Browse Category

Årets gang

Tulipaner i Handelsgartneriet Bernsdorff

Nu blomstrer tulipanerne i Handelsgartneriet Bernsdorff og andre steder. Gartneriet har et bed med forskellige tulipansorter, bl.a. Flair, en dejlig rød- gulspættet tulipan – i hvert fald dejlig, når vejret ellers arter sig. Når blomsterne efter en kold nat står med rimsfrost og i skygge, bøjer de nakken, og farverne kan blive noget skrape; sådan så jeg dem i morges, da jeg kom på arbejde.

Tulipaner af sorten Flair. Nattefrosten har været hård ved dem

 

Nakken er bøjet, tulipanerne hænger med næbbet

Sidste år havde jeg glæden af at se Flair i gråvejr og solskin, men ikke frost, både morgen og eftermiddag, og det var et ganske andet syn. Nu må det vise sig, om de krumbøjede tulipaner kan rette ryggen igen, eller om vi skal vente et år, før vi kan nyde synet af ranke og glødende blomster.

 

Smukt sammenfoldet i gråvejr

 

I solen begynder blomsterne at folde sig ud

 

Og så virker det næsten som om, de gløder

 

 

 

 

 

Snart slut, men stadig smukke

 

En gæst – hvad mon den laver der?

Vinter og vår

Gartnerne har også deres arbejde at passe vinter og vår. Museet har potteplanter rundt om i vinduerne, og de skal selvfølgelig vandes og passes hele året. Der er mange vinduer i Den Gamle By og derfor også mange potteplanter, så det tager sin tid at komme hele vejen rundt.
Men alle gartnerne kan jo ikke gå rundt og vande blomster hele dagen og hele ugen igennem, og hvad er der så at lave, når sneen falder og dækker jorden, mens tagene bliver hvide?

 

Sneen falder over byen og Borgmestergårdens have

Når det sker, er det faktisk deres arbejde at rydde sne og strø grus, så man ikke glider og falder på brostenene. Men der kan også være en del arbejde med beskæring og oprydning rundt omkring; det er dejligt, at buske og træer trives, men de kan brede sig så meget, at det bliver nødvendigt at holde dem i ave. Den slags havearbejde kan udføres om vinteren, også mens der ligger sne.

Frank og Mikkel beskærer buske og rydder op i Frk. Wahlstrøms have

Gartneriet Bernsdorff har to drivhuse, det mindste: formeringsdrivhuset, med salg af potteplanter og blomsterfrø, og det større: paradedrivhuset med udstillingen ’Oldemors Potteplanter’. Plantesalget og udstillingen åbner en af de første dage i maj og lukker sidst i september. En stor del af udstillings-planterne fra det store drivhus flyttes over i det lille, hvor de så står om vinteren i en passende temperatur, og hvor det også er lettere at passe dem. Andre planter kan overvintre i det store drivhus, hvor temperaturen ikke kommer under 5 grader. Når solen skinner, kan det blive noget varmt, men udsvinget giver ikke de store problemer.

 

Paradedrivhuset en dag i marts

En del af planterne fra paradedrivhuset, bliver nu også flyttet af en helt anden grund: Der skal gøres plads til julesalg. I den tid, museet viser juleudstillinger, kan man her købe mange forskellige varer så som: frugt, nødder, potteplanter, juledekorationer, gran og kviste af mistelten og andet godt, som et handelsgartneri ville have haft i årene før 1900. Der er også åbent for salg i weekenderne, så weekend-salget er en del af gartnernes arbejde i vinterhalvåret.
Om foråret og sommeren kan der blive meget varmt i drivhusene, og derfor bliver de kalket – den hvide farve afviser noget af lyset og dermed varmen. I år har Gitte Røn, museets gartnerformand, allerede været i gang med at kalke. Vejret var godt, og vi snakkede lidt om, hvor dejligt det var, at solen skinnede fra en blå himmel. 5 minutter efter øsede det ned, og efter et øjeblik begyndte bygen for alvor at tromme mod ruderne, regnen var blandet med hagl. Arbejdet var afbrudt, og den friske kalk blev vasket væk. Så dagen efter blev der kalket igen, og sådan kan en gartner få lidt ekstra arbejde på denne tid af året.
I det lille drivhus skal potteplanterne vandes og passes vinteren igennem, de skal ikke bare holdes med vand, men også nippes og klippes, så de holder sig pæne og fri for sygdomme.

