Om Gitte Kidmose Røn

Gartnerformand

Min tid i Den Gamle By

Erik i arbejde

Så er jeg ved at nå min sidste stund, her i Den Gamle by. Det er snart tre år siden jeg begyndte her som elev, helt uden grønne fingre. Jeg var flyttet til Aarhus for et halvt år forinden og påbegyndt min nye uddannelse som gartner.

Det krævede en del papirarbejde at få mig ind i byen da jeg ville blive den første gartner elev til stede og det derfor var noget nyt, både for Gitte, skolen og byen selv, men det stoppede ingen. Jeg startede med mit lange hår, nysgerrighed og uden en ide om hvilken vej jeg skulle tage inden for det grønne fag. Jeg vidste bare jeg ville arbejde med planter, komme udenfor og være fysisk aktiv. Det skal siges jeg kommer med en baggrund i multimediedesign, hvor jeg tidligere sad på mit kontor hele dagen, og blot stirrede på min skærm.

Jeg startede med at skulle rejse høje pæle til humlen, sætte højbede op med bladkompost og hestemøg, fodre hønsene og potte de duftende rosengeranier. Dog tror jeg min første beslutning var at melde mig ind i kageklubben! Jeg blev hurtigt bidt, og blev især glad for køkkenhaven og apotekerhaven med deres planter som blandt andet kunne bruges til madlavning, te, medicin og dyrefoder. Noget helt specielt ved at arbejde i Den Gamle By var at der fulgte en masse historie med de planter man arbejdede med. Jeg lærte hvornår de blev indført, hvorfra og hvordan planternes brug havde udviklet sig gennem tiden. Det dejlige var også at alt denne spændende information skulle genfortælles til gæster omkring mig, som blev ligeså nysgerrige som mig.

Nu sidder jeg her, færdiguddannet siden foråret, med stor erfaring inden for alle vores skønne haver, igennem flere sæsoner, og nyder min sidste tid. Jeg har været med til at så, vande, potte, klippe, samle frø, fange bier, sælge, formidle og meget mere, og jeg har stadigt ikke fået brugt min nysgerrighed op! Ud over min nye faglige kunnen har jeg jo også mødt en kæmpe flok af fantastiske mennesker, fået skønne nye venner, dannet netværk og ikke mindst haft nogle kollegaer jeg aldrig glemmer. Jeg er nu korthåret, med beskidte fingre og et bredt smil på læberne. Jeg ved bestemt hvilken vej jeg skal gå og hvad jeg vil arbejde med i fremtiden.

Mit næste eventyr venter på mig i Kolding, hvor jeg skal arbejde som gartner i Geografisk Have. Her skal jeg være med til at vedligeholde deres mange haver, være med til at formidle om dem, og starte nogle nye spændende projekter op. Det er bestemt et job jeg ikke kunne have fået uden min gode erfaring herfra. Så jeg vil blot slutte af med at takke jer alle for den tid og erfaring i har givet mig, især min skønne gartner afdeling, og især for en chef som Gitte, som har fyldt mit hoved med alt det gode grønne vi har omkring os.

Skrevet af Erik – Den Gamly Bys første gartner elev

Løver i Prydhaven.

Lige nu, er det et rigtigt godt tidspunkt at gennem luge, grave op, smide væk og flytte rundt på sine stauder i haven. Det er vi også i gang med i prydhaven, som er tilknyttet Købmandsgården i 1864. Der er mange forskellige stauder så som, perlekurv, bregner, hosta, sporebaldrian, ridderspore, akeleje, natviol, skt. hansurt, floks, venusvogn, bjørnetidsel osv. Bedene er kantet med brogetbladet porcelænsblomst, som er en yndig lav stenhøjsplante med lyserøde blomster i juni måned, når de historiske roser blomstrer.

Frank er ved at rette op kanterne af den broget bladet porcelænsblomst, ved at flytte rundt og lappe hullerne, hvor der mangler planter.

Foruden de nævnte stauder, har vi også andre som som hører under dyrenes konge, altså af navnet. Løvefod.

Løvefod med vanddråber.

Og løvetand:

Løvetand, som også kaldes alm mælkebøtte. Der faktisk er en meget skattet naturlægemiddel, men også en forhadt ukrudt, især i staudebedene.

Så for at fuldende værket, har vi beslutter at indføre løvehale, Phlomis fruticosa, som er en staude eller halvbusk, der kan blive op til en meter, og som blomstre i juni august med gule smukt formede læbeblomster i duske op ad stænglen. Den stammer fra Middelhavsområdet.

