Om Tove Engelhardt Mathiassen

Museumsinspektør i Den Gamle By

Royale Rabalderbuketter

Med Hendes Majetæt Dronningens tilladelse kan udstillingen, Fra Dronningens Garderobe, ses i Møntmestergården og i Gallerierne frem til 9. september 2018. Dronningen ser munter ud på billedet fra udstillingsåbningen 27. marts. Jeg vil fortælle hvorfor i dette indlæg på havebloggen, fordi gartnerformand Gitte Røn spiller en væsentlig rolle.

Dronningen ser på buketter i udstillingen. Den lavendelblå silkekjole er syet af Verner Enquist med broderi og design efter forlæg af Dronningen. Foto: Asger Christiansen.

For mit vedkommende startede arbejdet i 2015. Undervejs i udviklingen af udstillingen kom jeg til at tænke på, at Dronningen altid er omgivet af blomster. Gitte Røn ville heldigvis gerne være med til opgaven, så sammen dykkede vi ned i kataloger over kunstige blomster, som i dag produceres til perfektion. Planen var at sætte små møbler og blomstervaser fra Den Gamle Bys samlinger ind i montrerne i Møntmestergården. Det hele skulle være afpasset i farver, så alt gik op i en flot helhed.

 

Gitte tog et billede på sit kontor, da alle de skønne blomster var kommet ind på museet i vinteren 2017. Foto: Gitte Røn.

I velkomstrummet i Møntmestergården står Dronningens gule dragt i silkedamask med minkkanter. Den danske designer Jørgen Bender syede kjolen i dens første udgave i 1973, efter dens anden omsyning i 1986 blev den delt i nederdel, bluse og jakke og brugt til nytårskuren fra 1987 til 1997. Først havde jeg ønsket mig en buket med gule roser til det rum, fordi de ville understøtte de gule nuancer i dragten. En del af mit arbejde var naturligvis at læse relevant baggrundslitteratur og se mange forskellige portrætudsendelser om Dronningen på TV, og jeg opdagede, at Dronningen ikke bryder sig om gule roser. Gitte og jeg måtte derfor revidere den planlagte buket. Den kom i stedet til at bestå af gule mimoser og magnoliagrene i en høj gulvvase fra samlingerne.

De gule mimoser og magnoliagrene fremhæver den gule farve i Dronningens dragt anvendt til nytårskur frem til 1997. Foto: Asger Christiansen.

Da de første journalister og fotografer fik et preview i udstillingen, inden den åbnede for publikum 28. marts, valgte de fleste at tage billeder i det rum, der er det mest romantiske af alle. Her står tre kjoler, som Dronningen har båret til bryllupper i den kongelige familie. To Jørgen Bender kjoler og Mogens Eriksen-kjolen fra Kronprinsparrets bryllup i 2004. Til den buket valgte vi lyserøde roser, blomstrende kirsebærgrene, lathyrus og flotte prydløg, der kunne give højde på buketten.

Den romantiske buket sammen med Jørgen Bender kjolen, der blev båret første gang i 1998 og også til den engelske Dronning Elizabeths 50-års regeringsjubilæum i 2002. Foto: Asger Christiansen.

I nogle af TV-udsendelserne fortalte Dronningen om de kongelige slotte. I den udsendelse, der handlede om Marselisborg, kørte Dronningen og hofdamen, fru Ane Vibeke Foss, i en golfvogn ud til rosenhaven for at plukke blomster. Bagefter skabte Dronningen er stor blomsterdekoration og sagde: ”Jeg elsker rabalderbuketter!” Det udsagn var Gitte og jeg meget inspirerede af. Til Fugleloftssalen valgte vi derfor lavendelblå hortensia, chrysanthemum i to nuancer og mørke bordeaux magnoliagrene. I den store udstillingsmontre i Fugleloftssalen var der flere farvenuancer på spil. Rummets farver skulle understøtte og fremhæve kjolernes eksklusive materialer og flotte skrædderkunst, og helheden af buket, bord og vase skulle binde det hele sammen. I montren kan man se en Jørgen Bender-kjole af magentafarvet kniplingsstof, kjolen af purpurfarvet silkefløjl fra 25 års regeringsjubilæet og to kjoler fra 60 års fødselsdagen i år 2000. Uffe Franks tylsdrøm i mørkeblåt, plisseret tyl og Verner Enquists smukke lavendelblå kjole med broderi efter Dronningens forlæg.

