Retroplanter – det-er-lige-os…..

Retro er latin og betyder tilbage. Og det er lige essensen af, hvad vi foretager os i Gartneriet Bernstorff, her i Den Gamle By.

Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.

Pelargonium culcullatum og Pelargonium sidoides (den mørkeste lille blomst) Dejlige vildarter.

Vi sælger frø af akeleje, farvevejd, filtbladet kongelys, fingerbøl, tagetes, gyldenlak, gærde-kartebolle, judaspenge, korsvortemælk, lægestokrose, marietidsel, rosenkatost, stokrose, valmue og virginsk tobak mfl. Det er udendørs planter, og hertil kommer de gængse krydderurter og lægeplanter fra Apotekerhaven.

Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.

Myrten til brylluppet og stuelind til udestuen, eller hvor man har plads.

Og ellers har vi i Formeringsdrivhuset, salg af en masse indendøres potteplanter fra oldemors tid og 1970erne, med et moderne udtryk kaldet RETRO-planter. Gerne i gamle og nye rødlerspotter.

Paletblad, i mange forskellige farver.

Paletblad, i mange forskellige farver

Eksempler kan være væddeløber (Chlorophytum), som også er en god luftrenser i stuen. Jernplante (Aspidistra), Barberkost (Haemanthus), Bladbegonie, også kaldet skævblad,  Præstehavre, bladkaktus, Clivia, Myrte, Nattens Dronning, Semperfi, Stuelind (Sparrman africana), Vandrende jøde, (Tradescantia), duft pelargonier, og mange mange flere.

Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige god med andre stauder.

Mor og barn. Se de små unger i bladhjørnerne. Planten er også en fortræffelig staude, der klarer overvintring, på lige fod med andre stauder.

I år sælger vi også flotte, enkle kokos-hænge-potter. Med eller uden planter. Det er rigtig retro fra kollektiverne, og andre planteglade mennesker.

Kokos-hænge-potter.

Kokos-hænge-potter.

Til sidst skal I lige få et skønt foto af en stor og pragtfuld Pinsekaktus, som står i fuldt flor i Frk Wahlstrøms vinduer, i hendes private gemakker.

Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.

Pinsekaktus hos Frk Wahlstrøm.