Den Gamle Bys farver. Sådan finder vi frem til dem…

Noget af det, der adskiller husene i Den Gamle By fra husene udenfor, er de mange forskellige farver.

Et af de stærkeste sanseindtryk, de fleste gæster oplever i Den Gamle By, er de stærke farver. I Den Gamle By står husene med de farver, som de har haft i gamle tider: Rød, kraftigt gul, grøn, lys rød, hvid, sort og brun. Ofte sat sammen i kontrastfulde mønstre.

Men hvordan vælger vi, hvilke farver bygningerne skal have?

En af de vigtigste måder at finde frem til farven er ved at undersøge de gamle farvelag, der som regel findes på byggematerialerne. Her følger et lille eksempel på, hvordan en gavlbeklædning finder sin farve…

 

Fra rød til grøn og tilbage igen.

For tiden opføres en bygning inde i baggården bag Tårnborg i den moderne bydel. Dette baghus er hjemtaget fra Horsens, hvor det blev opført ad flere omgang i 1906 og 1911. I efteråret 2013 undersøgte jeg vinduernes farver, og jeg fandt frem til, at de i 1974 var grønne. 1974 er det år, vi viser i den del af det moderne kvarter, og derfor besluttede vi, at vinduerne igen skal males grønne.

I december var det så den fine bræddebeklædning på gavlen fra 1911, der skulle restaureres. Brædderne blev hentet ind til tømrerne og malerne fra vores depot uden for byen. Malerformanden kiggede på fotos af gavlen og kunne konstatere en grøn farve.

Gavlen med de grønne brædder som den så ud ved nedtagningen i 2005.

Malerformanden spurgte herefter farvekonservatoren (det er mig) og bygningsarkæologen, om gavlen skulle have samme grønne farve som vinduerne, hvilket ville være meget logisk. For en sikkerheds skyld blev det besluttet, at bræddernes farve skulle undersøges nærmere, og et par stykker af dem blev taget med op til Bevaringsafdelingen.

Bræt med rester af bemaling for oven.

 

 

Ved siden af ses et foto af et af brædderne. Bemærk den fint profilerede liste, der sidder over samlingerne. Det mest interessante er dog, at der ikke er bevaret noget farvelag på størstedelen af brættet eller listen. Kun nede i fordybningerne og på den allerøverste del, som har siddet beskyttet med regn og sol, er der bevaret en smule bemaling, en lys rødlig farve.

 

 

 

Men hvad er der blevet af den grønne farve, man kan se på billedet fra 2005?

Overfladen af træet blev skrabet forsigtigt af og ses her i stor forstørrelse. Bemærk de mange, bittesmå og mørke, ovale sporer.

Ja, det viser sig, at den grønne farve må skyldes angreb af mikroorganismer, skimmel eller “alger”. Et skrab af træets overflade blev undersøgt ved 205 ganges forstørrelse. Her var ingen tegn på bemaling men derimod hundredevis af bittesmå ovale sporer, som er skimlens “frø”, hvilket kan ses på billedet ved siden af.

 

Den bevarede farve blev også studeret ved 205 ganges forstørrelse. Her kan man se den blege røde farve.

Nærbillede af den bevarede farve. Nogle steder er der hul ned til den underliggende lyse grå farve og til træet.

Maleren brækkede den røde farve med lidt sort og hvid tørfarve, som han ikke fik indarbejdet særlig grundigt i farven. Det ses tydeligt som mørkegrå og hvide pletter i det røde. Det menneskelige øje opfatter ikke disse mørke og hvide prikker, men de bevirker, at den røde farve synes lidt mindre “kraftig” i nuancen.

På nærbilledet ses også nogle områder, hvor den lyse røde farve er skallet af, bl.a. i venstre side og i øverste højre hjørne. Neden under findes en lys grålig nuance. Der er altså en struktur med flere farver oven på hinanden. For at kunne studere strukturen i tværsnit, så alle lagene kan ses, blev der udtaget en lille bitte prøve til analyse.

Den millimeter-store prøve af farven skal først støbes ind i plastik, for at det kan lade sig gøre at slibe den ned i tværsnit. Jeg bruger en polyester plast, som jeg hælder ned i en rund form sammen med prøven inde i et stinkskab. Dampene er giftige, så det er vigtigt, at der er effektiv udsugning.

Her har jeg hældt polyester plast ned i den runde form til min farveprøve, der har delt sig op i tre meget små dele. Efter ca. et døgn er plasten hærdet helt op og kan slibes.

Når plastikken er hærdet helt op, kan jeg slibe prøven og dermed få mulighed for at kigge på farven fra siden i stedet for fra overfladen, som jeg gjorde før. Dette kaldes for et farvesnit.

Et lille udsnit af farvesnittet på ca. en halv millimeter i bredden.

Mit lille farvesnit havde splittet sig om i farve og træ for sig. Derfor har jeg indsat to fotos ved siden af, der viser farven og træet hver for sig. De to fotos viser et udsnit af farvesnittet, der er omkring en halv millimeter bredt.

Den øverste farve er teglrød, derunder er der en lille rest af en meget mørk brun farve. Nederst er den lidt lysere grå, der dog fremstår meget mørkere her i snittet end på nærbilledet ovenfor.

Her ses træets mørkebrune vandrette fibre med grå farve imellem.

På billedet af træet kan man se den grå farve ligge direkte ovenpå træet, og den ses også trængt ind mellem træets mørkebrune, vandrette fibre.

