Om Gitte Kidmose Røn

Gartnerformand

Brev fra en kollega, 5. afsnit

Her er 5. afsnit af brevet, hvor min kollega forestiller sig, hvad det kommende år kan byde på i Frk. Wahlstrøms have. Vi er nået til årets tre sidste måneder.

Oktober
Oktober kan tit give dage med sol og høj himmel, og de fleste af os håber, vi får mange af dem, især hvis sensommeren har været grå. Vi kan nyde oktoberdage med solskin og klar luft, men i skyggen er der køligt, og uanset hvor smukt vejret er, bliver vi nødt til at indse, det ikke længere er sensommer. Men frugthøsten fortsætter ind i oktober. Tidligere på året skal frugten plukkes, men i oktober og nobember kan vi blive belønnet for at bukke os ned – hvis vi er heldige.
I Christian Winthers ’Flugten til Amerika’ hedder det:
Guldet det ligger dig for din Fod,
du bukker dig kun for at faa ‘et.
Her i haven finder vi ikke guld i græsset, men i oktober kan vi finde både hasselnødder og gråpærer.

SONY DSC

Et par hasselnødder i græsset. Hvem kommer først, folk eller fæ?

SONY DSC

Gråpærer, lige til at spise – eller sylte og gemme til vinteren

Frugten falder ned af træerne. Dagene kan være smukke, selv om de er ved at blive korte, oktober kan være en dejlig måned, men året går så småt på hæld, det er efterår.

November
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund.
C.J. Boye

 

Af november plejer vi ikke at vente os andet end gråvejr og regn og mismod og beklagelser over efteråret; bladene falder af træer og buske, så haven ødes ligesom eng og lund, og dagene bliver så korte, det bliver værre og værre, det eneste, der trives, er vores mismod og selvmedlidenhed og en vis fornærmelse over årets gang. Men hvis vi er heldige, kan efterårsdagene rumme deres egen skønhed, så vi også får noget at glæde os over i november. Faktisk hænder det, at solen kigger frem i november, selv om den står lavt.

SONY DSC

Solen står lavt, der er skygge i haven først på eftermiddagen

 

SONY DSC

Ikke megen sol hos Frk. Wahlstrøm, mere hos naboen

Hasselbuskens blade begynder at blive gule, så busken står spættet i grønt og gult, i hvert fald på de bedste år, og så har vi det syn at glæde os over.

SONY DSC

Hasselbusk i gult og grønt

 

SONY DSC

Hasselgrene mod en blegblå efterårshimmel

Kvæderne falder af busken, hvis de ikke bliver plukket. De gule kvæder er smukke mod den mørke muld, de er næsten gyldne, og du bukker dig kun for at få dem.

SONY DSC

Gylden kvæde på mørk muld

For nogen giver de gule kvæder forventninger om kvædegelé eller -mos eller kvædebrød, men smag og behag er forskellig, andre vil helst nøjes med at nyde synet af de gule frugter og undgå nyde smagen, nogen vil end ikke mærke duften.
Og måske ligger de ikke på den bare jord, men havner i det grønne græs; græsset er nemlig også grønt i november; græsplæner giver ikke så let op som buske og træer, men holder sig grønne og gror langt ud på efteråret, hvad enten man kan lide det eller ej.

SONY DSC

Gylden kvæde i grønt græs

Og når løvet falder af buske og træer, lander mange af kvæderne selvfølgelig i de visne blade ligesom hasselnødderne, så man skal lede efter dem.

SONY DSC

Halvskjulte kvæder

Gyldne kvæder og gule, brune og vissengrønne blade, vi kan være heldige, at efteråret bliver smukt.

Køkkenhaven er ved at være noget afpillet, men hvis det er et år med ærteblomster nederst i køkkenhaven, er deres stængler og blade grønne, og der kan endda være enkelte blomster; der er ikke så mange, at de rigtig sætter kulør på stængler og blade, men så længe de er der, kan vi se på de enkelte blomster og nyde deres skønhed i stedet for at glæde os over det rige flor, som vi har fornøjelsen af i sensommeren.

