Browse Author

Gitte Kidmose Røn

Gartnerformand

Efterårets komme…..

Gartnerhuset fra Stenalt iklædt en flot rød efterårs farvet vildvin. Og gartnerelev Erik Wittmann med en hækklipper i hånden.

Vi har mange forskellige arbejdsopgaver i gartner afdelingen, og de ændrer lidt karakterer som efteråret indtræffer. Blandt andet bliver bladene gule, røde og brune og falder af. Det sker i takt med at træet suger næring fra bladene og ned i roden til oplagring. Og de visne og nedfaldne blade, samler vi sammen i en stor stak, bag ved gartnerhuset fra Stenalt. Her formulder de delvist over vinteren, og i februar marts måned, kører vi hele stakken hen for enden af drivhudet, i en halv meter høj, aflang firkantet “bed”, og her på placerer vi de 3 løse trærammer, som udgør en mistbænk. Så tilfører vi 10-15 cm muld, som vi sår frø i eller planter små planter ud i. Det giver en utrolig kraftig vækst-muld. På samme vis som hestegødning.

Olieplante, Ricinus communis. To planter der har vokset sig kæmpe store i mistbænken, som blev lavet i marts måned, med hestemøg som underlag.

 

Olieplante, Ricinus communis. De samme 2 planter set fra en anden vinkel.

 

Olieplante. Ricinus communis. 2 planter som vokser i Skolemesterens have. De blev plantet samtidig som de 2 kæmper i mistbænken. Her ser man betydningen af at planter får noget at vokse af.

Nu er det også tid til at tage sårbare planter indenfor, før frosten tager dem. I sommers har vi prøvet at sætte alle vore Klivia ud i haven, langs en skyggefuld husmur, direkt på jorden. Så er ideen at Kliviaerne får den “kulde” periode, som de behøver, for at danne blomst til foråret. I mange hjem står der planter, som er svære at få i blomst, fordi der er 20 graders varme døgnet og året rundt. En del af oldemors planter stammede fra subtroperne, og de har behov for en “vinterhvile”, og det kan vi give dem ved at sætte dem ud i haven i sommertiden. Så vil de lettere kvittere med blomstring det kommende forår. Og det gælder bla for Kliviaen.

Klivia på rad og række, taget frem fra husmuren, ses efter for snegle og pudses rene for gule blade og ukrudt, lige klar til at sætte ind under bordet på den bare jord i Formeringsdrivhuset.

 

Clivia nobilis, har smalere blade og lidt anderledes blomst end Clivia miniata, som har en kraftigere blomst og er mere udbredt som potteplante.

En anden speciel plante som har haft godt af at være plantet ud i jorden her i sommer, er nelliken Souvenir de la Malmaison. En flot gammel nellikesort, der siges at være tiltrukket af frø i Frankrig i 1857. Den Gamle Bys eksemplarer af sorten stammer fra den navnkundige, nu afdøde planteskolegartner P.C.O. Nørgaard fra Mors. Han fortalte, at i 1920erne, og måske længere tilbage, fandtes den på næsten alle gårde på Mors, Thy og Salling, og den var sikkert også udbredt over det øvrige land.

Nelliken Souvinir de la Malmaison, graves op og sættes i lerpotter, som tages ind før nattefrosten kommer.

 

Nogle af de samme nelliker set tættere på. Man kan se, de har trivedes godt udendørs.

Det er også tid til at sætte hyasintløg på glas, hvis man vil have de flotte, lange, hvide rødder, til at fylde glasset. Det kan være meget svært at finde de rigtig præparerede løg, som skulle kunne drives frem med rødder, blade og blomsten på en flot stilk. Jeg tillader mig at købe helt alm hyasintløg til at sætte i haven, vel vidende, at de ikke når at få stilk på blomsten. Ofte vil blomsten fremkomme helt nede imellem bladene, uden blomsterstilken. Det ses også tit på Klivia, og det er nettop fordi planten mangler en varme eller kuldeperiode. Det flotte og forventningsfulde, er netop glasset med de hvide rødder og den hemlighedsfulde hætte på toppen. Når vi så kommer hen i nærheden af julen, kan man købe hyasintløg med blomst i plastikpotte med jord. Denne sættes i en kold spand vand i et par timer, eller natten over, så kan jorden forsigtig skyldes af, og med endnu større forsigtighed, lempes ned i hyasintglasset, og vupti, så er vi klar til jul. Min gartneriske stolthed vakler lidt ved denne tilståelse. Men af skuffelser bliver man opfindsom.