Da Dronningen så udstillingen, fortalte jeg, at vi var inspireret af TV-udsendelsen fra Marselisborg Slot og udtalelsen om rabalderbuketter, og sagde: ”Vi har skabt en rabalderbuket til Dem, Deres Majestæt.” Foto: Asger Christiansen.

 Læs om Uffe Frank-kjolen her: http://blog.dengamleby.dk/bagfacaden/2018/07/05/kongelige-kastesting/

 

 

Abeskræk på piedestalen

Nu begynder skolernes vinterferie snart (uge 7 og 8), og så åbner 1927-hjemmet i Den Gamle Bys hus fra Havbogade i Sønderborg. Derfor har gartner Mikkel Thoft Madsen sat en ny og tidstypisk potteplante ind på piedestalen.

Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.

Stuegran i sin fine urtepotteskjuler på vej ind på piedestalen.

Den nye potteplante hører til abeskræk-slægten, som alle har større eller mindre nåle. Dens botaniske navn er Araucaria excelsa eller Araucaria heterophylla, og den er i familie med abetræet med de store, brede nåle, som mange sikkert kender fra villahaver rundt omkring i Danmark. Potteplanten har det danske navn Stuegran, selv om den ikke er i familie med vores almindelige grantræer.

I Jens Nielsen Risums lille bog Stueplanter udgivet i 1911 er der mange nyttige råd og forklaringer. Da han skrev den, havde han været overgartner i Zoologisk Have i København i 11 år. Han var en flittig skribent både med selvstændige bøger, artikler i fagtidsskrifter og med ugentlige haveråd i dagbladet Politiken og i ugebladet Hjemmet. Den unge husmor i 1927-hjemmet har måske fulgt med i hans artikler og gode råd, når hun skulle passe sin nye plante. Risum fortæller, at planten kommer fra øen Norfolk ved Ny-Zeeland, nu ville vi skrive New Zealand; men det gjorde man ikke i 1911. Han fortsætter med at fortælle, at den dyrkes som potteplante hos os; men at den i sin hjemstavn kan blive et træ på henved 100 alens højde. En alen svarer til 0,6277 meter, så et træ på over 60 meters højde. I 1911 blev stuegran ikke opformeret i Danmark; men blev indført fra specialgartnerier i Belgien.

 

Abeskræk på piedestalen.

Abeskræk på piedestalen.

Risum skriver, at Araucaria skal hvile om vinteren helst på en stuetemperatur på 5-6 grader og sparsom vanding, så måske får den unge husmor svært ved at holde liv i sin stuegran. – Vi får se.

Tak til Ringsted Arkiv - Museum Vestsjælland.

Tak til Ringsted Arkiv – Museum Vestsjælland.

Da jeg for 10 år siden indsamlede billeder fra alle landets lokalarkiver til Den Gamle Bys arbejde med boliginteriører fra 1927, var et af mine absolutte yndlingsbilleder et foto med nummer B-3241 fra Ringsted Arkiv. Billedet er optaget i jernbaneportør Ricard Larsens og hustru Christianes beskedne hjem i en kælderlejlighed i Sct. Knudsgade. I sofaen sidder døtrene Ebba og Margrethe med store sløjfer i håret og ser lidt betuttede ud, lille Egon sidder på mors skød i sin fine drengekjole. Christiane har en fin, hvid krave på i dagens anledning – det var en stor ting at få besøg af fotografen – og Ricard poserer med sin lange pibe med porcelænshovedet. Tilfældigvis så jeg på billedet i en anden anledning, da vi havde besluttet, at den unge husmor skulle have sin stuegran. – Og se blot der: på piedestalen i hjørnet står der sandelig en abeskræk.

Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.

Tak til Jesper Laursen og Louise Hilmar, Moesgård.

Da vi ledte efter andre billeder af Araucaria på historiske boliginteriører, fandt vi også en potteplante i vindueskarmen yderst til højre på herregården Moesgård. I Jesper Laursens bog Herregårdsbilleder (2010) havde den stor lighed med stuegran; men da jeg fik billede i en højere opløsning, blev vi i tvivl; men inspirerende er interiøret under alle omstændigheder at studere. – God fornøjelse i Den Gamle Bys Havbogade i vinterferien.