SONY DSC

Køkkenhaven, yderst til højre de sidste Ærteblomster, Lathyrus odoratus

Og trods alt kan der stadig være noget spiseligt at komme efter i køkkenhaven, f.eks. grønkål, og det kan jo være godt, hvis man på en kold dag trænger til varm grønkålssuppe.

SONY DSC

Lækker grønkål

Efterhånden er kvædebusken tom for kvæder, men kvistene kan stadig bære gule blade som en smuk og stilfærdig afslutning på den årstid, hvor buske og træer har båret blomster, løv og frugt.

SONY DSC

Gulnet løv på kvædebusken…

SONY DSC

… et smukt og stilfærdigt efterspil til sommerens skønhed

På et godt år kan men let finde noget at glæde sig over, hvis man lægger vejen gennem Frk. Wahlstrøms have sidst på året.

December
Når man ser haven i december, kan man synes, at nu er det hele slut; nu har vi så længe haft korte dage og lange og mørke nætter, så hjulet er vist gået i stå og står stille for altid. Årets ring er brudt.

SONY DSC

En grå decemberdag

Ganske vist er plænen grøn endnu, men ellers er der ikke megen opmuntring med mindre man finder opmuntring i grønt ukrudt, og det gør de færreste. Hvis der sidder nogle enkelte blade på buske eller træer, er de brune. Det nedfaldne løv er brunt. Der har måske været lidt ærteblomster langt ud på efteråret, men til sidst er det slut, og stænglerne er ikke meget værd efter et par frostnætter, så i december bliver de revet op og taget af plankeværket, de stod op ad, og så ligger de bare på jorden og skal fjernes, når der bliver tid.

SONY DSC

Ærteblomstens visne ranker ligger på jorden

Når man ser på hyldetræet, kan det være svært at forstå, at det har stået dækket af grønt løv og hvide blomsterskærme og senere skærme af sorte bær.

SONY DSC

Afpillet hyldetræ

Ribsbuskene ser ud som om, de aldrig har båret et blad og slet ikke ribs.

SONY DSC

Nøgne ribsbuske

Efter et flygtigt blik kan man godt synes, det hele er trist, og der slet ingen opmuntringer er, bortset fra at en gul kvæde kan ligge og lyse op i alt det brune.

SONY DSC

En enkelt overset kvæde

Men jordbærplanterne er delvis grønne, og de sætter stiklinger, så vi kan se, der er liv i dem, og vi kan håbe på jordbær igen til næste år.

SONY DSC

Måske får vi jordbær næste år?

Og vi kan da se, der også er andre former for liv, et lille firbenet væsen har åbenbart gjort sig til gode med en nød.

SONY DSC

Lad os håbe, nøddekernen smagte godt

Og nu hvor løvet er faldet af hasselbuskene, kan man se, hvor mange rakler der er afsat. Sammen med raklerne er kvistene fulde af små, grønne knopper; nogle skal blive til blade og nogle til hunblomster og senere nødder. Raklerne er nok de mest synlige tegn på, at årets ring ikke er brudt, hjulet står ikke stille; tiden går, og vi skal ikke fortsætte med lange mørke nætter og korte, dunkle dage i det uendelige. Raklerne kan næsten virke iøjnefaldende med deres grågrønne farve, åbenbart reflekterer de det lys, der nu engang er. De kan minde os om, at snart går vi mod lysere tider, vi kan se frem til næste års skønhed og høst. Den glæde, vi kan have af haven det ene år, vender tilbage det næste år eller måske næste år igen, for to år er aldrig helt ens, nogle er bedre end andre.

SONY DSC

Vi får en rigdom af rakler i hasselbusken til foråret

SONY DSC

Næste års hasselrakler og knopper til blomster og blade

Det var så nogle forventninger og forhåbninger om, hvad det kommende år bringer i Frk. Wahlstrøms have. Så må det vise sig, om avlen bliver mere beskeden end ventet og håbet, eller om vi får den rigdom af skønhed og frugt, som vi ønsker os. Vi har jo altid lov at håbe.

Venlig hilsen fra din kollega

Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 4. afsnit

Her er 4. afsnit af brevet fra min kollega. I sine tanker og håb om, hvordan det kommende år forløber i Frk. Wahlstrøms have, er han nu nået til sensommeren og det tidligste efterår.

