De besøgende er trygge ved at besøge Den Gamle By

Den Gamle By åbnede igen i mandags efter at have været lukket siden midten af marts som følge af Danmarks nedlukning på grund af coronavirussen. I de tre første åbningsdage lavede vi en gæsteundersøgelse for dels at høre om besøgendes oplevelse af museet, og dels for at høre om de var tilfredse med de tiltag, som museet har lavet for at gøre Den Gamle By til et trygt sted at besøge.
Konklusionen på undersøgelsen er, at de besøgende synes rigtigt godt om Den Gamle By, og at museets tiltag for at mindske risikoen for spredning af coronavirussen gør besøget trygt.

Den besøgende synes godt om museet

100 % af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med besøget, og 96 % synes at besøget i høj grad eller meget høj grad var pengene værd.


97% af de adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med den måde historier blev fortalt på museet, 93 % var tilfredse eller meget tilfredse i forhold til at lære noget nyt og 92 % var tilfredse eller meget tilfredse i forhold til museet som et egnet sted for børn og unge.



Rengøring og information ved billetsalget er noget museet særligt har haft fokus på i forbindelse med åbningen. 100 % af se adspurgte var tilfredse eller meget tilfredse med servicen og betjeningen ved indgangen, og 99 % var tilfredse eller meget tilfredse med rengøringen af museet.


Den Gamle By er et trygt sted at besøge

De besøgende blev bedt om at vurdere museet håndtering for at mindske risikoen for spredning af Corona. Den Gamle By har lavet en række tiltag med blandt andet at ensrette udstillingen, sætte spritdispenserer op og informere de besøgende om retningslinjer. De besøgende kunne bedømme museets tiltag på en skala fra 1-10, hvor 10 er er rigtigt godt.
74% gav museet vurderingen 10, 11 % vurderede tiltagene til 9 og 7% vurderede dem til 8. Det vil sige at 92 % gav museet en af de tre højeste vurderinger, og ingen vurderede museets indsat til under 6.

Undersøgelsen viser at i forhold til museets informationniveau var der 1 % af de adspurgte som var utilfredse og 85 % som er tilfredse eller meget tilfredse, og i forhold til muligheden for at desinficere hænder var der 3 % som var utilfredse og 82 % der var tilfredse eller meget tilfredse.


Ingen af de adspurgte var utilfredse med muligheden for at holde tilstrækkelig afstand til andre gæster eller muligheden for at besøge spisestederne på en tryg måde.


Der var heller ikke nogle af de adspurgte, som var utilfredse med museet ekstra rengøring eller utilfredse med personalets håndtering af de gældende retningslinjer.


Undersøgelsen er lavet i perioden 25-27. maj 2020 i samarbejde med Topattraktioner og Epinion. 11 % af Den Gamle Bys besøgende deltog i undersøgelsen.
Også i den kommende tid vil museet besøgende blive spurgt om deres tilfredshed og om de tiltag museet har lavet for at gøre museet til et trygt sted at besøge. Disse undersøgelser vil blive brugt til at evaluere tiltagene, så et besøg i Den Gamle By vedbliver med at være en god og tryg oplevelse.

Tjikkerlikker Tjikkerlikker Tjaw Tjaw – Spejdere i Den Gamle By

Spejderliv var på programmet den 20. januar til Den Gamle Bys nye koncept Mandage i Møllesalen. Konceptet er korte oplæg af museets faglige medarbejdere med udgangspunkt i museets genstande og arbejde med udstillinger mm.

Under overskriften Tjikkerlikker tjaw tjaw. Skulle jeg fortælle om arbejdet med indretningen af de to KFUM-spejder patruljelokaler – Drongo og Kiwi – i kælderen under jazzværtshuset Bent J i Den Gamle Bys 1974kvarter.

Fra spejderhytte til kælderlokaler

I Den Gamle By kan gæster gå på opdagelse i blandt andet baggårdene i 1974 kvarteret, der ligger blandt andet et Vvs værksted og i den inderste baggård, kan man besøge et knallertværksted og to KFUM spejder patruljelokaler.

Drongo og Kiwi patruljelokaler i Den Gamle By

Patruljelokalerne tager sit udgangspunkt i to patruljelokaler der i 1974 fandtes i Suså gruppe, ved Næstved på Sjælland. Lokalerne på museet er ikke en 1:1 gengivelse, af flere årsager. Den primære årsag er, at Suså gruppen, med blandt andre Kiwi og Drongo patruljerne, havde til huse i en hytte, samt i en gammel togvogn på et grønt areal.

Maori hytten, Kiwi og Drongo patruljelokaler i Suså ved Næstved.

Museet måtte derfor tilpasse indretningen som den kunne have set ud i en klassisk købstad. Det blev til to kælderlokaler og et lille bibliotek under trappen med et lille udvalg af spejderlitteratur; manualer, Spejderliv, bøger om grundlæggeren Baden-Powell, og patruljens egne hæfter og bøger, herunder patruljedagbøger fra Kiwi og Drongo fra 1960-1970erne.

Patruljedagbøgerne giver et fint indblik i, hvad spejderne brugte tid på. Og mange har flotte illustrationer.

Hjælpemidler i indretningen

I forbindelse med indretning af Drongo og Kiwi patruljelokalerne havde museet flere hjælpemidler. Eksempelvis i forbindelse med fremfinding af farverne på væggene. Her var de gamle fotografier i sort/hvid, og de oprindelige medlemmer af patruljen fra den tid, var lidt i tvivl om, hvilken nuance af grøn, væggene havde haft. Til at hjælpe os med at ramme den rette vægfarve, tog museets farvekonservator prøver af de oprindelige vægge og paneler fra Suså, og kom frem til vægfarven i 1970’erne.

Og med hjælp fra nogle unge spejdere fra en spejdertrop i Galten, kunne væggene blive malet i samme stil, som da Suså patruljerne i sin tid selv indrettede og ikke mindst malede deres patruljelokaler.

Spejderne fik bøtter med maling, anvisninger om fordeling af farverne, og en bunke mulige redskaber, og så klarede de selv resten.

Fotografier og erindringer fra de tidligere medlemmer af patruljerne, hjalp os meget med hensyn til placering af genstande, eksempelvis placering af diplomer på væggene, udseende på genstande der skulle samles, såsom knob på knobtavler. Et eksempel er knobtavlen i loftet i Kiwi lokalet. Vi havde hjemtaget dem i en æske, da de var monteret direkte på loftet. Men takket være dokumentation fra nedtagning, og de ældre fotografier fra Kiwi lokalet, kunne vi se, hvordan knobene burde placeres i loftet. Vi fastgjorde dem på en plade, da kælderlokalerne ikke havde det buede loft som togvognen i Suså.

Knob på togvognens loft i Suså, knob i æsken, og på plads i loftet i kælderlokalet i Den Gamle By.

