Efterårets komme…..

Gartnerhuset fra Stenalt iklædt en flot rød efterårs farvet vildvin. Og gartnerelev Erik Wittmann med en hækklipper i hånden.

Vi har mange forskellige arbejdsopgaver i gartner afdelingen, og de ændrer lidt karakterer som efteråret indtræffer. Blandt andet bliver bladene gule, røde og brune og falder af. Det sker i takt med at træet suger næring fra bladene og ned i roden til oplagring. Og de visne og nedfaldne blade, samler vi sammen i en stor stak, bag ved gartnerhuset fra Stenalt. Her formulder de delvist over vinteren, og i februar marts måned, kører vi hele stakken hen for enden af drivhudet, i en halv meter høj, aflang firkantet “bed”, og her på placerer vi de 3 løse trærammer, som udgør en mistbænk. Så tilfører vi 10-15 cm muld, som vi sår frø i eller planter små planter ud i. Det giver en utrolig kraftig vækst-muld. På samme vis som hestegødning.

Olieplante, Ricinus communis. To planter der har vokset sig kæmpe store i mistbænken, som blev lavet i marts måned, med hestemøg som underlag.

 

Olieplante, Ricinus communis. De samme 2 planter set fra en anden vinkel.

 

Olieplante. Ricinus communis. 2 planter som vokser i Skolemesterens have. De blev plantet samtidig som de 2 kæmper i mistbænken. Her ser man betydningen af at planter får noget at vokse af.

Nu er det også tid til at tage sårbare planter indenfor, før frosten tager dem. I sommers har vi prøvet at sætte alle vore Klivia ud i haven, langs en skyggefuld husmur, direkt på jorden. Så er ideen at Kliviaerne får den “kulde” periode, som de behøver, for at danne blomst til foråret. I mange hjem står der planter, som er svære at få i blomst, fordi der er 20 graders varme døgnet og året rundt. En del af oldemors planter stammede fra subtroperne, og de har behov for en “vinterhvile”, og det kan vi give dem ved at sætte dem ud i haven i sommertiden. Så vil de lettere kvittere med blomstring det kommende forår. Og det gælder bla for Kliviaen.

Klivia på rad og række, taget frem fra husmuren, ses efter for snegle og pudses rene for gule blade og ukrudt, lige klar til at sætte ind under bordet på den bare jord i Formeringsdrivhuset.

 

Clivia nobilis, har smalere blade og lidt anderledes blomst end Clivia miniata, som har en kraftigere blomst og er mere udbredt som potteplante.

En anden speciel plante som har haft godt af at være plantet ud i jorden her i sommer, er nelliken Souvenir de la Malmaison. En flot gammel nellikesort, der siges at være tiltrukket af frø i Frankrig i 1857. Den Gamle Bys eksemplarer af sorten stammer fra den navnkundige, nu afdøde planteskolegartner P.C.O. Nørgaard fra Mors. Han fortalte, at i 1920erne, og måske længere tilbage, fandtes den på næsten alle gårde på Mors, Thy og Salling, og den var sikkert også udbredt over det øvrige land.

Nelliken Souvinir de la Malmaison, graves op og sættes i lerpotter, som tages ind før nattefrosten kommer.

 

Nogle af de samme nelliker set tættere på. Man kan se, de har trivedes godt udendørs.

Det er også tid til at sætte hyasintløg på glas, hvis man vil have de flotte, lange, hvide rødder, til at fylde glasset. Det kan være meget svært at finde de rigtig præparerede løg, som skulle kunne drives frem med rødder, blade og blomsten på en flot stilk. Jeg tillader mig at købe helt alm hyasintløg til at sætte i haven, vel vidende, at de ikke når at få stilk på blomsten. Ofte vil blomsten fremkomme helt nede imellem bladene, uden blomsterstilken. Det ses også tit på Klivia, og det er nettop fordi planten mangler en varme eller kuldeperiode. Det flotte og forventningsfulde, er netop glasset med de hvide rødder og den hemlighedsfulde hætte på toppen. Når vi så kommer hen i nærheden af julen, kan man købe hyasintløg med blomst i plastikpotte med jord. Denne sættes i en kold spand vand i et par timer, eller natten over, så kan jorden forsigtig skyldes af, og med endnu større forsigtighed, lempes ned i hyasintglasset, og vupti, så er vi klar til jul. Min gartneriske stolthed vakler lidt ved denne tilståelse. Men af skuffelser bliver man opfindsom.

