Borgmestergården frem i lyset

 I weekenden 4.-5. maj 2013 er der fokus på Borgmestergården, Den Gamle Bys absolut første hus, der blev starten på museet. Fokus er på bygningen som Aarhus-hus, så jeg har gravet lidt dybere i tingene for at kunne præsentere billeder og oplysninger, som ikke så tit har været fremme fra gemmerne. 

Borgmestergården lå på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Aarhus. Her ses den under nedtagningen i 1908.

Museets frivillige hjælper Asger Christiansen scannede allerede i løbet af vinteren en samling fotografiske glasplader, fordi de skulle flyttes til et bedre magasin. Glaspladerne indeholdt mange billeder fra Borgmestergårdens allertidligste udstillinger, og de kan fortælle spændende historier om skiftede moder i museumsudstilling. Billederne kan også fortælle om, hvordan museumsfolkene i starten klarede sig med de forhåndenværende søms princip. Da genstandssamlingerne var ganske små, måtte man klare sig med lån fra private og fra andre museer. 

Tingene står langt fra hinanden i en af de første udstillinger i Borgmestergårdens Louis Seize stue. Læg mærke til portrætmaleriet af Johannes Wiedewelt på væggen. Det har været i Den Gamle By siden 1914.

Museets stifter og første direktør Peter Holm lånte ting fra mange sider. For eksempel fik jeg i 2009 en henvendelse fra min kollega Thomas Lyngby på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Han var i gang med at etablere en udstilling af ting fra før Frederiksborg Slots brand i 1859. Thomas Lyngby spurgte efter et portræt af billedhuggeren Johannes Wiedewelt malt af Hans Hansen, 1821. Med en hurtig søgning fandt jeg ud af, at dette billede havde været deponeret i Den Gamle By lige siden 1914. Museets stifter Peter Holm må altså have lånt det til sin første udstilling i Louis Seize stuen. I fantasien så jeg Peter Holm for mig med maleriet i den genopførte Borgmestergård. 

Peter Holm og sønnen Ralph på Borgmestergårdens trappe.

Der er mange kilder til viden om Borgmestergården. I arkivet for museets tegnestue har museumsassistent Solveig Kristine Kristensen gjort et stort arbejde med at systematisere og digitalisere billeder og tegninger af blandt andet Borgmestergården. I de digitaliserede genstandskort kan man finde oplysninger om ting, der har været brugt i Borgmestergården. Der er erindringer om livet i huset og jeg søgte naturligvis også i hukommelsen. Jeg kom i tanke om foredragsholderen Carl Langballes fantastiske iscenesættelser fra 1930. Dem havde jeg sidst fingre i, da jeg sammen med tidligere overinspektør Birgitte Kjær skrev artiklen Befolkede Rum til Den Gamle Bys årbog 1995. Det er ikke ret mange af disse billeder, der har været vist i en større kreds, siden Langballe rejste Danmark tyndt med sine Danmarks-foredrag i 1930’erne. Deres kvalitet er så god, at de fortjener at komme frem i lyset til temaweekenden. Derfor benyttede vi lejligheden at til digitalisere også disse spændende fotos, så museumsassistent Bodil Brunsgård har haft travlt med dette projekt i de senere uger. 

Carl Langballe iscenesatte og kongelig hoffotograf Peter Elfelt trykkede på udløseren i 1930. Her i rokokosalen i Borgmestergården.

 Læs mere om tema-weekenden her:

http://www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/vis-begivenhed/?tx_wildsidecalendarview%5Buid%5D=200&cHash=ec7559da1c60db8ed3cd9a6953ceeac5

 Læs mere om Borgmestergården her: 

http://www.dengamleby.dk/borgmestergaard/

 

 

 

Et levende museum for og med ældre

Fire medarbejdere fra Den Gamle By har i denne uge været i England for at deltage i et internationalt møde for frilandsmuseer, der arbejder med at gøre museerne endnu bedre for ældre medborgere.

EU har et støtteprogram med det gode danske navn Grundtvig. Programmet støtter livslang læring og inden for dette program har Den Gamle By og fem andre frilandsmuseer fra forskellige europæiske lande fået støtte til projektet Re-Active. Projektets kærne er at udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at lave projektet målrettet mod ældre med særlige behov eller personer som har sluttet deres arbejdsliv, men ikke mistet deres arbejdsevne.

