En grå og fugtig martsdag

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om, hvordan nogle få krokus lige var var tittet op af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff, mens vintergæk og erantis stadig stod i fuld blomst; men før jeg havde set mig om, havde vintergæk og erantis set deres bedste tid, og krokus var ikke bare tittet frem med tegn på snarlig blomstring, de stod fuldt udsprungne. Så måtte jeg finde på noget andet at skrive om, og gartnernes arbejde er jo altid et nærliggende emne her på havebloggen.

En dag i sidste uge gik jeg så en tur op i gartneriet for at se, hvad der skete. Det var en grå, fugtig og kold dag, men jeg regnede med, jeg kunne møde en gartner eller to deroppe, måske ude i fugtigheden, måske i det lille drivhus eller i det store paradedrivhus. Der var ganske rigtigt gevinst, jeg traf Frank Kristensen i det lille drivhus.

Frank pusler om planterne

Her er der trængsel af potteplanter på bordene i denne tid, for de mest kuldefølsomme fra det store paradedrivhus er på vinterlejr. Det er de hver vinter, eftersom det er lettere at opvarme det lille drivhus end det store. Planterne skal passes, de skal ikke bare vandes, men også efterses, nippes og klippes, så de er i bedst mulig stand, når de kommer tilbage på hylderne i Paradedrivhuset.

Nu er vi efterhånden nået så langt hen på foråret, at formeringsarbejdet så småt er begyndt; jeg blev nu lidt overrasket, da jeg så, hvordan spiralblomst formeres: Nogle blade er blevet skåret igennem på langs og sat i jorden med den gennemskårne side nedad.

Nuværende blade, vordende stiklinger af spiralblomst

Efter et stykke tid vokser der små rødder ud fra bladets gennemskårne kant og der dukker en række spirer op. Så har man en nogle små stiklinger, der kan plantes ud og blive til nye planter.

Som sagt er der trængsel på drivhusets borde, og planterne trives, som de skal. Frank fortalte, at når han var færdig med at pusle om dem, skulle han over i det store drivhus for at gøre rent på hylderne, så potteplanterne kan flyttes derover igen, når den tid kommer, og sommerhalvårets udstilling af Oldemors Potteplanter åbner.

Det viste sig, at der også blev arbejdet udendørs i gartneriet. Omme bag det store drivhus fandt jeg Asger Koller Mønster, der var i færd med at save brænde. Størstedelen af året er der tændt op i nogle af køkkenerne i Den Gamle By, og i løbet af den tid når komfurer og ildsteder at sluge meget brænde. Nu bliver det savet, senere kan gårdskarlene kløve det.

Asger saver brænde i et hjørne af gartneriet

Hvad sker der ellers i Gartneriet? I efteråret blev området mellem indgangen og det lille drivhus ryddet for visne sommerblomster, og så blev der sat løg, tulipan-, påske- og pinseliljeløg. Nu har løgene sat spirer der er blevet til blade, og så vi kan glæde os til, de sætter knop og blomst længere hen på foråret.

Jeg ser frem til blomsterfloret

Ovre ved hækken blomstrede krokus, og marietidslen trivedes tydeligvis.

Krokus under hækken

Marietidslen trives

En marietidsel virker måske ikke så spændende lige nu, men den sætter store og smukke blomster i juli-august.

En marietidsel-blomst

Efter mit besøg i gartneriet gik jeg en tur ned til Lemvighuset. Gitte Gartner havde fortalt mig, at en alrune var dukket  frem af jorden og havde sat blade, men ikke nok med det, den var allerede i blomst. Ikke særlig prangende blomster, som det ses på billedet, men blomster er det.

Alrune med blomster – rigtblomstrende, men ikke prangende

Alrunen blomstrer længe, og senere på året sætter den frugter, som før i tiden bl.a. blev kaldt jordæbler, fordi de ligger på jorden; ellers minder de om tomater – men man skal ikke prøve at spise dem, for de er meget giftige. Når de er fuldt udviklede og har ligget et stykke tid, går der hul på skallen, så frøene kan drysse ud. Alrune tilhører natskyggefamilien ligesom tomat, så ligheden er måske ikke så mærkelig.

Jordæbler, alrunens giftige frugter. Når frugterne er udviklede og begynder at modnes, visner bladene bort

 

Smuldrende frugter og modne frø

Gartnerafdelingen har et par kontorer i Lemvighuset, og der var lys derinde, så jeg bankede på vinduet i spændt forventning. Et øjeblik efter blev døren åbnet af gartnereleven Stine Marie Stengaard Johannessen. ‘Vi køber ikke ved dørene!’ sagde Stine afvisende, men hun slap mig alligevel ind og fortalte mig, hvad hun var i gang med. Når der omkring den 1. maj åbnes for salg af planter i det lille drivhus, bliver der også solgt blomsterfrø, som er indsamlet af museets gartnere, og Stine var i færd med at gøre frø fra lægestokrose klar til salg.