Spejderbevægelsens oprindelse var engelsk

Den danske spejderbevægelse har sin oprindelse i Storbritannien; I kølvandet på den voksende industrialisering og begrænsning af børnearbejde i 1800-tallet blev der oprettet en masse klubber med det formål at aktivere de unge, mange med brug af militær træning.

Englænderen Robert Baden-Powell var militær mand, og på baggrund af sine erfaringer skrev han en række lærebøger for hæren. I 1899 udkom lærebogen ”Aids to Scouting”, og dens indhold og fortællestil blev populær uden for hæren, i klubberne. Da Baden-Powell overværede eksempler på den træning som drengene fik i klubberne, kom han frem til, at de burde have flere og andre interesser.

Scouting for boys udkom først som en serie a seks hæfter på hver  70 sider.  Senere blev de samlet i en bog. Den er siden blevet redigeret og ændret meget over tid.

I 1908 udkom hans ”Scouting for Boys: A handbook for instuction in good citizenship”. Den var rettet mod de unge, og havde til formål at træne både deres krop og sind ved hjælp af bland andet observation, at læse spor, træarbejde, og at blive gode borgere. Der var også informationer om det britiske imperium, om borgerpligt, samt beskrivelser af Baden-Powells egne erfaringer i felten. Baden-Powell testede ideerne af på en lejr i 1907 og i 1908 var spejderbevægelsen en realitet i England.

Opstart og medlemstal i Den Danske Spejderbevægelse

Spejderbevægelsen kom til Danmark med blandt andre præsten Gunnar Engberg og Dr. Phil. Oscar Hansen, der begge mente at bogen ”Scouting for boys” indeholdt gode aktiviteter for unge. De holdt oplæg om bogen i foreninger og på gymnasier. De unge tog godt imod ideen og de første danske spejderpatruljer begyndte at dukke op. Der kom for alvor fart over feltet i 1910 da ”Patrouilleøvelser for Drenge” udkom; en forkortet og tilpasset oversættelse af Baden-Powells bog, skrevet af den danske premiereløjtnant Cay Lembcke. Og det voksende antal patruljer krævede organisering, dermed var der grundlag for den danske spejderbevægelse.

Fotografi af den imponerende KFUM spejder korpslejr ved Holstebro i 1970. Fotograf: ukendt lejrfotograf

Både KFUM spejderne og Det Danske Spejderkorps blev stiftet i 1910 for drenge spejdere, og korps for pigespejdere startede op omkring 1916. Baptist spejderkorps kom til i 1930, og flere andre fulgte trop. I dag er det største korps i Danmark, Det Danske Spejderkorps med ca. 35.800 medlemmer. I 1973 blev De danske pigespejdere og drengespejderne slået sammen til Det Danske Spejderkorps (DDS).

I samme periode kom en lignende mulighed til valg ved KFUM og KFUK spejderne (Kristelig forening for unge Mænd/Kvinder), men der valgte KFUK at takke nej, og i dag går de under De Grønne Pigespejdere med ca. 4000 medlemmer. KFUM spejderne valgte at åbne op for at piger kunne blive medlem, sammen med drengene, der er ca. 29.000 KFUM spejdere i dag.

Samarbejde med spejderbevægelsen

Spejdere fra de forskellige korps har gennem tiden besøgt Den Gamle By. I patruljedagbogen, som er udstillet i trapperummet, kan læses, hvorledes Drongo var på besøg på museet i 1960’erne.

Patruljedagbog fra Drongo om besøg i Den Gamle By.

I forbindelse med åbningen af patruljelokalerne i juni 2015, blev der organiseret et spejderløb på museet. Omkring 400 spejdere fra de forskellige korps deltog, og poster blev bemandet af frivillige fra de forskellige korps, samt fra Spejdermuseet Aarhus. I 2016 inviterede vi museets gæster på snobrød og en snak med spejdere i baggården i 1970’erne og i 2017 blev der organiseret endnu et spejderløb på museet. I 2019 arrangerede ledere fra De Grønne Pigespejdere, i samarbejde med medarbejdere fra Den Gamle By, et spejderløb, i anledning af De Grønne Pigespejderes 100 års jubilæum.

De Grønne Pigespejdere og spejdere fra DDS i gang til spejderløb i Den Gamle By. Foto: tv. fra “pigespejder” på Instagram. Foto th. Benny Aros

Mærker designet særligt til de to spejderløb i Den Gamle By

 

Kom bag facaden i Den Gamle By til arrangementer i Møllesalen

De næste tre måneder er det muligt at komme bag facaden i Den Gamle By. Hver mandag frem til påske er der arrangementer i Møllesalen, hvor en af museets medarbejdere viser genstande og billeder og fortæller om et af de emner, som de beskæftiger sig med.

Arrangementerne holdes i Møllesalen, som der normalt ikke er offentlig adgang til. Det er en sal, der gennem tiden haft betydning for byens kulturliv. Før Aarhus Mølles bygninger blev flyttet til Den Gamle By i 1928, lå de ved Mølleparken i Aarhus. Møller Andreas Weis spillede en central rolle i byens kulturliv i midten af 1800 tallet. I Møllesalen mødtes byens kulturinteresserede borger, hvor de kunne høre musik eller måske endda møde Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen eller andre af landets førende kunstnere, som Weis havde inviteret til at bo hos ham. Møller Weis’ og Møllesalens historie vil blive fortalt den 10. februar.

Derudover vil mandagene i Møllesalen byde på et varieret indblik i nogle af de mange historier, som Den Gamle By gemmer på. På næste mandag vises der for eksempel kjoler og korsetter fra begyndelsen af 1900-tallet, og dragternes politiske og samfundsmæssige betydning vil blive udfoldet. Senere vil der blandt andet også fortalt om emner som spejderbevægelsen, sport i Aarhus, kvinder i reklamer og den litteratur, der blev læst i Den Gamle Bys 1974 lejligheder.

Arrangementerne begynder kl. 13.30, og det er gratis at deltage, når entreen til museet er betalt. Deltagelse kræver dog tilmelding, og der er allerede venteliste ved flere af arrangementerne.

Nogle af historierne vil også finde vej her til bloggen, men for at kunne se de udvalgte genstande og få en snak med museets eksperter, må man dukker op i Møllesalen.

Her er en oversigt over mandagene med link, hvor det er mulighed for at tilmelde sig de enkelte arrangementerne.