Skønne hyasintglas, som også kaldes ved det poetiske navn zwibelglas.

 

PLANTEUDSALG i efterårsferien uge 42, fra lørdag d 14. okt til og med søndag d 22. okt alle dage kl 12 til kl 16.

Salget foregår fra Formeringsdrivhuset, og priserne vil være 30 kr pr stk eller 4 for 100 kr. Vi er simpelthen nødt til at sælge hårdt og brutalt ud, da vi lige efter efterårsferien, skal have sat fortsatsruder i Formeringsdrivhuset, og flyttet alle moderplanterne fra Paradedrivhuset over i Formeringsdrivhusets beskyttende varme.

Laurits vil stå klar til at ekspedere.

Gartnerafdelingen vil også gerne vise hvordan man hænger tobaksblade til tørre i Tobaksladen.

Det bliver også i efterårsferien uge 42, tirdag, onsdag og torsdag, fra kl 10 til 14.

Som frøene drysser

Nu er vi atter ved den tid hvor havens fine planter kaster deres frø. Blomsterne har haft besøg af bierne igennem sommeren og nu står frøkapslerne åbne og igang med at smide sine frø. Vi gartnere i Den Gamle By har derfor været rundt og samle ind af diverse frø, som til næste år skal bruges til salg og udplantning.

Bronzefennikel’s frø, snart modne nok til at høste

Vi har samlet frø fra slutningen af august til sidst i september og står nu med utallige poser fyldt med tørre frøkapsler. Der høstes først når frøkapslerne er tørre og brune, helst lige inden planten selv vil smide dem. Vi samler frø på en varm og tør dag så frøene er helt tørre. Dette giver det bedste resultat, da våde frø kan påbegynde spiringen når de kommer ind i varmen eller begynde at rådne. Frøene samles ind over flere omgange, efter som frøene dannes og modner på planterne. Selv samme plante vil få flere besøg af os, da dele af den blomstrer hurtigere end resten. For eksempel blomstrer stokrosen først nederst på blomster stilken og sidst øverst, som resultere i at frøene modner i samme rækkefølge, og ikke på samme tid.

Stokrose frø klar til høstning mens toppen stadigt er i blomst

Frøkapslerne bliver klippet af planterne og lagt i en brun papirpose. Posen er med til at slippe eventuel fugt ud og derved holde frøene tørre. Ved brug af plastikbøtter eller glas skal man være helt sikker på at alt er helt tørt, da fugt kan ødelægge dine frø. Poserne bliver markeret med plantenavn og dato, så de senere kan pakkes, sorteres og rengøres. Datoen er vigtig, så vi i fremtiden kan se hvor friske frøene er og eventuelt smide ældre frø ud. En tommelfinger regel er at frø holder mellem 3-6 år, men det kan variere meget fra plante til plante. Hvis vi er i tvivl, laver vi en spire prøve i drivhuset.

Poserne stilles derefter ind i vores frørum, som er dejlig tørt og uden varme. Her bliver frøene stående indtil vi en kold regnvejrsdag har brug for at komme lidt indenfor. For så skal frøene renses og pakkes.

Rengøring af frøene sker indenfor på et bord med skåle og si. Frøene sidder som regel i en hård frøkapsel, hvor måske ikke alle er åbne. De skal åbnes og frøene skal sorteres fra alt det andet. Også små blade og andet skidt der kom med under indsamlingen skal fjernes. En si kan bruges til at sortere frøene fra resten. Frøene kommer tilbage i sin pose og resten smides ud. Hvis frøene ikke renses kan der opstå mug og frøkapsler og blade kan indeholde skadelige insekter og svampe.

Valmuens frøkapsler, klar til at blive rengjort

Når vi så møder dårligt vejr igen kan vi også begynde at pakke frøene i vores små plastikposer, så de er klar til salg. I Den Gamle By bruger vi små gennemsigtige plastikposer til frøsalg, med navn, billede og beskrivelse af planten. Frøposerne hænges op i det lille drivhus når der igen åbnes for drivhus salg til maj. Frøposerne koster 25 kroner. Alle frøene er indsamlet af Den Gamle Bys gartnere.

