Nummer 8: En saftkande

 

Saftkande fra Store Kongensgade-fabrikken i København

I Den Gamle Bys Kunstkammer, der åbnede i april 2011, er en montre med fajancer udgået fra Store Kongensgade-fabrikken i København. Her står som nummer 8 en saftkande.

Mange af de genstande, der befinder sig på kulturhistoriske museer, kan fortælle en historie. Man skal blot stille de klassiske spørgsmål: Hvad er det, Hvad er genstanden lavet af, Hvor er den lavet, Hvornår er den lavet, Hvem har den tilhørt.

Før man har gjort det, er selv den mest smukke, dyre eller sjældne genstand blot en pæn eller grim, sigende eller intetsigende historieløs, gammel, død ting.

Hvad er det?

Midt på kanden er et skriftfelt med signaturen Syrup: Pectoral: indrammet af et kronet draperi. Syrupus Pectoralis er hostesaft fremstillet af en blanding af Lakridsrods-sirup, Kornvalmue-sirup, Althæa-sirup og Amerikansk brækrods-sirup. Der er altså tale om en apotekerkande beregnet til hostesaft.

Hvad er genstanden lavet af?

Den vaseformede 22 cm. høje saftkande er fremstillet af hvid fajance med en blåmålet dekoration.

Hvor er den lavet?

Der hersker ingen tvivl om, at kanden er fremstillet på Store Kongensgade-fabrikken i København. Den ligner alle andre varer fra denne fabrik. Rigets første fajancefabrik kom til at ligge i Store Kongensgade. Frederik IV gav 4. december 1722 fabrikken 30 års eneret på fremstilling af blå fajance på betingelse af, at fabrikken dækkede det dansk-norske marked, og dermed fik stoppet importen af nederlandsk fajance. Privilegiet kunne ikke opretholdes, og fabrikken var udsat for hård konkurrence fra fajancefabrikker i både ind- og udland. Produktionen blev indstillet ca. 1769/70.

 

Den sammenskrevne signatur for Johan Ernst Pfau, fabriksmester 1727-49

Hvornår er den lavet?

Dateringen må så være 1722 til 1769/70. Men vi kan indsnævre dateringen mere endnu. Under bunden er kanden signeret med JP. Ham kender vi fra de skriftlige kilder. Vi ved, at Johan Ernst Pfau var fabriksmester fra 1727 til 1749, hvor han forlod fabrikken efter uoverensstemmelser med den nye ejer, bryggeren Christian Gierløf.

Kanden må altså være lavet i årene mellem 1727 og 1749. Dateringen kan dog indsnævres endnu mere, hvis vi spørger:

Hvem har den tilhørt?

 

Bagsiden af saftkanden

På bagsiden af kanden står A: C: Eegholm:. Om ham ved man, at han hed Anders Christian Eegholm, og var apoteker i Stege fra 1735 til 1753 og i Vordingborg fra 1737 til 1741. Som apoteker gik det ham dog ilde. Allerede i 1739 begyndte kreditorerne at angribe ham for gæld, og i 1741 måtte han sælge Vordingborg apotek. Lige lidt hjalp det. I 1752 blev han indsat i Stege arresthus for gæld for senere at blive overført til Gældsfængslet i København. Han gik aldeles bankerot i 1753.

Til indretningen af apoteket i Vordingborg i 1737 lånte han 1.400 rigsdaler af sin svigermoder, der fik 2. prioritet i gården og 1. prioritet i det nye apotek og materielkammer. I pantet nævnes blandt andet ”270 store og små af adskillige sorter hvide porcelænskrukker, som alle med blå navne er indbrændte på hver krukke”. Dette er en af disse krukker. Pantet bruger ordet porcelæn. Ved en synsforretning i 1753 af Stege apotek efter Eegholms afgang nævnes der blandt andet “4 blaa og hvide sirupskander af hollandsk Stentøj”. Begge steder menes der slet og ret fajance.

På et tidspunkt kom saftkanden til Sorø apotek, hvor den i 1880’erne blev givet til Artur Hazelius, stifteren af Nordiska Museet i Stockholm. I januar 1947 blev den, sammen med mange af Hazelius’ danske apotekergenstande, deponeret i Den Gamle By.

Alt i alt:

Efter at have fået svar på alle disse spørgsmål og foldet historien ud om saftkanden nummer 8 kan man konkludere, at det er:

En kande af fajance, beregnet til hostesaft, fremstillet på Store Kongensgade-fabrikken i København i 1737 til Anders Christian Eegholm til brug på hans nye apotek i Vordingborg.

 

Skriv et svar