 

Gitte nipper og klipper

Her i marts begynder et arbejde ud over den almindelige vanding og pasning af blomsterne. Planter skal pottes om, og der skal sættes stiklinger til nye potteplanter. Desuden skal det kontrolleres, om der er gået lus eller andre udyr i alt det grønne.

 

Gitte arbejder i det lille drivhus en martsdag

 

Der pottes om

 

Potteplanterne bliver undersøgt for lus

Det er svært at undgå det, men udyrene kan heldigvis bekæmpes med nogle små rovinsekter, som ikke gør skade – bortset fra, at de gør skade på lusene, og hvem de nu ellers slår ned på.

 

Biologisk bekæmpelse. Der er leveret bladlussnyltehvepse med posten, de kommer som en blanding af kokoner og voksne snyltehvepse. Der ses kokoner, sammen med noget granulat. Det drysses ud på bladene.

 

Her ses en kokon, som der snart kommer en levende bladlussnyltehveps ud af. De lever af bladlus, og lægger æg i bladlusene, så der igen udvikles kokoner.

 

Her ser man benene af snyltehvepsen, der snart kommer frem, klar til at spise bladlusene.

Og endelig skal vi da ikke glemme, at hvis man er så heldig at få et kig ind i drivhusene på denne årstid, kan der være smukke blomster, selv om der ikke er så mange af dem.

 

Duftgeranien Clorinda, der er en af de første til at blomstre. Bladene dufter frugtagtigt.

Erantis og vintergæk er vinterblomster, der kan klare sig i sne og frost. I marts dukker krokus op, og der kan også dukke nogle martsvioler op. De sidste er selvfølgelig vilde, men hvis vi er heldige, står der en klynge et sted i byen.

 

Et kig ned i en hvid krokus

 

En klynge martsvioler i solskinnet

Og så kan vi begynde at glæde os til andre blomster. Sidste år, da sommer- og høstblomsterne var visne, blev jorden ryddet, og der blev lagt blomsterløg. Nu har tulipaner, påske- og pinseliljer for længst stukket bladene op af jorden, og så kan vi se forventningsfuldt på dem, indtil blomsterne springer ud.

 

Mon ikke det bliver smukt, når tulipanerne står i blomst?

 

Og vi kan glæde os til både påske- og pinseliljer

Området mellem drivhusene er inddelt i bænke, og når man ser ud over dem, ses det tydeligt, at vi ikke er nået ret langt hen på året endnu, selv om der er lidt grønt rundt omkring. I baggrunden ligger der nogle trærammer til nye drivbænke.

 

Et udsnit af gartneriet i marts

Gartnerne vil anlægge varmebænke, ligesom de gjorde sidste år, dvs. drivbænke hvor jorden er varmere end den omgivende jord. Det opnås ved, at man under jorddækket har et lag plantemateriale, eventuelt også staldgødning; her i Den Gamle By vil det sige hestemøg. Så kan man opnå en kraftig kompostering og dermed varmeudvikling.

 

Hestemøg til tre varmebænke. Det stammer fra hestestalden i Købmandsgården

Da der blev anlagt varmebænke sidste år, lagde gartnerne først et tykt lag visne blade på jorden og stampede dem sammen, så de ikke lå for løst.

 

Et tykt lag visne blade til kompostering

 

Bladene trampes sammen, så de ikke ligger for løst

Oven på de visne blade blev der lagt hestemøg, og så blev trærammerne eller selve bænkene anbragt øverst. I bænkene blev der spredt et lag jord, og så kunne man vente på, at temperaturen steg. Det varede naturligvis nogle dage, før processen kom i gang, så da det havde været frost natten efter anlæggelsen af vamebænkene, så de ikke spor varme ud.