6. januar            Varer julen lige til påske? – om julen i Den Gamle By (venteliste)

13. januar          Korsetter, charlestonkjoler og kvindesag – om historiske dragter fra 1900-tallet

20. januar          ”Tjikkerlikker tjaw tjaw” – om spejderliv, tropsmøder og duelighedstegn

27. januar          Kvinder i reklamer – om stereotyper og kalenderpiger

3. februar          ”Hallo, hallo!” – om telefonens historie gennem 100 år

10. februar        Møller Weiss – om Møllestuen og kulturdynamo Andreas Weiss

17. februar        Grænsen er nået – om genforeningen i Sønderjylland i 1920 (venteliste)

24. februar        Tacklinger, pedaltramp og pigsko – om sporten i Aarhus gennem 100 år

2. marts            Et levende museum – om Den Gamle Bys aktører

9. marts            Frihedskamp, tortur og stikkere – om det kommende besættelsesmuseum (venteliste)

16. marts          Krimier, børnerim og gør-det-selv-bøger – om litteratur i  1974-kvarteret

23. marts          Drakenberg og sømandshistorierne – om historiefortælleren, der måske blev 146 år

30. marts          Det skal fejres! – om danske traditioner og ritualer

Hvem besøgte Den Gamle By i 2018, og hvad syntes de besøgende om museet?

For to uger siden udkom både Danmarks Statistiks tal for museumsbesøgende i 2018 og Slots- og Kulturstyrelsens årlige nationale brugerundersøgelse.

De to udgivelser viser, at museer er meget populære med over 17 mio. museumsbesøgende, og at museumsgæsterne synes godt om det, som museerne tilbyder. På en skala fra 1-10 vurderes museumsoplevelsen til 8,6.

Tallene fra Den Gamle By indgår i de to udgivelser, og vi supplerer dem også med andre publikumsundersøgelser. Her er en gennemgang af nogle af hovedtallene fra Den Gamle By for året 2018.

Hvor mange besøger Den Gamle By?

Den Gamle Bys besøgstal var i 2018 546.485, og dermed var museet Danmarks andet mest besøgte museumssted. En stor del af de besøgene var børn under 18 år. Bare i forbindelse med skoleforløb kom der i alt 40.446 børn, hvilke gjorde museet til det andet mest besøgte undervisningssted. Uden for undervisningstilbud havde Den Gamle By 103.273 besøgende børn og unge, hvilke gjorde det til landet mest besøgte museum for børn og unge under 18 år.

 

Besøgende på besøgssteder – 2018
Louisiana Museum for Moderne Kunst 755.584
Den Gamle By 546.485
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 508.008
Ny Carlsberg Glyptotek 448.934
Christiansborg Slot 436.693

 

Børn og unge under 18 år, ikke undervisning – 2018
Den Gamle By 103.273
Louisiana Museum for Moderne Kunst 75.851
Moesgård Museum 71.056
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 68.793
Arken Museum for Moderne Kunst 56.282

 

Børn og unge under 18 år, undervisning – 2018
ARoS, Aarhus Kunstmuseum 46.148
Den Gamle By 40.446
Statens Museum for Kunst 29.366
Arbejdermuseet 23.806
Moesgård Museum 22.399

Kilde: Danmarks Statistik

Hvem besøger Den Gamle By, og hvordan bruges museet?

I billetsalget spørger vi hver 10. gæst, hvor de kommer fra. I 2018 var 21 % af vores besøgende udlændinge. 48 % af de besøgende kom fra Aarhus kommune og i alt kommer 59 % af de besøgende kom fra Region Midtjylland, mens 18 % af de besøgende kom fra andre steder i Danmark end det midtjyske. I forhold til året før er der et lille fald i antallet af udlændinge (23 % i 2017), hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at Aarhus i 2017 var Europæisk kulturby og havde mange udenlandske turister.

Den Gamle By laver i samarbejde med Topattraktioner, der er en sammenslutning af 27 af landets største museer, sommerlande og dyreparker en publikumsanalyse i sommermånederne. Den undersøgelse giver os en ide om, hvilke aldersgrupper som besøger museet.

Der er flest i aldersgruppen fra 30-59 (59%), og flere af dem kommer antageligt sammen med de i alt 40 % af gæster, der er i grupper med personer under 18 år.

At museet bliver besøgt af familier viser også en anden publikumsundersøgelse, vi gennemfører hvert år, nemlig Slot- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse for de danske museer. Denne undersøgelse gennemføres løbende over hele året, og her kan vi se, at den hyppigste gruppe, som besøger museet, er ”Familier med flere generationer” (33%). Den tredje hyppigste gruppe er ”Familier med børn i alderen 0-12” (24%). Noget, der også er værd at notere er, at det kun er 2%, som besøger Den Gamle By alene.

I den nationale brugerundersøgelse bliver de besøgende også spurgt om, hvorfor de besøger museet ud fra nogle spørgsmål, der relatere sig til den amerikanske museumsforsker John H. Falks inddeling i de forskellige motivationsfaktorer, som museumsgæsterne kommer med.

Topscoren i Den Gamle By er ”For at skabe en god oplevelse med dem, jeg er sammen med” (60 %). Den tilkendegivelse ligger også i tråd med omkring 20 interviews, vi i 2018 lavede med gæster nogle uger efter, de havde besøgt museet. Det, som de interviewede særligt huskede og fremhævede ved besøget, var de oplevelser de havde sammen med dem, som de besøgte museet sammen med. De bemærkede også, hvis de havde mødt nogle af museets ansatte i forbindelse med deres besøg.

To andre elementer, som flere at de interviewede kom ind på var, at museumsbesøget vækkede erindringer om deres egen historie eller at de fik nogle indsigter eller oplevelser, som de kunne bruge i deres eget liv.

At Den Gamle Bys besøgende møder flere af museet ansatte kan også ses ved to andre spørgsmål, der blev stillet til vores publikum i 2018.

I undersøgelsen fra Topattraktioner spørges ind til en række af de steder, der er bemandet i Den Gamle By, og nogle af de mest besøgte steder, var bageren fra 1880’erne (35 %), Konditoriet fra 1970’erne (30 %) og Købmandsgården fra 1860’erne (29 %). Alle tre er interiører, hvor gæsten kan opleve at være tilbage i tid og få en sludder med en af museets aktører, som formidler i dragt fra den periode.

Den undersøgelse, vi laver i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsens spørger mere generelt ind til hvad gæsterne foretager sig på museet.

De to topscorere er at læse korte tekster (85 %) og se visualiseringer (65 %), men der som den tredje hyppigste aktivitet kommer at tale med museets medarbejdere (47 %).

Hvad synes de besøgende om Den Gamle By?

Undersøgelserne viser, at vores gæster er glade for museet: I den nationale publikumsundersøgelse vurderes museumsoplevelsen til 8,6 ud af 10 og i Topattraktionsundersøgelsen tilkendegiver hele 99 % af de adspurgte, at besøget på museet er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

I den nationale publikumsundersøgelse bliver der spurgt ind til tilfredsheden for forskellige elementer ved besøget. Det er udstillingerne (8,9), det at være et rart sted (9,0), atmosfæren (9,1) og medarbejdernes venlighed og imødekommenhed (9,4), der er de elementer, som vurderes højest.

