Om Tove Engelhardt Mathiassen

Museumsinspektør i Den Gamle By

Ideer til tilbehør til julefrokosterne

 

For tiden er der en trend med selv at tilberede sin mad som ‘slowfood’ i stedet for at købe alting færdigt. Jeg vil her gerne give lidt (tidskrævende) inspiration til hjemmelavet tilbehør til en god julefrokost efter et besøg i Den Gamle Bys mange juleudstillinger. Ideerne stammer fra Stephan Nyelands bog ”Køkkenhavedyrkning samt Køkkenurternes Opbevaring og Anvendelse” fra 1896. Nyeland grundlagde i 1875 Vilvorde Havebrugsskole i Charlottenlund. Her uddannede han flere generationer af gartnere frem til 1905. Skolen havde stor søgning både fra Norge og Danmark, og Nyeland underviste de unge gartnere i bedre kostvaner og mere brug af frugt og grøntsager.

Tallerkensmækker fra købmandsgårdens have.

Tallerkensmækker fra købmandsgårdens have.

I købmandsgårdens nyttehave 1864 dyrker vi mange forskellige køkkenurter. Denne her kender de fleste som tallerkensmækker; men i 1896 havde den også et andet navn. Stephan Nyeland brugte nemlig betegnelsen ’Bærkarse’. Det er ikke så underligt, fordi han giver anvisninger til, hvordan man kan bruge plantens grønne bær. Alle, der har smagt dem, vil sikkert også nikke genkendende til en karseagtig smag. Om den høje type ‘Tropæolum majus’ og frugternes opbevaring skriver Nyeland, at man skal høste de grønne og fuldt udviklede frugter og lægge dem i saltlage i 24 timer. Så skal de skylles godt og overhældes med en meget varm kryddereddike. Efter otte dage skal eddiken have endnu et opkog og hældes over frugterne, som nu er på glas. Han fortsætter: ”Glassene, hvori Frugterne skal opbevares, tilbindes derpaa, saasnart de ere afkølede. De have en meget behagelig krydret Smag og anvendes til Ragout og Saucer.” – Så mon ikke han har tænkt på oksebryst og den slags kødtyper? Det vil jeg tro. – I langt nyere bøger har jeg set syltede tallerkensmækkere sammenlignet med kapers.

Havesyre er en anden køkkenurt, som man kan se i købmandsgården køkkenhave.

Havesyre, som den ser ud i maj måned.

Havesyre, som den ser ud i maj måned.

Nyeland skriver, at man med held kan stuve syre, eller man kan koge bladene, passere dem gennem en sigte og bruge dem til suppe. Ideen med suppe af syre er helt ny i 1896, kan jeg læse ud af hans ordvalg. Derudover beskriver Nyeland saltning af syre og henkogningen. Det er henkogningen, som jeg vil fortælle jer om. Nyeland skriver: ”Syre henkoges nemt om Efteraaret, naar man kan vente, at Frosten vil ødelægge dem. De samles, Ribberne pilles af Bladene, og disse koges med Vand og lidt Salt, derpaa hakkes de, om fornødent, fyldes i Krukker og trykkes fast i disse. Krukkerne maa være godt opvarmede. Naar de ere fyldte til en god Fingersbredde fra Kanten, overhældes de med smeltet Smør eller Fedt.” – Funktionen af fedtlaget var at forhindre iltning af den henkogte syre. Hvis der kom ilt til, ville den blive fordærvet. Før fryseren var det nødvendigt med mange forskellige metoder til at bevare fødevarerne. – Nyeland skriver ikke, hvad den henkogte havesyre ville egne sig til; men jeg vil tro, at den kunne være passende til røget kød.

God fornøjelse og velbekomme.

 

Juletravlt i Den Gamle Bys gartnerafdeling

På lørdag 14. november åbner årets jul i Den Gamle By, og der dufter af gran overalt. Siden begyndelsen af 1800tallet har gran været en væsentlig del af den danske jul, og det vil museets gæster kunne se både ude og inde.

Gartnerformand Gitte Røn med et bordtræ – måske til den H.C. Andersen inspirerede juleudstilling i Farverens Dagligstue fra midten af 1800tallet eller til cykelsmedens jul fra 1929.

Gartnerformand Gitte Røn med et bordtræ – måske til den H.C. Andersen inspirerede juleudstilling i Farverens Dagligstue fra midten af 1800tallet eller til cykelsmedens jul fra 1929.

Under cykelsmedens juletræ ligger alle gaverne parat. Skikken med at sætte pyntede grantræer ind i stuerne kom til Danmark fra Tyskland i det tidlige 1800tal. I museets juleudstillinger kan man se, hvordan danskerne eksperimenterede med julepynten på træet op gennem 1800tallet.