August
Når vi tænker på, hvad det kommende år vil bringe i haven, tænker vi nok ikke så meget på regn, uanset hvor nødvendig regnen så er for havens trivsel. Men udover at regnen er nødvendig, kan regnvejrsdage også have deres egen skønhed, f.eks. kan en regnvåd tigerlilje i en regnvåd have være smuk.

SONY DSC

Regnvåd tigerlilje

Det samme kan en rose.

SONY DSC

Rosa Louise Odier

 

SONY DSC

Rosa Louise Odier

Men det vil jo være trist, hvis regnen falder hele sommeren, og vi får sikkert også noget solskin.

SONY DSC

Tigerlilje – efter regn kommer sol

Hvis der dukker en Marietidsel op i haven, når den sit højeste et stykke henne i august, og Marietidslerne kan man altid glæde sig over, for de er så smukke, men fingrene væk, for de stikker – det lader dog ikke til at genere en edderkop.

SONY DSC

Marietidsel,  Silybum marianum

Marietidslen har sit navn efter jomfru Marie, og den stammer fra dengang, da Jesus-barnet var lille og fik bryst. Legenderne fortæller, at en dag Marie havde sat sig på grøftekanten for at amme, blev hun forskrækket og tog sit barn hurtigt fra brystet; lidt mælk løb ud og ramte en tidsel, der med det samme voksede og blev stor og strunk og frodig, og bladene blev hvidspættede af mælken. Den tidselsort bredte sig og vokser i Ægypten og Mellemøsten og blev i middelalderen importeret hertil af munkene. Den har flere navne, Marietidsel, Vor Frues Mælkedråber eller Mælketidsel. Munkene dyrkede tidslerne for at bruge dem til medicin; de blev brugt som mælkefremmende middel og til behandling af leveren.

 

SONY DSC

Et blad af Marietidslen

Vores gartner har selv fortalt mig historien, så jeg ved, den er sand.
I august begynder æblerne også at blive store. For mennesker er det spændende at følge med i æblernes udvikling, de skulle jo gerne gro godt og blive flotte, men gæs synes ikke, man behøver at vente, til de er modne. På den anden side kan det være vanskeligt at plukke og spise æbler, hvis man er en gås, men med en vis ihærdighed kan det lykkes.

SONY DSC

En gås vil plukke umodne æbler…

 

SONY DSC

… men gæs må yde en stor og stædig indsats, før det lykkes

SONY DSC

Når man er en gås, er det ikke så let at spise et umodent æble…

SONY DSC

… men gæs kan være ihærdige, og så kan det lade sig gøre

Selv om sommerregn kan have sin egen stilfærdige skønhed, ønsker vi os altid nogle gode solskinsdage i august, så det kan være rart at slå sig ned i haven, og mon ikke vi får en solrig august i år? Vi har da lov at håbe.

 

SONY DSC

Akvarelmaling en varm sensommerdag i Frk. Wahlstrøms have

SONY DSC

Rosa  ‘Katherine Zeimert’

Hvis vi er heldige, bliver der om foråret sået etårige ærteblomster, Lathyrus odoratus, et sted i haven; det kunne være allernederst i køkkenhaven, hvor de kan få et stakit at støtte sig til. De kan give en rigdom af duftende ærteblomster, tilmed kan de blomstre langt ud på efteråret, så der kan plukkes små smukke og duftende buketter.

SONY DSC

Etårige ærteblomster, Lathyrus odoratus

September

SONY DSC

En blå septemberhimmel spejler sig i vandet. Gæssene holder pause foran Fr. Wahlstrøms hus

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide…

Og i samme sang hedder det:

Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage…
Alex Garff
Og der kan netop være en særegen ro over en smuk septemberdag, så man kan glæde sig over det sidste af sommeren uden at bekymre sig om, at den snart er slut. September siges ganske vist at være den første efterårsmåned, men det kan man somme tider undre sig over, ligesom man i marts undertiden har svært ved at forstå, at der skulle være tale om forår. Men udover vejret, der som bekendt er de flestes yndlingsemne, er der heldigvis også andet at interessere sig for i september, når æbler, pærer og nødder har vokset sig store og begynder at modnes. Hvis vi er meget heldige, bliver gråpæretræet fuldt af pærer.