Frø til salg i det lille drivhus

Skrevet af Erik Wittmann

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Den ældste kendte omtale af stokrosen findes i Henrik Smids bog :”Een skøn loestelig ny urtegaard.” fra 1546. Samt i en række havebøger i 17-1800-tallet. Altså en skattet haveplante, som der også er stor interesse for i dag, og mon ikke også vi forbinder den med den romantiske og idylliske historietid på guldalderens malerier og senere i Morten Korch filmene. Det danske navn er også noget specielt, stokrose, men meningen er jo god nok, da det virkelig er nogle rosenlignende blomster, på en gevaldig stok.

Humlebi i stokrose


Lige nu er stokroserne her i Den Gamle By på sit højeste, også i bogstaveligste forstand, meget høje, 2,50 m er ikke sjældent, og derfor sælger vi også rigtig mange frø som vi høstede sidste år. Vi bliver nødt til at sælge dem som blandede farver, da bierne har været inde og rode rundt i alle blomsterne, og derved blandet generne for bl.a. blomstens farver.

Vores tavle med frøposer til salg

 

Pose med stokrosefrø

 

Det er bedst at så frøene af de toårige planter på denne tid af året i en potte eller bakke. Så kan man have dem i vindueskarmen eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes på mindst 20 grader. Det gælder bl.a. stokrose, fingerbøl, akeleje, kongelys og mange andre, som først blomstrer andet år. Ved at så dem nu, og plante dem ud her i efteråret, springer man en vækstsæson over, og de vil som regel blomstre den kommende sommer.

Nyspirede planter i frøkassen
Fire-fem planter sættes i en urtepotte
De nye frøplanter i urtepotter

 

Hvis de bliver sået til foråret, blomstrer de først sommeren efter. Men hvis man sår stokrose indendørs og holder dem tilpas fugtige, vil de i løbet af 14 dage spire. Derefter skal de hærdes af, inden de bliver for ranglede. Sæt bakken eller potten udenfor i let skygge en uges tid eller to. Derefter kan de små planter plantes ud i haven, et lidt beskyttet sted, så de når at sende rødder ud i jorden, inden vinter. Husk at vande lige når de bliver plantet ud.

God fornøjelse med blomsterpragten næste sommer.

 

Blomster-extravaganza i gartneriet Bernstorff

Skrevet af gartnerelev Astrid Steffensen

Det anses for lidt af en Begivenhed, naar den ellers saa uanselige C. grandifl. Udfolder sin pragtfulde Krone og for en kort Stund overstraaler alle sine Medsøstre i Blomsternes Rige.

Dette herlige Skue kunde Havebrugskandidat H. Thomsen, Lørdag den 11. Juni, berede en stor Skare Blomsterelskere. (Stuekulterer, bd. 1, 1904, p. 81)

Sådan skrev Ole Thomsen i 1. bind af tidsskriftet ”Stuekulturer” i 1904. Og lidt af en begivenhed var det da også, da den største af Den Gamle Bys eksemplarer af kaktussen Selenicereus grandiflorus, også kaldet Nattens Dronning, blomstrede natten mellem d. 19. og 20. juli i år.

Da jeg onsdag eftermiddag vandede i paradedrivhuset, opdagede jeg to visne blomsterknopper på kaktusdronningen – og hele fire struttende og bristefærdige. Jeg må indrømme, at hjertet lige skippede et slag; her havde jeg gået og holdt øje med damen og hendes slumrende blomsterbørn og næret et spinkelt håb om, at det skulle blive mig forundt at opleve blomstringen – og nu så det ud til at det ville ske selvsamme aften.

Dette var synet, der mødte mig kl. 22 d. 19. juli: Selenicereus grandiflorus, ‘Nattens Dronning’ med fire store blomster på øverste hylde i paradedrivhuset.
(Foto: Anne Have Lietzen)
Man kunne næsten fristes til at give den tilnavnet ‘Skønheden & Udyret’…
(Foto: Anne Have Lietzen)
Efterhånden som mørket faldt på bredte sig en vidunderlig vaniljeagtig duft i drivhuset.
(Foto: Astrid Steffensen)

Selenicereus grandiflorus er hjemmehørende i Caribien, hvor den vokser op omkring andre træer, som den fæstner sine luftrødder på. Blomsterne er kun åbne en enkelt nat, og bestøves af flagermus og natsværmere – hvilket jo kun gør den endnu mere fascinerende – og ifølge Hortus Kewensis fra 1789 (katologet over vækster i Kew Gardens) fandtes der eksemplarer af denne spektakulære kaktus i de kongelige botaniske haver ved Hampton Court allerede før år 1700.