Skønne hyasintglas, som også kaldes ved det poetiske navn zwibelglas.

 

PLANTEUDSALG i efterårsferien uge 42, fra lørdag d 14. okt til og med søndag d 22. okt alle dage kl 12 til kl 16.

Salget foregår fra Formeringsdrivhuset, og priserne vil være 30 kr pr stk eller 4 for 100 kr. Vi er simpelthen nødt til at sælge hårdt og brutalt ud, da vi lige efter efterårsferien, skal have sat fortsatsruder i Formeringsdrivhuset, og flyttet alle moderplanterne fra Paradedrivhuset over i Formeringsdrivhusets beskyttende varme.

Laurits vil stå klar til at ekspedere.

Gartnerafdelingen vil også gerne vise hvordan man hænger tobaksblade til tørre i Tobaksladen.

Det bliver også i efterårsferien uge 42, tirdag, onsdag og torsdag, fra kl 10 til 14.

Som frøene drysser

Nu er vi atter ved den tid hvor havens fine planter kaster deres frø. Blomsterne har haft besøg af bierne igennem sommeren og nu står frøkapslerne åbne og igang med at smide sine frø. Vi gartnere i Den Gamle By har derfor været rundt og samle ind af diverse frø, som til næste år skal bruges til salg og udplantning.

Bronzefennikel’s frø, snart modne nok til at høste

Vi har samlet frø fra slutningen af august til sidst i september og står nu med utallige poser fyldt med tørre frøkapsler. Der høstes først når frøkapslerne er tørre og brune, helst lige inden planten selv vil smide dem. Vi samler frø på en varm og tør dag så frøene er helt tørre. Dette giver det bedste resultat, da våde frø kan påbegynde spiringen når de kommer ind i varmen eller begynde at rådne. Frøene samles ind over flere omgange, efter som frøene dannes og modner på planterne. Selv samme plante vil få flere besøg af os, da dele af den blomstrer hurtigere end resten. For eksempel blomstrer stokrosen først nederst på blomster stilken og sidst øverst, som resultere i at frøene modner i samme rækkefølge, og ikke på samme tid.

Stokrose frø klar til høstning mens toppen stadigt er i blomst

Frøkapslerne bliver klippet af planterne og lagt i en brun papirpose. Posen er med til at slippe eventuel fugt ud og derved holde frøene tørre. Ved brug af plastikbøtter eller glas skal man være helt sikker på at alt er helt tørt, da fugt kan ødelægge dine frø. Poserne bliver markeret med plantenavn og dato, så de senere kan pakkes, sorteres og rengøres. Datoen er vigtig, så vi i fremtiden kan se hvor friske frøene er og eventuelt smide ældre frø ud. En tommelfinger regel er at frø holder mellem 3-6 år, men det kan variere meget fra plante til plante. Hvis vi er i tvivl, laver vi en spire prøve i drivhuset.

Poserne stilles derefter ind i vores frørum, som er dejlig tørt og uden varme. Her bliver frøene stående indtil vi en kold regnvejrsdag har brug for at komme lidt indenfor. For så skal frøene renses og pakkes.

Rengøring af frøene sker indenfor på et bord med skåle og si. Frøene sidder som regel i en hård frøkapsel, hvor måske ikke alle er åbne. De skal åbnes og frøene skal sorteres fra alt det andet. Også små blade og andet skidt der kom med under indsamlingen skal fjernes. En si kan bruges til at sortere frøene fra resten. Frøene kommer tilbage i sin pose og resten smides ud. Hvis frøene ikke renses kan der opstå mug og frøkapsler og blade kan indeholde skadelige insekter og svampe.

