Om Gitte Kidmose Røn

Gartnerformand

Det er ikke en altertavle

Reparation af vinduer til gartneriets mistbænke

Sidste vinter påbegyndte vi istandsættelsen af fire af de gamle vinduer til gartneriets mistbænke. Så da julen var omme, stadsen pakket i kasser og det sidste juletræ var kørt til kompostering, fandt vi atter de gamle vinduesrammer frem fra Bulladen.

Gammel vinduesramme til mistbænk renset for gammel maling, kitrester og ituslåede ruder. Bemærk lusene, hvor råddent træværk er erstattet af nyt.

Ordet mistbænk kommer af tysk og betyder egentlig gødningsbunke. Møgbedets historie er lang. Grundidéen er at man udnytter den varme, der opstår når møget omsættes, så man kan starte dyrkningen tidligere og sikre småplanter mod nattefrost. Allerede i løbet af 1500-tallet begyndte man at raffinere denne dyrkningsform ved botaniske haver rundt omkring i Europa. Mistbænke lavet på hestemøg havde typisk bræddekanter. Det gælder også hovedparten af vores mistbænke her i Den Gamle By. Her benytter vi også udelukkende glasvinduer for at beskytte småplanterne mod kulde, vejr og vind. Tidligere har også trælemme, halmmåtter eller sågar rammer påspændt kanvas eller olieret papir været anvendt.

Sidste år var vinduesrammerne blevet renset for gammel maling, kitrester og ødelagte ruder. De steder hvor træet var for dårligt, var skaden blevet udbedret med lus. Rammerne var således klar til at komme ind og få grunder.

Mikkel svang kosten, så vi fik gammelt støv og spindelvæv af vejen.

Før vi gik i kast med arbejdet var vi et smut på malerværkstedet for at hente både materialer, redskaber, råd og vejledning. Udstyret med grunder, pensler med stive svinebørster, stifttråd, linoliekit, kitteknive, kridtstøv og en historie fra sin egen læretid sendte Dorthe os tilbage til arbejdet med vinduerne. ‘Det er ikke nogen altertavle’ plejede hendes mester at sige, når han syntes hun var unødigt omhyggelig og brugte for lang tid på arbejdet.

Rammerne blev grundet med linolie iblandet en smule hvidt pigment og sikkativ (tørremiddel).

 

Der blev skåret glas i lange baner.

 

I varierende bredde endda – for skæve var de gamle vinduesrammer også.

 

Der blev lagt linoliekit i mange meter fals…

Rester og fedtpletter af kit blev fjernet fra ruderne med kridtstøv, pensler, en tot hør og gamle klude

Nyt og gammelt side om side

Gammel ramme med nye ruder. Snart klar til at blive malet og få monteret håndtag.

Og hver gang kitten driller, minder vi hinanden om, at det jo ikke er nogen altertavle, og fortsætter arbejdet.

Skrevet af Astrid Steffensen, gartnerelev

 

Julepynt og åben gartneri

Skrevet af Erik Wittmann

Julen i Den Gamle By startede i fredags d. 17 November, så der har også været travl her hos gartnerne med at gøre klar og pynte op. Og nu med et lille pusterum kan vi fortælle om hvad vi blandt andet har lavet, da det ikke er ‘bare lige’ at pynte op her i byen.

Inden julen står for døren findes den store julemappe frem. Den er yderst vigtigt da den indeholder alt hvad vores afdeling har ansvar for her i julen, i detaljer. Julepyntet skal nemlig være så autentisk som muligt i forhold til bygningernes tid og placering.  Mappen fortæller os for eksempel hvordan guirlanderne skal hænge rundt omkring og hvordan nogle af juledekorationerne skal ligne at være lavet af et barn. Mappen indeholder også gamle billeder fra bygningernes oprindelige beliggenhed om julen med pynten.

Nedenunder kan du læse om nogle af de dekorationer vi har lavet, og derefter om vores julesalg i gartneriet.

Børnenes granhytten

En af vores opgaver er at bygge en lille hytte af gran inde i lejligheden i Borgmestergården. Granhytten blev bygget af digter Adam Oehlenschäger til sine børn i 1800-tallet, hver jul, som de kunne lege i. Granhytten bygges af et stativ af mindre bjælker som dækkes af flere lag af rødgran. Efter hytten er bygget dækkes gulvet med halm.