Her er alt klar til julen hos cykelsmeden 1929.

Her er alt klar til julen hos cykelsmeden 1929. Grantræet er pyntet og stråler i al sin juleglans.

Specielt i gartnerafdelingen har der duftet af garn i ugevis for at blive klar til på lørdag.

God fornøjelse på museet til årets jul.

 

 

 

Gode råd om æblemost fra 1876

ÆblerHer i efterårets ruskevejr er det sæson for fremstilling af æblemost.

Gartner C. Galschiøt på Ledreborg udgav i 1876 sin Vejledning i Havebrug for Mindre Jordbrugere og her kan man få råd og vejledning om mange spændende emner blandt andet om most af æbler og pærer. Dengang som nu skal frugten først plukkes, og så skal man opbevare den køligt og tørt indtil den er eftermodnet.

SONY DSC

Galschøit anbefaler, at man bruger frugter, som er ”rige paa Saft af en syrlig-sød, helst lidt sammensnærpende krydret Smag.” Han anbefaler ikke bestemte frugtsorter, der har de egenskaber; men han giver en grundig anvisning på fremgangsmåden. Den videregiver jeg hermed, hvis nogen skulle få lyst til at eksperimentere med 1800tallets metoder i hjemmeproduktionen. Med andre ord det gamle nordiske køkken.

For det første skal man anskaffe eller selv hugge et dybt trug af en udhulet træstamme. Så begynd i god tid med forberedelserne. I truget skal man støde frugten. Galschøit skriver ikke, hvad man skal bruge til at støde med; men mon ikke et solidt stykke træ vil være egnet? Denne bløde masse af stødt frugt skal nu stå i 12-24 timer. Han skriver ikke, at den skal dækkes til, så der må være rig basis for vildgæring. Frugtmassen skal fyldes på en pose af groft lærred. Posens funktion er at si de faste frugtdele fra saften. Galschøit forklarer: ”Dette sker ved at lægge Posen paa et tyndt Lag Rughalm i et Trug, som maa være forsynet med et Afløbshul. Posens Størrelse maa rette sig efter Trugets, for at den ikke skal briste under Presningen. Paa Posen anbringes en Træklods, og paa denne presses med en Stang, der med den ene Ende stikkes ind i et Hul i Væggen eller i en Ring, medens man presser den anden Ende nedad.”

??????????

Saften skal nu hvile i 24 timer og dernæst skal den hældes på en træanker, der før har været brugt til most eller vin. Nu skal saften gære, så i virkeligheden er det cider, som Galschøit skriver om, og ikke det vi forstår ved æblemost. Hvis cideren er for sur, skal man tilsætte sukker kogt med vand. Til endnu mere velsmag anbefaler Galschøit til slut: ”Varmer man Mosten forinden man hælder den paa Ankret og tilsætter lidt fransk Brændevin ( 1 Pot til 20 Potter), samt lader den ligge i et halvt Aar forinden Aftapningen, bliver den stærkere og mere lig Vin.”

 

God fornøjelse.

 

 

 

Brudebuket fra 1977 til udstillingen hønsestrik og hot pants

Den Gamle Bys gartnerafdeling har mange specialopgaver, når vi arbejder på de store udstillinger.

Til udstillingen ’hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 70’erne” har jeg valgt at vise to meget forskellige brudekjoler. Den ene er fra Anne-Kathrine Hjulers bryllup med Bjørn Nylander i 1977. Gartner Gitte Røn fremstillede en kopi af brudebuketten, som havde en hel speciel 1970’er-historie. Brudgommen havde nemlig ikke købt en buket, fordi det unge par ikke gik så højt op i bryllupstraditioner. Det opdagede brudens mor, da parret skulle hen på Det Gamle Rådhus i Ribe for at blive viet. Så moderen skyndte sig ud i haven og plukkede småblomstrede roser, der blev bundet sammen med et lilla bånd.

Bryllup 1977

Brudeparret på trappen til Det Gamle Rådhus i Ribe.

Fotograf Thomas Kaare Lindblad tog billederne til den bog, jeg har skrevet i Den Gamle Bys lommebogsserie til udstillingen, og her kan man se, hvordan vi arbejder med buketten til fotografering. Kurt Eriksen sidder med bryllupsbilledet, mens Karen Flaskgaard binder båndet på buketten, så båndet kommer til at hænge på samme måde, som på bryllupsbilledet.

Brudebilledet bliver brugt flittigt, når båndet bliver bundet i buketten.

Brudebilledet bliver brugt flittigt, når båndet bliver bundet i buketten.

Alle må hjælpe til, når buketten skal hænges op i loftet til fotografering. Her kan man se, hvordan de glatte fiskesnører bliver  monteret i øskner i loftet.