 

Der er lagt et lag møg over bladene, drivbænkene er lagt på, og der fyldes jord i dem

 

I begyndelsen er varmebænkene kolde

Og endelig skal det nævnes, at en af gartnerne også er historiker. Om vinteren tilbringer han en del af sin tid med at studere handelsgartneriernes historie og samler viden med henblik på forandringer og fornyelser i Gartneriet Bernsdorff, f.eks. interesserer han sig for, hvordan man anlagde varmebænke. Senere på året kan man somme tider træffe ham i det lille drivhus, hvor han sælger honning og potteplanter.

 

Laurits sælger blomster i formeringsdrivhuset en sommerdag

 

Det spæde forår i Handelsgartneriet Bernstorff

Om vinteren ligger gartneriet i dvale, ligesom bierne sover i deres stader. Det kan være smukt, når det hele er dækket af sne, og man kan spekulere på, hvordan det mon vil tage sig ud til sommer, men så længe det er vinter, sker der rigtignok ikke meget – i hvert fald ikke meget, vi kan se, for under jorden er der trods alt liv, der ligger løg og knolde og venter på at lade stængler med blade og blomster skyde op af den kolde jord.

Et gartneri i dvale og tre stille bistader

Der bliver også arbejdet inde i drivhusene, gartnerne passer drivhusplanterne, så de kommer velbeholdne gennem vinteren, og der er planter at udstille og planter at tage stiklinger af til foråret, men det arbejde ser man ikke meget til, hvis man går en tur gennem gartneriet.
Når vi kommer til begyndelsen af marts, er sneen som regel smeltet, men endnu er der ikke så meget at se; der er noget gråt, bortset fra at en staude står stedsegrøn – og ugræsset naturligvis grønnes.

 

En grå martsdag

Der er ganske vist lidt erantis, nogle vintergækker og nogle krokus, men de sidste har ikke rigtig foldet sig ud endnu. En bi kan måske finde lidt i de sidste erantis og vintergækker, men der er ikke alverden at komme efter, så trafikken ud og ind af bistaderne er stærkt begrænset.

En tillukket krokus

 

En bi vender hjem fra ekspedition

Under mere sydlige himmelstrøg vokser krokus vildt. I Alperne kan man finde hvide og violette krokus; midt på sommeren kan de stå og blomstre højt oppe i bjergene nogle få meter fra bjergtoppenes sne, som på den årstid er tøsne. De violette og hvide havekrokus er forædlede udgaver af de alpine, mens de gule krokus stammer fra Balkan og Lilleasien.

En gul krokus er til at få øje på

Når krokus åbner sig, har de absolut biernes interesse, så bliver der livligt ved bistaderne, og blomsterne får besøg.

Krokus på spring

 

Åben og gæstfri krokus

 

En klynge krokus får besøg

Når bierne sover vintersøvn, er deres stofskifte meget lavt, men når de vågner op og kommer ud at flyve, trænger de til at tømme tarmen, og det sætter sit præg på de hvide bistader, der pludselig bliver fulde af brune pletter.

Trafik ved bistadet en forårsdag

Det er ikke særlig pynteligt, men den livlige trafik viser, at nu er der blomster rundt omkring, for nu kan bierne trods alt finde mere end næsten afblomstrede vintergækker og erantis at gøre sig til gode med. Der er selvfølgelig ikke tale om en større blomsterrigdom, men krokus er smukke, og sammen med de hyggelig bier er de et tegn på, at nu er det endelig blevet forår, og nu bliver dagene længere, så det for alvor kan mærkes. Nu må vi vente og se, hvad der dukker op af jorden i den kommende tid.