Stine i gang med et pillearbejde

Frøkapsler fra lægestokrosen bliver pillet op…

… så frøene drysser ned i en skål

Den Gamle Bys første gartnerelev, Erik Wittmann, har i et blog-indlæg fortalt nærmere om arbejdet med frøene:

Som frøene drysser

Lægestokrosen er ikke så prangende som den almindelige stokrose, men den er smuk og rigtblomstrende. Den blomstrer fra juli til september, og den kan ses i museets apotekerhave.

En lægestokrose og en flittig bi

Rigtblomstrende lægestokroser i apotekerhaven

Udbuddet af frø kan naturligvis variere fra år til år, det afhænger jo af, hvilke blomster man havde i gartneriet året før, men jeg tror nu ikke, dette års udbud vil adskille sig meget fra udbuddet sidste år; det skrev jeg om her:

Blomsterfrø sælges!

I Lemvighuset traf jeg også Thea Windfeldt Rahner, der for tiden er i gang med faget museologi og er i praktik på museet. Thea sad og studerede havehistorie for at samle materiale, der i fremtiden kan bruges i forbindelse med havearbejdet og formidling af fortidens haver. Hun er i gang med den type museumsarbejde, som vores gæster ikke ser noget til, men som er en af forudsætningerne for alt det, man kan se ved et besøg på museet, eksempelvis haverne.

Havehistorie er nok et morsomt fag efter Theas mening – eller mon hun griner mon af fotografen?

Hun higer og søger i nye bøger

Da jeg kom tilbage til den del af museet, hvor jeg selv har mit arbejdssted, mødte jeg Laurits Nørgaard Petersen, der var i færd med at vande potteplanter i vindueskarmene. Der er mange vindueskarme og mange potteplanter i Den Gamle By, og et par gange om ugen tager en af gartnerne en rundtur med en blomsterkande. Jeg fotograferede ikke Laurits den dag, men jeg har fotograferet ham før, bl.a. i det lille drivhus; der kan man nemlig jævnligt træffe ham, når der er åbent for salg. Forhåbentlig viser billedet, at det lille drivhus er et besøg værd på en sommerdag, også selv om man kun vil kigge og ikke købe.

Når plantesalget i det lille drivhus er i gang på en sommerdag, virker det ganske anderledes end på en grå martsdag. Her præsenterer Laurits en potteplante til salg.

Og det var så et lille indblik i gartnernes arbejde en tilfældig grå og fugtig martsdag 2019. På andre dage med andet vejrlig bliver der luget i haverne eller sommerens afgrøde i køkkenhaven bliver planlagt og forberedt, og somme tider bliver buske og træer rundt om i byen beskåret, så de ikke breder sig for voldsomt – alt i alt har mine kolleger i gartnerafdelingen meget at tage vare på året igennem.

Til sidst vil jeg nævne et forårstegn, jeg blev lidt overrasket over. Til trods for navnet har jeg kun sjældent set martsviolen i blomst i marts måned, men omkring alrunen i Lemvighusets have stod nogle små violer i spredt forvirring og blomstrede. Jeg afholdt mig fra at tage nærbilleder af dem, for jeg skulle have været nede og ligge så lang, jeg er – græsset var vådt og jorden var våd, og jeg var bestemt ikke klædt på til den slags; men for nogle år siden fotograferede jeg nogle martsvioler på Torvet i Den Gamle By. Da måtte jeg også ned og ligge, men brostenene var tørre (og hårde), solen skinnede, og min påklædning var anderledes den dag, så jeg fik nogle nærbilleder. Lad os slutte med et af dem og så håbe, vi snart får noget lunere og lysere forårsvejr, end vi har haft i den sidste tid.

Martsvioler i blomst på byens torv for nogle år siden

Mit ønske gik i opfyldelse, for i dag, hvor jeg redigerer og udgiver dette indlæg, skinner solen.

En vinterdag i haverne

Vinteren ligger over landet. Ganske vist uden snefog, og frostvejr har vi heller ikke haft meget af endnu, men årstiden sætter alligevel sit præg på det danske land og også på haverne og Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. For nylig gik jeg en tur rundt og så på forholdene, og jeg synes mest, jeg så mørk jord, visne planter og et par plæner, hvor græsset til en forandring holdt sig i ro.

Jeg begyndte min rundtur i apotekerhaven, og selv om der var noget grønt at se på, så fik jeg først indtryk af stilstand og visne planter. Noget af det grønne er stedsegrønt, andet er ugræs, men i løbet af vinteren rydder gartnerne godt op, så apotekerhaven er gjort i stand, når foråret bryder frem, og lægeplanterne igen stikker næsen over jorden.