Granhytten i Borgmestergården

Guirlanden ved Helsingørhjørnet

Der hænges mange granguirlander op i byen, både af rødgran og nordmannsgran. Ved Helsingørhjørnet og Tårnborg sættes der guirlander op på pæle. Pælene sættes i fortovskanten rundt om hjørnet, og fastgøres med kiler. Der hænges først guirlander op fra top til top langs pælene, i rigtig retning og med samme dybe bue. Derefter bliver der snoet guirlander op af hver pæl, alle ens. Alle guirlanderne her er af rødgran. Til sidst kommer elektrikerne forbi, som hænger lys på de øverste hængende guirlander.

Guirlander ved Helsingørhjørnet

Julelys lavet af barn

Denne juledekoration skal forestille at være lavet af et barn. Derfor står det skrevet i julemappen af der blandt andet skal være synlig ler, granrester og laves klodset for at virke autentisk. Det kan tydeligt ses at gartner Mikkel mestrer kunsten.

Juledekoration ‘lavet af barn’

Gartneriet

Der er selvfølgeligt også åben igen i gartneriet, hvor vi sælger juleplanter, juledekorationer og frugter. I denne mørke og kolde tid kan du komme ind i det store drivhus, med tændte stearinlys, duftende kvæder, smukke julebuketter og fine planter, alt til salg. Uden for drivhusene kan du finde juletræer, kål i potter og bundter af havreneg til salg.

Gartnerne klar med julesalg

Julesalg i drivhuset i gartneriet

Vi har åbent fra klokken 11-16 i hverdagen og fra klokken 10-18 i weekenden, frem til og med d. 22 December.

Se hele Den Gamle Bys juleprogram for i år

Glædelig jul fra gartnerafdelingen!

Efterårets komme…..

Gartnerhuset fra Stenalt iklædt en flot rød efterårs farvet vildvin. Og gartnerelev Erik Wittmann med en hækklipper i hånden.

Vi har mange forskellige arbejdsopgaver i gartner afdelingen, og de ændrer lidt karakterer som efteråret indtræffer. Blandt andet bliver bladene gule, røde og brune og falder af. Det sker i takt med at træet suger næring fra bladene og ned i roden til oplagring. Og de visne og nedfaldne blade, samler vi sammen i en stor stak, bag ved gartnerhuset fra Stenalt. Her formulder de delvist over vinteren, og i februar marts måned, kører vi hele stakken hen for enden af drivhudet, i en halv meter høj, aflang firkantet “bed”, og her på placerer vi de 3 løse trærammer, som udgør en mistbænk. Så tilfører vi 10-15 cm muld, som vi sår frø i eller planter små planter ud i. Det giver en utrolig kraftig vækst-muld. På samme vis som hestegødning.

Olieplante, Ricinus communis. To planter der har vokset sig kæmpe store i mistbænken, som blev lavet i marts måned, med hestemøg som underlag.

 

Olieplante, Ricinus communis. De samme 2 planter set fra en anden vinkel.

 

Olieplante. Ricinus communis. 2 planter som vokser i Skolemesterens have. De blev plantet samtidig som de 2 kæmper i mistbænken. Her ser man betydningen af at planter får noget at vokse af.

Nu er det også tid til at tage sårbare planter indenfor, før frosten tager dem. I sommers har vi prøvet at sætte alle vore Klivia ud i haven, langs en skyggefuld husmur, direkt på jorden. Så er ideen at Kliviaerne får den “kulde” periode, som de behøver, for at danne blomst til foråret. I mange hjem står der planter, som er svære at få i blomst, fordi der er 20 graders varme døgnet og året rundt. En del af oldemors planter stammede fra subtroperne, og de har behov for en “vinterhvile”, og det kan vi give dem ved at sætte dem ud i haven i sommertiden. Så vil de lettere kvittere med blomstring det kommende forår. Og det gælder bla for Kliviaen.

Klivia på rad og række, taget frem fra husmuren, ses efter for snegle og pudses rene for gule blade og ukrudt, lige klar til at sætte ind under bordet på den bare jord i Formeringsdrivhuset.