Jeg kan derfor konkludere, at der er påført tre farvelag. Det første lyse grå lag kan muligvis være en grunding af træet, idet jeg kunne konstatere en tilsvarende lys grå grunding af vindueskarmen. Hvis det er en grunding, stammer den mørke brune fra opførelsen i 1911. Hvad angår den teglrøde farve, er det desværre meget sværere komme med et kvalificeret forsøg på datering.

To faktorer fortæller mig, at den røde farve er påført inden 1974, som er vores skæringsår. For det første det faktum, at langt det meste af farven er vasket af med regn og vind, hvilket vidner om rigtig mange års slid. Men afgørende er det, at farven ser meget hjemmerørt ud. Efter 1950erne var det usædvanligt, at malerne blandede tørpigment i oliefarven på den måde, vi ser på nærbilledet oven for.

Konklusionen er derfor, at gavlbrædderne har været røde i 1974, og måske allerede temmelig slidte. Men hvilken rød nuance skal vi vælge til en rekonstruktion af farven?

Det er en umulig opgave at finde den præcise farve, men hvis vi tager udgangspunkt i den, der er bevaret øverst på bræddet, kan vi regne med, at vi skal finde en lidt kraftigere kulør. Rød farve bleger nemlig hurtigt i sollys. Det er noget, man f.eks. kan se på grillbarens eller pølsevognens skilte, der tit viser nogle mærkeligt grønne bøffer og pølser. De er grønne, fordi den oprindelige brune farve har mistet sin rødlige tone, som er bleget væk under sollysets påvirkning.

En gang til foråret vil Horsensbaghusets gavl atter stå med røde brædder, der vil passe fint til murstenene og stå som kontrast til de grønne vinduer.

 

 

 

Tobaksreklamen er tilbage i bybilledet – i hvert fald i Den Gamle By

Hvornår har du sidst set en tobaksreklame i bybilledet? Det er sikkert længe siden, for de er nemlig forsvundet helt fra gadebilledet.

I 2002 vedtog politikerne “Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer”. Og den lov gælder både husgavle, reklamesøjler, blade og aviser.

Den Gamle Bys nye bydel er fra en tid, hvor det var almindeligt og smart at ryge, og billeder af smukke mennesker med hvide smil sagde ”jeg er også gået over til Prince”.

Slogan med et tvivlsomt rim

Så selvfølgelig skal Den Gamle By også have en tobaksreklame, og den bliver ganske markant, fordi den får en permanent plads i selve bybilledet som en kæmpe gavlreklame. Men det bliver ikke et cigaretmærke, som løber med opmærksomheden. Det er pibetobakken Virginia Rose, der bliver eksponeret i en størrelse på 8×10 meter på gavlen på bygningen, hvor Pouls Radio har forretning.

 

Anne Mette viser skitsen til tobaksreklamen

Det er ikke hverdagskost for maler Anne Mette Sørensen at kopiere gavlreklamer. Når skitsen bliver blæst op på gavlen ved Pouls Radio, vil størrelsen blive cirka 8×10 meter.

Virginia Rose – i den fikse pose

Man kan fundere lidt over, om manden, der beder ekspedienten om pibetobakken Virginia Rose udtaler navnet på engelsk eller dansk. Den første mulighed har forfatteren til sloganet nok ikke tænkt på, for så vil rimet ikke fungere.

Et fotografi af gavlreklamen er forlægget for malerens arbejde. På et foto vil motivet fremstå en smule buet. Og det gør kopieringen ekstra svær.

 

Visuelt fungerer rimet dog, og det har nok vejet tungest. Vi fandt denne gavl i Egebjerg ved Horsens. Overfladen var temmelig afskallet, men det betyder ikke så meget, når man skal kopiere billedet.

Stort maleri – stort arbejde

Lige nu er det forberedelserne til det store gavlmaleri, der optager malerne.

Den største udfordring for malersvend Anne Mette Sørensen er at få overført fotografiet af det kæmpemæssige maleri til papir i størrelse 1:1.

”Når man står på et stillads, er det nemt at miste overblikket, hvis ikke der på forhånd er en helt klar optegning af bogstaver og motiver”, siger Anne Mette Sørensen.

Det er ikke helt let at skalere motiver op til et kæmpe format. Anne Mette bruger lommeregner og lineal, når hun laver mål til skitsen.

En professionel håndværker som Anne Mette Sørensen kan godt få lidt kvaler med at kopiere andres måske knap så professionelle håndværk. Det gælder for eksempel afstanden mellem bogstaverne i reklamen.

”Jeg skal slå knuder på mig selv for at tegne bogstaverne så tilfældigt, som de står på gavlen – spatieringen er meget ujævn”, siger Anne Mette Sørensen.

Et foto af en flad facade vil ofte gengive overfladen en smule buet. Også her får Anne Mette en udfordring med at jævne bogstaverne ud, når hun måler og skalerer op. De største bogstaver bliver 80 cm i højden, når de males op på gavlen.

Anne Mette vurderer, at det kommer til at tage mere end tre uger at overføre fotografier af maleriet til skitser, som igen skal danne grundlag for en nøjagtig arbejdstegning. I hvert fald tager det længere tid end selve maleriet.

Når malerne går igang med at male den store gavlreklame, vil vi følge det på denne blog.

Læs artiklen om butiksfacader og gademiljø i 1974 af historiker Jesper Bækgaard