At ugræsset er grønt, er der ikke noget overraskende i, de planter, man helst er fri for, kan åbenbart trives året rundt. At der står en del visne urter tilbage, er der heller ikke noget sært i; da de visnede i efteråret, havde gartnerne travlt med at gøre klar til julen her i Den Gamle By. De står for forsyninger af gran til hele museet, de gør klar til julesalget i det store drivhus, og endelig er efteråret også tiden at rydde en del af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff; så kan der blive lagt løg, og til foråret kan vi fornøje os over tulipaner, påske- og pinseliljer i lange baner. Efter julen skal der ryddes op, og gartnerne står igen for arbejdet med gran, denne gang for at skaffe det af vejen. Men heldigvis er der andet at se på end ukrudt og visne planter. F.eks. står misteltenen med bær i lange baner, og de er altid så smukke.

Mistelten med de særprægede og smukke bær

Julerosen eller nyseroden blomstrer. Den skulle være god at have ved hånden, hvis man trænger til at få sat gang i maven; det er dog ikke selve blomsten, man skal bruge, og i det hele taget vil jeg fraråde ethvert forsøg – efter sigende kan virkningen være voldsom, og det står vist også hen i det uvisse, om mavens indhold bevæger sig i den ene eller den anden retning; her kan enhver tænke sit. I stedet for at forsøge sig som læge eller apoteker fra en svunden tid, kan man så nøjes med at glæde sig over, at der kan være blomster i haverne, også på denne tid.

Blomstrende julerose

Høsttidløs trives allerede. Deres grønne blade er altid noget af det første, der dukker frem af jorden, og så trives de frodigt i løbet af foråret, men derefter visner de bort; man ser ikke mere til planten, før det bliver efterår, og de ’nøgne jomfruer’ dukker op. ’Nøgne jomfruer’ er et andet navn for høsttidløs, formentlig fordi de står og blomstrer uden et eneste blad i september og oktober. Nu er bladene altså fremme, så vi ved, der er liv dernede, og vi kan se frem til blomsterne om otte måneder.

Høsttidløs en vinterdag 2019

Høsttidløs en smuk efterårsdag 2015

Til sidst så jeg lidt på lægestokrosen eller resterne af den. Den er rigtignok noget gråbrun og minder ikke meget om planten, da den blomstrede i juli og august, og bierne gjorde sig til gode med pollen og nektar.

En vissen lægestokrose. I baggrunden apoteket

Lægestokrosen i blomst

Gråbrun og indtørret, som den nu er blevet, synes jeg, den har sin egen, visne skønhed; men selvfølgelig skal den klippes ned, så de nye skud kan komme til, når det bliver forår, så vi til sommer igen kan se en frodig lægestokrose med små, smukke blomster.

Og da det nu er en apotekerhave med et stort udvalg af fortidens lægeplanter, så synes jeg, vi til sidst skal se, hvordan lægestokrosen blev gengivet i ‘Herbarium pharmaceuticum’, som udkom i København 1825.

Lægestokrose, Althea officinalis

Fra apotekerhaven vandrede jeg videre til Borgmestergårdens have. Oppe fra gårdens svalegang har man overblik over haven. I hjørnet forrest til højre har vi den velholdte renæssance-have eller parterrehave, der er anlagt ud fra den første danske havebog, Horticultura Danica fra 1647. Om foråret spirer først vibeæg og dernæst tulipaner frem mellem de lave buksbomhække. Ellers er det ikke en blomsterhave, i stedet for blomster skal man nyde mønsteret, der er tegnet så sirligt med hækkene.

Borgmestergårdens have set fra svalegangen

Lysthuset med brunt bindingsværk og gule tavl ligger til venstre i haven. Det er fra begyndelsen af 1800-tallet, da det var almindeligt, at velstillede familier med råd til en prydhave også havde et lysthus i haven; så kunne man sidde derinde og drikke te eller kaffe og se ud i sin have. I dag foretrækker de fleste at være ude, når vejret er godt, og som det ses på billedet, er der bænke i haven, så museets gæster kan sætte sig og slappe af, når nogen får lyst til det. Jeg undrede mig lidt over de to bare pletter i plænen, for jeg mente, at i hvert fald i den ene plejer der at stå i lille pæretræ omgivet af høsttidløs. Nu er træ og tidløs borte, og en af gartnerne har givet mig forklaringen: der stod ganske rigtigt et pæretræ indtil for nylig, men det er fjernet på grund af råd. Den anden bare plet er hjemsted for stauden kæmpeslør, og den dukker op igen i løbet af foråret. I juni og juli udvikler den netop et kæmpestort og yndefuldt slør af små hvide blomster.

Turen fortsatte til Frk. Wahlstrøms have. Frk. Wahlstrøm var modist og modehandlerske i Lemvig, hun havde bolig og butik i et hus, der nu står i Den Gamle By, hvor det meget passende bliver kaldt Lemvighuset; husets have er anlagt, så den tager sig ud, som frøkenens have tog sig ud sidst i 1920’erne. På en sommerdag i solskin er det dejligt at slå sig ned i haven, her om vinteren er der knap så spændende.