Valmuens frøkapsler, klar til at blive rengjort

Når vi så møder dårligt vejr igen kan vi også begynde at pakke frøene i vores små plastikposer, så de er klar til salg. I Den Gamle By bruger vi små gennemsigtige plastikposer til frøsalg, med navn, billede og beskrivelse af planten. Frøposerne hænges op i det lille drivhus når der igen åbnes for drivhus salg til maj. Frøposerne koster 25 kroner. Alle frøene er indsamlet af Den Gamle Bys gartnere.

Frø til salg i det lille drivhus

Skrevet af Erik Wittmann

Regnvejrsdage

Museumsgæster påklædt til en våd dag

Når regnen falder tæt over Den Gamle By, kan man måske spekulere på, hvor gartnerne bliver af. En regnvejrsdag, da jeg kom op i Handelsgartneriet Bernsdorff, fandt jeg to af dem i det store drivhus. Normalt møder man Frank Kristensen og Truels Truelsen andre steder i byen, f.eks. i Købmandsgårdens haver, men da regnen silede ned, arbejdede de i stedet med potteplanterne. Dels skal potteplanter holdes, så de trives og er pæne, dels skal de formeres, så Gartneriet har noget at sælge af. Da jeg kom på besøg, var Frank i gang med at sætte små eksemplarer af svigermors skarpe tunge i urtepotter – en større plante var blevet delt i flere små, der blev plantet i hver sin potte.

Frank sysler om svigermors skarpe tunge

Truels var beskæftiget med at nippe og klippe duftgeranierne af hensyn til både udseende og trivsel, så der var en vældig duft i drivhuset. Vissent blev pillet væk, og halvvisne blomster blev klippet af; når de forsvinder, bryder de nye knopper hurtigere i blomst. Hvis man har blomster i haven, skal man heller ikke være bange for at plukke til buketter, som regel kommer der bare nye blomster i stedet.

Truels pusler om duftpelargonierne

 

Der nippes og klippes

Frank og Truels var i skjorteærmer, men Gitte Røn var indpakket i regntøj, hun gik mere ud og ind af drivhuset. En del af potteplanterne blev nemlig sat ud i regnen, de var blevet noget støvede og trængte til at blive skyllet, og så er det godt at sætte dem ud i jævnt silende regn; en kortvarig byge kan ikke gøre det, men den dag regnede det i timevis. Støvet blev vasket væk, og regnvandet efterlader ingen hvide skjolder, så når man synes, potteplanterne har fået tilstrækkelig meget udendørsliv, kan man bare sætte dem ind igen, så er farverne friske.

Gitte Gartner flytter potteplanterne ud til et blidt, men langvarigt styrtebad

Da jeg havde snakket med gartnerne, gik jeg en tur rundt i Gartneriet og videre ud i byen og de forskellige haver. I haverne møder man ikke mange gæster på regnvejrsdage, men jeg synes nu, der kan være grund til at se, hvordan de tager sig ud i regnen, når man har lejlighed til det, farverne kommer til deres ret i det grå vejr, og man kan glæde sig over buske og urter og blomster, når de står våde i regnen. Indtil nu har sommeren givet meget vand, men i grunden er Gitte Gartner godt tilfreds, for rundt i haverne er der trivsel og frodighed.

Fra Gartneriet, området ved indgangen

 

Fra Gartneriet, mellem de to drivhuse

Piskende regn kan være en prøvelse, men den dag var vejret roligt, og hvis regnen falder jævnt og tæt, synes jeg, det kan være en fornøjelse at se Den Gamle By, så på min rundtur til haverne standsede jeg også op et par steder for at nyde synet af byen. Lyset var jævnt, der var ringe i vandet, tegltagene var blanke.