Ved undersøgelsen fra Topattraktioner spørges der i forbindelse med vurderingen af museet om gæsten synes, at besøget var pengene værd. Og det synes de. 95 % tilkendegav at besøget ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” var penge værd.

Opsummering

De indsamlede data fra 2018 viser, at Den Gamle By er et landet mest besøgte museer og bliver særligt valgt, når familier er på tur med børn eller når skoler tager undervisningen udenfor klasselokalet.

Det er et museum, som bliver besøgt på tværs af generationer. Det at kunne snakke med museet ansatte betyder meget for de besøgende og vores gæster kan lide at kommer i Den Gamle By for at være sammen med andre.

Tilfredsheden omkring museumsoplevelsen er meget høj. Den Gamle By har en lav billetpris i forhold til sommerattraktioner, men har indenfor museer en af landet højeste billetpriser for voksne (børn er gratis). Det har vi valgt for at sikre, at vi har midler til at have en høj standart i forhold til vores formidling, og for at vi kan have flere ansatte til at formidle historien. Publikumsundersøgelserne viser at gæsterne er glade for den standart og for de oplevelser vi kan skabe gennem dem, de møder på museet. Tilfredsheden omkring museumsoplevelsen er meget høj og vores besøgende synes at de i høj grad får noget for pengene.

I Den Gamle By er vi stolte og glade for at museet bliver så meget brugt, og at de udstillinger og fortællinger vi laver bliver så godt modtaget. Undersøgelserne er vigtige for os, da de giver os en pejling om, hvad der fungerer godt. De er også vigtige da de kan hjælpe os til at rette fokus på, hvor vi kan forbedre os og dermed give en endnu bedre oplevelse til de besøgende og komme endnu mere ud med de historier, vi har på museet.

Link og oplysninger om undersøgelserne

Danmarks Statistiks tal for museerne

Disse tal bygger på det, som de enkelte museer sender ind omkring besøgstal. Ikke alle museer sender alle de ønskede tal ind om antal besøg af børn, og de museer vil så ikke indgå i denne del af undersøgelsen.

Download: Danmarks Statistiks opgørelse af besøgstal på museer 2018

Topattraktioners publikumsundersøgelse

Denne undersøgelse gennemføres på 27 af landets største attraktioner, dyreparker og museer. I Den Gamle By blev undersøgelsen for 2018 gennemført fra maj til august og i alt blev 577 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt. Undersøgelsen er ret omfattende og i linket vises blandt andet gæsternes tilfredshedsvurdering af museet i 2018.

Link: Undersøgelse fra Topattraktioner om gæsternes baggrund og tilfredshedmål

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse

Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse bliver gennemført på i alt 122 af museernes besøgssteder i et samarbejde med Rambøll. I Den Gamle By samler vi løbende gennem hele året data ind til undersøgelsen og i 2018 blev i alt 475 tilfældigt udvalgte personer på museet spurgt.

Den indsamlede data bliver både brugt til at lave en rapport til de enkelte museum og til at lave en national rapport med alt den indsamlede data. I år indeholder den nationale undersøgelsen også i et samarbejde med Seismonaut et afsnit om ikke brugere af museerne, der i undersøgelse er defineret som personer der ikke har besøgt et museum indenfor det sidste år. De to ord som ikke brugerne først og fremmest hæfter på museerne er ”lærerig” og ”spændende”, og den markant vigtigste forklaring de giver på, hvorfor at de ikke har besøgt museer er ”Jeg har prioriteret andre oplevelser”. De blev også spurgt om vigtigheden af at have museer. 65 % af ikke brugerne synes at det ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er vigtigt, at vi har museer i Danmark.

I rapporten er der også et tre refleksioner fra folk i branchen over den indsamlede data omkring ikke brugerne. Den Gamle By blev bedt om at skrive et af indlæggene, så på side 57-59 i rapporten er der refleksioner fra Den Gamle By omkring den vigtighed som det sociale har i forhold til at vælge at gå på museum.

Link: Den nationale brugerundersøgelse for de danske museer 2018

Link: Den nationale brugerundersøgelses data fra Den Gamle By 2018

Den Gamle Bys undersøgelse af hvor de besøgende kommer fra

Den Gamle By gennemfører kontinuerligt en undersøgelse af, hvor de besøgende kommer ved at hver 10 gæst i billetsalget bliver spurgt om deres postnummer eller hvilket land, de kommer fra.

Link: Den Gamle Bys egen undersøgelse over hvor museets besøgendes kommer fra 

 

Vi indretter da en børnehave over et værtshus!

I vinterferien åbner Den Gamle By en børnehave lige over jazzbar Bent J. Hvorfor det og hvorfor der, kan man spørge. Det korte svar er: fordi begge dele er en virkelig god historie!

For hvad gjorde man af alle de børn, som skulle passes, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 60’erne og 70’erne? I villakvartererne i udkanten af byerne kunne der bygges børnehaver mellem husene, men i større byer var man nødt til at indrette dem, hvor der var plads. Det kunne for eksempel være i en lejlighed i en etageejendom.

Samarbejde om indretning

Vi fra Den Gamle By og Daginstitutionernes Museumsforening Aarhus (www.dagmus.dk) har brugt mange timer på indretning af børnehaven.

Museet råder ikke over et villakvarter, så da talen faldt på at indrette en børnehave, skulle den selvfølgelig ligge i en etageejendom. Vi etablerede et samarbejde med Daginstitutionernes Museumsforening Aarhus (DMÅ), da foreningen råder over en stor viden inden for det pædagogiske felt, og den havde i en årrække indsamlet inventar fra århusianske børnehaver.

En lejlighed af passende størrelse havde Den Gamle By over jazzbaren Bent J. Man kan spørge, om det vil være sandsynligt med en børnehave over et værtshus, men DMÅ undersøgte sagen, og fandt et eksempel fra Vesterbro i København. På hjørnet af Istedgade og Gasværksvej havde der været en børnehave over værtshuset Postillonen.

Om denne børnehave fortalte en pædagog fra dengang, at endnu et værtshus, Kafé Krydset, havde fælles bagtrappe med børnehaven. Når den lukkede kl. 5 blev fulderikker og ludere smidt ud. De kunne finde på at lægge sig til at sove op ad børnehavens dør, “men de var flinke til at flytte sig, når børnene kom, og børnehaven skulle åbne”. Helt så rå bliver opgangen til Den Gamle Bys børnehave ikke!

Indretning af lejligheden

børnehaven4

Kvinder og mænd ser sådan ud under tøjet og under huden. Det var man ikke bleg for at fortælle børnehavebørn i 1970’erne.

Børnehavens indretning har været diskuteret indgående mellem DMÅ og museet, og de begrænsede kvadratmetre er nøje prioriteret. Inventar fra DMÅs og Den Gamle Bys samlinger er valgt ud og istandsat, og over vinteren 2015/16 er lejligheden blevet indrettet.