Men hvis man ser sig om, kan man opdage et og andet, der peger frem mod lysere tider. Sidst på sommeren, mens hasselbuskene stod med blade og nødder, satte de knopper til dette års rakler eller hanblomster. Dengang var raklerne ganske korte og kompakte med et tydeligt markeret mønster.

Nu er de knap så korte og kompakte, det er, som om mønsteret er ved at gå i opløsning. Det er et lille ydmygt tegn på årets gang, at raklerne er begyndt at strække sig; om et par måneder er de lange og gule og fyldt med blomsterstøv, der flyver bort ved vindens viften og bestøver hunblomsterne, så der er håb om hasselhøst senere på året.

I kanten af den lille køkkenhave fandt jeg nogle grønne spirer, der er godt på vej til at udvikle sig til små blomster. De kan kalde smil og glæde frem hos de fleste – så poetisk et syn, når de står og blomstrer i den sene vinter og den tidlige vår. Ganske små og u-udsprungne blidelsliljer, som er et af blomsternes mange navne; vintergæk er et andet.

Desuden er der stadig lidt at gøre sig til gode med i køkkenhaven, hvis man står og mangler en rødbede eller andet godt.

Et lille udvalg af beder

En bede af mig ukendt navn

Fra frk. Wahlstrøms have fører spadserestien videre op gennem Købmandsgårdens køkkenhave.

En halvvejs bar køkkenhave

At den kan virke noget afgnavet her i januar, er jo ikke så sært. Der er blevet brugt af grøntsagerne her i efteråret, og ’… nu er kålen liggende’, som Jeppe Aakjær skriver i ’Sneflokke kommer vrimlende’.

Kål og andet godt

Det ser nu også ud, som om nogen har gnavet en hel del blade af de kålstokke, der står ret op og ned – mon ikke det er køkkenpigerne?

Men det hele er ikke bare afgnavet og gråt eller gårgrønt. Mellem de forskellige beder er der også nogle stærke farver man kan nyde synet af; det virker næsten overraskende på sådan en grå vinterdag.

Selv om de fleste grøntsager er forsvundet, kan køkkenpigerne stadig hente en hel del til brug i Købmandsgårdens køkken.

Kardon-planten trives, Gartnerne har pakket den ind for at gøre stænglerne mere spiselige; jeg tror nu ikke, den bliver høstet og spist, planten er så imponerende, når den står fuldt udvokset med store blomster sidst på sommeren.

Kardonplante med spiselige stængler

Om den i år bliver lige så høj, som den var i 2015, er måske tvivlsomt, selv om en mild vinter giver den gode chancer for at skyde i vejret til sommer.

Køkkenpigen lægger nakken tilbage for at se de smukke blomster

Jeg så interesseret på det sted, hvor der dukker vinterblomme eller erantis op sidst på vinteren. Men jeg må vente, vi er jo kun i januar.

Erantis? Her? Ja, men ikke lige foreløbig…

Til gengæld fandt jeg et andet sted i køkkenhaven nogle små, frisk-grønne blade. Jeg spekulerede lidt på, hvad det mon kunne være, og kom til at tænke på perlehyacinter; bladenes form og farve stemmer godt nok, og de kan finde på at spire frem allerede sidst på efteråret. Blomsterne viser sig nok engang sidst i marts, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men der er da noget smukt at se frem til.

Videre fulgte jeg stien op i Købmandsgårdens prydhave.

Der plejer at være et dejligt blomsterflor i løbet af foråret og sommeren, f.eks. ses disse hvidlige blomster i august og september. Rigtblomstrende planter, som det ses på billedet.

Rigtblomstrende og frodige planter

Det var et noget andet syn, der mødte mig på min vintertur. Trods årstiden er blomsterne sådan set bevaret, men de har rigtignok skiftet farve og den visne plante minder ikke meget om den plante, jeg så i sommer.

Meget visne planter med en rigdom af lige så visne blomster

Egentlig ville jeg have afsluttet turen i Handelsgartneriet Bernstorff, og jeg ville også have fortalt om gartnernes vinterarbejde, men jeg havde fået nok af at være ude i de vintergrå haver i det grå og lidt fugtige, kolde vintervejr, så jeg søgte inden døre og satte mig til at skrive om rundturen. Så må jeg fortælle om gartnerne og gartneriet senere. Lad os slutte med et billede af juleroserne. Vi ved selvfølgelig godt, at alting ikke står stille om vinteren, der er liv under jorden, nemlig i planterødder og løg, men det er nu meget rart, at der også sker noget over jorden, der er spirende vintergækker og perlehyacinter, hasselrakler, der strækker sig, og juleroser, der står i blomst. Det er synlige tegn på, at det hele ikke er gået i stå. Juleroserne stod også og lyste hvidt i Købmandsgårdens prydhave, og i år blomstrer de rigere der, end i apotekerhaven, så lad os slutte rundturen med et billede af dem.