Myriader af ringe i vandet

 

Regnen faldt tæt, men heldigvis roligt

Men min rundtur gjaldt jo i første række de forskellige haver. Fra det våde, men frodige Gartneri, fortsatte jeg til Apotekerhaven, hvor vandet løb ned ad havegangen, mens nabohusets tagsten glinsede af væde. Jeg tog et billede, og så listede jeg ind under et paradisæbletræ for at fotografere haven og dens omgivelser fra den vinkel. Man kan undre sig over, hvad et apotek skal bruge paradisæbler til, og faktisk skal æblerne slet ikke bruges i medicin, træet er værtstræ for misteltenen, der før i tiden var en lægeplante; knust mistelten blev brugt mod epilepsi og skulle indtages hvert måneskifte. Jeg tvivler stærkt på virkningen.

Regnvåd apotekerhave

 

Så fortsatte jeg min tur gennem regnen og gik ind i Købmandsgårdens prydhave, hvor jeg standsede lidt i den grønne frodighed. Derfra gik jeg ned i køkkenhaven, hvor de våde grøntsager trivedes, og de forskellige grønne nuancer kom til deres ret i regnen. Som det ses på billedet fra køkkenhaven, har en enkelt valmue sneget sig ind mellem alt det spiselige.

Et kig fra Købmandsgårdens prydhave ned i køkkenhaven

 

Et udsnit af Købmandsgårdens køkkenhave

Da jeg havde set mig om i urtegården eller køkkenhaven, som er en del større end det udsnit, der ses på billedet, sneg jeg mig til at stjæle en bælg med ærter fra ærterankerne i håb om, at Gitte ikke var i nærheden og så det. Jeg slap heldigvis godt fra det.

Turen gik videre ned gennem Frk. Wahlstrøms have, der var våd som alt andet, men hvor tigerlilje og rosenkatost blomstrede, og planterne trivedes. I havens ene ende er et stykke skilt fra til køkkenhave; det er ikke ret stort, men alting var grønt, og på blommetræet i græsplænen var der grønne og våde blommer.

Frk. Wahlstrøms have

 

Frk. Wahlstrøms køkkenhave

 

Stien gennem Frk. Wahlstrøms have, i forgrunden et blommetræ med våde blommer. Træet til venstre er et gråpæretræ

 

Til sidst kom jeg ud i Toldbodgade og fik øje på isboden. Hvad min kollega i boden fordrev dagen med, ved jeg ikke, men det var vist ikke med at sælge is. Men det var da en udstrakt service, at vores gæster kunne købe is, hvis de fik lyst til det.

En isbod i regnvejr

Det var nu et kig på byen og nogle af haverne, men undervejs rundt standsede jeg op og så nærmere på mange af planterne, for jeg synes, våde planter og blomster kan være så smukke – skønt andre tager sig nu bedst ud i tørvejr; våde tagetesblomster kan have en vis lighed med våde karklude, mens de står så smukt, når de er tørre. På den anden side, på billedet er de så våde, at de virker helt blanke, og det er da meget kønt.

Et bed med våde tagetes eller fløjlsblomst, sorten “Ild Kongen”

Her kommer så en kavalkade af andre blomster og urter, som stod og var smukke i regnen.

En nydelig solhat

Våde stokroser

 

Bondetobakkens lime-grønne blomster

 

Flere våde stokroser

 

Filtbladet kongelys

 

Og igen en våd stokrose, denne gang meget mørkerød

 

Rønnens bær står røde – og våde!

 

En enkelt blomst i ærterankerne

 

Palmekål som også kaldes trækål. Kendt tilbage i 1800tallet, men er nu blevet moderne igen og smager fortrinligt

 

Ærterankerne – ærterne fra en af bælgene forsvandt ned i fotografens mave, uden nogen så det!