Den Gamle Bys børnehave består af en garderobe, tre stuer, børnetoilet, køkken og et kombineret pauserum/kontor/sygerum. Da lejligheden ligger på 1. sal, er der ikke direkte udgang til en legeplads. Den findes i baggården – lige ved siden af gårdens garageporte, affaldstønder og knallertværkstedets knallerter og cykler.

Åbning i vinterferien

Som vanligt byder Den Gamle By på børneaktiviteter i vinterferien. I år vil børneaktiviteterne blive koblet sammen med et besøg i Red Barnets Børnehave Rosenvang. Vi glæder os meget til at byde inden for.

Velkommen i Red Barnets Børnehave Rosenvang

Velkommen i Red Barnets Børnehave Rosenvang

Gu vil jeg ej holde den perfekte designerjul

Man kan godt blive nedtrykt og få præstationsangst, når de glittede modemagasiner hvert år i december viser fotos fra en eller anden blogger/designer/skuespillers perfekt julepyntede hjem. Uh, det er så fint, så fint. Blanke julekugler ligger tilfældigt organiseret i vindueskarmen, træet står snorlige med pynt i årets hotte julemodefarve (tænk, de findes…), og dekorative grene pryder det overdådigt pyntede julebord.

Fraværende er mærkeligt nok børnenes hjemmelavede og skæve juleklip fra børnehaven, farmors smukt broderede lilla juleløber og den knaldrøde juledug i nervøs velour, som du fik sidste år af svigermor, og som du hellere må have fremme i år, hvis I fortsat skal være på talefod.

Er din jul fin, designet og moderigtig? Eller er din jul helt anderledes med vægten lagt på fed, kitschet julehygge og sjove historier på dine juledekorationer? Uanset, så kan vi i Den Gamle By hjælpe med at få din julefejring til at blive et samtaleemne.

IMG_1995

Prøv at skifte julestjerne i toppen af træet ud med en juleengel. Så får I noget at tale om!

Hvert år bruges der mange arbejdstimer på at finde de helt rigtige varer til museets butikker i 1927- og 1974-kvarteret. Salgskataloger fra dengang bliver pløjet grundigt igennem, og de bliver sammenholdt med, hvad der kan købes hos forskellige leverandører i dag. Igen i år har vi fundet en mængde gode varer, og de er nu klar på hylderne.

IMG_1992

Grethe i Broderiboden viser kits med juletræspynt. De tager kun få timer at brodere.

Broderi og hyacintløg

Har du gode øjne, og er du glad for håndarbejde, så er det lige nu, du skal slå til. I Broderiboden i 1974-kvarteret kan du nemlig købe små og store julebroderier, som du kan arbejde på de mørke vinteraftner.

Damerne i Broderiboden tilbyder alt fra små julekort, hvor du skal bruge ganske få timer på at brodere motivet, til store juletræstæpper, som du nok skal vente til næste jul med at kunne lægge under træet – hvis du vel at mærke arbejder flittigt på det.

I 1927-kvarteret bor isenkræmmeren. Vil du give dine hyacintløg dit hjems fineste placering, så kan du købe nogle af hans smukke, gammeldags hyacintglas. De slår nutidige designervaser med adskillige længder, og de kan kun købes i Den Gamle By.

IMG_1994

Julesprællemanden her kan du købe hos boghandleren. Det er en fin juleaktivitet at konstruere den med børnebørnene.

Helt ny julebutik

Isenkræmmeren har boghandler Chr. Andersen som nabo i 1927-kvarteret. I år har boghandleren fået flotte klippeark hjem med en mængde forskellige motiver. Du kan f.eks. købe en af de farvestrålende julesprællemænd. De kræver lidt fingersnilde at klippe ud og samle, og de kan blive et hyggeligt projekt sammen med børnene en adventssøndag.

Og så kan vi løfte sløret for, at vi åbner en særlig butik med salg af julepynt. Her har vores butiksfolk lagt sig i selen for at finde mængder af klassisk julepynt med historisk tilsnit – og dertil glimmer og humor. Indgangen til den nye butik finder du på Torvet.

Giv den julegas

Hermed en opfordring: Giv den nu gas til jul! Lad din jul afspejle din personlighed og din families historie. Dit julepynt må gerne være skævt, fuldstændig hjemmelavet, have en sjov historie, være arvegods eller købt i Den Gamle By.

I stedet for at holde en jul med masseproduceret pynt fra Ikea eller Magasin, er det så ikke sjovere at kunne fortælle dine julegæster at juletræets pynt er hentet i en mængde forskellige lande, og at du selv har konstrueret adventskransen af gamle colaflasker? Det tror jeg da nok lige!

31003fb21e

Den nye butik med julepynt finder du i julehusets stueetage. Indgang fra Torvet.

 

Erindringens intime liv

Fra 2007 og frem til marts 2012 var en af mine store arbejdsopgaver at samle ind til indretningen af 1950’er erindringslejligheden i Den Gamle By og være projektleder på alle aspekter af indretningen. Arbejdet rummede mange fantastiske oplevelser. Målet med arbejdet er at give mennesker ramt af demenssygdomme en bedre livskvalitet, så lejligheden er fyldt med ting og sager, der skal være med til at inspirere disse menneskers egne erindringer. – De mange, der gav tingene, skulle ikke høre ret meget om projektet, før de med glæde forærede deres ting til det gode formål. Det er vi meget taknemmelige for i Den Gamle By.

 

Da vi slog de første streger på papiret, inden kopien af huset fra Korsør blev bygget, var det en drøm at få både et soveværelse og et toilet til rådighed. På den måde kunne erindringerne om de mere intime detaljer af livet også blive vakt.

 I mine omvisninger i erindringslejlighedens soveværelse har jeg hørt mange opfattelser af, hvad der er fars eller mors ”rigtige” side i sengen. Her er mors side af sengen den venstre, fordi den er nærmest barnesengen.

I mine omvisninger i erindringslejlighedens soveværelse har jeg hørt mange opfattelser af, hvad der er fars eller mors ”rigtige” side i sengen. Her er mors side af sengen den venstre, fordi den er nærmest barnesengen.

I 1950’ernes små lejligheder var det almindeligt, at børn sov i forældrenes soveværelse. De fleste prioriterede at have både en dagligstue og en pæn stue fremfor at indrette et børneværelse. Ginne Hjortshøj forærede dette soveværelsesmøblement fra 1946 til Den Gamle By i 2009. Møblementet var med til at bestemme, at min modelfamilie også blev gift det år. Unge, nygifte par på den tid anskaffede nemlig som regel soveværelsesmøblerne som det allerførste. Modelfamilien er et arbejdsredskab, som jeg bruger, når jeg skal vælge ting i en boligindretning.