Juleroser i prydhaven

Det var så min rundtur gennem haverne på en grå vinterdag i tøvejr. Nu er vejret skiftet til frost, og det ser ud til, vi får en del frost i den kommende tid; måske kan vi oven i købet få noget vintersol. Frostvejret får mig til at tænke tilbage på en tur, jeg gik i byen for fem år siden, eller som en kollega skrev: Jeg blæste rundt i byen med mit kamera. Da så det hele anderledes ud, både i byens gader og i haverne. 

Borgmestergårdens have en januardag 2014

Da jeg havde taget billedet af Borgmestergårdens have, vendte jeg mig om og så ind på  gårdspladsen. Billedet taler vist for sig selv.

Kommentarer er nok overflødige

I år var jeg så småt begyndt at tro, at hele vinteren ville gå med gråt og småfugtigt tøvejr; vi har jo for længst passeret vintersolhverv og går mod lysere tider. Men som det hedder hos Brorson:

Dagene længes, vinteren strenges…

(fra salmen Her vil ties)

Hvad der så er at foretrække, den milde vinter, frost og sne eller barfrost kan vi diskutere fra nu af og til sankthans, men til den tid har vi nok tabt interessen for vinteren; så bekymrer os mest om, at vi får for lidt eller for meget sol, for lidt eller for meget regn. Og dog, for havefolket og andre jordbrugere kan vejrliget vinter og vår give en del af forklaringen på, hvordan planterne trives, når vi kommer hen på sommeren. Så tænker man tilbage og husker den strenge eller milde vinter, det tidlige eller sene forår, om det var vådt eller tørt – hvornår fik vi forår, hvor tidligt eller sent kunne vi så frø og korn, hvornår begyndte alting at spire og springe ud og blomstre? Det må nu altsammen vise sig, foreløbig kan vi bare gyse eller glædes over vejret.

Gartneriets juleminimarked

I løbet af sensommeren og den første del af efteråret kan der være et rigt blomsterflor i Den Gamle Bys gartneri, men efterhånden tager det af, der bliver længere mellem blomsterne, og nogle af dem bliver også noget blege i kuløren; blomsterne på en georgine kan tage sig meget anderledes ud i begyndelsen af november, end de gør i august. Og hvis georginerne får et snert af frost, er de færdige for det år. Om morgenen kan de stå smukt med hvide kanter af rim på blomster og blade, men når temperaturen stiger i løbet af dagen og kommer over frysepunktet, klasker de sammen og minder om våde karklude – eller måske en mellemting mellem våde karklude og brugte teblade. Så bliver de ryddet væk og knoldene bliver gravet op og gemt til næste år.

Georginens smukke svanesang

I det hele taget skal der ryddes op i gartneriet i slutningen af oktober og begyndelsen af november, når sommerblomsternes sørgelige rester ikke just er en fryd for øjet eller pryd for gartneriet. Jorden bliver ryddet, og der bliver gjort klar til at sætte blomsterløg, så man til foråret kan glæde sig over tulipaner og påskeliljer og pinseliljer.

I drivhusene sker der også forandringer. Størsteparten af potteplanterne fra det store drivhus, altså udstillingen Oldemors Potteplanter, bliver flyttet til overvintring i det lille drivhus, hvor det er lettere at holde en passende temperatur, så planterne ikke går til i vinterens løb. I det lille drivhus er årets plantesalg for længst slut, og der plejer at være solgt godt ud, så bordene er mere end halvtomme og har plads til vintergæsterne, men når alle de grønne gæster er ankommet, er der igen blevet trængsel. Så skal gartnerne være meget omhyggelige, så ingen bliver overset, men alle får vand en gang eller to om ugen i løbet af vinteren.

Erik flytter en potteplante til dens vinterlogi

Et halvtomt drivhus

Tid til rengøring

Nogle potteplanter kan dog overvintre i det store drivhus, men efter udvandringen bliver der god plads mellem dem. Så skal hylderne gøres rene med kost og klud. Dels er det hovedrengøring, dels er det klargøring til julesalget.

Astrid Hyldefejer

En gartners huskeseddel

Som det fremgår af gartnernes huskesedler, er opgaverne mangeartede. Når der står ‘Sanse kaktus øverst’ kan det tage sig mystisk ud for mange af os, men det betyder ikke noget i retning af, at min kollega Astrid skal huske at stikke sig på en kaktus, så hun mærker den; her er ‘sanse’ sønderjysk for at passe og pleje, så det betyder, at hun skal klatre op til øverste hylde for at nippe og klippe en kaktus.