 

Asparges-planter, som fik lov til at vokse sig store efter Skt Hans

 

Lathyrus

 

Lathyrus

 

Tigerlilje

 

Rosen “Souvenir de la Malmaison”

 

Rosen “Zephirine Drouhin”

Da jeg gik rundt i regnen, var jeg glad for at være klædt på til det. Vejret var vådt, men jeg fortrød bestemt ikke, at jeg havde begivet mig ud for at se de våde haver og den våde by, det var ulejligheden værd. Er man klædt fornuftigt på til sådan en dag, kan en regnvejrstur i Den Gamle By godt anbefales, især hvis man også går igennem haverne. Og bliver regnen for tæt, og bliver man træt af alt det våde, kan man jo altid søge indendørs, der er nok at se på inde i husene, og der er Plakatmuseet, Aarhus Fortæller, Smykkeskrinet og Kunstkammeret, og hvis sulten melder sig, er der spisestederne. Og i en port eller på en svalegang kan man tage en kortere pause, mens man står og se ud i regnen – hvor mange af os oplever det i vores hverdag?

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Den ældste kendte omtale af stokrosen findes i Henrik Smids bog :”Een skøn loestelig ny urtegaard.” fra 1546. Samt i en række havebøger i 17-1800-tallet. Altså en skattet haveplante, som der også er stor interesse for i dag, og mon ikke også vi forbinder den med den romantiske og idylliske historietid på guldalderens malerier og senere i Morten Korch filmene. Det danske navn er også noget specielt, stokrose, men meningen er jo god nok, da det virkelig er nogle rosenlignende blomster, på en gevaldig stok.

Humlebi i stokrose


Lige nu er stokroserne her i Den Gamle By på sit højeste, også i bogstaveligste forstand, meget høje, 2,50 m er ikke sjældent, og derfor sælger vi også rigtig mange frø som vi høstede sidste år. Vi bliver nødt til at sælge dem som blandede farver, da bierne har været inde og rode rundt i alle blomsterne, og derved blandet generne for bl.a. blomstens farver.

Vores tavle med frøposer til salg

 

Pose med stokrosefrø

 

Det er bedst at så frøene af de toårige planter på denne tid af året i en potte eller bakke. Så kan man have dem i vindueskarmen eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes på mindst 20 grader. Det gælder bl.a. stokrose, fingerbøl, akeleje, kongelys og mange andre, som først blomstrer andet år. Ved at så dem nu, og plante dem ud her i efteråret, springer man en vækstsæson over, og de vil som regel blomstre den kommende sommer.

Nyspirede planter i frøkassen

Fire-fem planter sættes i en urtepotte

De nye frøplanter i urtepotter

 

Hvis de bliver sået til foråret, blomstrer de først sommeren efter. Men hvis man sår stokrose indendørs og holder dem tilpas fugtige, vil de i løbet af 14 dage spire. Derefter skal de hærdes af, inden de bliver for ranglede. Sæt bakken eller potten udenfor i let skygge en uges tid eller to. Derefter kan de små planter plantes ud i haven, et lidt beskyttet sted, så de når at sende rødder ud i jorden, inden vinter. Husk at vande lige når de bliver plantet ud.

God fornøjelse med blomsterpragten næste sommer.

 

Sommer i Handelsgartneriet Bernsdorff

Et udsnit af Handelsgartneriet Bernsdorff, området mellem de to drivhuse.

Planterne trives i Handelsgartneriet. Mellem de to drivhuse er frodigheden stor, og det gælder både for de ønskede og de uønskede planter. Blandt de ønskede kan man finde en del selvsåede, f.eks. spreder akelejerne sig flittigt, men hvis de ikke ligefrem står i vejen, er de velkomne, så kan der senere høstes frø til salg.
De uønskede planter, eller ukrudtet, spirer frem, hvor de kan komme af sted med det. Nogle steder kan man fjerne dem med et hakkejern, men andre steder skal man gå mere forsigtigt til værks, så man ikke fjerner for meget. Da jeg for nylig lagde vejen forbi Gartneriet, var Gitte Røn i gang med at luge i drivbænkene og også i urtepotterne.