Erindringslejligheden i Den Gamle By

Et projekt målrettet mod ældre som Den Gamle By har holdt flere oplæg om for danske og udenlandske kollegaer er erindringslejligheden, som er en 1950’er lejlighed, der bliver brugt til at lave forløb med ældre ramt af demens.

Det er ikke kun i Danmark, men i hele EU, at landene står overfor den demografiske udfordring, at der kommer en større andel af ældre i samfundet. Som andre kultur- og vidensinstitutioner bør museerne også være opmærksom på denne udvikling, og det har deltagerne i EU støttede Re-Active projektet haft mulighed for at kunne være ved at mødes, diskutere og udvikle ideer om emnet. Temaerne i møderne er blandt andet om hvordan museerne kan laves særlige forløb for ældre ældre ramt af demens, hvordan at museer bedre kan stille sig selv til råde som attraktive steder for ældre og yngre frivillige, og om hvordan at museerne bedre kan udnytte den viden og de evner ældre medborgere har.

Re-Active moedeltagere

Deltagerne til Re-Active mødet i Beamish kom fra Jamtli i Sverige, Beamish i England, Den Gamle By i Danmark, Szabadtéri Néprajzi Múzeum i Ungarn, Openluchtmuseum Bokrijk i Belgien og Maihaugen i Norge.

I denne uge blev der på det engelske frilandsmuseum Beamish nær Newcastle afholdt et møde i Re-Active projektet. I de to dage museumskollegaerne mødtes var der særlig fokus på forløb for ældre ramt af demens, involveringen af lokalsamfund og lokale grupper og brugen af frivillige på museerne. Værterne fra England fortalte blandt andet om deres gode arbejde med at lave historieformidlende projekter sammen med områdets lokalsamfund og de andre museer delte også deres erfaringer.

Beamish genopbygger i år Hetton Band Hall, en møde- og spillested fra en lokal landsby Hetton, og har i den forbindelse været i tæt forbindelse med tidligere brugere af steder, der fortæller om musikken og brugen af bygningen i denne film lavet af Beamish: http://youtu.be/HF4jfEm8AnI.

I Den Gamle By er der de sidste ti år udviklet særlige forløb for ældre ramt med demens og vi havde bl.a. mulighed for at se hvordan Beamish havde kopieret modellen fra Den Gamle By. Vi kunne samtidigt blive inspireret af det engelske museums system med at lave handling object genstandskasser, der bliv brugt som erindringskasser ude på plejecentrene.

Besøget i Beamish var inspirerende dage, hvor både konkrete initiativer og overordnede måder at planlægge forløb blev diskuteret.

Vintagebus med lift

Der blev også diskuteret praktiske løsninger, som for eksempel denne ombygning af en ældre bus, så den nu også kan servicere kørestolsbrugere.

Samtidigt var der mulighed for at se selve museet og opleve den fine og ofte humoristiske måde de formidler livet i Nordengland i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

I alt vil der være fire møder i Re-Active projektet og næste møde bliver i december, hvor de ungarske, belgiske, engelske, norske og svenske kollegaer kommer til Den Gamle By, så de kan opleve vores måde at engagere frivillige, arbejde i lokalområdet og lave særlige forløb for folk med demens. Et emne, der også vil blive diskuteret er, hvordan museerne kan bruge helt almindelige menneskers erindringer og viden om tidsperioder de selv har levet i til at skabe mere interessante og levende udstillinger og historiske lejligheder. Det er et emne, som både belgiske og svenske kollegaer har arbejdet med, og som vi i Den Gamle By også har meget erfaring med i forbindelse med opbygningen af vores 1970’er kvarter.

Kollektivet maler kollektivet

Den Gamle By har indrettet sit 70’er kvarter med hjælp fra forskellige personer, som har delt deres 70’er liv med museet. Her er fem tidligere kollektivister ved at male museets kommende ræve røde kollektiv, på samme måde som de gjorde det dengang de boede sammen i 70’erne. Deres anstrengelser kan ses fra 20. juni 2013.