En huskeseddel kan godt illustreres – det er vist Astrid der har været på spil

Så skal der købes ind, og gartnerafdelingens indkøb er mangeartede. Hvert år bliver der lavet juleudstillinger rundt om på museet for at fortælle om danskernes jul gennem tiden, og til mange af dem skal der bruges juletræer. Dem anskaffer gartnerne, og de bringer dem også ud i husene og sætter dem på fod. Det kræver juletræer i lange baner. Desuden skal der anskaffes afskåret gran, for en af udstillingerne i Borgmestergården består af en granhytte så stor, at en voksen mand og nogle børn kan kravle ind i den – hvad publikum dog ikke har lejlighed til, hytten står bag en glasvæg. Der skal også hænges granguirlander op i flere gader. En af dem er Søndergade, hvor boghandleren og isenkræmmeren har til huse. I den del af byen er vi efterhånden nået op efter år 1900; før den tid var der ikke julepynt i byernes gader. En anden er Havnegade i Den Moderne By, hvor der bliver hængt 140 m guirlander af rødgran på 11 trærafter, hvorefter elektrikeren kommer og sætter lysene på. Og der skal anskaffes gran til salg, så købelystne gæster kan få et bundt eller to med hjem. Desuden bliver der købt enebær, både små træer eller buske, der sælges i potter, og afskårne enebærris. Til det grønne hører også grene af kristtorn med røde bær.

Gitte Gartner med gran

Nogle dage før de første juletræer skal sættes på fod, tager to af gartnerne på indkøb og vender hjem med en lille lastbil fyldt med grønt.

Frank med et juletræ på skulderen

Grantræerne er pakket ind i net, men de bliver pakket ud igen og stillet på højkant, så de kan genvinde den rigtige facon. Så kan Gitte Gartner prøve at gemme sig mellem dem, men det lykkes nu ikke særlig godt.

Hvis Gitte skal gemmes, skal træerne være større, eller også skal Gitte være mindre

En anden form for gran er små pyramidegraner. En af gartnerne har stået ved det udendørs arbejdsbord og sat dem i potter, så de kan stå og vente på at blive afhentet af museumsassistenter, der møjsommeligt slæber dem tværs gennem byen. En stor potte med en lille pyramidegran og en masse jord er tung, men hvis man læsser dem på en trækvogn og kører af sted med dem, så vogn og graner hopper hen over brostenene og bliver rystet, er det tvivlsomt, om granerne står lodret, når de når frem til bestemmelsesstedet, som er en af udstillingerne i Dansk Jul.

Erik sætter omhyggeligt pyramidegranerne i potte

Der bliver også fremstillet adventskranse til nogle af udstillingerne i Dansk Jul og adventskranse til salg, især i tiden op til 1. søndag i advent, som i år er den 2. december.

En adventskrans til Konditoriet – den skal forestille at være fra 1974, da bloklys var højeste mode

Når drivhuset er gjort rent, fortsætter arbejdet derinde med at gøre klar til julesalget. Ubegribelige mængder af urtepotter bliver vasket, så de kan bruges til hyacinter, alpevioler, juleroser, begonier, julestjerner, juletop og andre juleplanter. Urtepotterne har stået under gartnernes arbejdsbord, men nu bliver de ryddet ud og gjort klar til brug.

Urtepotter i lange baner, hulter til bulter

Rengøring og sortering

Foruden blomster bliver der hjemtaget mange andre varer; nogle hjemtages af museumsbutikken, andre af gartnerne selv, og udbuddet er mangeartet. Fra sidste års julesalg kan foruden alle blomsterne nævnes: Grankogler, fyrrekogler, lærkekogler, julepynt af halmstrå, julepynt af glas, metalhjerter til ophæng i vinduet og frugt til fortæring: æbler, pærer, kvæder og appelsiner.

Kurve med kogler

Stjerner af strå – halmstrå, nærmere bestemt…

… og flere herligheder af halmstrå

Støvle af glas

Dertil kommer de adventskranse, som gartnerne selv fremstiller, og som nævnt gran, enebær og kristtorn, der dog ligger uden for drivhuset.

Grønne grene af kristtorn med smukke røde bær

Og varerne skal ikke bare hjemtages, en del af forberedelserne er naturligvis at arrangere dem, så gæsterne ser, hvad der er at vælge imellem, når de kommer ind i det lille julemarked, som drivhuset rummer.

Så når vi frem til den dag, hvor Dansk Jul bliver åbnet officielt med udstillingerne rundt omkring i byen, og drivhusets julesalg åbner.

Flotte appelsiner i en gammeldags brun papirpose, intet pjat med plastic!

Astrid indprenter fotografen, hvor lækre kvæderne er…

… og Gitte får selv lyst til en gammeldags æblekage af danske Belle de Boskoop-æbler

Og sidste år, da salget var i gang, fortsatte Astrid med at lave små, enkle adventskranse med julelys, så man kunne købe en utraditionel krans med hjem. Nu må det vise sig, om hun gør det samme i år.

Astrid nørkler

I forgrunden ses det færdige resultat

Og så til allersidst: I det Herrens år 2017 blomstrede Clivia nok så fornøjet, da julen nærmede sig, i stedet for at vente til det tidlige forår, som den burde.

En Clivia i blomst

Blomsterfrø sælges!