Gitte er i gang med at luge ugræsset væk…

 

… og ser strengt på en urtepotte for at opdage spirende ukrudt.

F.eks. skal små bronzefennikel-planter ikke ryge ud sammen med ugræsset, de skal nemlig graves op og sættes i potter, så interesserede gæster senere kan købe dem. Når en bronzefennikel er vokset til, får den gule blomsterskærme, det sker i august, og derefter sætter den frø, som smager af lakrids – de smager ikke kun, på en fugtig efterårsdag kan en bronzefennikel sprede lakridsduften over et stort område. Men foreløbig er de nyspirede planter små og spinkle. Bronzefennikel er en staude, så hvis man planter eller sår den i sin have, og den slår rod, har man planten i mange år og kan bruge frøene som krydderi.

En spæd bronzefennikel skånes.

 

Den ser ikke ud af meget, men det kommer den til, når den en gang står med gule blomsterskærme.

I karmene med blandet indhold kan forholdene virke uoverskuelige for os, der ikke er gartnere og ikke kender deres planer for avl af planter og frø. I andre karme er forholdene mere overskuelige, også for lægmænd. I en karm står der vinterasters fra sidste år; de har overvintret i en mistbænk dækket med glas, så de ikke skule få for megen frost. I foråret blev der taget stiklinger af dem, de står i en anden bænk og er stadig små, men de trives. Senere på året kommer de i potter, så man kan købe af dem til sin have.

Vinterasters, der har overvintret fra sidste år.

 

De nye vinterasters.

Under lugearbejdet fandt Gitte et par eksemplarer af hundetunge, oven i købet hundetunge i blomst; det var til glæde, for man er ikke altid er så heldig, at den blomstrer. Den ene blev gravet op og flyttet til Apotekerhaven, fordi hundetunge tidligere blev anset for at være en lægeplante; den skulle være gavnlig mod bl.a. fnat, skab, børnesår og hæmorider (jeg er nu temmelig skeptisk). Det er formentlig en del år siden, og dengang har man næppe sagt hæmorider, når man gik apoteket for at få et middel mod lidelsen, den folkelige betegnelse var ‘takker i røven’. Ifølge Gitte er hundetunge en toårig, ildelugtende urt – heldigvis mærkede jeg ikke noget til lugten, da hun viste mig planten.

Hundetungens blomster…

 

… er beskedne, men smukke.

 

En hundetunge, som blev flyttet til Apotekerhaven.

Mellem indgangen til Handelsgartneriet Bernsdorff og drivhuset med plantesalg stod der i foråret blomstrende løgplanter, pinseliljer og mange forskellige tulipaner. Da de var afblomstret og visnet, blev løgene taget op og delt. Til efteråret bliver de sat igen, så der kan komme blomster og nye løg næste forår. I stedet for løgplanterne er der sået og plantet sommerblomster; det er meget forskelligt, hvor langt de er fremme, men levkøjerne står i blomst.

Blomstrende levkøj.

 

Levkøj med hullede blade.

En af dem har fået hullede blade, så Gitte Gartner får mistanke om, at der sidder et udyr et sted under bladene, og et øjeblik efter er udyret fundet og fjernet.

Et fælt udyr.

 

Bedet med sommerblomster, nogle store, andre små, senere bliver det mere grønt og får et ganske anderledes blomsterflor. Akelejerne blomstrer i forgrunden og midt i bedet.

Akelejerne står også i fuldt flor, de har deres storhedstid her først på sommeren. Og så smider de frø, så der kommer nye akelejer næste år – med mindre frøene bliver høstet og solgt.

 

Samme område, set fra den modsatte side, nemlig med ryggen mod drivhuset. Til højre for stien kommer der georginer.