Barnet i erindringslejligheden har sin seng i et hjørne af forældrenes soveværelse og en hylde til sine legesager.

Barnet i erindringslejligheden har sin seng i et hjørne af forældrenes soveværelse og en hylde til sine legesager.

I de to sengeborde indrettede jeg mors side og fars side med de ting, som man kunne få brug for på de steder i 1950’erne.

Det tog tid at samle ind, og vældig glad blev jeg, da Camilla Luise Dahl en dag ringede, fordi hun havde ryddet op i medicinskabet i sine morforældres soveværelse i København. Her var der nemlig to genbrugskondomer. Camilla sagde: ”Vil du have dem? Hvis ikke, giver jeg dem til Museum Erotica i København!” – Naturligvis ville jeg gerne have dem for på den måde at være med til at skabe erindringer om kærlighed og erotik.

Fars skuffe i natbordet i erindringslejligheden.

Fars skuffe i natbordet i erindringslejligheden.

Fire unge blev kollektivister i Den Gamle By

2014 har været et aktivt år for Den Gamle By. Der er åbnet nye butikker i vores 1974 kvarter og nye udstillinger om musikken i Aarhus og tøjet i 70’erne er det også blevet til. Vi har haft en hyggelig og travl julesæson med en julekalenderudstilling lavet sammen med DR og mange glade gæster på museet. Og i november fik vi en stor generøs donation på 135 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, der sikre at vi kan færdigøre 70’er kvarteret og lave en 2014 gade og en ny indgangsbygning, som vender ned mod Cereskrydset.

Der har været meget at glæde sig over og gode projekter at tænke tilbage på. Et lidt anderles projekt blev gennemført i slutningen af april og begyndelsen af maj. Der havde vi inviteret fire uge mennesker til at bo i vores 70’er kollektiv. Det projekt kom der en del presseomtale ud af, men vi nåede dengang ikke at dele det her på bloggen, det vil jeg gerne råde bod på nu. Jeg tænker, at dette indlæg om en solrig uge i foråret også ville være et godt tilbageblik her i den mørke december efter at julen er overstået, og vi nu venter længselsfuldt på de lysere dage.

ugen hvor de fire unge studerende boede i kollektivet blev der taget billeder med et analogt spejlreflekskamera og pc’en var erstattet med en skrivemaskine.

I ugen hvor de fire unge studerende boede i kollektivet blev der taget billeder med et analogt spejlreflekskamera og pc’en var erstattet med en skrivemaskine.

Pusterum i 70’erne

På pladespilleren snurrer en LP med Beatles for fuld drøn, duften fra gårsdagens madlavning – farspindsvin med grøntsager – hænger stadig i luften, og farvestrålende 70’ertøj er slængt på gulvet i små bunker. I fællesrummet i Den Gamle Bys kollektiv fra 1974 sidder Nana. Hun bor en uge i kollektivet sammen med sine tre venner Lene, Christian og Christian Budde, men lige nu er hun alene hjemme.

Jeg skulle egentlig lave lektier nu, men jeg har valgt bare at sidde og kede mig lidt. Normalt ville jeg tænde for fjernsynet og føle, at jeg var i gang med noget. Nu har jeg strikket lidt for at føle, jeg lavede noget, siger hun.

Nana på sit 1974-værelse

Nana på sit 1974-kollektiv.

Unge giver liv til museet

Afsnittet herover er et billede på, hvordan fire unge gav liv til en museumslejlighed i Den Gamle By. I en uge fra den 28. april til den 4. maj 2014 lod vi nemlig fire almindelige studerende hjælpe os med at få kollektivet til at virke så troværdigt og hjemligt som muligt.

De fire venner først i tyverne levede i en uge som i 1974. Med batikfarvning, 1. maj demonstration, fællespisning og husmøder. Drejeskivetelefon, LP’er, politisk litteratur i ølkassereolerne og fjernsyn med én kanal. Og naturligvis uden moderne elektronik som mobiltelefoner, bærbare pc’er og ipads, når de var hjemme i kollektivet.

Det begyndte med en efterlysning

At bebo i et museumsinteriør og frivilligt at lade sig underlægge sig en anden tids vaner og teknologi er ikke noget museer normalt beder sine gæster om. Derfor var vi også meget spændte på, om der overhovedet var nogen, som ville melde sig til projektet. Vi søgte fire studerende, som var i begyndelsen af tyverne, ligesom de oprindelige beboere i kollektivet var i 1974, så vi sendte en efterlysning ud gennem medierne og vores egen hjemmeside og facebook. Og vores bekymring blev snart gjort til skamme. Ansøgningerne tikkede ind i mailboxen fra 200 personer, som var friske på en uge i 1974.

Udvælgelsen var svær, for der var mange gode ansøgere og kreative ansøgninger. Men efter samtaler med fem grupper, valgte vi Nana, Christian, Lene og Christian Budde, som kendte hinanden fra deres kollegium.

Lene, Christian, Christian Budde og Nana i køkkenvinduet.

Lene, Christian, Christian Budde og Nana i køkkenvinduet.

Kollektivet er blevet boet til

Vi på museet har brugt erfaringerne fra projektet til at forbedre vores formidling i kollektivet. Vi har fået gjort udstillingen i lejligheden mere troværdig. Allerede morgenen efter, at de unge var flyttet ind, var der en hjemlig stemning, en anden lugt og tøj, opvask, bøger og plader andre steder, end vi fra museet havde forestillet os, at det ville være naturligt. Selvom de kollegaer, der har indrettet kollektivet er rigtigt dygtige, analytiske og kreative, er de ikke studerende først i tyverne, som levede i lejligheden i en uge. Det er noget andet, når man rent faktisk bor et sted, og det giver alt andet lige et mere troværdigt hjem.

Nogle af de ændringer, som er sket i kollektivet, er, at der nu står ølkasser i køkkenet, sofaen i Oves værelse er redt op til en overnattende gæst, der står opvask til tørre i opvaskestativet i køkkenet. Og så lavede Nana og Christian et nyt arrangement af ølkasser til pladespiller og plader, som passede bedre ind, og nu står i fællesrummet, som de forlod det.

1974-anlægget.

1974-anlægget.

En række af genstandene i kollektivet havde særlig betydning for de unge i deres uge som 1974-kollektivister. Det viser noget om de store forskelle for dem i deres 1974-hverdag sammenlignet med deres 2014-hverdag, og det giver os et godt fingerpeg om hvilke ting, vi kan fremhæve i vores udstilling, som kan fortælle en større historie om disse forskelle.

En af de ting, som kollektivisterne var glade for var 70’er-tøjet, og de islandske sweatre deltes alle fire om. De fandt dem dog temmeligt kradsende.

– De må have haft hård hud over hele kroppen dengang, som Budde bemærkede.