 

Clivia nobilis, har smalere blade og lidt anderledes blomst end Clivia miniata, som har en kraftigere blomst og er mere udbredt som potteplante.

En anden speciel plante som har haft godt af at være plantet ud i jorden her i sommer, er nelliken Souvenir de la Malmaison. En flot gammel nellikesort, der siges at være tiltrukket af frø i Frankrig i 1857. Den Gamle Bys eksemplarer af sorten stammer fra den navnkundige, nu afdøde planteskolegartner P.C.O. Nørgaard fra Mors. Han fortalte, at i 1920erne, og måske længere tilbage, fandtes den på næsten alle gårde på Mors, Thy og Salling, og den var sikkert også udbredt over det øvrige land.

Nelliken Souvinir de la Malmaison, graves op og sættes i lerpotter, som tages ind før nattefrosten kommer.

 

Nogle af de samme nelliker set tættere på. Man kan se, de har trivedes godt udendørs.

Det er også tid til at sætte hyasintløg på glas, hvis man vil have de flotte, lange, hvide rødder, til at fylde glasset. Det kan være meget svært at finde de rigtig præparerede løg, som skulle kunne drives frem med rødder, blade og blomsten på en flot stilk. Jeg tillader mig at købe helt alm hyasintløg til at sætte i haven, vel vidende, at de ikke når at få stilk på blomsten. Ofte vil blomsten fremkomme helt nede imellem bladene, uden blomsterstilken. Det ses også tit på Klivia, og det er nettop fordi planten mangler en varme eller kuldeperiode. Det flotte og forventningsfulde, er netop glasset med de hvide rødder og den hemlighedsfulde hætte på toppen. Når vi så kommer hen i nærheden af julen, kan man købe hyasintløg med blomst i plastikpotte med jord. Denne sættes i en kold spand vand i et par timer, eller natten over, så kan jorden forsigtig skyldes af, og med endnu større forsigtighed, lempes ned i hyasintglasset, og vupti, så er vi klar til jul. Min gartneriske stolthed vakler lidt ved denne tilståelse. Men af skuffelser bliver man opfindsom.

Skønne hyasintglas, som også kaldes ved det poetiske navn zwibelglas.

 

PLANTEUDSALG i efterårsferien uge 42, fra lørdag d 14. okt til og med søndag d 22. okt alle dage kl 12 til kl 16.

Salget foregår fra Formeringsdrivhuset, og priserne vil være 30 kr pr stk eller 4 for 100 kr. Vi er simpelthen nødt til at sælge hårdt og brutalt ud, da vi lige efter efterårsferien, skal have sat fortsatsruder i Formeringsdrivhuset, og flyttet alle moderplanterne fra Paradedrivhuset over i Formeringsdrivhusets beskyttende varme.

Laurits vil stå klar til at ekspedere.

Gartnerafdelingen vil også gerne vise hvordan man hænger tobaksblade til tørre i Tobaksladen.

Det bliver også i efterårsferien uge 42, tirdag, onsdag og torsdag, fra kl 10 til 14.

Som frøene drysser

Nu er vi atter ved den tid hvor havens fine planter kaster deres frø. Blomsterne har haft besøg af bierne igennem sommeren og nu står frøkapslerne åbne og igang med at smide sine frø. Vi gartnere i Den Gamle By har derfor været rundt og samle ind af diverse frø, som til næste år skal bruges til salg og udplantning.

Bronzefennikel’s frø, snart modne nok til at høste

Vi har samlet frø fra slutningen af august til sidst i september og står nu med utallige poser fyldt med tørre frøkapsler. Der høstes først når frøkapslerne er tørre og brune, helst lige inden planten selv vil smide dem. Vi samler frø på en varm og tør dag så frøene er helt tørre. Dette giver det bedste resultat, da våde frø kan påbegynde spiringen når de kommer ind i varmen eller begynde at rådne. Frøene samles ind over flere omgange, efter som frøene dannes og modner på planterne. Selv samme plante vil få flere besøg af os, da dele af den blomstrer hurtigere end resten. For eksempel blomstrer stokrosen først nederst på blomster stilken og sidst øverst, som resultere i at frøene modner i samme rækkefølge, og ikke på samme tid.

