Julen er erindringens tid

Denne juleferie har for mange ikke været som den plejer, ligesom nytårsfejringerne for flere også må justeres af hensyn til de gældende Corona-anbefalinger. Bliver det så en mindeværdig jul? Ja, det gør det nok, men også en jul, hvor vi i mindre grad har trænet vores erindring ved at mødes og genfortælle historier om, hvordan vi tidligere har fejret højtiden.

Julen er gentagelsens- og traditionernes tid og derfor også erindringens tid. Og erindring betyder noget. Det er noget vi har observeret i Den Gamle By gennem vores arbejde med ældre, der er ramt af demens.

I Den Gamle By findes erindringslejligheden. Den er indrettet som i 1950’erne og i lejligheden laves der særlige forløb for ældre ramt af demens.

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet lavede for nogle år siden et studie, hvor ældre diagnosticeret med Alzheimer fik præsenteret den samme type af dagligdagsgenstande på henholdsvis et plejecenter og i et historiske miljø i Den Gamle By. På plejecentret var genstandene nyere og på museet ældre, men det var samme typer af genstande, f.eks. en telefon og et konfirmationskort. Undersøgelsen viste, at de ældres erindringer var flere og mere detaljerede ved sessionerne på museet. Det at gense noget man kender ”fra engang” gør, at situationer fra ens liv pludselig dukker op igen.

For personer, der lider af demens, er minder ikke kun en interessant akademisk foreteelse – det betyder også noget for deres velvære. Det har flere undersøgelser vist, blandt andet på museerne. I et Erasmus støttet projekt blev over 100 ældre demensramte observeret på Den Gamle By og i fire andre europæiske frilandsmuseer, mens de lavede erindringsvækkende aktiviteter. Dette store materiale viste, at de ældre havde det godt, når de var i historiske rammer fra deres ungdom, kunne de huske ting fra deres eget liv og talte sammen om dem. Over 80 % af tiden var de interesserede, opmærksomme og havde godt selvværd og en positiv følelsesmæssig tilstand.

Resultater af den Erasmusstøttede undersøgelse ”Active ageing and Heritage in Adult Learning” om velbefindende hos ældre med demens i forbindelse med erindringsforløb på frilandsmuseer. I alt deltog 118 ældre ramt af demens i undersøgelsesprojektet.

Erindringer er ikke kun vigtige for Alzheimerpatienter og andre med kognitive problemer. Det betyder også noget for pårørende til demensramte og deres samvær med deres nærmeste. I de sidste måneder er der i Den Gamle By blevet afholdt forløbene ”Erindring og Fællesskab” for personer med demens og deres pårørende. Ideen til disse forløb kom efter dialog med de europæiske kollegaer, der deltog i det fornævnte Erasmusprojektet. Inspirationen kom også fra det velkendte mødregruppe system: At man mødes med nogle ligesindede, når livet pludselig tager en drejning, ens fokus bliver et andet og gamle venner ikke helt forstår en på samme måde. Projektet var støttet af en pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen, der hjalp udsatte i forbindelse med Coronapandemien, og gik ud på, at en lille gruppe med tre – fire par bestående af ældre ramt af demens og en pårørende hertil mødtes fire gange i Den Gamle Bys erindringslejlighed. De pårørende fik ligesindede at snakke med, og de demensramte kunne blomstre op og leve deres liv med den fortid, de stadig husker.

Ved et af de sidste sessioner, som blev gennemført før Corona-restriktioner lukkede forløbene, deltog også en journalist fra Kristeligt Dagblad. En af de pårørende som deltog i forløbet fortalte journalisten: ”Først gik jeg med for min mands skyld, men nu kan jeg se, hvor meget jeg selv får ud af det. Det er, som om jeg har fået min mand tilbage. Det er den bedste oplevelse, jeg har haft i mange år.”

Et udsagn som dette og Erasmusundersøgelsen af de ældres udbytte af forløbende i Den Gamle By minder os om at udveksling af historier og erindringer ikke kun er luksus og small talk. Det er også nærvær, glæde og mening med livet. Jeg håber, at mange i årets juleferie både kan tage hensyn til smitterisikoen og kan være sammen om at udveksle historier og minder – hvis ikke fysisk så gennem telefon og computer. For det at have et godt liv handler ikke kun om at holde sig smittefri, men også om at tale og mindes sammen.

God jul, godt nytår og glædelig fortællinger.

Forløb i Den Gamle Bys erindringslejlighed. Modelfoto.

En kortere udgave af dette indlæg blev 29. december 2020 publiceret i Århus Stiftstidende.

