Nu har gartnerne for længst åbnet deres juleminimarked i det store drivhus – det blev åbnet samtidig med Den Gamle Bys juleudstillinger, og der er åbent dagligt.

Udbuddet plejer at være righoldigt, og det er det også i år; en dag gik jeg en tur op til drivhuset for at se på varerne, og udenfor fandt jeg:

Enebærtræer i potte, sukkertop-gran i potte og grene af kristtorn.

Inde i drivhuset blev der falbudt et bred udvalg af varer:

Appelsiner, klementiner, kvæder, æbler, bl.a. Belle de Boskoop og Pigeon.

Små røde paradisæbler til pynt på et dækket bord eller hvor man nu synes.

Halmpynt til juletræet og til ophæng i stuen, kogler fra lærk, gran, pinje og cypres.

Julebuket, krans af enebærkviste, fugle af fjer til juletræet.

Julekaktus, hyacint, alpeviol, De 12 Apostle, Saint Pauli, Kristi tornekrone, Echeveria, Amaryllis, geranier, juletop, Jerrikos rose, juleroser og kviste af mistelten.

Jerikos rose er en ørkenplante, der stammer fra grænseegnene mellem USA og Mexico. Navnet skyldes, at den kan forveksles med en plante fra Mellemøsten, så ved en fejltagelse har den fået navn efter byen Jeriko. Hvis den får lov at ligge uden vand, krøller den sammen og bliver brun, den kan endda blive mere krøllet og brun, end billedet herunder viser.

Hvis man lægger planten i en flad skål med vand, suger den til sig, folder sig ud og bliver grøn. Når man så tager den op igen og lader den ligge uden vand, krøller den sig atter sammen og bliver brun, og sådan kan den fortsætte i det uendelige mellem brun og krøllet og grøn og åben. Det er jo en ørkenplante, så den tåler tørke i meget lange perioder, selv i årtier, vand tåler den højst en uge ad gangen.

 

Man kan købe Jerikos Rose i gartneriet i denne tid. Man får en brun og komplet sammenkrøllet og tør tot i en lille, klar pose – det er ubegribeligt, den kan komme til at ligne eksemplaret herover, men det er jo netop det spændende ved den plante.

Hånddrejede urtepotter og almindelige, røde urtepotter. 

Hvis man står og mangler en ganske almindelig rød urtepotte eller en lidt mere raffineret urtepotte til sine potteplanter, kan de også købes. Som det ses på et af billederne af Kristi Tornekrone, kan man købe meget små potteplanter i drivhuset, men små potteplanter kan blive større, og så får de brug for større urtepotter.

Så meget fandt jeg ved min rundgang den 26. november. Som det fremgår, var der meget forskelligt at se, så jeg har sikkert overset noget; desuden kan et og andet i mellemtiden være udsolgt, og andet kommet til. Under alle omstændigheder synes jeg, drivhuset er et besøg værd, og heldigvis synes mange af museets gæster det samme.

Som det ses på det første billede i indlægget, er der lange åbningstider i drivhuset både lørdag og søndag, der er åbent kl. 10 til 18. De øvrige fem dage er der åbent kl. 11 til 16. I lørdags, den 8. december, var jeg en tur i Den Gamle By sidst på eftermiddagen og gik ind i Gartneriet Bernstorff. Mørket rugede, men langs spadserestien var der tændt lygter med levende lys, så man kunne ane gruset og se, hvor man skulle gå. Drivhuset var oplyst, ikke strålende, for belysningen bestod af nogle få søvnige pærer øverst i huset og ellers stearinlys, men det virkede alligevel lyst og lokkende, og jeg gik derind.

Der duftede af nogle af de falbudte varer, æbler, appelsiner, klementiner, kvæder og meget andet – tilsammen giver det en dejlig og lidt krydret duft – og der var en særlig stemning i det dæmpede, varme lys. Der fandt jeg min kollega, Laurits N. Petersen, der stod i stearinlysets skær inde i det inderste rum, hvor købelystne kunder bliver betjent, og interesserede gæster stiller spørgsmål.

Jeg så mig om og tænkte på, at juleminimarkedet virker helt anderledes i levende lys, end det gør i dagslys.

Så gik jeg ind for at hilse på Laurits, og han forsøgte at afsætte en hyacint til mig. Og når hyacinter blomstrer, er de jo også smukke og dufter dejligt.

Hyacinten købte jeg ikke trods Laurits’ lokketoner, men da jeg bestemte mig for at tage hjem, fik jeg lyst til nogle af de lækre klementiner, og Laurits fandt straks en stor pose, hvor der kunne blive plads til nogle stykker.

Da de var købt, begav jeg mig atter ud i mørket og kulden. Ude i den sene eftermiddags møke tænkte jeg på, at det havde nu været et hyggeligt besøg i drivhuset, det kan anbefales, hvis man en lørdag eller søndag er i Den Gamle By efter mørkefald. Hvis man ikke vil købe noget, kan man jo bare gå rundt og kigge og nyde duften og den særlige stemning, og hvis man ser noget, der vækker ens nysgerrighed, kan man spørge gartneren, for Den Gamle Bys gartnere svarer gerne på spørgsmål.