Projektet gav os nye måder at formidle

De fire, som boede i kollektivet, fik en helt unik historieformidling.

  • Vi fik et realistisk hverdagsbillede af, hvordan det var at leve i 70’erne, siger Nana.
  • Jeg er blevet endnu mere interesseret i 70’erne. Jeg er ikke så glad for at læse om historie, men at opleve den og være i den som i denne uge, vækker min interesse, siger Lene.

Også vores gæster uden for kollektivet fik en anderledes oplevelse og historieformidling ud af det. Mange fulgte beboerne tæt via facebook og blog.

En af de mange facebook opslag om kollektivet.

En af de mange facebook opslag om kollektivet.

Hver dag lavede Den gamle By en opdatering på museet facebook side om kollektivisternes liv. I vores formidling af projektet ville vi også gerne have materiale og tanker direkte fra kollektivisterne uden os som mellemmænd. Vi bad dem derfor om at skrive dagbog, enten i hånden eller på skrivemaskine. De fik også et analogt 70’er-kamera, så de kunne tage deres egne billeder i løbet af ugen. Dagbøger og fotos lagde vi på tumblr-bloggen kollektivetdengamleby.tumblr.com

I weekenden bød Lene, Christian, Nana og Budde indenfor i kollektivet. Gæsterne spurgte især om, hvordan det havde været at leve en uge uden mobiltelefon, men mange fortalte også om deres egen ungdom i 70’erne. Det førte til samtaler blandt unge og gamle om, hvordan vi lever vores liv i dag sammenlignet med dengang.

Vi er meget glade for, at vi som museum kan skabe rammerne om sådanne møder mellem generationerne, hvor erfaringer og historier bliver udvekslet, og hvor vores måde at leve på dengang og nu giver grobund for debat.

Museumsgæster på besøg i kollektivet.

Museumsgæster på besøg i kollektivet.

Projektet har givet os som museum meget viden, som vi kan bruge i vores formidling af kollektivet. Selvfølgelig bruger vi erfaringerne fra de unge i samspil med de oprindelige kollektivisters erindringer og med respekt for deres historie. Alt i alt var det en uge vi med glæde tænker tilbage på og som gav masser af inspiration til vores videre arbejde. Og heldigvis fik de fire kollektivister også meget ud af deres tid i 1974.

I kan læse mere her: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/

DR Tværs lavede en lille film om at leve en uge uden en mobil. Den kan ses her: http://vimeo.com/94844334
Billederne i filmen er bl.a. fra deres 70’erfest i kollektivet.

Lene laver en ”selfie” med det analoge kamera. Flere billeder og beboernes egne håndskrevne eller maskinskrevne refleksioner over ugen kan ses på tumblr-bloggen: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/

Lene laver en ”selfie” med det analoge kamera. Flere billeder og beboernes egne håndskrevne eller maskinskrevne refleksioner over ugen kan ses på tumblr-bloggen: http://kollektivetdengamleby.tumblr.com/

Livemusik gør historien levende

Det seneste års tid har Den Gamle By forsøgt at gentænke livemusik som en levende formidling af historien. Museets to nye fokusområder, 1970’erne og Aarhus bys historie, har sammen med konkrete udstillinger været udgangspunkt for nye events.

Dario Campeotto optrådte i Den Gamle By til Den Gamle Bys 70’er festival

Dario Campeotto optrådte i Den Gamle By til Den Gamle Bys 70’er festival

Musik, der vækker minder
Der bliver spillet nostalgisk 70’er musik i Den Gamle By i disse uger. Sidste weekend var Dario Campeotto på scenen og tidligere kunne man opleve et humørfyldt ABBA tribute show. Anledningen er 70’er festivalen, som vi i år afholder for andet år i træk.
Det sker i direkte forlængelse af, at vi i de senere år har haft øget fokus på nyere populærmusik i de udstillinger, vi har åbnet i 1974-kvarteret: Pouls Radio i 2010 og 1974-lejlighederne i 2013. Derudover har vi vist de to særudstillinger ”BEAT mm. Jørgen Angels rockfotografier 1966-1983” i 2012-13 og ”Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014” i 2014-15.
Livemusik fra de seneste årtier har også fået mere plads i vores samlede publikumstilbud. Ud over at bringe historien til live, har musik nemlig også en stærk erindringsskabende funktion. Lyden af et glemt stykke musik, man kender fra sin barndom eller ungdom, kan pludselig bringe mange andre minder med sig. Og så er det noget, museets gæster kan samles om og hygge sig med sammen.

Lang tradition for levende musik
Selve det at afholde koncerter i Den Gamle By er dog langt fra nyt. Siden 1940’erne har der været forskellige musikalske optrædener, og i de senere årtier har især den lille musikpavillon i Simonsens Have dannet ramme om blandt andet promenadekoncerter og korsang. Musikpavillonen og gårdhaven har dog sine begrænsninger for de udøvende såvel som for publikum; der er simpelt hen ikke plads nok, og ikke de bedste vilkår for at kunne se de optrædende.

Musik har været en del af Den Gamle By i mange år. En af de første udendørskoncerter var i 1946, hvor denne strygekvartet optrådte på Borgmestergårdens trappe.

Musik har været en del af Den Gamle By i mange år. En af de første udendørskoncerter var i 1946, hvor denne strygekvartet optrådte på Borgmestergårdens trappe.

Ny festival med fokus på 70’erne
I 2013 valgte vi at erstatte promenadekoncerterne i musikpavillonen med en ny stor 70’er festival som en samlet oplevelse med livekoncerter, familieaktiviteter, foredrag og udstillinger over tre weekends. 70’er festivalens koncerter med hhv. Brødrene Olsen, Skousen & Ingemann og Arne Würgler blev en stor succes. Vi kunne også konstatere, at publikum hyggede sig sammen. Og de begyndte at fortælle hinanden om deres egne minder fra 70’erne.

AW

Publikum sang ivrigt med på både ”Folketings-boogie-woogie” og ”Sang om merværdi”, da protestsangeren Arne Würgler gav koncert ved den første 70’er festival i september 2013.

Aarhus Rocks!
Den Gamle By har siden 2011 varetaget funktionen som museum for Aarhus by, og det gav anledning til, at vi i maj i år åbnede særudstillingen ”Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014” om den aarhusianske rockhistorie.
Som supplement til udstillingen udviklede vi en helt ny event med fokus på musiklivet i Aarhus med et brag af en åbningskoncert og fire weekender i maj og juni med livekoncerter.

Aabning Mek Aarhus-Rocks-åbning-00175

Mek Pek var en af de aarhusmusikere, der spillede til åbningskoncerten i anledning af særudstillingen Aarhus rocks!