 

 

En midt 1800tals-have anlagt i 2012

I øjeblikket forbereder jeg et foredrag om anlægningen af tre af Den Gamle Bys haver, så derfor gennemser jeg et stort billedmateriale for at finde de helt rigtige billeder. Den Gamle Bys frivillige hjælper Asger Christiansen har for nogle år siden scannet en stor mængde fotografiske glasplader, og se hvad jeg fandt i dag!! Et spændende vinterbillede af Kerteminde Skole fra 1942. Hvor heldig kan man være? Huset var blevet genrejst i Den Gamle By i 1935, og nu her i 1942 var der byggearbejde i gang for at gøre klar til købmandsgården. Bagved ser man de røde boligblokke, der blev bygget på den anden side af Viborgvej i 1930.

Scannet fotografisk glasplade fra 1942.

Scannet fotografisk glasplade fra 1942.

Billedet herunder viser Kerteminde Skole i 2011, før vi udviklede den nye have. Stakittet afgrænser købmandsgårdens prydhave fra Kerteminde Skoles område.

 

SONY DSC

Da havestien bag om byen blev anlagt bag Kerteminde Skole i 2012, blev der behov for nytænkning af skolelærerens område ved Kerteminde skole. Tidligere var den kun en smal sti bag om skolen; men nu kunne vi regne med mere færdsel den vej. Den Gamle Bys gartnerformand Gitte Røn og jeg samarbejdede derfor om at nytænke området med en ny have ved Kerteminde Skole, således at vi der kunne fortælle om haven ved en byskole i midten af 1800tallet. Det var interessant at dykke ned i litteraturen og se, hvordan skolelærerne havde brugt skoleeleverne som gratis arbejdskraft til anlægs- og lugearbejdet i deres private have. Lærer Jørgen Henrik Nielsen ved Sdr. Højrup Skole skriver for eksempel i 1823 om anlægsarbejdet:

”Denne Jordvold har jeg vel ikke selv opført; men alt Følgende er enten gjort ganske af mig selv, eller blot ved mine Skolebørns Hjelp i deres Fritimer.” (Citat fra Aage Conradsen og Jacob Bang Jensen, 1981).

Og man kan se, at det blandt andet drejer sig om udjævning af en bakke ved gravning morgen og aften. Plus at lærer og børn kørte jorden væk på trillebør til en anden del af haven, der skulle planeres. Når man tænker på, at trillebøre på den tid var fremstillet af træ og temmelig tunge, ville man i dag nok ikke overveje at lade børn tage del i den slags arbejde. Samtidig var skolelærerne foregangsmænd, der underviste i podning af frugttræer. Sdr. Højrup Skole lå på landet; men citatet her kan alligevel fortælle os noget, om lærernes rolle i lokalsamfundene:

”Min Hensigt med mit Arbeide har været og er, at ville vise Bondestanden, hvilken Nytte en vel anlagt og veligeholdt Hauge kan foreskaffe, for derved om muligt, at give denne Stand mere Lyst til Haugedyrkning end i Almindelig[hed] haves her i Egnen.”

På grund af det skrånende terræn bag Kerteminde Skole var det nødvendigt at anlægge bede som terrasser med trækanter til at holde på jorden. Desuden valgte vi at anlægge en indhegnet have til grønsager højre for skolebygningen, og vi fik plantet frugttræer og bærbuske. Det ser bedre og bedre ud år for år; men vi har opdaget, at gæsterne er tilbøjelige til kun at opfatte den lille indhegnede urtehave som skolelærerens have, selv om den altså også ligger bagved, så vi flytter sikkert rundt på havens skilt til efteråret.

Her er et dejligt sommerbillede, hvor man kan se, hvordan haven i terrasser bag skolen er kantet af monbretia. Emil Jensen fortalte nemlig om Rude Skoles have:

”Havens skønhed, smukt anlagt i romantisk, engelsk stil med snoede grusgange mellem de store græsplæner, hvor de højstammede frugttræer og de geometrisk formede blomsterbede med gamle planter som f. eks. Montbretia og Iris, gav haven en særlig karakter”. (Fra Kvangård til Humlekule, nr. 20, 1990).

montbretia

Se også:

http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/2013/05/02/rappe-rabarber-2/

og

http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/2013/06/10/skolelaererens-sveskeblommer-og-stikkelsbaer/

 

Ideer til tilbehør til julefrokosterne

 

For tiden er der en trend med selv at tilberede sin mad som ‘slowfood’ i stedet for at købe alting færdigt. Jeg vil her gerne give lidt (tidskrævende) inspiration til hjemmelavet tilbehør til en god julefrokost efter et besøg i Den Gamle Bys mange juleudstillinger. Ideerne stammer fra Stephan Nyelands bog ”Køkkenhavedyrkning samt Køkkenurternes Opbevaring og Anvendelse” fra 1896. Nyeland grundlagde i 1875 Vilvorde Havebrugsskole i Charlottenlund. Her uddannede han flere generationer af gartnere frem til 1905. Skolen havde stor søgning både fra Norge og Danmark, og Nyeland underviste de unge gartnere i bedre kostvaner og mere brug af frugt og grøntsager.