Historisk set er den afbildet i 1650erne i en samling af blomstertegninger i den kongelige Kobberstiksamling. Og nævnt i 1839 i Have tidende. Og udbudt til salg i 1844 og 1847  fra Ohlsens gartneri i fælge katalog.

Løvehale, nyplantet i Prydhaven, som en af de høje stauder, sammen med ridderspore, der kommer op midt i det runde bed i haven.

Den adstadige løvehale, som vi forventer os meget af til næste sommer.

Da vi nu har både løvefod og løvehale og løvetand, mangler vi kun løvemund,

så bliver det spændende at se om lammeøren klare skærene til næste sommer, eller om den bliver flænset i stykker…….

Den truede lammeøre…..

 

 

 

 

 

Trods en hed og tør sommer……….

Det har været en udfordring at være gartner denne sommer. Hver dag har vi skullet bruge vandslanger og vandkander. Drivhusplanterne har krævet sit hver dag, på trods af skyggekalkede vinduer. Apotekehaven, Borgmestergårdens parterrehave og Købmandsgårdens prydhave har fået en gennemvanding en gang om uge. Køkkenhaven og Skolelærens køkkenhave, er blevet vandet 2 gange om ugen, for at holde gang i de voksende grøntsager. Handelsgartneriet område blev vandet 2-3 gange om ugen, da der er meget i krukker og potter. MEN det har alligevel været fantastisk at se, hvordan planterne har taget den ekstra udfordring.

Knoldbegonie har været så flotte i den varme sommer.

Roserne har været fantastisk rigt blomstrende og uden sygdomme, som meldug og stråleplet. Det går faktisk igen for frugt træer og buske. Solrigt og tørt, gør at svampesygdomme har svært ved at formere sig. Og selv lus og utøj, har været meget fraværende, inde som ude, denne sommer.

Frøkenhat også kaldet Zinnia har været så flotte.

Frøkenhat er gode til buketter. Vi sælger frø fra formeringsdrivhuset.

Den trolddomsomspundne plante Alrunen, har været kraftige og store, og givet rigtig mange frugter, som vi har samlet ind og sået.

Alrunens redefuld frugter.

De grønne frugter, er tørret og blevet brune, klar til at så.

Sået indendørs i en kasse, og andre sået ude i mistbænke.

Bladkaktus stiklinge. De er klippet i passende stykker, ca 10 cm, og ladet tørre et døgn, og derefter stukket i sandblandet jord, med “rodenden” nedad.

Overbegroet mistbænke med græskar. Hestemøg stakket i marts mdr, hvorpå træ mistbænke rammer, blev placeret, og 10 cm jord oven på. Her blev 4-5 græskar planter sat.

Hestemøget er næsten helt omsat, og det skønneste kompostmuld kan til foråret køres ud i bedene, som jordtilskud. Guf for planterne og jordens regnorme og mikroliv.

Anderledes opgaver, som at lave fine små buketter til en bryllupskage. Her kunne de små Frøkenhat også bruges.

Den færdige bryllupskage, lavet af bageren Kent.

Det er ikke en altertavle

Reparation af vinduer til gartneriets mistbænke

Sidste vinter påbegyndte vi istandsættelsen af fire af de gamle vinduer til gartneriets mistbænke. Så da julen var omme, stadsen pakket i kasser og det sidste juletræ var kørt til kompostering, fandt vi atter de gamle vinduesrammer frem fra Bulladen.

Gammel vinduesramme til mistbænk renset for gammel maling, kitrester og ituslåede ruder. Bemærk lusene, hvor råddent træværk er erstattet af nyt.

Ordet mistbænk kommer af tysk og betyder egentlig gødningsbunke. Møgbedets historie er lang. Grundidéen er at man udnytter den varme, der opstår når møget omsættes, så man kan starte dyrkningen tidligere og sikre småplanter mod nattefrost. Allerede i løbet af 1500-tallet begyndte man at raffinere denne dyrkningsform ved botaniske haver rundt omkring i Europa. Mistbænke lavet på hestemøg havde typisk bræddekanter. Det gælder også hovedparten af vores mistbænke her i Den Gamle By. Her benytter vi også udelukkende glasvinduer for at beskytte småplanterne mod kulde, vejr og vind. Tidligere har også trælemme, halmmåtter eller sågar rammer påspændt kanvas eller olieret papir været anvendt.

Sidste år var vinduesrammerne blevet renset for gammel maling, kitrester og ødelagte ruder. De steder hvor træet var for dårligt, var skaden blevet udbedret med lus. Rammerne var således klar til at komme ind og få grunder.