Ved åbningskoncerten optrådte Mek Pek Partyband med solisterne Søren Sko og Marie Frank med egne og andres numre fra ”den aarhusianske sangskat”. Og i de følgende weekender kunne man både opleve koncerter aarhusianske stjerner, gendannede pigtrådsbands, hiphop fra Aarhus V, unge lovende talenter samt danseaktiviteter og liveinterview. Arrangementerne var støttet af Nordea-fonden og blev til i nært samarbejde med blandt andet SPOT Festival, Dansehallerne, Aarhus Musikskole og Aarhus Friskole.

I 1980’erne havde Aarhus Friskoles sambaoptog tradition for at gå igennem Den Gamle By. Den tradition blev genoptaget ved et arrangement i maj.

I 1980’erne havde Aarhus Friskoles sambaoptog tradition for at gå igennem Den Gamle By. Den tradition blev genoptaget ved et arrangement i maj.

Den store bredde i programmet afspejlede tydeligt bredden i den aarhusianske musik gennem mange år og underbyggede dermed mange af de historier, som også er i Aarhus rocks! udstillingen, på en levende og underholdende måde.

Lars Muhls gamle band Daisy var det første band fra Aarhus, der brød igennem internationalt. Deres debutsingle blev ugens hit på Radio Luxembourg i 1969. Bandet blev gendannet ved en koncert i Den Gamle By 17. maj 2014 - til stor glæde for de mange fremmødte fans.

Lars Muhls gamle band Daisy var det første band fra Aarhus, der brød igennem internationalt. Deres debutsingle blev ugens hit på Radio Luxembourg i 1969. Bandet blev gendannet ved en koncert i Den Gamle By 17. maj 2014 – til stor glæde for de mange fremmødte fans.

Museet var velbesøgt i de uger koncerterne fandt sted, og det var tydeligt, at vi formåede at tiltrække gæster, der ellers ikke normalt kommer i Den Gamle By.

Spontan fællesdans til Houssam ZamZams koncert på Torvet i Den Gamle By.

Spontan fællesdans til Houssam ZamZams koncert på Torvet i Den Gamle By.

Shaka Loveless gav koncert i Den Gamle By i weekenden 17.-18. maj sammen med Kim Munk, Dicte og musikere fra Inside the Whale.

Shaka Loveless gav koncert i Den Gamle By i weekenden 17.-18. maj sammen med Kim Munk, Dicte og musikere fra Inside the Whale.

En af forårets meget besøgte koncerter var med aarhusianske Michael Learns To Rock, der med mere end 11 mio. solgte albums i Asien er blandt Danmarks mest sælgende bands.

En af forårets meget besøgte koncerter var med aarhusianske Michael Learns To Rock, der med mere end 11 mio. solgte albums i Asien er blandt Danmarks mest sælgende bands.

70’er festival med ABBA, Dario og Gasolin
Dette års tre uger lange 70’er festival har indtil videre budt på et festligt ABBA Show og klassikere fremført af smørtenoren over alle, Dario Campeotto – og udover musikken har der blandt andet også været foredrag om 70’er tøj, liveinterview med Jørgen de Mylius, modeshow og batikfarvning.
Stemningen blandt gæsterne har været helt i top, og nostalgien har frembragt mange glade smil hos både unge og knap så unge. I den kommende weekend 27. og 28. september giver Peter & De Andre Kopier deres fantastiske Gasolin-show, som også nok skal bringe mange 70’er-minder frem.

ABBA Revival Band gav et forrygende 70’er-show i weekenden 13.-14. september.

ABBA Revival Band gav et forrygende 70’er-show i weekenden 13.-14. september.

Gæsternes oplevelser er afgørende
Med det seneste års nye events og livekoncerter har vi fået værdifulde erfaringer i, hvordan vi kan bruge museet på nye måder som ramme om nye aktiviteter. Derfor har vi naturligvis rettet opmærksomheden mod, hvordan de nye tiltag er blevet modtaget. Vi har derfor observeret, lyttet og talt med gæsterne.
Og vi er også meget interesserede i forslag til, hvordan vi også i de kommende år kan skabe endnu bedre events og endnu bedre rammer for livekoncerter i Den Gamle By.
Så har du været på museet i de weekender, hvor der har været livemusik, enten i maj og juni eller i en af 70’er-Festivalerne, vil vi gerne opfordre dig til at dele din oplevelse og eventuelle forslag med os – enten her på bloggen eller via mail på mail@dengamleby.dk.

På Festpladsen kan musikken både opleves på bænke foran scenen og ved bordene bagved.

På Festpladsen kan musikken både opleves på bænke foran scenen og ved bordene bagved.

Links

Særudstillinger:
Hønsestrik og hotpants. Tøj og stil i 70’erne
Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014

1974-kvarteret:
1974-butikker i Havnegade 

Lejligheder i Tårnborg 
Pouls Radio

Gæst nr. 300.000

I går, på efterårsferiens første hverdag, besøgte årets gæst nr. 300.000 Den Gamle By.

Nogle af efterårsferiens mange gæster foran Tårnborg

I juni åbnede ejendommen Tårnborg i museets 70’er kvarter. De nye lejligheder og konditoriet i stuen er en stor succes som gæster fra hele landet kommer for at opleve.
”Vi havde selvfølgelig regnet med, at der ville være interesse for projektet med at sætte vores egen tid på museum. Men at tilstrømningen ville være så massiv, er overvældende”, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.

Fra køkkenet i kollektivet i Tårnborg

Samtidigt med, at museet åbner nye udstillinger er der også blevet ændret i en række ældre udstillinger for at gøre dem mere vedkommende. I Vestergade i museets købstads-afsnit er udstillingerne renoveret, så der nu fortælles om livet som håndværker i 1800-tallet gennem dukker, tegneserier og digital formidling, og det er muligt at komme tæt på f.eks. skomagerens, tømmerens og malerens arbejde. Et andet nyt tiltag er, at der er lavet en app til museet, så gæsterne nu kan bruge deres telefon som kort, guidebog og få anbefalet særlige ruter i byen.

De nye forbedringer betyder forhåbentlig, at den mange besøgende, der er kommet i år både har lyst til at komme igen og til at anbefale et besøg i Den Gamle By til andre.

Gennem kortet i Den Gamle Bys app kan du se hvor du er og få mere at vide om museets bygninger

Besøgsrekord
De sidste år er der kommet mere end 100.000 gæster for at opleve Jul i Den Gamle By, og hvis det også sker i år, vil museet få mere end 400.000 besøgende. Det er første gang, at det sker.

Konditorier er et af de populære nye tiltag. Her servere bl.a. Katrine kaffe, the og flødekager.

Læs mere om Tårnborg her: http://www.dengamleby.dk/taarnborg/

Læs mere om Håndværkerne i Baghuset her: http://www.dengamleby.dk/baghuset/

Læs mere om Den Gamle Bys app her: http://www.dengamleby.dk/app-til-den-gamle-by/

I Vestergade kan man nu møde skomageren i sit værksted