Stokrose frø klar til høstning mens toppen stadigt er i blomst

Frøkapslerne bliver klippet af planterne og lagt i en brun papirpose. Posen er med til at slippe eventuel fugt ud og derved holde frøene tørre. Ved brug af plastikbøtter eller glas skal man være helt sikker på at alt er helt tørt, da fugt kan ødelægge dine frø. Poserne bliver markeret med plantenavn og dato, så de senere kan pakkes, sorteres og rengøres. Datoen er vigtig, så vi i fremtiden kan se hvor friske frøene er og eventuelt smide ældre frø ud. En tommelfinger regel er at frø holder mellem 3-6 år, men det kan variere meget fra plante til plante. Hvis vi er i tvivl, laver vi en spire prøve i drivhuset.

Poserne stilles derefter ind i vores frørum, som er dejlig tørt og uden varme. Her bliver frøene stående indtil vi en kold regnvejrsdag har brug for at komme lidt indenfor. For så skal frøene renses og pakkes.

Rengøring af frøene sker indenfor på et bord med skåle og si. Frøene sidder som regel i en hård frøkapsel, hvor måske ikke alle er åbne. De skal åbnes og frøene skal sorteres fra alt det andet. Også små blade og andet skidt der kom med under indsamlingen skal fjernes. En si kan bruges til at sortere frøene fra resten. Frøene kommer tilbage i sin pose og resten smides ud. Hvis frøene ikke renses kan der opstå mug og frøkapsler og blade kan indeholde skadelige insekter og svampe.

Valmuens frøkapsler, klar til at blive rengjort

Når vi så møder dårligt vejr igen kan vi også begynde at pakke frøene i vores små plastikposer, så de er klar til salg. I Den Gamle By bruger vi små gennemsigtige plastikposer til frøsalg, med navn, billede og beskrivelse af planten. Frøposerne hænges op i det lille drivhus når der igen åbnes for drivhus salg til maj. Frøposerne koster 25 kroner. Alle frøene er indsamlet af Den Gamle Bys gartnere.

Frø til salg i det lille drivhus

Skrevet af Erik Wittmann

Stokrose – rose på stok – Althaea rosea

Den ældste kendte omtale af stokrosen findes i Henrik Smids bog :”Een skøn loestelig ny urtegaard.” fra 1546. Samt i en række havebøger i 17-1800-tallet. Altså en skattet haveplante, som der også er stor interesse for i dag, og mon ikke også vi forbinder den med den romantiske og idylliske historietid på guldalderens malerier og senere i Morten Korch filmene. Det danske navn er også noget specielt, stokrose, men meningen er jo god nok, da det virkelig er nogle rosenlignende blomster, på en gevaldig stok.

Humlebi i stokrose


Lige nu er stokroserne her i Den Gamle By på sit højeste, også i bogstaveligste forstand, meget høje, 2,50 m er ikke sjældent, og derfor sælger vi også rigtig mange frø som vi høstede sidste år. Vi bliver nødt til at sælge dem som blandede farver, da bierne har været inde og rode rundt i alle blomsterne, og derved blandet generne for bl.a. blomstens farver.

Vores tavle med frøposer til salg

 

Pose med stokrosefrø

 

Det er bedst at så frøene af de toårige planter på denne tid af året i en potte eller bakke. Så kan man have dem i vindueskarmen eller et drivhus, hvor temperaturen kan holdes på mindst 20 grader. Det gælder bl.a. stokrose, fingerbøl, akeleje, kongelys og mange andre, som først blomstrer andet år. Ved at så dem nu, og plante dem ud her i efteråret, springer man en vækstsæson over, og de vil som regel blomstre den kommende sommer.

Nyspirede planter i frøkassen

Fire-fem planter sættes i en urtepotte

De nye frøplanter i urtepotter

 

Hvis de bliver sået til foråret, blomstrer de først sommeren efter. Men hvis man sår stokrose indendørs og holder dem tilpas fugtige, vil de i løbet af 14 dage spire. Derefter skal de hærdes af, inden de bliver for ranglede. Sæt bakken eller potten udenfor i let skygge en uges tid eller to. Derefter kan de små planter plantes ud i haven, et lidt beskyttet sted, så de når at sende rødder ud i jorden, inden vinter. Husk at vande lige når de bliver plantet ud.

God fornøjelse med blomsterpragten næste sommer.