SONY DSC

Gråpærer i lange baner

SONY DSC

Gråpærer, gode til syltning, men også lækre rå

Efterhånden kan man få indtryk af, hvordan nøddehøsten tegner.

SONY DSC

Grønne hasselnødder

Allerede mens buskene har grønne blade og nødder, bliver næste års nødderakler afsat. De ser ikke ud af meget, men de er der og peger ud over efteråret og vinteren og frem mod næste forår.

SONY DSC

Efterårets nødder og næste års rakler

Hylden blomstrer i juni, og i september er hyldebærrene blevet sorte og modne, så de kan høstes og koges til hyldebærsaft. Et glas varm hyldebærsaft eller en portion varm hyldebærsuppe på en kold vinterdag… Især hvis man har en dårlig hals.

SONY DSC

Modne hyldebær.

Kvæderne når også fuld størrelse i september. De er stadig filtede og umodne, men hvis man holder af kvædemos, kvædegelé eller kvædebrød, er en stor busk fuld af kvæder et lovende syn.

SONY DSC

Et blik op i kvædebusken, der står fuld af kvæder

SONY DSC

En umoden kvæde…

SONY DSC

… ligner et umodent æble, men overfladen minder om filt

Æbler, pærer, kvæder, nødder, hyld – lad os håbe på en rig avl i Frk. Wahlstrøms have. Sensommeren og det tidlige efterår kan være en god tid med frugt og smukt vejr.

Skrevet af Lorents Larsen

 

Brev fra en kollega, 3. afsnit

3. afsnit af brevet fra min kollega. Her ser han frem mod det sene forår og sommeren.

Maj
I april begynder gråpæretræet så småt at grønnes, og omkring begyndelsen af maj folder bladene sig ud, og blomsterknopperne bryder frem.

SONY DSC

Blomsterknopper i gråpæretræet

 

SONY DSC

En lille buket. Bliver de mon engang til pærer?

Hvor mange blomster, der kommer, er meget forskelligt, men man kan være heldig, for et par år siden var træet fyldt af blomster. Oven i købet var vejret godt, så bierne kunne passe deres arbejde med bestøvningen. Nu må vi se, hvad det bliver til i år, men lad os håbe på en gentagelse.

SONY DSC

Blomster! Blomster! Blomster! – Pærer? Pærer? Pærer?

Selv om haven ikke er så stor, rummer den også æbletræer, kvædebuske og et blommetræ. Kvædebusken ligner et stærkt forgrenet æbletræ, men blomster og blade er større.

SONY DSC

Kvædebusken blomstrer

SONY DSC

Kvædetræet ligner æbletræer, men med større blomster og blade

På skrænten ud mod vejen står der et kirsebærtræ med sure syltekirsebær af sorten Stevnsbær. Det er et større arbejde at plukke, udstene og sylte kirsebærrene, men det kan nu være meget hyggeligt, hvis man har tid. Når man senere har de syltede kirsebær til risalamande, pandekager eller is, kan man være svært glad for, at man har gjort sig ulejligheden. Før i tiden brugte man også at knuse stenene og komme kernerne i syltetøjet – kernerne er små, hvide kugler, og det kunne jo se meget fint ud, når de svømmede i det meget mørkerøde syltetøj, om man så bryder sig om smagen, er en anden sag, og det må have været meget besværligt. Desuden har kernerne et vist indhold af blåsyre, men man skal nok skovle mange kerner i sig, føre det betyder noget. Men i maj kan man nyde synet af blomsterne, syltetøjet må foreløbig vente.

SONY DSC

Kirsebærblomster

Når vi kommer lidt ind i maj, er haven for alvor grøn.

SONY DSC

En solskinsdag i maj

Under gråpæretræet står nogle tulipaner, der virker lidt ejendommelige i forhold til andre tulipaner.

SONY DSC

Rokokotulipaner

Det kan jo være sjovt at have noget at se på, der er lidt usædvanligt. Og de mere almindelige tulipaner er nok stadig i blomst et stykke ind i maj; de kan heldigvis stå temmelig længe, så vi har tid til at nyde synet af dem.