Et levende museum for og med ældre

Fire medarbejdere fra Den Gamle By har i denne uge været i England for at deltage i et internationalt møde for frilandsmuseer, der arbejder med at gøre museerne endnu bedre for ældre medborgere.

EU har et støtteprogram med det gode danske navn Grundtvig. Programmet støtter livslang læring og inden for dette program har Den Gamle By og fem andre frilandsmuseer fra forskellige europæiske lande fået støtte til projektet Re-Active. Projektets kærne er at udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at lave projektet målrettet mod ældre med særlige behov eller personer som har sluttet deres arbejdsliv, men ikke mistet deres arbejdsevne.

Erindringslejligheden i Den Gamle By

Et projekt målrettet mod ældre som Den Gamle By har holdt flere oplæg om for danske og udenlandske kollegaer er erindringslejligheden, som er en 1950’er lejlighed, der bliver brugt til at lave forløb med ældre ramt af demens.

Det er ikke kun i Danmark, men i hele EU, at landene står overfor den demografiske udfordring, at der kommer en større andel af ældre i samfundet. Som andre kultur- og vidensinstitutioner bør museerne også være opmærksom på denne udvikling, og det har deltagerne i EU støttede Re-Active projektet haft mulighed for at kunne være ved at mødes, diskutere og udvikle ideer om emnet. Temaerne i møderne er blandt andet om hvordan museerne kan laves særlige forløb for ældre ældre ramt af demens, hvordan at museer bedre kan stille sig selv til råde som attraktive steder for ældre og yngre frivillige, og om hvordan at museerne bedre kan udnytte den viden og de evner ældre medborgere har.

Re-Active moedeltagere

Deltagerne til Re-Active mødet i Beamish kom fra Jamtli i Sverige, Beamish i England, Den Gamle By i Danmark, Szabadtéri Néprajzi Múzeum i Ungarn, Openluchtmuseum Bokrijk i Belgien og Maihaugen i Norge.

I denne uge blev der på det engelske frilandsmuseum Beamish nær Newcastle afholdt et møde i Re-Active projektet. I de to dage museumskollegaerne mødtes var der særlig fokus på forløb for ældre ramt af demens, involveringen af lokalsamfund og lokale grupper og brugen af frivillige på museerne. Værterne fra England fortalte blandt andet om deres gode arbejde med at lave historieformidlende projekter sammen med områdets lokalsamfund og de andre museer delte også deres erfaringer.

Beamish genopbygger i år Hetton Band Hall, en møde- og spillested fra en lokal landsby Hetton, og har i den forbindelse været i tæt forbindelse med tidligere brugere af steder, der fortæller om musikken og brugen af bygningen i denne film lavet af Beamish: http://youtu.be/HF4jfEm8AnI.

I Den Gamle By er der de sidste ti år udviklet særlige forløb for ældre ramt med demens og vi havde bl.a. mulighed for at se hvordan Beamish havde kopieret modellen fra Den Gamle By. Vi kunne samtidigt blive inspireret af det engelske museums system med at lave handling object genstandskasser, der bliv brugt som erindringskasser ude på plejecentrene.

Besøget i Beamish var inspirerende dage, hvor både konkrete initiativer og overordnede måder at planlægge forløb blev diskuteret.

Vintagebus med lift

Der blev også diskuteret praktiske løsninger, som for eksempel denne ombygning af en ældre bus, så den nu også kan servicere kørestolsbrugere.

Samtidigt var der mulighed for at se selve museet og opleve den fine og ofte humoristiske måde de formidler livet i Nordengland i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

I alt vil der være fire møder i Re-Active projektet og næste møde bliver i december, hvor de ungarske, belgiske, engelske, norske og svenske kollegaer kommer til Den Gamle By, så de kan opleve vores måde at engagere frivillige, arbejde i lokalområdet og lave særlige forløb for folk med demens. Et emne, der også vil blive diskuteret er, hvordan museerne kan bruge helt almindelige menneskers erindringer og viden om tidsperioder de selv har levet i til at skabe mere interessante og levende udstillinger og historiske lejligheder. Det er et emne, som både belgiske og svenske kollegaer har arbejdet med, og som vi i Den Gamle By også har meget erfaring med i forbindelse med opbygningen af vores 1970’er kvarter.

Kollektivet maler kollektivet

Den Gamle By har indrettet sit 70’er kvarter med hjælp fra forskellige personer, som har delt deres 70’er liv med museet. Her er fem tidligere kollektivister ved at male museets kommende ræve røde kollektiv, på samme måde som de gjorde det dengang de boede sammen i 70’erne. Deres anstrengelser kan ses fra 20. juni 2013.