Tallerkensmækker fra købmandsgårdens have.

Tallerkensmækker fra købmandsgårdens have.

I købmandsgårdens nyttehave 1864 dyrker vi mange forskellige køkkenurter. Denne her kender de fleste som tallerkensmækker; men i 1896 havde den også et andet navn. Stephan Nyeland brugte nemlig betegnelsen ’Bærkarse’. Det er ikke så underligt, fordi han giver anvisninger til, hvordan man kan bruge plantens grønne bær. Alle, der har smagt dem, vil sikkert også nikke genkendende til en karseagtig smag. Om den høje type ‘Tropæolum majus’ og frugternes opbevaring skriver Nyeland, at man skal høste de grønne og fuldt udviklede frugter og lægge dem i saltlage i 24 timer. Så skal de skylles godt og overhældes med en meget varm kryddereddike. Efter otte dage skal eddiken have endnu et opkog og hældes over frugterne, som nu er på glas. Han fortsætter: ”Glassene, hvori Frugterne skal opbevares, tilbindes derpaa, saasnart de ere afkølede. De have en meget behagelig krydret Smag og anvendes til Ragout og Saucer.” – Så mon ikke han har tænkt på oksebryst og den slags kødtyper? Det vil jeg tro. – I langt nyere bøger har jeg set syltede tallerkensmækkere sammenlignet med kapers.

Havesyre er en anden køkkenurt, som man kan se i købmandsgården køkkenhave.

Havesyre, som den ser ud i maj måned.

Havesyre, som den ser ud i maj måned.

Nyeland skriver, at man med held kan stuve syre, eller man kan koge bladene, passere dem gennem en sigte og bruge dem til suppe. Ideen med suppe af syre er helt ny i 1896, kan jeg læse ud af hans ordvalg. Derudover beskriver Nyeland saltning af syre og henkogningen. Det er henkogningen, som jeg vil fortælle jer om. Nyeland skriver: ”Syre henkoges nemt om Efteraaret, naar man kan vente, at Frosten vil ødelægge dem. De samles, Ribberne pilles af Bladene, og disse koges med Vand og lidt Salt, derpaa hakkes de, om fornødent, fyldes i Krukker og trykkes fast i disse. Krukkerne maa være godt opvarmede. Naar de ere fyldte til en god Fingersbredde fra Kanten, overhældes de med smeltet Smør eller Fedt.” – Funktionen af fedtlaget var at forhindre iltning af den henkogte syre. Hvis der kom ilt til, ville den blive fordærvet. Før fryseren var det nødvendigt med mange forskellige metoder til at bevare fødevarerne. – Nyeland skriver ikke, hvad den henkogte havesyre ville egne sig til; men jeg vil tro, at den kunne være passende til røget kød.

God fornøjelse og velbekomme.

 

Juletravlt i Den Gamle Bys gartnerafdeling

På lørdag 14. november åbner årets jul i Den Gamle By, og der dufter af gran overalt. Siden begyndelsen af 1800tallet har gran været en væsentlig del af den danske jul, og det vil museets gæster kunne se både ude og inde.

Gartnerformand Gitte Røn med et bordtræ – måske til den H.C. Andersen inspirerede juleudstilling i Farverens Dagligstue fra midten af 1800tallet eller til cykelsmedens jul fra 1929.

Gartnerformand Gitte Røn med et bordtræ – måske til den H.C. Andersen inspirerede juleudstilling i Farverens Dagligstue fra midten af 1800tallet eller til cykelsmedens jul fra 1929.

Under cykelsmedens juletræ ligger alle gaverne parat. Skikken med at sætte pyntede grantræer ind i stuerne kom til Danmark fra Tyskland i det tidlige 1800tal. I museets juleudstillinger kan man se, hvordan danskerne eksperimenterede med julepynten på træet op gennem 1800tallet.

Her er alt klar til julen hos cykelsmeden 1929.

Her er alt klar til julen hos cykelsmeden 1929. Grantræet er pyntet og stråler i al sin juleglans.

Specielt i gartnerafdelingen har der duftet af garn i ugevis for at blive klar til på lørdag.

God fornøjelse på museet til årets jul.