SONY DSC

Tulipanerne folder sig sammen i gråvejr…

SONY DSC

… og åbner sig i solskin

Sidst på måneden kommer jordbærrene i blomst. Plænens græs vokser dejligt, hvad plænegræs som regel gør, uanset hvad man synes om det. Hvis det ikke bliver slået for tit, får vi også de små bellis at se på.

SONY DSC

Grøn plæne og grøn køkkenhave

Og lad os slutte maj måned med at nyde synet af syrenerne.

SONY DSC

Blomster i den hvide syren

SONY DSC

Og blomster i den violette syren

Juni

Ribsbuskene, som blomstrede i april, skulle gerne stå med grønne, hårde ribs i juni. Sorten er hvide ribs, som egentlig er noget gullige i farven, når de engang bliver modne.

SONY DSC

Umodne hvide ribs

Som før nævnt, er haven er ikke så prangende, men når man går rundt og ser på de enkelte planter, kan der være meget at glæde sig over. Først på året er der tegn på, at vi går mod lysere tider, senere kommer der blomster og derefter frugt, og med lidt held får vi et smukt efterår. Men lad os nu igen vende blikket mod juni og tænke på, hvad vi kan vente af haven i den måned.

Hylden kommer i blomst, og dels kan en blomstrende hyldebusk være smuk, dels kan man håbe på varm hyldebærsaft til vinter; det er velgørende, hvis man har en medtaget hals.

SONY DSC

Hyldebusken er ved at blomstre

Hvis man ser blomsterskærmene på nært hold, kan man godt blive overrasket over de enkelte småblomsters udseende.

SONY DSC

En blomsterskærm på hyldebusken

Og roserne blomstrer i juni.

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

Og akelejer af forskellig farve.

SONY DSC

Akelejer i klynge

SONY DSC

Akeleje foran huset

SONY DSC

Akeleje

Pæonernes blomster er smukke og virker imponerende, både de røde og de hvide.

SONY DSC

En pæon får besøg

SONY DSC

En hvid pæon, så sart i farverne

Det kan alt sammen være godt at tænke på og se frem til i den mørke og kolde tid, for nok kan vinteren være smuk, men somme tider trænger man til at huske, at vi går mod lysere tider med blomster og varmere vejr.

Juli

Til juli kan vi stadig glæde os over blomstrende roser; måske ser de ikke ud af så meget på afstand, men vi kan jo gå tættere på, så vi kan nyde både synet og duften af de enkelte blomster.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus, til højre et par blomstrende rosenbuske

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

SONY DSC

Rosa ‘Louise Odier’

Vi kan se frem til modne ribs i køkkenhaven i juli måned. Spørgsmålet er så, hvem der får størst glæde af dem, mennesker eller fugle; solsorte kan godt lide ribs, og de står irriterende tidligt op. Ribsene virker temmelig gule i farven, det skyldes, at man kan se kernerne inde i frugtkødet, men frugtkødet i sig selv har næsten ingen farve.

SONY DSC

Modne hvide ribs

Hvis der bliver sået de etårige ærteblomster om foråret, kan vi også få fornøjelse af dem, når vi kommer et stykke hen på sommeren og også langt ud på efteråret, med farvepragt, og især den pragtfulde duft. – Med Flerårig Ærteblomst er vi sikre, den er en trofast staude, dog har den ingen duft, men smukke blomster og er rigtig god i buketter.

SONY DSC

Flerårig Ærteblomst, desværre uden duft, vokser tæt på gavlen hos Frk. Wahlstrøm.

Et par steder i haven gror der alrune, nogle besynderlige planter, som ikke ligefrem pranger med et strålende blomsterflor om foråret; de blomstrer i april, og man kan faktisk let overse blomsterne.

SONY DSC

Alrunen blomstrer i april

Men når vi kommer hen på sommeren, kan alrunen til gengæld have nogle iøjnefaldende frugter.

