrene, men det kan nu være meget hyggeligt, hvis man har tid. Når man senere har de syltede kirsebær til risalamande, pandekager eller is, kan man være svært glad for, at man har gjort sig ulejligheden. Før i tiden brugte man også at knuse stenene og komme kernerne i syltetøjet – kernerne er små, hvide kugler, og det kunne jo se meget fint ud, når de svømmede i det meget mørkerøde syltetøj, om man så bryder sig om smagen, er en anden sag, og det må have været meget besværligt. Desuden har kernerne et vist indhold af blåsyre, men man skal nok skovle mange kerner i sig, føre det betyder noget. Men i maj kan man nyde synet af blomsterne, syltetøjet må foreløbig vente.

SONY DSC
Kirsebærblomster

Når vi kommer lidt ind i maj, er haven for alvor grøn.

SONY DSC
En solskinsdag i maj

Under gråpæretræet står nogle tulipaner, der virker lidt ejendommelige i forhold til andre tulipaner.

SONY DSC
Rokokotulipaner

Det kan jo være sjovt at have noget at se på, der er lidt usædvanligt. Og de mere almindelige tulipaner er nok stadig i blomst et stykke ind i maj; de kan heldigvis stå temmelig længe, så vi har tid til at nyde synet af dem.

SONY DSC
Tulipanerne folder sig sammen i gråvejr…
SONY DSC
… og åbner sig i solskin

Sidst på måneden kommer jordbærrene i blomst. Plænens græs vokser dejligt, hvad plænegræs som regel gør, uanset hvad man synes om det. Hvis det ikke bliver slået for tit, får vi også de små bellis at se på.

SONY DSC
Grøn plæne og grøn køkkenhave

Og lad os slutte maj måned med at nyde synet af syrenerne.

SONY DSC
Blomster i den hvide syren
SONY DSC
Og blomster i den violette syren

Juni

Ribsbuskene, som blomstrede i april, skulle gerne stå med grønne, hårde ribs i juni. Sorten er hvide ribs, som egentlig er noget gullige i farven, når de engang bliver modne.

SONY DSC
Umodne hvide ribs

Som før nævnt, er haven er ikke så prangende, men når man går rundt og ser på de enkelte planter, kan der være meget at glæde sig over. Først på året er der tegn på, at vi går mod lysere tider, senere kommer der blomster og derefter frugt, og med lidt held får vi et smukt efterår. Men lad os nu igen vende blikket mod juni og tænke på, hvad vi kan vente af haven i den måned.

Hylden kommer i blomst, og dels kan en blomstrende hyldebusk være smuk, dels kan man håbe på varm hyldebærsaft til vinter; det er velgørende, hvis man har en medtaget hals.

SONY DSC
Hyldebusken er ved at blomstre

Hvis man ser blomsterskærmene på nært hold, kan man godt blive overrasket over de enkelte småblomsters udseende.

SONY DSC
En blomsterskærm på hyldebusken

Og roserne blomstrer i juni.

SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Og akelejer af forskellig farve.

SONY DSC
Akelejer i klynge
SONY DSC
Akeleje foran huset
SONY DSC
Akeleje

Pæonernes blomster er smukke og virker imponerende, både de røde og de hvide.

SONY DSC
En pæon får besøg
SONY DSC
En hvid pæon, så sart i farverne

Det kan alt sammen være godt at tænke på og se frem til i den mørke og kolde tid, for nok kan vinteren være smuk, men somme tider trænger man til at huske, at vi går mod lysere tider med blomster og varmere vejr.

Juli

Til juli kan vi stadig glæde os over blomstrende roser; måske ser de ikke ud af så meget på afstand, men vi kan jo gå tættere på, så vi kan nyde både synet og duften af de enkelte blomster.

SONY DSC
Frk. Wahlstrøms hus, til højre et par blomstrende rosenbuske
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’
SONY DSC
Rosa ‘Louise Odier’

Vi kan se frem til modne ribs i køkkenhaven i juli måned. Spørgsmålet er så, hvem der får størst glæde af dem, mennesker eller fugle; solsorte kan godt lide ribs, og de står irriterende tidligt op. Ribsene virker temmelig gule i farven, det skyldes, at man kan se kernerne inde i frugtkødet, men frugtkødet i sig selv har næsten ingen farve.

SONY DSC
Modne hvide ribs

Hvis der bliver sået de etårige ærteblomster om foråret, kan vi også få fornøjelse af dem, når vi kommer et stykke hen på sommeren og også langt ud på efteråret, med farvepragt, og især den pragtfulde duft. – Med Flerårig Ærteblomst er vi sikre, den er en trofast staude, dog har den ingen duft, men smukke blomster og er rigtig god i buketter.

SONY DSC
Flerårig Ærteblomst, desværre uden duft, vokser tæt på gavlen hos Frk. Wahlstrøm.

Et par steder i haven gror der alrune, nogle besynderlige planter, som ikke ligefrem pranger med et strålende blomsterflor om foråret; de blomstrer i april, og man kan faktisk let overse blomsterne.

SONY DSC
Alrunen blomstrer i april

Men når vi kommer hen på sommeren, kan alrunen til gengæld have nogle iøjnefaldende frugter.

SONY DSC
Alrune med frugt
SONY DSC
Alrunens frugter, bladene er borte

Når vi forlader juli, er højsommeren ovre, og vi går ind i sensommeren, men den er ofte  en smuk tid, så lad os nu håbe på en god august måned.
Skrevet af Lorents Larsen

Bukkar, skovmærke eller mysike – kært barn har mange navne.

Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven.
Skovmærke, som lægeplante i Apotekerhaven. Odorate betyder duftende.

Lægeplanten skovmærke er sammensnerpende og krampestillende. Saften blev brugt som mavestyrkende og urindrivende middel, mod blæresten, underlivsbetændelse og som mildt sovemiddel.

 

Skovmærke eller Bukkar
Skovmærke eller Bukkar

En anden meget vigtig ting, som man brugte Bukkar til, var at lave grønne kranse, til at hænge op indendøres i stuen eller eks på lokummet. For planten indeholder kumarin, som når det tørrer afgiver en liflig duft alla frisk hø. I 1700-  og 1800tallet var det en yndet beskæftigelse, og kærkommen indtægt, for de fattige, at tage i skoven, og lave disse kranse, til at sælge på markeder eller hos faste aftagere. Så derfor var jeg en smut i skoven, for at prøve mig ud i kunsten at lave grønne bukkar kranse.

 En Bukkarkrans bliver til...
En Bukkar krans bliver til…

Først finder man en lille ahorn plante eller lign, så man kan bøje en fin ring til at binde på. Der efter skal der laves mange små buketter med 7-10 stilke hver. Og der er tale om mange. 30 – 40 bundter. Derefter går man i gang med at vikle disse buketter på kransen. Jeg brugte fin myrtetråd, men andet kan også bruges.

Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.
Skovmærkeklemme, også til at hænge op, for duftens skyld.

Lige ledelse kan man skære en mindre hasselkæp og flække den. Og sætte skovmærker ind på rad og række, og til sidst binde for enden af pinden.

Billede0411
Cykelkurven fyldt med dagens fangst – skovmærke kranse, skovmærkeklemmer og liljekonvaller.

Det er ved at være sidste udkald for at lave kranse af bukkar, for man siger at når de begynder at blomstre, aftager duften af nyslået hø (kumarin), men det er nu ikke min opfattelse. Men derimod siger overtroen at efter 1. maj, resikerer man at heksene tisser på planten!

 

 

  • 1
  • 2