I fuldt flor

Blidelslilje og Vinterblomme

Blidelslilje er en blomst, der har navn efter blidel, den anden måned i året. Ifølge Moths ordbog fra tiden omkring 1700 har måneden sit navn, fordi dagen er blevet længere, ’og mand stunder til sommer, hvorved folk blides’. Måneden kunne også kaldes blidemåned. Blidelslilje hedder også februarlilje, martslilje og martsblomst – den blomstrer i både februar og marts. Andre navne er snebryder, sneklokke, hvidklokke og snegæk, og så nærmer vi os det mere kendte sommergæk og endelig det navn, vi bruger i dag: vintergæk. ’Min vintergæk og sommernar til påske du skal blive’ hedder det i et gækkebrev i Ole Bole ABC fra 1927, og vintergækken bliver beskrevet som en lille engel med kjortel hvid og kappe grøn.

 

Kjortel hvid og kappe grøn…
… temmelig våd kjortel og kappe

Vintergækkerne hører til de få blomster, der dukker op om vinteren ligesom juleroser og erantis. De kan spire frem af den kolde jord allerede før jul, og selv om der kommer frost og sne, tager det ikke livet af dem. Spirerne holder sig bare i ro, indtil det bliver lysere i løbet af blidemåned.

 

Sommergækker i Frk. Wahlstrøms græsplæne

Det fortælles, at da Adam og Eva blev uddrevet fra Edens have, kom de til mørke og kulde, og Eva satte sig på den kolde jord og græd. Men en engel viste sig for hende, fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det. Vanddråben faldt til jorden og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva blev trøstet og fattede håb.

Februarliljer. Til trøst for Eva og også for os andre

Vintergækker er også blevet kaldt Vor Frues Klokker og Kyndelmisseblomst. Kyndelmisse, 2. februar, ligger 40 dage efter jul, dvs. efter Jesus fødsel; 40 dage efter en fødsel, kunne en kvinde indfinde sig i templet til en rituel renselse, og kyndelmisse er netop det tidspunkt, hvor det fortælles, at jomfru Marie kom til templet for at fremstille barnet og selv blive renset. Og somme tider blomstrer vintergækkerne allerede på den tid.

Vintergækker formerer sig ved at sætte sideløg, men de formerer sig også ved frø; somme tider dukker der vintergækker op, hvor man ikke venter det, så er frøene blevet transporteret rundt af myrerne.

Vintergækker er heldigvis flinke til at formere sig

Eva sad på den kolde jord og græd. Det gør vi måske ikke ligefrem, men vi vil gerne opmuntres midt om vinteren, og både vintergæk og vinterblomme kommer netop som opmuntringer – vinterblomme er et andet navn for erantis. Vi ser dem som tegn på, at vi ikke skal blive hængende i vinterens mørke og kulde, men vi kan også slet og ret glæde os over de smukke blomster. Det ene udelukker jo ikke det andet, jeg tror, de fleste både er glade for blomsternes skønhed og ser dem som tidlige og opmuntrende forårstegn.

For tiden blomstrer både vintergæk og erantis; hvor langt de er nået, hvor meget de er sprunget ud, kommer an på, hvor de står, om de står lidt lunt og får godt med sol, eller om de mest står i skygge. I Den Gamle By har vi Vor Frues Klokker eller blidelsliljer mange steder, og det samme gælder vinterblomme. De fleste får ikke ret megen sol, så de blomstrer lidt sent, men så kan vi til gengæld nyde synet af dem, når de er ved at være afblomstret andre steder.

En klynge våde erantis

Erantis er knoldplanter, og de kan brede sig ved frøformering, så de først på året danner et dækkende tæppe over større områder i haven.

De kan lyse op i haven på en fugtig gråvejrsdag.

Smuk forårsbebuder
Sammenfoldede blomster venter på sol
Runde gule blomster i alt det grønne

 

Vinterblommer på rad
Stikker de hovederne sammen?

Og erantis kan næsten gløde på en februardag med sol.

Blomster i modlys
Det virker, som om blomsterne selv lyser
Varsel om sommer, håb om frodighed

Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 5. afsnit

Her er 5. afsnit af brevet, hvor min kollega forestiller sig, hvad det kommende år kan byde på i Frk. Wahlstrøms have. Vi er nået til årets tre sidste måneder.