SONY DSC

Alrune med frugt

SONY DSC

Alrunens frugter, bladene er borte

Når vi forlader juli, er højsommeren ovre, og vi går ind i sensommeren, men den er ofte  en smuk tid, så lad os nu håbe på en god august måned.
Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega, 2. afsnit

Her følger 2. afsnit af det brev, jeg for nylig fik fra en kollega, om hans forventninger til årets gang i Frk. Wahlstrøms have.

FEBRUAR

Hvad vil februar byde på? Formentlig stort set det samme som af januar, men selv i vinterens kulde og mørke kan hasselbuskens knopper begynde at røre på sig.

SONY DSC

Hasselbuskens knopper og smårakler en februardag

SONY DSC

En kold hasselkvist, i baggrunden Frk. Wahlstrøms hus

Nogle af knopperne rummer de små hunblomster, som vi kan vente at se i marts og april. Foreløbig må vi bare glæde os over, at knopperne grønnes, det er dog et tegn på, at alting ikke står stille i vinterkulden.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus og det røde uldspinderi og dampvæveri

 

MARTS
Marts er efter sigende den første forårsmåned, selv om det kan være svært at forstå. Til andre tider er vi heldige, og når vintergækker og erantis blomstrer og ikke står skjult under et tykt lag sne, føler de fleste af os nok, at nu er foråret på vej, og vi håber, at vinteren endelig er overstået.

SONY DSC

Forårstegn i haven

SONY DSC

Små smukke opmuntringer

SONY DSC

Erantis er også smukke i regnvejr

Og i marts blomstrer haslen, raklerne vokser sig lange og bliver gule og begynder at give blomsterstøvet fra sig.

 

SONY DSC

En langstrakt rakle og bitte små hunblomster

Raklerne er det let nok at få øje på, men de er hanblomster, og hvis hasselbusken skal bære nødder, skal der jo også nogle hunblomster til. De er små og beskedne, så man skal kigge godt efter for at se dem. Hunblomsten er formet som en lille grøn knop, der stikker en rød dusk ud af. Hvis vi går tæt på, kan vi se blomsternes skønhed.

SONY DSC

En meget ydmyg forårsbebuder

På billedet ser det ud, som om blomsten sidder på en kraftig kæp, men der er tale om en tynd kvist.

SONY DSC

En ganske lille blomst på en tynd kvist

Det bliver vist svært at finde mere ydmyge forårsbebudere, men når vi ser dem, kan vi håbe på, at de varsler et godt år med mange nødder og anden frugt. Men i grunden dukker der også meget ydmyge blomster op i næste måned (heldigvis kan bierne finde dem), foruden de mere iøjnefaldende.

 

APRIL
Når vi når april, plejer vi ikke at være i tvivl om, at det er forår, og i løbet af måneden kan vi vente mange forskellige blomster, ikke kun de små hasselblomster, der stadig sidder på kvistene.

SONY DSC

Haslen blomstrer længe

På jorden ligger der måske nogle få rester af sidste års avl, som ikke er blevet indsamlet, men man kan da se, at nogen alligevel har haft gavn af dem.

SONY DSC

Nødder nydes af mange skabninger

Påskeliljerne trives, og dem er det lettere at få øje på. De små, blå blomster, Snepryd, er også begyndt at dukke op, efterhånden grønnes plænen, og ukrudtet trives – det sidste giver naturligvis mindre fornøjelse, men det er dog et tegn på, vi er på vej mod lysere og varmere tider.

 

SONY DSC

Påskeliljer i knop

Og kort efter kan man for alvor se, at der er liv i haven – liv har der jo hele tiden været, tegnene har bare været så få og beskedne, men i løbet af måneden bliver de meget synlige.

SONY DSC

Snepryd

SONY DSC

Og påskeliljer i fuldt flor

SONY DSC

En tidlig tulipan, den blomstrer tidligt og er en gammel sort

Det kan endda ske, at en flok fornøjede unge mennesker slår sig ned på et par bænke, selv om haven først lige er begyndt at grønnes.

SONY DSC

Fornøjede unge mennesker i det kølige forår

SONY DSC

Det grønnes så småt

Ribsbuskene grønnes tidligt og får blomsterknopper og senere blomster.