I Handelsgartneriet Bernsdorff i Den Gamle By kan man se mange forskellige blomster i løbet af foråret og sommeren og et stykke ud på efteråret. Faktisk begynder det allerede sidst på vinteren, når der står vintergæk og erantis under hækken. De efterfølges af krokus og derefter tulipaner og pinseliljer. Så bliver der sået sommerblomster og sat georgineknolde. Hvad blomster angår, slutter sæsonen med blomstrende georginer og høstasters. I gartneriet står der også tre bistader, og der skal ikke være mange blomster fremme, før enkelte bier flyver sig en tur for at finde noget spiseligt. Men i det tidlige forår er det netop kun enkelte bier, der flyver ud, og man kan undre sig over, hvad de i grunden kan finde at gøre sig til gode med. Senere, når det bliver varmere i vejret og blomsterfloret er rigere, bliver trafikken ud og ind af bistaderne anderledes livlig.

Flittige bier en sommerdag

Foruden honningbierne plejer der også at være mange humlebier i gartneriet og selvfølgelig også andre insekter, der flyver fra blomst til blomst. Blomsterne bliver bestøvet ved besøgene og sætter frø, og når de forskellige flittige flyvende insekter har gjort deres arbejde, og frøene er modne til høst, bliver en stor del af dem sanket i hus af de lige så flittige gartnere. Næste år bliver frøene sat til salg i det lille drivhus, hvor der også er salg af potteplanter. I efteråret fortalte Erik i et blogindlæg om arbejdet med høst af blomsterfrø, så de er klar til det næste års salg:

Som frøene drysser

Nogle af gartneriets blomster findes i flere farver, f.eks. stokrose, frøkenhat og valmue, men det tager bierne ikke hensyn til ved bestøvningen; de flyver ubekymret fra en hvid blomst til en sortrød og videre til en gul. Sådan er vilkårene nu engang, når man avler frø på friland, og derfor kan det ikke altid forudsiges, hvilken farve blomsterne får, når man køber frø her i Den Gamle By; men så kan man jo vente spændt, og sandsynligvis bliver man glad for det, man har købt, som det forhåbentlig også fremgår af de følgende billeder.

Naturligvis varierer udbuddet noget alt efter forrige års avl og høst. For øjeblikket kan man købe frø af:

Farvevajd, fingerbøl, fløjlsblomst, frøkenhat, guldvalmue, gyldenlak, judaspenge, rosenkatost, stokrose, valmue og voksurt.

Her følger en billedkavalkade, der viser de forskellige blomster bortset fra gyldenlak, judaspenge og voksurt. Når det gælder billeder af disse tre sorter, er fotografen (som er mig selv) desværre ikke leveringsdygtig.

 

Farvevajd

Nærbillede af farvevajd, der står som et gult buskads

Fingerbøl (Digitalis), et eksemplar i apotekerhaven

Og samme fingerbøl set på nært hold

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst

Fløjlsblomst med dugperler en morgenstund

Frøkenhat i knop

Og frøkenhat i blomst

Hvad er dog det?

Det er lidt af en frøkenhat!

En frøkenhat bestøves

Guldvalmuer en kølig morgenstund

Guldvalmuer i solens skær

Og en enkelt guldvalmue set i biernes perspektiv

Rosenkatost på en regnvejrsdag – blomster kan heldigvis også vær smukke i regn

Rosenkatost i knop

En humlebi lægger an til landing i en stokrose

Stokroseidyl i Handelsgartneriet Bernsdorff

Frodige, rigtblomstrende stokroser

Mørk stokrose i regnvejr

Lys stokrose mod blå himmel

En hvid valmue om morgenen

Og en hvid solbeskinnet valmue har besøg

Rød valmue

Rød valmue fra en anden vinkel

En gæst ankommer til en rød og hvid valmue

Lyserød og hvid valmue – kig ind

Og en helt anden farve

Og til sidst lidt om dyrkning stokroser. De er toårige, så hvis man sår dem i år, må man vente til næste år, før man ser de imponerende planter med den karakteristiske rigdom af blomster. Hvordan man bedst dyrker dem, kan man se i dette blog-indlæg af Gitte Kidmose Røn:

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Men man kan også skyde genvej og købe små stokroseplanter i Handelsgartneriet Bernsdorff; man kan købe ganske små planter, der næste år vokser sig store og kommer i blomst, eller man kan købe større planter, der allerede i år vokser sig endnu større og bryder i blomst.

 

En stokrose før morgensolen har ramt den og tørret de sidste dugperler

Og hvad er smukkere end stokroser i blomst? Det skulle da lige være fingerbøl eller frøkenhat eller valmuer eller… Velkommen i det lille drivhus.

Efterårets komme…..

Gartnerhuset fra Stenalt iklædt en flot rød efterårs farvet vildvin. Og gartnerelev Erik med en hækklipper i hånden.