Oktober
Oktober kan tit give dage med sol og høj himmel, og de fleste af os håber, vi får mange af dem, især hvis sensommeren har været grå. Vi kan nyde oktoberdage med solskin og klar luft, men i skyggen er der køligt, og uanset hvor smukt vejret er, bliver vi nødt til at indse, det ikke længere er sensommer. Men frugthøsten fortsætter ind i oktober. Tidligere på året skal frugten plukkes, men i oktober og nobember kan vi blive belønnet for at bukke os ned – hvis vi er heldige.
I Christian Winthers ’Flugten til Amerika’ hedder det:
Guldet det ligger dig for din Fod,
du bukker dig kun for at faa ‘et.
Her i haven finder vi ikke guld i græsset, men i oktober kan vi finde både hasselnødder og gråpærer.

SONY DSC
Et par hasselnødder i græsset. Hvem kommer først, folk eller fæ?
SONY DSC
Gråpærer, lige til at spise – eller sylte og gemme til vinteren

Frugten falder ned af træerne. Dagene kan være smukke, selv om de er ved at blive korte, oktober kan være en dejlig måned, men året går så småt på hæld, det er efterår.

November
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund.
C.J. Boye

 

Af november plejer vi ikke at vente os andet end gråvejr og regn og mismod og beklagelser over efteråret; bladene falder af træer og buske, så haven ødes ligesom eng og lund, og dagene bliver så korte, det bliver værre og værre, det eneste, der trives, er vores mismod og selvmedlidenhed og en vis fornærmelse over årets gang. Men hvis vi er heldige, kan efterårsdagene rumme deres egen skønhed, så vi også får noget at glæde os over i november. Faktisk hænder det, at solen kigger frem i november, selv om den står lavt.

SONY DSC
Solen står lavt, der er skygge i haven først på eftermiddagen

 

SONY DSC
Ikke megen sol hos Frk. Wahlstrøm, mere hos naboen

Hasselbuskens blade begynder at blive gule, så busken står spættet i grønt og gult, i hvert fald på de bedste år, og så har vi det syn at glæde os over.

SONY DSC
Hasselbusk i gult og grønt

 

SONY DSC
Hasselgrene mod en blegblå efterårshimmel

Kvæderne falder af busken, hvis de ikke bliver plukket. De gule kvæder er smukke mod den mørke muld, de er næsten gyldne, og du bukker dig kun for at få dem.

SONY DSC
Gylden kvæde på mørk muld

For nogen giver de gule kvæder forventninger om kvædegelé eller -mos eller kvædebrød, men smag og behag er forskellig, andre vil helst nøjes med at nyde synet af de gule frugter og undgå nyde smagen, nogen vil end ikke mærke duften.
Og måske ligger de ikke på den bare jord, men havner i det grønne græs; græsset er nemlig også grønt i november; græsplæner giver ikke så let op som buske og træer, men holder sig grønne og gror langt ud på efteråret, hvad enten man kan lide det eller ej.

SONY DSC
Gylden kvæde i grønt græs

Og når løvet falder af buske og træer, lander mange af kvæderne selvfølgelig i de visne blade ligesom hasselnødderne, så man skal lede efter dem.

SONY DSC
Halvskjulte kvæder

Gyldne kvæder og gule, brune og vissengrønne blade, vi kan være heldige, at efteråret bliver smukt.

Køkkenhaven er ved at være noget afpillet, men hvis det er et år med ærteblomster nederst i køkkenhaven, er deres stængler og blade grønne, og der kan endda være enkelte blomster; der er ikke så mange, at de rigtig sætter kulør på stængler og blade, men så længe de er der, kan vi se på de enkelte blomster og nyde deres skønhed i stedet for at glæde os over det rige flor, som vi har fornøjelsen af i sensommeren.