SONY DSC

Ribsbuskens grene med knopper

SONY DSC

Ribsblomster

Blomsterne ser ikke ud af meget, men til alt held kan bierne godt finde dem, så der kan komme bær på buskene.
Stikkelsbærbuskene grønnes også tidligt, og det er heller ikke strålende farver, der lokker bierne til dem, men blomsterne bliver alligevel fundet, så de kan blive bestøvet, og buskene kan bære stikkelsbær.

SONY DSC

Grønne stikkelsbærblomster

Gråpæretræet grønnes måske ikke ligefrem så tidligt, men det begynder nok at røre på sig et stykke henne i april. Efterhånden er der en del, der kan give håb om en god frugthøst, når vi kommer længere hen på året.

SONY DSC

Der er liv i gråpæretræet

Man kan undre sig over, at bierne finder frem til ribs- og stikkelsbærblomsterne, der nærmest falder i et med løvet. Til gengæld er tulipanerne farvestrålende, og de kan være smukke både i sol og i regn.

SONY DSC

Tulipaner i sol

SONY DSC

Regnvåde tulipaner

SONY DSC

Og en rød regnvåd tulipan

Vi kan se frem til flere smukke blomster i løbet af måneden, kejserkrone, pinselilje og den hvide narcis, der ligner en hvid påskelilje.

SONY DSC

Rigt blomstrende kejserkroner

SONY DSC

Så hvid, så rød, så gul

SONY DSC

Den hvide narcis er formet som en gul påskelilje…

SONY DSC

… men den står længere, før den afblomstrer

Så skal vi nok ikke vente os mere af april, men det er nu heller ikke så lidt.

Skrevet af Lorents Larsen

Brev fra en kollega

En af mine kolleger har gjort sig nogle tanker om, hvordan året vil gå i Frk. Wahlstrøms have, og her er begyndelsen af hans brev, resten følger inden så længe.

Året er nyt, og vinteren ligger over landet. I skove, i hegn og i haver er træer og buske bare og nøgne. Når vi her i januar forestiller os årets gang i haverne, ved vi jo så nogenlunde, hvad vi kan håbe på; der er nu engang grænser for, hvor store udsvingene kan være, men somme tider bliver vi alligevel overraskede, f.eks. hvis vinteren trækker længe ud med sne og frost, eller hvis foråret kommer tidligt og pludseligt. Nogle år står prydplanterne bedre end andre år, og nogle år giver frugtbuske og –træer større udbytte end andre år, men vi håber jo altid på mange og smukke blomster og en god avl, ikke kun i store og pragtfulde haver, men også i små og ydmyge. Frk. Wahlstrøms have hører til de mere ydmyge, men der er meget at glædes over i årets løb. Selv om helheden ikke er prangende, kan man tit finde noget smukt og opmuntrende i detaljen – det lønner sig ofte at gå en tur gennem haven og holde øje med, hvad der sker.

Januar

En kold og tåget januar-morgen kan virke grå i dobbelt forstand og uden formildende omstændigheder. Der er tilsyneladende ikke stort at vente af haven, selv om det en dag skulle blive sommer, hvad vi somme tider kan have svært ved at forestille os.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms have en januarmorgen

Men på hasselbuskene er der for længst afsat rakler, som endnu er korte og kompakte og grønne. De ser ikke ud af meget, men senere bliver de lange og gule og afgiver gult blomsterstøv, der føres bort af vinden; så må man håbe, at noget af det sætter sig i hunblomsterne, men foreløbig kan vi se dem en våd januar-morgen og håbe på, at de varsler en god høst af nødder sidst på året.

SONY DSC

Umodne rakler på hasselbusken

 

I vanddråberne kan vi se nabohuset, nemlig dampvæveriet, men det står på hovedet.

SONY DSC

Dampvæveriet set i en vanddråbe

Og selv om vi bare ser på en våd kvist, kan vi være heldige at finde noget pudsigt, en vanddråbe, hvori Frk. Wahlstrøms hus står på hovedet.

SONY DSC

Frk. Wahlstrøms hus i en vanddråbe

Men måske bliver januar ikke så mørk og grå, måske får vi et lag hvid sne til at lyse op, hvem ved?

SONY DSC

Hasselrakler en snevejrsdag

Skrevet af Lorents Larsen