Drømmer man som denne gartnerelev om at kunne inviterer venner og bekendte til  blomstring, beundring og kølige bobler en enkelt sommernat om året, så kan man købe aflæggere af Dronningen i Handelsgartneriet Bernstorff i Den Gamle By. I sommerhalvåret trives planterne i varme og fuld sol – gerne udendørs. I vinterhalvåret må de dog inden døre, da de ikke tåler temperaturer under 5 grader – dog vil overvintring omkring 10 grader fremme blomstringen. Ligeledes vil en meget lys placering i det tidlige forår være gavnlig for knopdannelsen.

Jeg var forberedt på en storslået oplevelse, men hvor mageløst – ja, nærmest magisk – det ville være, gjorde jeg mig ingen forestillinger om. Nok er jeg før blevet stukket af den storblomstrende dronning, men nu er jeg bidt! Så den seneste uge har jeg overvejet, hvordan jeg sikrer, at temperaturen på min overdækkede altan aldrig kommer under fem grader…

‘Nattens Dronning’ i blomst 11. juni 1904 hos Handelsgartner L. Hansen, Vesterbrogade 278, København.
(Tidsskrift for Stuekulturer, bd. 1, 1904)

HAVER, HATTE OG HÅNDSKREVNE OPSKRIFTER

Skrevet af gartnerelev, Astrid Steffensen

Jeg har været så heldig, at få lov at husere i Frk. Wahlstrøms hus og have dette forår. Da det blev tid at så, var spørgsmålet, hvad ville Frk. Hedvig Wahlstrøm mon have sået og sat i sin køkkenhave? Hun var selvstændig næringsdrivende og køkkenhaven ganske lille – og dermed tilsvarende lidet arbejdskrævende. Hatte var trods alt vigtigere end havebrug.

Den sparsomme plads har næppe været brugt på kartofler, tænkte jeg… Nok snarere bær og grøntsager, der kunne tilføre maden et lille ekstra raffinement – som når Frk. Wahlstrøm pyntede hatte efter tidens mode, tænkte jeg videre… Jeg savnede dog belæg for mine formodninger om forretningskvinders foretrukne udvalg af køkkenurter i en dansk købstad i 1920’erne.

En regnvåd formiddag fik jeg fornemmelsen af at Hedvigs hus måske kunne fortælle mig noget, så jeg gik på opdagelse i Lemvighusets gemmer. Og ganske rigtigt. På loftet, oppe under taget fandt jeg til min store glæde Frk. Wahlstrøms samling af håndskrevne opskrifter. Sandelig om ikke de bekræftede min formodning om, at kød og kartofler blev suppleret med bær og grøntsager i Hedvigs køkken.

Frk. Wahlstrøms håndskrevne opskrifter

I Frk. Wahlstrøms notesbøger fandt jeg blandt andet denne anvisning i hvordan man opbevarer ærter.

Opskrift på opbevaring af ærter fra Fru Brun

De pillede ærter skulle trække med salt og sukker i 24 timer, hvorefter væden blev siet fra og ærterne blev fyldt på flasker. Når flaskerne var proppet og forseglet med paraffin, kunne de gemmes koldt og mørkt i spisekammeret. Tilsyneladende fik ærterne også selskab af asier på hylderne i modistens spisekammer.

Tante Karolines gode Asier
Frk. Wahlstrøms asier

Til Tante Karolines Asier skulle der også bruges gul sennep – så det skulle der selvfølgelig også findes plads til i den lille køkkenhave, hvor jeg også såede forskellige bladbeder, rødbeder, lidt gulerødder, bønner, pibeløg og andet godt.

Spinat i opbagt sauce – bladbeder kan tilberedes ligeså.
Diverse beder i Hedvigs have
Rødbeder i peberrodssauce – god til frikadeller.

Notesbøgerne vidner om at grøntsagerne blandt andet blev stuvet hos Wahlstrøms – men mon ikke de af til blot blev vendt i smør som C. Matthiesen anbefalede i sin bog “Haven” fra 1919:

“Haven” af C. Matthiesen, s. 24

I skrivende stund har jeg netop luget mellem rækkerne og spist sommerens første jordbær fra planterne, der omkranser Hedvigs køkkenhave. Mon ikke Hedvig gjorde præcis som jeg dengang for 90 år siden i 1927: Plukkede de første jordbær en varm junidag og spiste dem stående i køkkenhaven, mens solen varmede hendes nakke?