Vi har mange forskellige arbejdsopgaver i gartner afdelingen, og de ændrer lidt karakterer som efteråret indtræffer. Blandt andet bliver bladene gule, røde og brune og falder af. Det sker i takt med at træet suger næring fra bladene og ned i roden til oplagring. Og de visne og nedfaldne blade, samler vi sammen i en stor stak, bag ved gartnerhuset fra Stenalt. Her formulder de delvist over vinteren, og i februar marts måned, kører vi hele stakken hen for enden af drivhudet, i en halv meter høj, aflang firkantet “bed”, og her på placerer vi de 3 løse trærammer, som udgør en mistbænk. Så tilfører vi 10-15 cm muld, som vi sår frø i eller planter små planter ud i. Det giver en utrolig kraftig vækst-muld. På samme vis som hestegødning.

Olieplante, Ricinus communis. To planter der har vokset sig kæmpe store i mistbænken, som blev lavet i marts måned, med hestemøg som underlag.

 

Olieplante, Ricinus communis. De samme 2 planter set fra en anden vinkel.

 

Olieplante. Ricinus communis. 2 planter som vokser i Skolemesterens have. De blev plantet samtidig som de 2 kæmper i mistbænken. Her ser man betydningen af at planter får noget at vokse af.

Nu er det også tid til at tage sårbare planter indenfor, før frosten tager dem. I sommers har vi prøvet at sætte alle vore Klivia ud i haven, langs en skyggefuld husmur, direkt på jorden. Så er ideen at Kliviaerne får den “kulde” periode, som de behøver, for at danne blomst til foråret. I mange hjem står der planter, som er svære at få i blomst, fordi der er 20 graders varme døgnet og året rundt. En del af oldemors planter stammede fra subtroperne, og de har behov for en “vinterhvile”, og det kan vi give dem ved at sætte dem ud i haven i sommertiden. Så vil de lettere kvittere med blomstring det kommende forår. Og det gælder bla for Kliviaen.

Klivia på rad og række, taget frem fra husmuren, ses efter for snegle og pudses rene for gule blade og ukrudt, lige klar til at sætte ind under bordet på den bare jord i Formeringsdrivhuset.

 

Clivia nobilis, har smallere blade og lidt anderledes blomst end Clivia miniata, som har en kraftigere blomst og er mere udbredt som potteplante.

En anden speciel plante som har haft godt af at være plantet ud i jorden her i sommer, er nelliken Souvenir de la Malmaison. En flot gammel nellikesort, der siges at være tiltrukket af frø i Frankrig i 1857. Den Gamle Bys eksemplarer af sorten stammer fra den navnkundige, nu afdøde planteskolegartner P.C.O. Nørgaard fra Mors. Han fortalte, at i 1920erne, og måske længere tilbage, fandtes den på næsten alle gårde på Mors, Thy og Salling, og den var sikkert også udbredt over det øvrige land.

Nelliken Souvinir de la Malmaison, graves op og sættes i lerpotter, som tages ind før nattefrosten kommer.

 

Nogle af de samme nelliker set tættere på. Man kan se, de har trivedes godt udendørs.

Det er også tid til at sætte hyasintløg på glas, hvis man vil have de flotte, lange, hvide rødder, til at fylde glasset. Det kan være meget svært at finde de rigtig præparerede løg, som skulle kunne drives frem med rødder, blade og blomsten på en flot stilk. Jeg tillader mig at købe helt alm hyasintløg til at sætte i haven, vel vidende, at de ikke når at få stilk på blomsten. Ofte vil blomsten fremkomme helt nede imellem bladene, uden blomsterstilken. Det ses også tit på Klivia, og det er nettop fordi planten mangler en varme eller kuldeperiode. Det flotte og forventningsfulde, er netop glasset med de hvide rødder og den hemlighedsfulde hætte på toppen. Når vi så kommer hen i nærheden af julen, kan man købe hyasintløg med blomst i plastikpotte med jord. Denne sættes i en kold spand vand i et par timer, eller natten over, så kan jorden forsigtig skyldes af, og med endnu større forsigtighed, lempes ned i hyasintglasset, og vupti, så er vi klar til jul. Min gartneriske stolthed vakler lidt ved denne tilståelse. Men af skuffelser bliver man opfindsom.

Skønne hyasintglas, som også kaldes ved det poetiske navn zwibelglas.

 

PLANTEUDSALG i efterårsferien uge 42, fra lørdag d 14. okt til og med søndag d 22. okt alle dage kl 12 til kl 16.

Salget foregår fra Formeringsdrivhuset, og priserne vil være 30 kr pr stk eller 4 for 100 kr. Vi er simpelthen nødt til at sælge hårdt og brutalt ud, da vi lige efter efterårsferien, skal have sat fortsatsruder i Formeringsdrivhuset, og flyttet alle moderplanterne fra Paradedrivhuset over i Formeringsdrivhusets beskyttende varme.

Laurits vil stå klar til at ekspedere.

Gartnerafdelingen vil også gerne vise hvordan man hænger tobaksblade til tørre i Tobaksladen.

Det bliver også i efterårsferien uge 42, tirdag, onsdag og torsdag, fra kl 10 til 14.