Mikkel svang kosten, så vi fik gammelt støv og spindelvæv af vejen.

Før vi gik i kast med arbejdet var vi et smut på malerværkstedet for at hente både materialer, redskaber, råd og vejledning. Udstyret med grunder, pensler med stive svinebørster, stifttråd, linoliekit, kitteknive, kridtstøv og en historie fra sin egen læretid sendte Dorthe os tilbage til arbejdet med vinduerne. ‘Det er ikke nogen altertavle’ plejede hendes mester at sige, når han syntes hun var unødigt omhyggelig og brugte for lang tid på arbejdet.

Rammerne blev grundet med linolie iblandet en smule hvidt pigment og sikkativ (tørremiddel).

 

Der blev skåret glas i lange baner.

 

I varierende bredde endda – for skæve var de gamle vinduesrammer også.

 

Der blev lagt linoliekit i mange meter fals…

Rester og fedtpletter af kit blev fjernet fra ruderne med kridtstøv, pensler, en tot hør og gamle klude

Nyt og gammelt side om side

Gammel ramme med nye ruder. Snart klar til at blive malet og få monteret håndtag.

Og hver gang kitten driller, minder vi hinanden om, at det jo ikke er nogen altertavle, og fortsætter arbejdet.

Skrevet af Astrid Steffensen, gartnerelev

 

Julepynt og åben gartneri

Skrevet af Erik

Julen i Den Gamle By startede i fredags d. 17 November, så der har også været travl her hos gartnerne med at gøre klar og pynte op. Og nu med et lille pusterum kan vi fortælle om hvad vi blandt andet har lavet, da det ikke er ‘bare lige’ at pynte op her i byen.

Inden julen står for døren findes den store julemappe frem. Den er yderst vigtigt da den indeholder alt hvad vores afdeling har ansvar for her i julen, i detaljer. Julepyntet skal nemlig være så autentisk som muligt i forhold til bygningernes tid og placering.  Mappen fortæller os for eksempel hvordan guirlanderne skal hænge rundt omkring og hvordan nogle af juledekorationerne skal ligne at være lavet af et barn. Mappen indeholder også gamle billeder fra bygningernes oprindelige beliggenhed om julen med pynten.

Nedenunder kan du læse om nogle af de dekorationer vi har lavet, og derefter om vores julesalg i gartneriet.

Børnenes granhytten

En af vores opgaver er at bygge en lille hytte af gran inde i lejligheden i Borgmestergården. Granhytten blev bygget af digter Adam Oehlenschäger til sine børn i 1800-tallet, hver jul, som de kunne lege i. Granhytten bygges af et stativ af mindre bjælker som dækkes af flere lag af rødgran. Efter hytten er bygget dækkes gulvet med halm.

Granhytten i Borgmestergården

Guirlanden ved Helsingørhjørnet

Der hænges mange granguirlander op i byen, både af rødgran og nordmannsgran. Ved Helsingørhjørnet og Tårnborg sættes der guirlander op på pæle. Pælene sættes i fortovskanten rundt om hjørnet, og fastgøres med kiler. Der hænges først guirlander op fra top til top langs pælene, i rigtig retning og med samme dybe bue. Derefter bliver der snoet guirlander op af hver pæl, alle ens. Alle guirlanderne her er af rødgran. Til sidst kommer elektrikerne forbi, som hænger lys på de øverste hængende guirlander.

Guirlander ved Helsingørhjørnet

Julelys lavet af barn

Denne juledekoration skal forestille at være lavet af et barn. Derfor står det skrevet i julemappen af der blandt andet skal være synlig ler, granrester og laves klodset for at virke autentisk. Det kan tydeligt ses at gartner Mikkel mestrer kunsten.

Juledekoration ‘lavet af barn’

Gartneriet

Der er selvfølgeligt også åben igen i gartneriet, hvor vi sælger juleplanter, juledekorationer og frugter. I denne mørke og kolde tid kan du komme ind i det store drivhus, med tændte stearinlys, duftende kvæder, smukke julebuketter og fine planter, alt til salg. Uden for drivhusene kan du finde juletræer, kål i potter og bundter af havreneg til salg.

Gartnerne klar med julesalg

Julesalg i drivhuset i gartneriet

Vi har åbent fra klokken 11-16 i hverdagen og fra klokken 10-18 i weekenden, frem til og med d. 22 December.

Se hele Den Gamle Bys juleprogram for i år

Glædelig jul fra gartnerafdelingen!