SONY DSC
Køkkenhaven, yderst til højre de sidste Ærteblomster, Lathyrus odoratus

Og trods alt kan der stadig være noget spiseligt at komme efter i køkkenhaven, f.eks. grønkål, og det kan jo være godt, hvis man på en kold dag trænger til varm grønkålssuppe.

SONY DSC
Lækker grønkål

Efterhånden er kvædebusken tom for kvæder, men kvistene kan stadig bære gule blade som en smuk og stilfærdig afslutning på den årstid, hvor buske og træer har båret blomster, løv og frugt.

SONY DSC
Gulnet løv på kvædebusken…
SONY DSC
… et smukt og stilfærdigt efterspil til sommerens skønhed

På et godt år kan men let finde noget at glæde sig over, hvis man lægger vejen gennem Frk. Wahlstrøms have sidst på året.

December
Når man ser haven i december, kan man synes, at nu er det hele slut; nu har vi så længe haft korte dage og lange og mørke nætter, så hjulet er vist gået i stå og står stille for altid. Årets ring er brudt.

SONY DSC
En grå decemberdag

Ganske vist er plænen grøn endnu, men ellers er der ikke megen opmuntring med mindre man finder opmuntring i grønt ukrudt, og det gør de færreste. Hvis der sidder nogle enkelte blade på buske eller træer, er de brune. Det nedfaldne løv er brunt. Der har måske været lidt ærteblomster langt ud på efteråret, men til sidst er det slut, og stænglerne er ikke meget værd efter et par frostnætter, så i december bliver de revet op og taget af plankeværket, de stod op ad, og så ligger de bare på jorden og skal fjernes, når der bliver tid.

SONY DSC
Ærteblomstens visne ranker ligger på jorden

Når man ser på hyldetræet, kan det være svært at forstå, at det har stået dækket af grønt løv og hvide blomsterskærme og senere skærme af sorte bær.

SONY DSC
Afpillet hyldetræ

Ribsbuskene ser ud som om, de aldrig har båret et blad og slet ikke ribs.

SONY DSC
Nøgne ribsbuske

Efter et flygtigt blik kan man godt synes, det hele er trist, og der slet ingen opmuntringer er, bortset fra at en gul kvæde kan ligge og lyse op i alt det brune.

SONY DSC
En enkelt overset kvæde

Men jordbærplanterne er delvis grønne, og de sætter stiklinger, så vi kan se, der er liv i dem, og vi kan håbe på jordbær igen til næste år.

SONY DSC
Måske får vi jordbær næste år?

Og vi kan da se, der også er andre former for liv, et lille firbenet væsen har åbenbart gjort sig til gode med en nød.

SONY DSC
Lad os håbe, nøddekernen smagte godt

Og nu hvor løvet er faldet af hasselbuskene, kan man se, hvor mange rakler der er afsat. Sammen med raklerne er kvistene fulde af små, grønne knopper; nogle skal blive til blade og nogle til hunblomster og senere nødder. Raklerne er nok de mest synlige tegn på, at årets ring ikke er brudt, hjulet står ikke stille; tiden går, og vi skal ikke fortsætte med lange mørke nætter og korte, dunkle dage i det uendelige. Raklerne kan næsten virke iøjnefaldende med deres grågrønne farve, åbenbart reflekterer de det lys, der nu engang er. De kan minde os om, at snart går vi mod lysere tider, vi kan se frem til næste års skønhed og høst. Den glæde, vi kan have af haven det ene år, vender tilbage det næste år eller måske næste år igen, for to år er aldrig helt ens, nogle er bedre end andre.

SONY DSC
Vi får en rigdom af rakler i hasselbusken til foråret
SONY DSC
Næste års hasselrakler og knopper til blomster og blade

Det var så nogle forventninger og forhåbninger om, hvad det kommende år bringer i Frk. Wahlstrøms have. Så må det vise sig, om avlen bliver mere beskeden end ventet og håbet, eller om vi får den rigdom af skønhed og frugt, som vi ønsker os. Vi har jo altid lov at håbe.

Venlig hilsen fra din kollega

Lorents Larsen