Thomas Kaare Lindblad og Kurt Eriksen hjælper hinanden med at hænge buketten i loftet med fiskesnøre, som er usynligt på det færdige billede.

Thomas Kaare Lindblad og Kurt Eriksen hjælper hinanden med at hænge buketten i loftet med fiskesnøre, som er usynligt på det færdige billede.

Det færdige billede med Gitte Røns flotte kopi af brudebuketten

Foto: Thomas Kaare Lindblad

Foto: Thomas Kaare Lindblad

 

4. september 2014 holder vi et seminar om handelsgartnerier fra ca. 1850 til i dag i Den Gamle By

I øjeblikket er der stor interesse for havebrug af alle slags og blogs om haver boomer; men der mangler næsten fuldstændigt en vinkel på handelsgartnerier, for eksempel hvad angår sortiment, arbejdsdeling, beliggenhed. For at starte en ny indsamling af viden og synsvinkler på handelsgartnerierne og deres historie indbyder Den Gamle By og Byarkivet i Horsens derfor til et seminar om emnet for at skabe et netværk.

I Den Gamle Bys handelsgartneri er der to drivhuse. Det forreste er et formeringsdrivhus fra 1830. Det bagerste er et paradedrivhud, hvor planterne bliver udstillet på en smuk måde.

I Den Gamle Bys handelsgartneri er der to drivhuse. Det forreste er et formeringsdrivhus fra 1830. Det bagerste er et paradedrivhus, hvor planterne bliver udstillet på en smuk måde.

Praktiske oplysninger:

Seminaret foregår i Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.

4. september 2014, kl. 10-16.30. Det koster 250,- kr. at deltage og prisen dækker al forplejning hele dagen.

Endelig tilmelding til tem@dengamleby.dk 1. august 2014.

De 250 kr. bedes indbetalt senest 1. august på konto, reg. nr. 4387, konto nr. 10612594.

 

Se hele invitationen og programmet for dagen her:

http://byhistorie.inet-designer.dk/seminar-om-netvaerksdannelse-om-handelsgartnerier/

 

Her er et lille uddrag af invitationen:

 

Handelsgartneriernes opståen, i Danmark og de fleste andre europæiske lande i 1800-årene, var tæt knyttet til den voldsomme vækst i byudviklingen. Handelsgartneriernes fremkomst blev fremtvunget af den voksende bybefolkning, der ikke selv havde jord, hvorpå de kunne avle de mest nødvendige grønsager. Handelsgartnerierne kom dengang til at udgøre en væsentlig del af bybefolkningens spisekammer. Desuden blev det i midten af 1800-tallet mere og mere almindeligt blandt byernes borgerskab at udstyre sine stuer og vindueskarme med planter, som alle blev drevet frem hos handelsgartnere.

Væksthus i 1893 hos handelsgartner Weber, Frederiks Allé 80, Aarhus. Her dyrkede han potteplanter til datidens klunkehjem.

Væksthus i 1893 hos handelsgartner Weber, Frederiks Allé 80, Aarhus. Her dyrkede han potteplanter til datidens klunkehjem.

Gartner Weber var et eksempel på en gartner, der både dyrkede grønsager på friland og potteplanter i sit væksthus. Det er gartnere som Weber, vi vil se nærmere på i seminaret i Den Gamle By.

Mistbænke og frilandsdyrkning på Webers gartneri, 1893. Her er banegraven i dag.

Mistbænke og frilandsdyrkning på Webers gartneri, 1893. Her er banegraven i dag.

 

Her er et uddrag af dagens program:

Kl. 10.30-11.30: Agronomie doktor (från maj 2014) och hortonom, Inger

Olausson: En blomstrande marknad. Handelsträdgårdar i Sverige med

utblickar i Norden 1900-1950

Kl. 11.30-12.10: Arkivar Bodil Møller Knudsen: Handelsgartnerier i

Horsens 1840-1920. Topografi og arbejdsdeling.

Kl. 12.20-13.00: Landmand og produktionsgartner Axel Månsson: Et

moderne, økologisk handels- og produktionsgartneri.

 

Efter frokost:

Tove Engelhardt Mathiassen vil fortælle om blomster i byernes vindueskarme, Den Gamle Bys gartner, Gitte K. Røn fortæller om Formeringsdrivhuset og paradedrivhuset, Gartner Leif Juul, Det Danske Gartnerimuseum: Sådan fungerede en mistbænk. Museumsassistent, cand. phil. Laurits Nørgaard Petersen: Emdruphøj 1880-1930. Skraldsortering og recycling i et handelsgartneri.

Til slut er arkivar Bodil Møller Knudsen ordstyrer i diskussion om de fremadrettede idéer om netværk, forskning, seminarer.

Husk: Endelig tilmelding til tem@dengamleby.dk 1. august 2014.