I det andet bed kommer georginerne op, så fra engang i sommer og til langt ud på efteråret bliver der et blomstervæld i mangfoldige farver. Men foreløbig er der plads til forskelligt andet. Da Gitte viste mig rundt og fortalte om sine planer for avlen, var der spiret nogle små marietidsler frem; i dag er de nok gravet op og sat i potter, beregnet på Gartneriets plantesalg.

En ny marietidsel.

Korsvortemælken var i blomst, men blomsterne er så undseelige, at jeg havde overset dem, hvis jeg ikke havde fået dem forevist. Når korsvortemælken vokser op, peger bladene mod de fire verdenshjørner, så nogen kalder den kompasplante. I september står planten med store frø, og når frøkapslerne åbner sig, sker det så brat, at frøene slynges langt af led; når gartnerne går i drivhuset, bliver der somme tider banket på ruderne, når frøene springer.

Korsvortemælkens ydmyge blomst.

 

En meget ung korsvortemælk til salg.

 

Og sådan ser det ud, når planten står med frø sidst på sommeren.

En god del af gartnernes arbejde foregår inde i drivhusene. I løbet af foråret og forsommeren bliver der taget stiklinger af potteplanterne til avl af nye planter. De kan købes, hvis man gerne vil pryde sine vindueskarme med smukke planter af ældre sorter. Stiklingerne har slået rod og trives, og salget er for længst i gang, så somme tider skal der ryddes op og flyttes rundt på de udstillede varer, så der bliver plads til at sætte nye frem. Gartnerafdelingens elev, Astrid Steffensen, var i gang med at bringe orden i tingene, sidst jeg var på besøg i Gartneriet. Derefter underviste Gitte Røn hende i at tage stiklinger til nye planter og sætte dem i potter.

Astrid rydder op og sætter nye planter frem.

 

Gitte underviser i kunsten at tage stiklinger og plante dem, så de vokser og trives.

Men der er ikke plads til, at gartnerne i Den Gamle By selv kan opformere alt, hvad de kan sælge. Derfor har de en aftale med Vitskøl Kloster om at få leveret småplanter til salg hvert år; småplanterne er taget fra moderplanter, som Vitskøl har fået fra Den Gamle By.
Temperaturen kan blive høj i drivhusene, og fordampningen er stor, så en del af arbejdet er at sørge for vanding. I varme sommerperioder bliver potteplanterne gennemgået dagligt, så man er sikker på, de ikke tørrer ud. Mikkel Thoft Madsen er en af de gartnere, man tit møder i Gartneriet, og ofte er han udstyret med en vandkande.

Mikkel med vandkanden – han har øvelse i at ramme.

En anden er Laurits N. Petersen, der som regel arbejder i eller omkring det lille drivhus, hvor han altid er parat til at sælge noget til købelystne gæster, skønt han også somme tider skal søges i det store drivhus, hvor han er optaget af at vande ’Oldemors Potteplanter’. Der er ikke salg i det store drivhus, men drivhuset med de frodige og blomstrende planter er et besøg værd. Planterne trives, og man kan se mange og meget forskellige sorter i blomst, og man kan nyde den særlige duft. Hvis får har lyst til at købe nogle af planterne, kan stiklinger af dem som regel erhverves i det lille drivhus.

Laurits i færd med at indpakke en potteplante.

 

Planter til salg…

 

… og flere planter til salg.

Og endelig kan man købe honning, for i Gartneriet står der tre bistader, hvis indbyggere får travlt allerede om foråret, når krokussene blomstrer. Aktiviteten stiger med blomsterfloret og temperaturen, og fra slutningen af juni kan man købe nyslynget honning med en delikat, krydret smag.

 

Man kan da ikke være i tvivl om, at honningen er lækker!

Man kan ikke være lige heldig med planteavlen hvert år, vejret spiller en stor rolle, som det nu engang gør ved jordbrug, men om alt går vel, bliver der stadig smukkere i Handelsgartneriet Bernsdorff i løbet af sommeren og et godt stykke ud på sensommeren.